Martin Nyrop på Nørrebro
Hvem er Martin Nyrop? Lokalarkiverne fik 565.000 kr. Kommunen tog de 400.000 tilbage i lejeindtægt. 75 – 100 frivillige arbejder gratis i arkiverne. Politikere er kommet med forslag om at få skal betale for Københavns kulturarv! På Nørrebro går man anderledes til værks. Man starter projektet ”Nørrebros Fortid-Nutid – og Fremtid. Hele projektet startes op 23. august. Martin Nyrop – møbler i ”Nørrebro – stuen” på anden sal. Nyt lokalarkiv i kælderen under Bibliotek Blågården. Han satte sit præg på alt. I 1903 tog man en del af Rådhuset i brug. Møbler var ikke omfattet af fredning. Alle tre samarbejdspartnere på Nørrebro kan være stolte af ”Nørrebro-stuen” Nyrop mente, at en forfatter gik for meget op i enkeltheder. Nyrop – møblerne var inddelt. Der var forskel på kontorpersonale og borgmestre. Godt samarbejde med Borgerrepræsentationen. Enkelte embedsmænd var utilfredse. Var/er B og C – møbler de flotteste? Stolefabrik på Nørrebro leverede også stole til Nyrop. Nyrops møbler omfattede 157 numre.
Hvem er Martin Nyrop?
Ja dem, der ikke lige kan huske hvem denne Martin Nyrop er, så kan vi da lige fortælle at han står bag bl.a. Bispebjerg Hospital, Østre Gasværk og Københavns Rådhus. Men hvad har han med Nørrebro at gøre. Ja det vender vi lige tilbage til.
Lokalarkiverne fik 565.000 kr. – Kommunen tog 400.000 kr. tilbage
For et stykke tid siden havde vi her på siden to artikler, om at Københavns Lokalarkiver var i fare. De blev reddet for 2024. Men endnu er de ikke reddet for 2025 og fremefter. I de sidste to år er budgettet blevet reduceret med 40 pct.
Sidste år fik Lokalarkiverne 565.000 kr. Men det som politikerne har glemt fortælle er, at de 400.000 kr. blev tilbageleveret til kommunen i for husleje.
75 – 100 frivillige arbejder gratis
600 hyldemeter lokalhistorie og 125.000 fotos er ved at blive digitaliseret. 75 – 100 frivillige og ulønnede holder de 10 lokalarkiver vedlige. Tænk hvis kommunale embedsmænd i fremtiden skal udføre dette arbejde!
- Der er 5.300 henvendelser til disse arkiver om året og de frivillige bruger ca. 15.000 timer.
Skal få mennesker betale for Københavns Kulturarv?
Politikere har foreslået at kontingentet til foreninger skal fordobles. De mener, at nogle få mennesker skal betale for Københavns kulturarv. De har ikke forstået at selve foreningerne kører uafhængig af tilskud. Men de regnede med at de lokalhistorisk interesserede skulle også så kommunen kunne få deres huslejeindtægter.
Nørrebros Fortid-Nutid og Fremtid
På Nørrebro er Lokalhistorisk Forening og Arkiv ikke slået ud af politikernes besparelser. Man har indledt et samarbejde med Støberiet og Blågårds Bibliotek om et meget spændende projekt ”Nørrebros Fortid-Nutid og Fremtid”.
På 2. sal er indrettet et ”Nørrebro stuen” med en del af arkivet. Her findes Nørrebro – bøger, – plakater, – Billeder m.m. I kælderen er hovedarkivet ved at blive indrettet.
Hele projektet startes op – den 23. august
Der vil årligt blive arrangeret foredrag, udstillinger m.m. Man vil lave Åbne Arkivdage og historieinteresserede kan melde sig frivillig til at hjælpe med at registrere arkivets materialer.
Hele projektet bliver sat i værk den 23. august, hvor der holdes reception med Nørrebro – film, foredrag og taler.
