Fattighuset i Hostrup Sogn

Bagerst i artiklen kan du finde en oversigt over 41 artikler fra Slogs Herred. Fattigforsørgelse fra 1738. Afgifterne forhøjet i 1740. En fattigkapital på 960 mark. Kling-pungen indført 1719 i Tønder Amt. Penge testamenteret til de fattige. En gård blev købt på Fattigkassen regning. I 1830 var der 32 personer på Fattiggården. I 1843 blev der sat ild til Fattiggården. Måtte ikke gå på kro men skulle gå i kirke. Straf og forbud. Brændevin og tobak tilladt i begyndelsen. Den uheldige fattigfoged.  Ottsen blev ny bestyrer af Fattiggården. ”Tilstrækkelig mættelse” Fattiglemmer mistede deres personlige frihed. Johanne fortalte om oplevelserne til halvbroderen. Børnene skulle tage del i arbejdet. Klæderne blev taget bort om aftenen. Masser af håndarbejde De forskellige beboere. Han kravlede mod Solderup. Maren kendte ikke sin søn. Afføring direkte ned i grøften. Matthias Ottsen mistede kone, svigermor og fem børn i løbet af få år. Stanken bredte sig.

 

Fattigforsørgelse fra 1738

Længe inden man fik Fattighus i Hostrup Sogn blev det sørget for de fattige. Således blev fattigforsørgelsen i året 1738 indrettet således:

1. Hvert af de 46 bol i sognet – Solvig og Store Tønde ikke medregnet – skal årligt betale 3 mark lybsk, som udredes i 4 terminer – Jul, Påske, Skt. Hansdag og Mikkelsdag

 

2. Enhver kådner og andre bosatte Inderster skal hvert kvartal give noget efter fri vilje, men skulle de heri bevise efterladenhed, bør de også ansættes til noget bestemt.

 

 

3. Fire gange om året bliver bøsserne udstillet ved kirkedøren for at godvillige samt kniplepiger (spitzenmädchen) og tjenestekarle kan give frivillige almisser.

 

4. Hvad fattigbøsserne årligt indbringer, regnes også hertil

 

 

5. Ved alle bryllupper sættes bøsserne ved kirkedøren til bedste for de fattige.

 

6. Renter af 960 Mark lybsk, som tilhører de fattige, uddeles ligeledes til dem.

 

 

7. Men som det vigtigste tilbyder sognet i hvert kvartal at levere rigeligt brød, kød og gryn in natura til uddeling. Præst og degn erklærer sig villig til herved at foregå de andre med et godt eksempel –

 

Afgifterne blev forhøjet i 1740

Således var paragrafferne. Hvordan det blev udført i praksis, vides ikke. Men i hvert tænkte man på de fattige.

Den 17. december 1740 besluttede præst og ”Ottemænd”

• På grund af de øjeblikkelige dyre tider og de mange fattige

at der skulle betales 1 Mark lybsk udover det ordinære af hver plov.

 

En fattigkapital på 960 mark

Den førnævnte fattigkapital på 960 Mark lybsk er opstået ved frivillige gav større gaver. Pastor Eichel, som var præst i Hostrup fra 1722 – 1767, at de 300 Mark blev skænket i hans tid af Lorenz Petersen i Hostrup. Resten stammer vel så fra forrige tider.

Men der kom mere til. Hans Lassæus af Store Tønde stiftede et legat på 100 Mark med den bestemmelse, at fattige børns skolepenge skulle betales af renterne. Summen udbetaltes af Hr. Andreas Nissens enke i året 1734 og blev udsat på rente hos Johan Jensen i Jejsing.

Dengang blev skolepengene for de fattige børn betalt af kling-pung-penge.

 

Kling-pungen indført i 1719 i Tønder Amt

Kling-pungen var efter en skrivelse fra provst Reimarus i Tønder i 1719 næsten indført i kirker i hele amtet. Når der blev penge til overs, blev der også anskaffet gode og ”opbyggelige” bøger til de fattige børn f.eks. bibler, Ny Testamente, Katekismer eller børnebøger.

 

Penge blev testamenteret til de fattige

Den omtalte Hans Lassæus Nissen af Store Tønde døde som ungkarl den 12. september 1713, 36 år gammel. Han skænkede ved sin død en alterbeklædning og en lysekrone til Hostrup Kirke. Diverse mennesker testamenterede penge til de fattige.

 

En gård blev købt på Fattigkassens regning

I året 1819 købte Hostrup Sogn med kirkevisitatorens tilladelse for Fattigkassens regning Andreas Hansens gård i Hostrup. Denne havde før tilhørt slægten Ehnstedt i to slægtsled. Den ældre Ehnsted havde været løjtnant og førte sit navn efter sognet Ensted.

