Tønders mange værtshuse
I 1905 – 88 værtshuse. Flest værtshuse i verden pr. indbygger. Byens ældste beværtning. De ældste kronavne. Man brugte farverige navne. Bynavne brugte man også. Schweizerhalle dukkede op. Dannet af navnene på herreder syd for Tønder. Stamkroer. Navn efter ejeren. Kroer dannet af kvindenavne. Omkring jernbanen Navnet levede kun i folkemunde. Politiske kro-navne. Kroens navn og værtens socialpolitiske sindelag stemte ikke overens. Handelen gik på tværs af nationale skæld. I Storegade lå værtshusene meget tæt. Omkring 1900 forsvandt de farverige navne. Nu forfinede man kronavnene. Nogle gamle navne kom til øre og værdighed.
I 1905 – 88 gæstgiverier
Overskriften passer i hvert fald ikke til nutiden. Hvor mange værtshuse der i dag er i Tønder, ved jeg slet ikke. Det er efterhånden mange år siden, at jeg har været på ”turne” i byen.
I 1998 var det hvis nok ni værtshuse tilbage. I dag er der endnu mindre. Og som vi skal læse så var der i 1905 88 gæstgiverier og andre spisesteder. Så tøndringerne siger ganske rammende:
- Før århundredeskiftet havde Tønder mere end 70 kroer og kun 9 senge på sygehuset og de var altid tomme. I dag har byen mindre end 9 kroer, men langt over 70 sygesenge, der altid er fyldte.
Flest værtshuse pr. indbygger
Men dette skal nu handle mere om kulturhistorien bag ved de mange værtshuse engang. Ja så er det myten om at Tønder havde verdensrekorden i antallet af værtshuse pr. beboer.
Det starter med at man i en lille notits i en tysk avis i 1905 kunne læse, at i en lille købstad i Baden havde rekorden med et værtshus for hver 129 indbyggere. En journalist i Tønder blev på sin bys vegne fortørnet over dette. Han gjorde opmærksom på, at i Tønder var det et værtshus for hver 49 indbyggere.
Det var midt om sommeren og det var ”agurketid”. Få måneder efter var beskeden spredt verden over. En brasiliansk avis havde fået plads til historien i sine spalter. Dengang havde Tønder ca. 4.300 indbyggere betjent af 88 gæstgivere og ”Kleinhandlung mit Spirituosen”.
Byens ældste beværtning
Byens ældst kendte beværtning er Rådhusklæderen – Raths Weinkeller. I 1576 blev det pålagt værten at føre øl af god kvalitet fra Rostock og Eckernförde. I 1600 hedder det, at man hos Hans Kock i Rådhuskælderen kunne få ”aqua vitæ” i glasflasker.
Inspirationen til beværtningens oprettelse og dets navn kommet sydfra. Næsten samtlige nordtyske rådhuse havde en Raths Weinkeller. Det gamle rådhus blev revet ned i 1643 og et nyt blev opført. I 1680 fik man indrettet en beværtning i det. Her bevarede man det oprindelige navn, selv om beværtningen nu befandt sig i stueetagen, fire trin over gadeniveau.
Værten kom sydfra, nemlig Würtzburg. Han hed Johan Schneider og kaldtes også Johan Vinhandler. Han blev byfoged og blev gift med en datter af byens rige købmænd.
De ældste kronavne
Kigger man på de ældste kendte kronavne er de nok så farverige som
- Zum weissen Schwan
- Zur evigen Lampe
- Zum goldendenen Klotz
- Zum Anker
- Zum Seestern
- Zur Traube
- Im schwartzen Ross
- Nordische Löwe
- Drei Kronen
- Hamburger Herberge
- Soli deo gloria
- Humlekærren
Disse navne kan føres tilbage til begyndelsen af 1800 – tallet. Humlekærren fik sit navn, fordi den lå ved den plads, hvor det årlige humlemarked afholdtes. På vores side har vi to artikler om stedet.
Man brugte farverige navne
Soli de gloria må have fået dette navn, fordi der fandtes en indskrift på huset, der lød sådan. Den sidste gang jeg var i Tønder, fandtes huset endnu. De øvrige navne synes grebet ud af nordtysk mode i 1700-tallet, hvor kroerne i kampen om kunderne især i havnebyerne, gjorde brug af mere eller mindre fantasifuldt konstruerede navne for at fæstne deres ry blandt de rejsende og søens folk.
Man kan formode, at mange af disse navne har deres udspring i slægts- rigs- lands- og byvåbenets heraldik. Tilknytningen til en slægt eller en lokalitet er så efterhånden glemt. At blikket også har været vendt mod nord, viser kronavnene ”Nordische Löwe” tidligere ”Norske Løve” og Drei Kronen. Her har kronavnene heraldiske forbillede i henholdsvis det norske og det svenske rigsvåben.
Bynavne brugte man også
Navnet ”Hamburger Herberge” fra begyndelsen af 1700.tallet er Tønders første eksempel på navne, dannet af bynavne. Brugen af sådanne navne blev en mode, der syntes at have kulmineret i midten af 1800-tallet med navne som:
- Stadt Copenhagen
- Stadt Hamburg
- Stadt Apenrade
- Stadt Wien
- Stadt Altona
Der savnes en ”Stadt Flensbur”g. Flensborg var Tønders vigtigste samhandelsby og dette navn findes både i Aabenraa og Sønderborg og i de fleste sydslesvigske købstæder. Den skik at give gæstgiverier navne efter byer kendes både i Danmark og Tyskland men syntes i 1800 – tallet være meget udbredt i grænselandet.