Martin Nyrop møbler i ”Nørrebro – stuen” på 2. sal
Og endelig når vi frem til denne artikels hovedoverskrift – Martin Nyrop. Det er lykkedes for de tre samarbejdspartnere at låne nogle Martin Nyrop – møbler, som nu står i ”Nørrebro- stuen” på anden sal. Og det er nærmest et tilløbsstykke i sig selv. Her er det meningen at mindre arrangementer løber af stablen. Længere henne ad gangen er det så meningen at de større foredrag m.m. skal finde sted.
Det var i 1889 Martin Nyrop vandt konkurrencen om at bygge Københavns Rådhus. Han forenede danske og italienske inspirationskilder.
Han satte præg på alt
Martin Nyrop var en interessant, begavet og flittig mand. Han havde adskillige tillidshverv. På et tidspunkt var han både professor og direktør på Kunstakademiet. Han modtog masser af hæder og titler.
I 2023 kunne man opleve udstillingen ”Martin Nyrops Tegnestue – skabelsen af Københavns Rådhus. Det skete oppe under loftet på Københavns Rådhus. Det skete i anledning af at København i 2023 var udnævnt til ”World Capital of Architecture”. Her var det tydeligt at se, at Nyrop favnede det hele og intet var overladt til tilfældighederne.
Nyrops Rådhus fremstår i dag som et ”Gesamtkunstværk”. Han satte sit præg på alt fra de store helheder til de mindste detaljer, fra hele bygningen til det enkelte belysningselement.
I 1903 tog man dele af Rådhuset i brug
Det er en fejring af det gode håndværk, fremhævelsen af det gode materiale og den dygtige, fantasifulde udførelse af alle detaljerne. Dengang var alle inviteret med til festen. Foruden de tusinder af håndværkere, der var med til at bidrage til at bygge rådhuset, var stort set alle datidens kunstnere med til at bidrage med deres del.
Borgerrepræsentationen tog den nye arbejdsplads i brug i 1903, men selve bygningskomplekset stod først færdig til indvielse i 1905.
Møbler ikke omfattet af fredning
Rådhusets interiør, møbler, armaturer og tekstiler var en del af Nyrops helhedsopfattelse af materialer, former og udsmykning. Han gav de enkelte lokaler deres særpræg. I 1981 blev rådhuset fredet og dermed alt mur- og nagelfast inventar. Møblerne er derimod ikke omfattet af den beskyttelse som fredningen indebærer.
De møbler som Nørrebro-stuen har fået til låns, stod på et depot. Men alle Nyrops møbler er blevet registreret.
Alle tre samarbejdspartner kan være stolte af Nørrebro-stuen
Københavns Rådhus er et enestående eksempel på en kompleks helhed af bygning, interiører og møbler. Det er et samspil mellem arkitektur og møbelkunst. Møbelstofferne var silkedamask, satin, plys, velour samt hestehår.
Men også Nørrebro-stuen på anden sal oven over Blågårds Bibliotek kan alle tre samarbejdende partnere være stolt af.
Nyrop mente, at forfatter gik for meget op i enkeltheder
Da Francis Beckett skrev sin bog om Københavns Rådhus, sendte han forskellige afsnit til gennemsyn hos Nyrop, efterhånden som han fuldførte dem.
Nyrop svarer, at han gennemlæser manuskriptet med glæde, men også med nogen betænkelighed. Han er betænkelig ved den indgående omtale af bygningens enkeltheder. Det hedder i det første brev:
- Er det ikke at gøre for meget ud af Bagateller? Og vil det ikke bidrage noget til at styrke den Mening at disse ”Paafund” og ”Morsomheder” har været det væsentlige for mig og er det som giver Bygningen dens Værd, skjønt det maaske snarere vil være dem der vil bringe Folk til at finde den triviel?
Nyrop – møblerne var inddelt
Nyrops møbler er i sig selv et stort område med flere indfaldsvinkler. På Københavns Rådhus er det gennem årene sket store ændringer med de mange kontorlokalers møbleringer, idet generationer af embedsmænd ønskede møbler fra deres egen tid. Ved omrokeringer af kontorer deltes de sammenhørende møbelsæt og stole, borde og skabe i nye sammenhænge eller blev skiftet ud. Det krævede bl.a. nutidens computer – udstyr. Dette gjaldt også for borde og stole.
