Familien Schack i Møgeltønder

Kirken var en magtfaktor. 11 generationer på Schackenborg. Ikke alle lensmænd var lige egnet. Hans Schack (1) havde militære strategiske evner. Møgeltønderhus var nærmest en ruin. Han opkøbte jord og ejendom. Han var upopulær som godsejer. ”Grevskabets smukkeste klenodie”. Østersfiskeriet blev bortforpagtet. Mange grevinder blev enker. Slotsgade blev anlagt. Greve mistede en arm. Grevinde bestak højesteretsdommer. Den onde grevinde. Grevinde måtte ikke gifte sig igen. Den onde grevinde overtog igen herskabet. Karlene stak af fra landsdelen. Grevskabet tynget i gæld. Man ville sælge Schackenborg på en auktion. En greve, der interesserede sig for godsdrift. Greven kendt som forsker. Tre forskellige borde til bespisning. Sadelmageren fik travlt. Når der var dækket op til middag hos grevefamilien. Der blev talt mange sprog. Når grevefamilien tog med toget. Fra tre oldenborgere til en gammel krikke. Der var skam også spøgelser på Schackenborg. Greven klarede overgangen til dansk styre. Farvel til grevefamilien.

 

11 generationer på Schackenborg

Gennem historien regerede 11 generationer af familien på Schackenborg. Allerede omkring 1050 lå her et fæstningsværk eller en storgård. I 1234 nævnes Møgeltønderhus første gang i skriftlige kilder.

 

Kirken var en stor magtfaktor

Kirken blev en stor magtfaktor. De danske biskopper var på en gang både kirkeledere, herremænd og politikere ligesom de også håndhævede den kirkeretslige doms- og straffemyndighed.

Slottet Møgeltønderhus var sammen med de tilstødende landområder og godser samt hele byen Møgeltønder ejet af biskoppen i Ribe.

 

Ikke alle lensmænd var lige egnet

Fæstebønderne skulle betale landegilde – en årlige afgift til jordejeren for brugen af bygninger og jorder på fæstegodset. De skulle udføre hoveri for godsejeren. Og så skulle de også betale tiende ril kongen og til kirken. De lensmænd, der var knyttet til godset, var nu ikke alle lige egnet til deres arbejde.

Langt op i middelalderen gik kirke og kongemagt hånd i hånd.

 

Hans Schack havde militære strategiske evner

Hans Schack blev født i 1609 og tilhørte en nordtysk adelsslægt. Den danske regering havde brug for ham under kampen mod svenskerne. Hans Schacks militære strategiske evner førte ham i både svensk, tysk og fransk krigstjeneste

Mens hans krav var store. Han forlangte en klækkelig gage, adelige privilegier samt løfte om et len for livstid.

 

Møgeltønderhus lignede en ruin

Efter stormen op København blev han udnævnt til feltmarskal. Hans opgave var at befri Danmark for svenskerne. Den 14. november 1659 slog den danske hær under Hans Schacks ledelse svenskerne i Nyborg.

I 1661 fik Hans Schack et lens-brev på Møgeltønder len. Møgeltønderhus lignede dengang nærmest en ruin.

Et trefløjet slot i barok blev opført. Oprindelig var det opført i røde mursten. Meget af materialerne fik man fra Hans den Ældres storslåede slot Hansborg, som nu lå i ruiner.

 

Hans Schack opkøbte jorde

En af de første opgaver var nu at få samlet jordene, der lå meget spredte. I 1671 blev Hans Schack udnævnt til lensgreve. Familien flyttede dog allerede ind i 1668. Og så opkøbte hans Schack ellers jord i området. I 1661 blev det gamle bispegods ved Ballum opkøbt. I 1664 var det gården Roj mellem Tønder og Møgeltønder. Samme år blev Gram Slot med tilhørende jorder købt.

I 1663 modtog Hans Schack Danmarks fornemste orden – Elefantorden.

Hans besiddelser i Vest- og Nordslesvig strakte sig efterhånden over et halvt hundrede landsbyer. Han havde patronsret over adskillige kirker

 

Han var upopulær som godsejer

Lige så populær Hans Schack var som feltherre, lige så upopulær var han som godsejer. Han brugte de samme metoder fra hærledelsen i hans enorme landbrug. Men dette vandt ikke genklang hos de lokale fæstebønder.

