En byvandring i Tønder

Opstod havnen ved Møgeltønder eller i Tønder? Gammel bystruktur. Stor handel med Holland. Tønderhus – en stærk borg. I 1768 en amtmandsbolig. Gavlhuset på Tønder Torv. Tønder – spændende by at gå på opdagelse. Østergade 13. Dybe grunde bebygget med stald, vognporte og lofter. Digegrevens Hus. Spikegade og Uldgade.

 

Opstod havnen ved Møgeltønder eller Tønder?

Jo, Tønder er opstået som en havneby. Nej ikke den lille havn ved Skibbroen. Der er uenigheder om havnen først opstod ved Møgeltønder (Store Tønder). Denne skulle så efterhånden være blevet lukket på grund af slikaflejring.

Men 5 km mod øst holdt Vidåen stadig en sejlrende klar. Her skulle havnen så være fortsat. Den lille by fik købstadsprivilegier i 1243. Men helt frem til omkring 1400 måtte byen kalde sig Lille Tønder.

Hertug Abel ville gerne stå sig godt med den mægtige Hansestad Lybæk, derfor gav han Tønder lybsk købstadsret. Der er også en vis lighed i byvåbnet.

 

Gammel bystruktur

Tønder har en meget karakteristisk bystruktur fra gammel tid med enerådende gavlhuse på de dybe gennemgående grunde, der minder om nordtyske byer.

 

Stor handel med Holland

Især i 1500- og 1600 – årene var der sø-handel på Holland. Det var dengang byens hovederhverv. Der udførtes stude og landbrugsprodukter. Skibene hjembragte bygningsmaterialer, møbler, kolonivarer, klæde og meget mere.

De hollandske fliser, der endnu findes på væggene i mange vestslesvigske huse, er et minde om den trafik. I løbet af 1700-årene bliver kniplingsindustrien og handlen med kniplinger den dominerende beskæftigelse.

 

Tønderhus – en stærk borg

Sydvest for byen – helt omsluttet af vand – lå Tønderhus. Det var en meget stærk borg gennem hele middelalderen og forså vidt også gennem renæssancen. Den spillede en rolle i stadige stridigheder mellem konger, hertuger og grever. Omkring 1750 blev det store bygningskompleks revet ned til grunden med undtagelse af et porthus. Dette indgår nu i museets bygninger.

 

I 1768 – amtmandsboligen

På Tønderhus sad den hertugelige lensmand og senere hen var slottet bolig for amtmanden.  I 1768 blev amtmandsboligen opført. J.G. Rosenberg og N.H. Jardins navne er knyttet, uden det dog er muligt nøjere at afgøre, hvilken indflydelse de to kunstnere har haft på bygningens udformning og udstyr.

 

Gavlhuset på Torvet

Næst efter kirken, hvis smukke, spånklædte spir som et vartegn ses langt over det flade land, er det store gråkalkede gavlhus på Torvet Tønders ældste bygning.

Enkelte forskere har hævdet, at det markante hus skulle være opført af den sidste katolske præst i byen – en hr. Severin – i årene lige efter Østergades brand 1517. Denne formodning er muligvis rigtig, selv om man nok umiddelbart vil være tilbøjelig til at sætte opførselstiden noget nærmere århundredets midte.

Man har ment, at det gamle hus en overgang skulle have været et kalandhus, dvs. forsamlingshus for en fornem og from gildesammenslutning. Hertil kan man kun sige at bygningen i plan og udformning ikke adskiller sig væsentlig fra tidens almindelige borgerhuse – bortset fra at den selvfølgelig har været større og mere storartet udsmykket end de fleste af disse.

Såvel som i det ydre som i det indre er bevaret træk, der fortæller om husets oprindelige udseende. Både mod Torvet og Østergade findes således høje blændinger afsluttet foroven med to eller flere rundbuer – alt efter bredden.

Det er tydeligt, at denne blændingsdekoration i ældre tid må have været langt mere dominerende, end det er tilfældet i dag. Bl.a. kan det ses, at siden mod Torvet har haft en tredje blænding på det sted, hvor karnappen formentlig en gang i 1700 – årene blev brudt igennem de tykke mure.

Også den høje glatte overgavl må skyldes senere tids ændringer. At dømme efter en nær beslægtet bygning i Husum har denne sikkert fra først af været udsmykket med rækker af dobbeltblændinger, der var anbragt i etager over hinanden – adskilt med vandrette profilbånd.

Man må ikke forsømme også at se lidt nøjere på husets indre, der er meget malerisk og samtidig giver et sjældent godt indtryk af, hvordan et stort gavlhus har været indrettet i ældre tid.