Gården blev købt med det formål at bygge et Fattig – og Arbejdshus på dens jorder. Købesummen var 8.800 mark. Størstedelen af ejendommen blev dog solgt til Johan Chr. Werner i Hostrup.

For at ombygge stedet blev træ, tømmer og sten købt i Aabenraa. Murstenene hentede man hos fire forskellige. Glarmesterarbejdet blev leveret fra Tønder. Istaget kom fra Aventoft, Grippenfeld og Tønder mens en del rugtag købt i Bov.

For at få gælden længere ned solgtes en del jord. Og Fattigkassen måtte optage et lån.

 

I 1830 var der 32 personer på Fattiggården

Ved nytårstid 1830 var der optaget 32 personer. Deraf var 6 helt gamle eller helt uarbejdsdygtige. 21 var børn mellem 3 og 14 år.

Foruden disse fattiglemmer fik ikke så få ude i sognet understøttelse enten i form af penge eller naturalier (rug, tørv, lærred, uld osv.)

I 1834 var der mellem 32 til 47 fattiglemmer.

 

I 1843 blev der sat ild til Fattiggården

Den 16. august 1843 nedbrændte Fattighuset. Ilden var påsat ”von verruchter Hand”. Otte dage før var der gjort forsøg i samme retning. Otte dage før var der gjort et forsøg i samme retning, men da mislykkedes det.

 

Måtte ikke gå på kro men skulle gå i kirke

Fattighusets medlemmer måtte ikke betræde sognets kroer. Dersom nogen blev for længe borte eller kom fordrukken hjem, fik de ikke orlov i de første 3 til 12 uger.

Søndag formiddag skulle alle som kunne besøge kirken, men de skulle vende tilbage til Fattiggården straks efter, at gudstjenesten er til ende.

 

Straf og forbud

Dovenskab, trods, ulydelighed, uanstændige talemåder og lignende blev straffet med unddragelse af et måltid eller med afsondring fra de øvrige i 2 eller 3 dage. Nyttede disse straffemidler ikke blev øvrigheden tilkaldt.

Brændevin og i almindelighed også kaffe, te og tobak var det aldeles forbudt at nyde i Fattighuset. Undtagelser fandt kun sted under særlige omstændigheder. Forsynede man sig ad omveje og i hemmelighed med disse ting, så blev det frataget vedkommende og han/hun fik en passende straf.

 

Brændevin og tobak tilladt i begyndelsen

I den første tid så man ikke så streng med hensyn til brugen af brændevin og tobak, i det mindste i de første år. I 1819 og 1820 blev der f.eks. på Fattigkassens regning købt en eller halvanden kande brændevin til fattiglemmers begravelse.

Røgtobak og snustobak blev ikke blot uddelt til jul men indimellem blev der også givet tobak til en af fattiglemmerne.

At man senere forbød brugen af brændevin, er ikke så mærkelig. Der fandtes også drikfældige personer blandt de kvindelige fattiglemmer. En mand og to kvinder, som i 1838 ønskede at komme ud af fattiggården måtte således skriftlig forpligte sig til at lade sig føre tilbage igen, så snart de hengav sig til drik og lavede larm og spektakler.

 

Den uheldige fattigfoged

Besynderligt nok indsatte man endnu i året 1837 en mand som ”Fattigfoged”, skønt man strengt måtte advare ham,

• Sich nicht voll zu saufen

Den 10. januar 1839 blev han da også afskediget igen, fordi han drev rundt i sognet og ikke brød sig om tiggere. Tværtimod lod han sig bestikke af dem og ”gennemsværmede” en nat med dem henne i Solderup. Det var også sket flere gange, at han var kommet beruset hjem til Fattiggården og havde lavet spektakler.

 

Ottsen blev ny bestyrer af Fattiggården

For dem, der ikke ved det befinder vi os ca. 8 kilometer øst for Tønder. Det var kromanden i Hostrup, Mathias Ottsen der ryddede brandtomten efter branden i 1848. Der skulle bygges en ny fattiggård. Og man havde bestemt, at den skulle have en indvendig bredde på 16 alen.

Ottsen blev den nye bestyrer af den kommende fattiggård. Han skulle skrive under på en seksårig kontrakt. Han skulle tage imod 16 fattiglemmer ad gangen og give dem kost og pleje for en mark pro person pr. uge. Og så kunne han frit anvende dem som arbejdskraft.