Allerede da Schackenborg blev bygget ved hjælp af bøndernes hoveriarbejde vakte det bøndernes vrede. I 1672 rejste 60 fæstebønder til København for at protestere. Det var dog ingen succes. Mange af dem blev fængslet og bøndernes anfører mistede sin fæstegård.

Den 27, februar 1676 døde Hans Schack af sygdom. Han blev begravet under stor pomp og pragt i Trinitatis Kirke i København. Han efterlod sig en arv på 2.500 tønder land i form af grevskabet Schackenborg.

 

Grevskabets smukkeste klenodie

Samme år fik grevskabet bekræftet deres ret til:

• Østersfang for hans egen grund og så vidt hans egne forstrande rækker.

Og området dækkede øerne, Amrum, Vesterland, Før, List på Sild og den sydlige halvdel af Rømø.

I gamle dage blev dette betegnet som:

• Grevskabets smukkeste klenodie

I 1683 blev grevskabet på grund af skatterestancer nødsaget til at afstå ”det smukke klenodie” til kongen, men kongen bestemte at Grev Otto D. Schack og hans søn i livstid skulle have en årlig pension på 1.000 Rigsdaler og at han og hans søn skulle nyde og bruge østersfangst ved øerne i deres livstid.

 

Østersfiskeriet blev bortforpagtet

Østersfiskeriet blev udnyttet til bortforpagtning. Ifølge jordebogen af 1683 bragte forpagtningen en årlig indtægt på 900 Rigsdaler. Denne afgift steg gennem historien. Desuden skulle forpagteren også levere grevskabet 20 tønder østers i 1695. Dette antal faldt, da udbyttet af østers også efterhånden faldt.

 

Mange grevinder blev enker

Flere af grevinderne blev i årenes løb enker, ofte i de helt unge år. Feltherrens gemalinde Anna Blomme sørgede som anke for administrationen af godset. Hun havde også stor indflydelse på sønnen O.D. Schack.

 

Slotsgade blev anlagt

Godset gik først i arv til Hans Schacks søn, Otto Didrik Schack, der som sin far var tæt knyttet til det danske kongehus. Otto Didrik døde dog allerede i 1682, hvorefter hans enke Sophie Dorothea Schack overtog administrationen af Schackenborg. Hun forskønnede Schackenborg og fik bl.a. anlagt parken syd for Schackenborg ved vejen ind til Møgeltønder.

Hun anlagde også Slotsgade, hvor en del af slottets funktionærer og håndværkere havde deres bopæl. Jo hun havde også kirkelige interesser. Hun viste også interesse for konfirmations-undervisningen som Daler – præsten Anders Wedel havde forsøgt at indføre mod sognebørnenes modstand.

 

Greve mistede sin ene arm

O.D. Schack efterlod en mindreårig søn, Hans Schack (2). Og her var det så moderen der stod for opdragelsen. Ligesom farfar blev denne både officer og civil embedsmand. Som led i sin militære uddannelse deltog han i den spanske arvefølgekrig på fransk side og mistede i slaget ved Höchstädt i 1704 sin højre arm. Lige som far og farfar blev han amtmand i Ribe.

Sophie Dorothea Schack drev grevskabet gennem årtier og som i begyndelsen havde Nic. Tych som overadministrator. Hun havde ikke de store stridigheder.

 

Grevinde bestak højesteretsdommer

Anderledes var det med Anna Sophie født Rantzau. Hun blev meget tidlig enke efter den tidligere nævnte enarmede greve Hans Schack, der døde i 1719. Hun overtog formynderskabet over stedsønnen Otto Didrik Schack (2). I hendes tid fandt de store processer med bønderne i Møgeltønder birk sted.

Hun blev i den grad forhadt og bestak højesteretsdommer Christian Scavenius

Stridighederne mellem grevskabet og fæstebønderne blev først afsluttet i 1720erne med en højesteretsdom.

Først i 1750erne fik slottet sit nuværende udseende med hvidpudsede mure.

