Tysklandsbrigaden

En glemt historie. Med lodder og trisser blev Danmark anerkendt som allieret. Wilhelm Buhl og Christmas Møller lovede en hel division. Briterne modtog tilsagn med glæde. Danske soldater skulle også bevogte 245.000 flygtninge, passe landegrænsen og bevogte Bornholm. Englænderne skuffet over, at det kun blev 4.000 mand. Moralsk forpligtet til at hjælpe. Stemningen var ophidset. Opgaven var at oprette ro og orden. De danske soldater så at tyskerne led. Norge trak deres tropper til Slesvig – Holsten. Skulle Tysklandsbrigaden nedlægges? De danske tropper blev modtaget med venlighed. Fraternisering blev sammenlignet med Tyskerpiger. Stor misfornøjelse hjemmefra. Brigadens militære formål var minimal. Tysklandsbrigaden var en helgardering. I 1958 rejste danskerne hjem.  

 

En glemt historie

Mange er slet ikke klar over, at Danmark og Norge havde tropper i Nordtyskland fra 1947 til 1958. Det var i den britiske zone og man stod under britisk kommando.

 

Med lodder og trisser anerkendt som allieret

Egentlig er det en bemærkelsesværdig situation, da begge nationer måtte lide under den tyske besættelse fra 1940 – 1945. Og Danmark blev jo kun med lodder og trisser anerkendt som en allieret nation.

 

Wilhelm Buhl og Christmas Møller lovede en division

Allerede den 2. oktober 1945 udtalte den danske statsminister Wilhelm Buhl, at en dansk division kunne deltage i en militærindsats i Tyskland:

• Som et udtryk for Regeringens villighed til sammen med sine allierede at løse efterkrigens opgaver forberedes udsendelse af en fuldt udrustet dansk division til deltagelse i besættelsen af Tyskland

Forhistorien er dog de tilsagn som den danske konservative eksilpolitiker i London John Christmas Møller gav det britiske udenrigsministerium, gav i vinteren 1944/45. Man ville hjælpe de britiske soldater, så de kunne vende hjem til deres familier.

 

Briterne modtog tilsagn med glæde

Men måske var det en betingelse fra engelsk side at vi stillede med en hær for at blive betragtet som allieret?

Danmark ville stille med en division (ca. 10.000 – 11.000), blev det lovet. Fra britisk side modtog man dette tilsagn med stor glæde.

 

Danmark havde hverken hær eller regering

Den britiske regering havde dengang tilbudt at hjælpe Danmark med en militærisk opbygning. Da krigen sluttede, havde Danmark hverken en hær eller en regering.

 

Danskerne skulle også bevogte 245.000 flygtninge

En sådan hjælp var tvingende nødvendig, da den danske stat efter den tyske besættelse havde store finansielle og organisatoriske problemer i genopbygningen. Dertil kom hjælpen til ca. 245.000 tyske flygtninge, som befandt sig i Danmark til 1949. Måske var det derfor, at en dansk militærisk indsats i Tyskland ikke blev kritiseret.

Fra dansk side pointerede man at skulle Danmark sende en hel division så skulle de tyske flygtninge sendes hurtigere hjem, for de optog en masse soldater, der bevogtede alle flygtningelejre. Englænderne var i grunden glade for at Danmark passede på så mange flygtninge og kunne ikke gå ind for at disse blev sendt hurtigere hjem.

Den dansk – tyske grænse skulle bevogtes og efter at russerne havde forladt Bornholm, skulle denne også bevogtes.

 

Englænderne skuffet, da der kun blev sendt 4.000 mand

Efter befrielsen dannede Venstre regering. Den ny forsvarsminister mente ikke, at Danmark kunne undvære så stor en arbejdskraft efter krigens ophør, når økonomien skulle i gang igen. Så han gik efter, at Danmark kun sendte en styrke på 4.000 mand.

Det danske ønske om reduktion af styrketallet affødte betydelig skuffelse hos englænderne.

Men i Danmark var der mangel på officerer og befalingsmænd. Befalingsmandsskolerne havde været lukket siden 1943.

 

Moralsk forpligtet til at hjælpe

Der meldte sig snart nogle praktiske problemer. Man følte sig godt nok moralsk forpligtet til at hjælpe nu, hvor man var sluppet så nådigt gennem krigen. Men man ønskede heller ikke at blive dybt sammenkoblet med den ene af de to magtblokke. Og hvem skulle betale for udrustningen? Hvor længe skulle man blive i Tyskland?

Nu var det sådan at udrustningen lejede og lånte vi hos englænderne. Den Danske Brigade var udstyret med hovedsagelig svenske våben.

 

Stemningen var ophidset

Men det varede lidt inden det var mulighed for dette. Stemningen var ophidset. Og på grund af de tyske og danske mindretal i grænselandet kom det i første omgang ikke på tale. Derfor blev der valgt andre steder, hvor de danske tropper skulle stationeres. Det blev i Østfrisland:

• Jever, Oldenburg, Emden, Aurich, Varel og Wilhelmshaven.

 

Opgaven var at opretholde ro og orden

Brigadestyrken skulle i første omgang omfatte stab, tre infanteribataljoner (eller et regiment), et pionerkompagni, artilleri med luftværnsafdeling, et telegrafkompagni samt en opklaringsenhed.