Møblerne var inddelt i A, B og C – møbler.
I februar 1900 sendte Martin Nyrop forslag fra kommunalbestyrelsen med inventarforslag. Inddelingen er Martin Nyrops egen og hans tegningsarkiv er indrettet efter denne systematik.
Nyrop ville give møblerne en rationel karakter. Han lagde således vægt på at møbeltyperne skulle være let sammensættelige. Hovedparten af A – møblerne er udført i pitchpine eller i teaktræ. Det var et vist hierarki, karakteriseret ved A-, B- og senere C-møbler.
Der var skam forskel på alm. kontorpersonale og borgmestre
Der var forskel på almindeligt kontorpersonale og på den anden side borgmestre, kontorchefer og direktører med A- henholdsvis B-møbler. I 1902 fremsatte Nyropforslag til montering af for – og mellembygningen på 2. sal. Han lagde vægt på, at møblerne til de repræsentative rum skulle være af egetræ.
Både A-, B-, og C-møblerne blev stort set alle fremstillet på københavnske værksteder. Enkelte stoletyper blev fremstillet på de store møbelsnedkerier.
Godt samarbejde med Borgerrepræsentationen
For Martin Nyrop blev det at tegne møbler til rådhuset en del af hans arbejdsområde som arkitekt. Han udformede møblerne efter eget koncept. Hans samarbejde med Borgerrepræsentationen var for så vidt uden nævneværdige problemer. Han havde jo også selv været medlem fra 1888 – 1891.
Enkelte embedsmænd var utilfredse
På et tidspunkt var det dog lidt utilfredshed at spore hos embedsmændene, der mente, at det var forkert at kontorcheferne skulle have de allerpæneste møbler. Og så var der andre, de mente:
- Alskens gammelt Skrabsammen fra Raad- og Domhuset kunde være godt nok til Borgerrepræsentationen.
Var/er B og C-møblerne de flotteste?
Nyrops arbejdstegninger viser, at han både kunne videreføre en møbelform og give en gammel model en ny tidssvarende udformning. Han anvendte de dengang nye træsorter og teaktræ. A – møblerne er så funktionelt udformet at de kan bruges den dag i dag. Det kan man se i Nørrebro-stuen. Det passer godt ind i helheden. B-stolene i en borgerlig elegant udformning, mens man i C-stolene lagde vægten på det stilhistoriske.
Datiden vurderede formentlig at B- og C- møblerne som de flotteste.
Møblerne skulle være en del af interiøret, supplere stuk, keramik og marmor. Inspirationen til disse møbler har ligget i tidens interesse for gotik- og renæssanceornamentik.
Stolefabrik på Nørrebro lavede også stole til Nyrop
I 1904 blev 50 bøgetræsstole i mahognibejdsning med rørsæde bestilt hos Dansk Stolefabrik på Nørrebrogade og leveret til rådhuskøkkenets spisesal. Da stolen har et smalt sæde, blev den desuden anvendt ved større sammenkomster i festsalen som supplement til Nyrops festsalsstol.
Dansk Stolefabrik blev grundlagt i 1890. Fabrikken flyttede fra Nørrebrogade til Ravnsborggade 8. I 1934 kunne man på adressen finde De danske Bommuldsspinderier.
Nyrops møbler omfatter 157 numre
Der er lavet en registrant på møblerne i 1999. Nyrops møbler omfatter 157 numre. Møblerne fra det tidligere Råd- og Domhus omfatter 13 numre og Bryllupssalens Kaare Klint – møbler omfatter 5 numre.
Kilder:
- dengang.dk – diverse artikler
- denstoredanske.lex.dk
- kulturkupeen.dk
- cphmuseum.dk
- piopio.dk
- Historiske meddelelser om København (Ingeborg Cock-Clausen)
- Lise Funder: Arkitekten, Martin Nyrop
- Francis Beckett: Københavns Rådhus opført 1893-1905
- Mirjam Gelfer-Jørgensen: Dialog med samtiden
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.150 artikler
- Under Nørrebro finder du 325 artikler
- Under København finder du 212 artikler
- Skal Københavns Lokalarkiver lukke? 1-2