 

”Tilstrækkelig mættelse”

Fattiglemmerne skulle holde deres stuer rene, rede deres senge, besørge vasken og gensidig hjælpe hinanden. Om kosten hedder det i kontrakten at alt skulle være rent ordentlig tillavet og alt skulle være ”tilstrækkelig til mættelse”.

Middagsmaden skulle være:

• Søndag: Kål med kød eller flæsk og brød
• Mandag: Opvarmet kål med kartofler
• Tirsdag: Vælling eller grød og kartofler med melduelse
• Onsdag: Mælk og klumpe, når der var tilstrækkelig mælk, ellers grød med et stykke smørrebrød
• Torsdag: Suppe, ”rumfordske” eller en anden af slagsen
• Fredag: Vælling og kartofler med melduelse
• Lørdag: Grød med et stykke smørrebrød

Til aftensmad skulle fattiglemmerne hver aften have ny kogt grød og hver morgen grød med øl eller mælk, eller også øl og brød med lidt mælk i, såkaldt ryk ”varm-øl”.

På de tre høje festdage og på nytårsdag blev der opvartet med frisk suppe om middagen.

 

Fattiglemmer mistede deres personlige frihed

I øvrigt skulle behandlingen af alumnerne rette sig efter et af kongens stadfæstet regulativ af 22. december 1842 for ”Fattig- og Arbejderhuset i Hostrup Sogn”. Ifølge dette overgiver hvert fattiglem ved optagelsen alle sine ejendele til fattighuset og mister tillige sin personlige frihed.

Ingen må således gå i byen eller på besøg uden bestyrerens tilladelse. Også søndag eftermiddag kan kun nogle få ad gangen få lov til at forlade huset. Enhver skal meddele, hvor han/hun går hen og må være hjemme igen til den af bestyreren fastsatte tid.

 

Johanne fortalte om oplevelserne til halvbroderen

Fire måneder efter at Matthias Ottsen havde underskrevet kontrakten stod fattiggården endelig færdig. Den 25. august 1844 kunne familien, der foruden ham og hustruen bestod af svigermoderen, to drenge og to piger flytte ind.

Johanne Marie Ottsen, den ene af pigerne blev 97 år. Hun fortalte om Fattiggårdens indretning og beboere til sin 22 år yngre halvbroder Matthias Bendix Ottsen. Hendes beretning er inkluderet i denne gengivelse. Broderen nedskrev nemlig oplevelserne.

 

Børnene skulle tage del i arbejdet

Børnene måtte tage del i arbejdet i hus have og på marken. De blev ikke skånet for noget. ”Far var streng”, sagde søsteren. Om han var det overfor fattiglemmerne har søsteren ikke fortalt noget om, men mon ikke?  Børnene hjalp os med at pleje de syge og gamle.

 

Klæderne blev taget bort om aftenen

Der var kakkelovn i her stue og to dobbeltsenge – i en stue til tre. Folkene sov to og to i hver seng. Børn sov hos voksne. Klæderne blev taget bort om aftenen for at forhindre folk rømmede om natten, hvad nogle havde hang til.

Beboerne gik i deres medbragte tøj. Skulle mændene have nyt fik de klæder af hjemmevævet himmelblåt vadmel. Drengene ligeledes.

 

Masser af håndarbejde

I arbejdsværelset blev der gjort håndarbejde, vævet, strikket, spundet, kartet – af dem, der kunne. Mændene snoede tækkereb af halmstrå. De arbejdsdygtige var forpligtede til at arbejde med i haven og på marken, overhovedet ved hvert arbejde i køkkenet også. Der blev også knyttet fiskegarn.

 

De forskellige beboere

Omkring 1850 var der på fattiggården en sypige, der hed Ingeborg. Hun var så fuld af gigt, at hun ikke kunne spise selv. Marie Ottsen måtte made hende.

Gale Karen blev efter at armhuset var brændt, boende i ovnhuset. Mens gården var under genopbygning, fik hun maden bragt fra kroen. De øvrige fattiglemmer kom i pleje rundt om i sognet.

Maren Cornelius var en pæn kone. Det var hendes mand, der havde stukket ild på det forrige Fattiggård. Hun bad hver aften sin aftenbøn ved vinduet.

Regine var en blikkenslagerenke fra Jejsing. Hun lå hele tiden til sengs og strikkede klude, strikkede og trævlede op igen. Hun havde ingen anden dyne end sine mange klude. Hun fik maden bragt ind.