 

Den onde grevinde

Anna Sophie blev kendt som ”Den onde Grevinde”. Hun ville indføre stavnsbånd for kvinder på hendes sjællandske godser. Hun var sikkert en af familien Schacks ”sorte får”

Da stedsønnen Otto Didrik blev myndig og overtog administrationen blev forholdet til bønderne ændret. Det var i 1730erne. Det var i pietismens tid. Det schackenborgske grevskab gjorde en stor indsats for at oprette nye skoler. Næsten hver en lille landsby fik sin egen skole.

 

Grevinde måtte ikke gifte sig igen

Grev Otto Didrik Schack døde under et ophold i Ballum 1741 kun 31 år gammel.  Han efterlod sin elskede enke Anna Ernestine som han blev gift med i 1731. Det blev en omvæltning for den før så livsglade enke. Hun blev nu formynder for sine fire børn. Hun fik hjælp af en ven af den afdøde ægtefælle, kaptajn i marinen, Otto Meyer, der boede i Tønder.

Det udviklede sig efterhånden til en kærlighedsaffære mellem de to. Den gamle enkegrevinde Otto Didriks stedmor satte sig imod, at de to kunne indgå ægteskab. Sognepræsten i Møgeltønder var også forarget over dette forhold. Han ville ikke tage Anne Ernestine til alters.

Kongen fik enkedronningen til at nægte dem tilladelse til at indgå ægteskab. Disse stridigheder tog hårdt på grevinde Anna Ernestines helbred. Den gamle grevinde fik også udvirket at hun i 1747 fik frataget administrationen over Schackenborg og formynderskabet over børnene.

 

Den onde grevinde overtog igen herskabet

Grevinde Anna Sophie kunne derefter overtage begge dele. Det var en krank skæbne der overgik grevinde Anna Ernestine, der døde året efter i en alder af kun 34 år.

Den gamle grevinde Anna Sophie overtog nu igen administrationen af grevskabet og sørgede for opdragelsen af stedsønnens børn, bl.a. af Hans Schack (3). Da Han nåede myndighedsalderen, overtog han i 1755 selv grevskabet. På grund af dettes dårlige økonomi måtte han indtage en høj stilling i centraladministrationen. Og foruden dette var han amtmand i Ribe.

 

Grevskabet tynget i gæld

Han måtte også finde sig i, at der blev nedsat en kommission, der skulle afvikle grevskabets tyngende gæld.

Det var i de sidste årtier af 1700- tallet blevet gennemført store reformer til gavn for grevskabets undersåtter. Ved en særlig kongelig bevilling 1770 fik de deres fæstegårde overladt som ejendom. Også den store hovedgårdsmark på ca. 3.000 demat blev udstykket og gjort til arvefæste. Man var et par årtier foran de store landboreformer i Kongeriget.

 

Karlene rejste fra landsdelen

Bondekarlene i de vestslesvigske egne rejste væk. De ville undgå den forhadte militærtjeneste og tog til Holland eller andetsteds for at blive sømænd. Dette medførte at området blev underforsynet med unge karle. Derfor tog grevskabet ofte de unge menneskers parti. De var interesseret i at hver gård og kåd var besat.

I 1790 var det den fattige underklasse, der gjorde oprør på grund af kornmangel og de store prisstigninger. Dette oprør varede i nogle år og ophørte ved århundredeskiftet da kornpriserne igen faldt.

Grev Hans døde i 1796 i en alder af 61 år. Han blev en af de grever, der levede længst. Hans søn generalmajor Otto Didrik Schack (3) opnåede en alder på 51 år.  Og hans søn igen Hans Schack (4) blev kun 28 år gammel.

 

Man ville sælge Schackenborg på auktion

Grevskabet måtte således i lange tider styres af enkegrevinder og indsatte administratorer. Alt dette førte til at økonomien ikke altid var den bedste. I begyndelsen af 1800-tallet talte man om at sælge Schackenborg på auktion.

I 1796 opdagede man igen at der var østers ude i Vadehavet. Det gav anledning til uenigheder med forpagteren og også med rentekammeret. Forpagteren var dengang Mathias Asmussen i Tønder.