Opgaven var at opretholde ro og orden samt at hjælpe det dengang ubevæbnede tyske politi. Således leverede Tysklandsbrigaden en eskorte til leveringen af de nye sedler og mønter til de tyske pengeinstitutioner af D-mark, som den 20. juni 1948 indførtes i alle tre vestlige besættelseszoner.

 

De danske soldater så at tyskerne led

Englænderne var også bange for, at der ville komme en tysk opstand. Tyskland var også et humant katastrofeområde med millioner af flygtninge. I Danmark var tyskerhadet meget stort, men de danske soldater kunne med egne øjne se, hvordan den tyske befolkning led.

For de danske soldater var det lidt af et chok at se tyske kvinder med børn lede rundt i ruindyngerne i Bremen og Hamborg. De ledte i murbrokkerne efter mad. På kasserne begyndte man at uddele madrester til tyskerne.

Tysklandsbrigaden var det første danske internationale og militære engagement efter 1945.

 

Norge trak deres tropper til Slesvig-Holsten

Fra februar 1947 bidrog Norge med 4.000 mand. Først i Nedersaksen. Efter at truslen fra østen tiltog trak Norge deres kontingent tilbage til Slesvig-Holsten og stationerede deres tropper i

• Flensborg, Husum, Itzehoe og Kiel – Holtenau

 

Skulle Tysklandsbrigaden nedlægges?

Den socialdemokratiske regering under Hans Hedtoft mente, at Tysklandsbrigaden skulle nedlægges. Vi havde brug for alle mand til at forsvare Danmark. Under forhandlinger i London i 1948 lykkedes det englænderne at overbevise Danmark, at de skulle bibeholde deres engement i Tyskland. Men det blev dog i stærk reduceret form.

I 1949 blev det danske kontingent rykket til Itzehoe og reduceret til 1.400 mand. Og derefter skiftede man navn til ”Det danske Kommando i Tyskland”

 

De danske tropper blev mødt med venlighed

Modtagelsen af de danske og tyske soldater i det tyske var for det meste venlig. Der kom ikke til større konflikter eller sammenstød. De danske soldater tog på udflugt og lærte lokalbefolkningen at kende. Det Danske kommando udgav endda en rejseguide ”På Rundtur i Holsten og det sydligste Slesvig”.

 

Fraternisering blev sammenlignet med Tyskerpiger

Men brigadesoldaterne viste stor interesse i at møde tyske kvinder i cafeer og danserestauranter. Men brigadesoldaterne var underlagt et dansk fraterniseringsforbud. Dette forbud betød at al omgang med tyskere bortset fra den rent tjenstlige f.eks. med tyske ansatte på danske kaserner.

I Danmark så man med stor alvor på fraterniseringen. Man sammenlignede det med tyskerpigernes rolle under besættelsen. De unge danske officerer forsøgte hele tiden at finde huller i de stramme regler.

Forbuddet fremkaldte stor utilfredshed og i januar 1949 blev forbuddet lempet, så besøg i tyske hjem blev tilladt. Det var dog fortsat forbudt at tilbringe natten i tyske hjem og på hoteller.

 

Stor misfornøjelse hjemmefra

Efter at Billed Bladet bragte en fotoreportage af de såkaldte Tyskerballer, som Brigaden arrangerede, skabte det stor misfornøjelse hjemme i Danmark. Så meget at man blev nødt til at afskaffe disse Tyskerballer.

Forbuddet gjaldt helt frem til 1955, hvor Vesttyskland blev en suveræn stat og medlem af Nato. I begyndelsen havde Danmark håbet at man kunne blive en del af en Skandinavisk alliance. Dette affødte også dilemmaer i forhold til Tysklandsbrigaden.

 

Brigadens militære formål var minimal

For briterne var brigadens militære betydning minimal. Men man ville forhindre at Danmark igen blev neutral. Man ville ikke have at Danmark lurepassede, hvis det kom til en international konflikt.

Hvordan skulle Danmark forholde sig i tilfælde af konflikt mellem besættelsesmagten i Tyskland, særligt mellem Sovjet på den ene side og USA, Storbritannien og Frankrig på den anden?

 

Tysklandsbrigaden var en helgardering

Det endte med at Danmark indtrådte i 1949 i Nato. Danmark havde valgt side. Fra 1955 blev Den Danske Kommando’ s opgave også at forsvare Slesvig – Holsten mod et angreb fra Østen. Deres opgave blev bl.a. at ødelægge Kieler – Kanalen i en krigssituation.

Danmarks engagement førte til FN – medlemskab, Grønlandsaftalen og Marshall – hjælpen blev gennemført. Ja for Danmark var Tysklandsbrigaden en helgardering. Dog mener man i USA, at denne Grønlandsaftale nu skal afskaffes.

 

I 1958 var Bundeswehr klar

Det danske kommando blev trukket tilbage i 1958 efter at cirka 45.000 soldater havde deltaget. Den vesttyske hær, Bundeswehr kunne nu selv forsvare Slesvig – Holsten.

 

 

Kilde:

• nordschleswiger.dk
• lex.udsendtafdanmark.dk
• sn.dk
• kristeligt-dagblad.dk
• krigsvidenskab.dk
• Peter Hertel Rasmussen: Den Danske Tysklandsbrigade 1947-1958
• Arne Mosgaard: Med kurs mod NATO. Den danske Brigade – Det danske Kommando i Tyskland.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.210 artikler
• Under besættelsestiden /Før/Under/Efter) finder du 424 artikler