 

Han kravlede mod Solderup

Kæsten Paulsen en bror til husslagter Peter Paulsen i Hostrup – øste ende var en lille tyk bamse, men vanfør. Hans knæ sad tæt sammen. Han kunne ikke gå, men kravlede hen ad jorden. Han kunne dog vaske sig selv på vandhuset. Sommetider kravlede han ud på marken. Nogle gange lagde han sig ude i agerren. Men nogle gange var han også på vej til Solderup, hvor hans mor boede. Han nåede aldrig så langt. Han blev kørt hjem på en trillebør. Han var ellers flink nok.

 

Maren kendte ikke sin søn

Maren Høegs boede i stalden eller dog i et lille rum ved loen, der havde et gittervindue ud til stalden. Hun havde en seng og en stol, men der var ingen kakkelovn. Hun var ikke vel forvaret. Hun havde engang haft en kæreste og havde en søn, en pæn ung mand, der besøgte hende. Men hun kendte ham ikke.

Hun kunne ikke være sammen med de andre for hun grisede sig til. Hun spiste om sommeren i køkkenet, om vinteren i arbejdsværelset. Men egentlig spiste hun ikke – hun åd. Hun spiste af svinetønden, hvis hun kunne se sit snit til det. Altid var hun sulten.

Hun løb til Jejsing eller Solderup, hvis der ikke blev passet på hende.

 

Afføring direkte ned i grøften

”Vandhuset” ved Fattiggården stod øst for huset over den dybe grøft. Afføringen faldt direkte ned i grøften. Hvor tit, der blev renset vides ikke. Om sommeren var der en vældig mødding, og stanken mærkedes i nærmeste omegn.

 

Matthias Ottsen mistede kone og fem børn

Selv om de første år som fattiggårdsbestyrer må have været svære, forlængede Matthias Ottsen to gange kontrakten med tre år ad gangen til i alt 12 år.

Inden for de første år mistede han foruden hustruen Bertha Maria og svigermoderen og ikke mindre end fem børn. Yderligere var en søn død lige før de flyttede ind på Fattiggården.

Efter hustruens død holdt Matthias Ottsens halvsøster Botilde Mikkelsen hus for ham, indtil han i 1849 giftede sig for anden gang med kniplersken Anna Margrethe Jørgensdatter fra byen.

 

Stanken bredte sig

Sønnen Matthias Bendix Ottsen, som nedskrev søsterens erindring om fattiggården, var selv født længe efter at familien havde forladt Fattiggården. Selv huskede han kun gården fra besøg hos den efterfølgende bestyrers jævnaldrende søn. Særlig huskede han den:

• gennemtrængende stank der altid hang ved Fattiggården, og som trængte helt ind i privaten

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sognepræst J. Hansen
• Ingolf Haase
• Matthias Bendix Ottsen

 

Hvis du vil vide mere:

• På dengang.dk finder du 2.139 artikler
• Under Tønder finder du 361 artikler
• Under Sønderjylland finder du 262 artikler
• Under Aabenraa finder du 218 artikler

 

Artikler fra og om Slogs Herred:

• Hostrup, Jejsing og præsten
• Fremstilling af knapper i Tønder Amt (Hostrup)
• Rørkær, den sjette historie
• En spillemand fra Rørkær
• Danske – tyske tildragelser i Rørkær
• Tro og overtro i Rørkær
• Da skarpretteren overtog kroen i Rørkær
• Så er der post til Rørkær
• Solvig – en herregård i Slogs Herred
• Det kneb med moralen i Slogs Herre
• Historier fra Slogs – og Kær Herred
• Slogs Herred – mellem dansk og tysk
• På besøg i Burkal
• En vandrehistorie fra Burkal
• Et strejf af Burkals historie
• Lærer i Burkal
• Et besøg i Saksborg
• Grøngård – et forsvundet jagtslot 1-2
• Grøngård 1- 4
• En herredsfoged fra Hajstrupgård
• Turen går til Bylderup
• Bylderup Sogn
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Post til Øster Højst
• En berømt mand fra Øster Højst
• Modstand i Tinglev
• Sheriffen fra Tinglev
• Folk i Tinglev
• Mere om Tinglev og Omegn – dengang
• Tinglev og Omegn – dengang
• Afslutningsfest 10. februar 2020 på Rens Efterskole
• Maleren Nolde 1- 6

Fattige i Sønderjylland:

• De fattige i Vest – Sønderjylland
• Fattige i Tønder
• Tønders mange legater
• Sygehus, Arbejderanstalt og Borgmesteranlæg i Tønder
• Aabenraa’ s fattige
• En barakunge fra Aabenraa
• Husvild i Aabenraa