 

Tønder – spændende by at gå på opdagelse i

Tønder er en spændende by at gå på opdagelse i. Her er ikke blot side – og baggader. Her er mange maleriske grupper af småhuse, men også bebyggelse på begge sider af den lange svagt krummende hovedgade her – til trods for at de fleste facader bærer præg af sidste århundredes skiftende moder – endnu bevaret forbavsende meget af sin oprindelige struktur.

Vover man sig ind i gårdene bliver den en klart at Tønder ejer flere store grundmurede bygninger fra 1600-årene end nogen anden dansk by – måske lige undtaget Helsingør.

 

Østergade 13

En af de bedst bevarede renæssancehuse er Østergade 13, hvis tunge kraftigt svungne gavl med årstallet 1668 gør sig stærkt gældende i gadebilledet. Desværre har man for en del år tilbage ændret den ældre vindues – og dørplacering mod gaden. Den sad tidligere i midten flankeret af en karnap og et vindue. Til gengæld står baggavlen næsten uændret med sit dybrøde munkestensmurværk.

Som de fleste ældre gavlhuse består også dette af to bygningsblokke lagt i hinandens forlængelse. Den forreste del er stue og køkken mens den bagerste del, der er noget smallere. Så bliver det plads til en lille gård langs den ene langside, indeholdt salen (æ Pesel).

 

Dybe grunde bebygget med stald, vognporte og lofter

Fra gammel tid gik alle grundene langs byens hovedstrøg (Vestergade, Storegade, Østergade). Igennem til baggaderne Norden for Staldene, Østen for Staldene og Vesten for Staldene. Ud mod disse baggader var de dybe grunde bebygget med udhuse indeholdende stald, vognporte og magasinlofter.

De enkelte udhuse kunne enten være langhuse eller gavlhuse. Der kendes dog også eksempler på at der ud mod baggaderne var opført lejeboder for småkårsfolk.

 

Digegrevens Hus

Digegrevens Hus (Vestergade 9) opførtes 1777 for kniplingshandleren, borgmester Carsten Richtsen. Den pragtfulde rokokoportal og de fine interiører fortællerom, at handlen med Tønderkniplinger ikke blot bragte mange penge til byen men samtidig medførte en vis forfinelse af den borgerlige boligkultur. Det eriøvrigt typisk for Tønder at de traditionsbundne motiver holdes i hævd helt op til efter 1800.

Richtsens hus er et eksempel på, hvordan man søgte at give gavlhusets gadeside et langhus’ facadekarakter. Det er tydeligt at se Tønder – håndværkernes dygtighed ved denne ejendom.

Nabohuset, Vestergade 7 er nogenlunde jævnaldrende med Richtsens hus.

 

Spikergade og Uldgade

Den mest maleriske gade er uden tvivl Uldgade. Det er vel også den mest helstøbte.

Spikergade er nu heller ikke at foragte.  Det er en baggade til Storegade (spiker-speicher-pakhus). Her ligger tre små trefags langhuse. De har sikkert været lejeboder. De har været enkle og stilfærdige. Men beboerne havde ambitioner. De er blevet forsynet med både karnapper og gadedøre af en flothed og størrelsesorden, som var de udført til hovedgadens store huse. Især gadedørene er et kapitel for sig selv.  Få danske byer kan opvise en tilsvarende række pragtportaler repræsenterende tre århundreder.

 

Løverne foran apoteket

Ældst er apotekets sandstensportal (Østergade 1) fra tiden omkring 1665 – et godt tidligt barokt arbejde med snoede søjler. De to skjoldbærende løver hører næppe med i portalens oprindelige kompensation. Nu kan vi slet ikke undvære disse to løver.

Portalen i Drøhses hus Storegade 14 kan dateres til 1672. Også den har snoede søjler, men opbygningen er klarere og mere arkitektonisk præget. Og så kig lige på Vestergade 14.

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Hans H. Engquist: Sønderjyske Byer
• E. Carstens: Die Stadt Tondern
• Ludwig Andresen: Tondern um 1500
• Ludwig Andresen; Geschichte der stadt Tondern bis zum dreissigjährigen Krieg
• Bernsen og Hans Chr. Clausen: Tønder i dag
• Mackeprang: Tønder gennem Tiderne

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.218 artikler
• Under Tønder finder du 381 artikler

 

 

• Baupflege Tondern
• Laurids Thaysen – en arkitekt fra Tønder
• Omkring det gamle rådhus i Tønder
• Sygehus, Arbejderanstalt og Borgmestergård i Tønder
• Storegade 14 i Tønder – opkaldt efter en anden Drøhse
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• En amtmandsbolig i Tønder