 

En greve, der interesserede sig for godsdrift

Under Otto Didrik Schack (4), der levede fra 1810 – 1856, kom der igen en mand, der interesserede sig for godsdrift – især for skovbrug. Han begyndte tilplantningen af Gallehus Skov.

Men allerede i 1856 døde den driftige greve i en alder af 46 år. Dengang var Hans Schack (5) kun fire år. Først i en alder af 23 år kunne han overtage administrationen. Han så en fordel i at sælge de gårde på den gamle hovedgårdsmark, som var i arvefæste. For den sum som han fik til rådighed, købte han Solvig, Store Tønde, Fællesværre og Slotfelt.

 

Greven kendt som forsker

Det var nu ikke som greve, han blev kendt, men som forsker. Han havde fra sin ungdom studeret ægyptologi sammen med sit jurastudium. Han nød stor international anerkendelse. I Sønderjylland blev han kendt i forbindelse med udgivelsen af en salmebog.

Han kunne ikke deltage i det nationale arbejde på grund af en ed han havde aflagt.

Vi skal også huske godsinspektør H.C. Davidsen. Han var en meget dygtig fotograf. Han har ikke blot fotograferet den Schack’ ske familie med også omegnen.

 

Tre forskellige borde til bespisningen

Ellen en af døtrene var 20 år, da hendes far døde. Hun fortæller, at hendes far kom til skade efter fald fra en hest og dette led han af hele sit liv.

Det krævede meget opvarmning på Schackenborg og et stort personale. Der var alene tre ”Folkeborde” ved måltiderne:

• Jomfruernes Bord: Husjomfruen, Kammerjomfruen, Oldfruen og køkkeneleven
• Pigernes Bord: Første og Anden Stuepige, Kokkepigen og Hjælpepigen
• Mandfolkenes Bord: To tjenere, Staldkarlen og nogle haveelever.

Dertil kom kusken, der var gift og havde egen husholdning, Ja så var det kontormedhjælperen, der skulle have sin mad bragt over på kontoret,

Var der vask, slagtning eller hovedrengøring, troppede adskillige koner fra landsbyen op til hjælp. De gik sjældent tomhændede hjem.

 

Sadelmageren fik travlt

Hvert efterår kom sadelmageren og så blev de løse tæpper rullet sammen, Der blev slået Brysselertæpper over hele gulvet i dagligstuerne med alle deres krinkelkroge. Sommergardinerne blev taget ned og mørke uldne vintergardiner hængt op med klunker og draperinger. Det måtte saddelmageren tage sig af. Men først skulle der hænges hvide gardiner op, hvis broderede kant skulle rage et par håndsbredder ud over de uldne.

Rundt omkring på Schackenborgs loftsrum kunne der findes smukke udskårne dragkister.

 

Når der var dækket op til middag

Til middag var greven altid klædt i kjole med sort slips og stribede benklæder. Grevinden var i lang kjole. Hver dag, når familien var gået tilbords troppede en pige op i dagligstuen og rettede på gulvtæppets frynser, som var bragt i ulave af kjolen.

Før middagen samledes familien i dagligstuen. En anden tjener i grønt med sølvvåbenknapper slog fløjdørene op. Greven bød grevinden under armen og førte hende ind i spisesalen hen til hendes stol, hvor den første tjener i blåt med forgyldte våbenknapper stod bag den og skubbede den ind under hende.

Lærer og lærerinde fulgte trop, enten ærbar side om side eller med hinanden under armen som et bedre brudepar. Børnene sluttede optoget.

 

Der blev talt mange sprog

Det har sikkert virket meget kaudervælsk for udenforstående at lytte til borsamtalen. Til greven skulle man tale dansk eller fransk. Og greven talte tysk til huslæreren. Grevinden talte engelsk med lærerinden, der gerne ville holde sit engelsk vedlige. Imens stod de to tjenere i baggrunden ved anretterbordet,

De voksne drak altid rødvin til middagen. Grevinden kun vand. Børnene fik husholdnings-øl – måske det samme som hvidtøl med en dejlig røget smag.

Børnene måtte nøjes med to retter. De gik så fra bordet før desserten. Det vakte ingen protester kun når bedstemor var på besøg. Om søndagen var der dog også tre retter til børnene.

Dengang blev der også holdt heste, skønt der ikke var meget anledning til kørsel. Men dyrene skulle røres. Så daglig gik turen til Tønder.

 

Når grevefamilien skulle med toget

Det var et helt cirkus, når grevefamilien skulle til deres årlige tur til Danmark. Det var et større optog. Greve og Grevinde var på første klasse. Børnene med lærer og lærerinde var på anden klasse. Og tjener og kammerjomfru var på tredjeklasse. Dertil kom et utal af store tunge trækufferter. Inden toget var nået Tinglev, havde greven allerede tømt den ene af de store madkurve.

 

Fra fire oldenborgere til en gammel krikke

Da hestebesætningen engang trængte til fornyelse, blev der anskaffet 4 flotte sort – brune oldenborgere, der kørtes i 4-spand. Det var et smukt syn, når de kørte rundt i gården, mens kusken svingede med sin lange pisk.

Hele denne herlighed blev under Første Verdenskrig reduceret til en meget tarvelig enspændervogn forspændt med en gammel krikke med opbunden hale.

 

Der var skam spøgelser på Schackenborg

Selvfølgelig Har Schackenborg også sit spøgelse. Det er den onde grevinde, der brændte sin kammerjomfru – at det så er på Gram og ikke på Schackenborg, det skulle være sket, generer hverken spøgelset eller folkeovertroen.

Der skulle også have vist sig en lille grå kvinde med et fint ansigt og et gråt tørklæde om hovedet. Og i 1890erne skulle nogen være gået rundt omkring i den sydvestlige del af huset og tage i dørene. Hundene reagerede, rejste børster og var bange.

På Schackenborg boede også 4 – benede væsener. Der var rotter i kælderen og mus bag tapetet. På loftet var der mår. Desuden svaler i køkkengangen og stork på taget.

 

Greven klarede overgangen til dansk styre

Sønnen Otto Didrik Schack var ved sin fars død kun 23 år gammel. Han var i gang med juridiske og kunstneriske studier i München, da han måtte overtage administrationen og grevskabet. Allerede fra 1905 var han medlem af Tønder Kredsdag. Efter Første Verdenskrig var han også en del af det betydelige Kredsudvalg. Han var godt rustet til at tage jobbet som amtmand efter indlemmelsen.

På fremragende vis klarede han den vanskelige overgang fra preussisk til dansk styre. Han kom til at tage fat i det nationale arbejde. Han var medstifter af det første Landeværn og dettes første sekretær.  I afstemningstiden blev han formand for Vælgerforeningen. Den 11, juli holdt han tale ved den berømte Genforeningsfest på Dybbøl Banke. I 1949 døde Otto Didrik Schack.

 

Farvel til grevefamilien

I 1993 forlod Lensgreve Hans Schack og lensgrevinde Karin Schack Schackenborg den egn, hvor slægten har været tilknyttet i 330 år. Det var et mønsterlandbrug som Hans Schack overlod til Prins Joachim – ja sådan lyder det i kilder.

Men i dag i 2024 er der hverken kongelige eller grevelige på Schackenborg.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• schackenborg.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Møgeltønder – Slotsby og Bondeby
• Ernst Fr. Hansen: Herregårdsliv – minder fra de gamle herregårde

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.187 artikler
• Under Tønder finder du 371 artikler

 

• Møgeltønderhus før Schackenborg
• Overinspektør på Schackenborg
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schackenborg
• Schackenborg i Møgeltønder
• Oprør i Møgeltønder

 

• Møgeltønders historie
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• De kongerigske enklaver
• Dagbog fra Møgeltønder
• Møgeltønder Kirke
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• Præsten fra Daler
• Da Præsten fra Møgeltønder blev brændt
• De hårde domme i Møgeltønder
• Turen går til Møgeltønder
• En friser på kirkegården

 

• Guldhornene, hvor stor betydning har de? (6)
• Gallehus – den femte fortælling (5)
• En ridder fra Gallehus (4)
• Guldhornene – den tredje historie (3)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene fra Gallehus (1)