Også i København finder vi kronavne dannet af bynavnene i den tyske form, f.eks. ”Stadt Lübeck”. Her er dog en lignende hollandsk type f.eks. ”Wapen van Holland”, ”Wapen von Hamburg” mere almindelig.
Schweizerhalle dukkede op
Fra midten af 1800-tallet er det også – lidt overraskende i det flade marsklandskab – et ”Schweitzerhalle”. Dette sted har vi også et par artikler om på vores side.
Dannet af navne på herreder syd for Tønder
Dannet af navne på herreder syd for Tønder er ”Karlharder Hof” og ”Widdingharder Hof” Nordfriesisches Gasthof har ligeledes relation til byens sydlige opland. Modsat kroerne med navne efter internationalt kendte steder som ”Stadt Hamburg”, der var byens største og Stadt Wien henvendte disse kroer sig til gæster fra det nære opland, som kom til byen på markedsdage – eller for at gøre større indkøb.
Stamkroer
Også folkene fra egnene nord for Tønder havde deres stamkroer, hvor man spændte fra og satte hestene på stald, og hvor man på kreaturmarkedsdage også kunne opstalde sine høveder.
Først efter indlemmelsen i 1920 fik man i Tønder navnene ”Hotel Tønder”, ”Tønderhus” og ”Sønderjylland”. Kronavnene ”Harmonien”, ”Centralhalle”, ”Börsen” kendes i de øvrige købssteder ligesom de også kendes i både danske og tyske byer.
Navn efter ejeren
Flertallet af byens mange kroer i 1800-tallet havde dog navn efter ejeren:
- Erichsens Gasthof
- Gastwirtschaft Poul Petersen
- Schultz Gæstgiveri
- Webers Lustgarten
- Larsens Biergarten
- Gast und Logierhaus M. Mylin m.m.
Kroer dannet af kvindenavne
Kronavne dannet af kvindenavne fandtes der også: de romersk klingende navne ”Heleneruhe” og ”Henriettelyst”, begge fra begyndelsen af 1800 – tallet. De to kroer lå i byens udkant i landlige omgivelser. ”Heleneruhe” havde tidligere heddet ”Die Westerbleiche” efter arealet, der havde været byens vestlige blegeplads.
Omkring jernbanen
I 1860erne og igen i 1880erne kom industrialiseringen og den nye tid i kroernes navngivning. I 1866 – 67 blev jernbanen mod øst anlagt og byen fik sit Bahnhofshotel. Den kan du også læse om i en anden artikel. I 1887 blev vestbanen anlagt og fik sin egen banegård. Man fik gæstgiverierne Marchbahnhofshotel og Gasthof am Westbahnn og – derimod ved den anden banegård Gasthof zur Ostbahn.
Navnet levede i folkemunde
Enkelte kroer måtte uanset deres mere officielle navne leve med de navne de fik i folkemunde. I Kogade lå Meyers Gæstgiveri med tilhørende svendehjem. Tonen og omgangstonen blandt svendene var ofte barsk og slagsmål forekom jævnligt. Derfor fik kroen i folkemunde hurtigt det lidet smigrende navn ”Zum blutigen Knochen”.
Et officielt navn på ”Beim Onkel und Tante” på Skibbroen er ikke kendt. Denne kro blev i 1930erne lagt sammen med en kro i naboejendommen og drevet videre under navnet ”Chr. Petersens Hotel”.
Politiske kronavne
I nabokøbstaden Sønderborg fandtes politiske kronavne f.eks.
- Germania
- Kaiserkrone
- Hotel Prinz Adalbert
- Pionier Klinke
Sidstnævnte var opkaldt efter en tysk helt fra slaget på Dybbøl i 1864. Af den slags fandtes i Tønder kun ”Holsteinisches Nesselbladt”. Denne kro havde navn efter det holstenske våben med et nældeblad. Det vides ikke, hvor langt tilbage i tiden dette navn har været brugt, og derfor heller ikke, om det er opstået på samme tid som de overnævnte kronavne med baggrund i heraldikken. Imidlertid ligger der en politisk tilkendegivelse i brugen af navnet ”Holsteinisches Nesselbladt i 1800 – tallet, der demonstrerer samhørighed med Holsten.
Kroens navn og værtens nationalpolitiske sindelag stemte ikke overens
I Tønder stemte kroernes navn og værtens nationalpolitiske sindelag ikke altid overens. En overgang fandtes der både et ”Stadt Copenhagen” og et ”Hotel Hafnia”, som havde tysksindede ejere. Efter indlemmelsen i 1920 bibeholdt nogle kromænd de tysksprogede kronavne, andre oversatte dem til dansk, men der lå ikke altid nogen national tilkendegivelse i det.
Kroerne skilte altså ikke med deres nationale tilhørsforhold, men alligevel havde såvel tyskerne som danskerne deres faste tilholdssteder, selv om grænserne ikke var skarpt optrukne. Danskerne kom f.eks. i Humlekærren. Og friserne havde deres foretrukne steder, hvor værten talte sproget. Vigtigere end det nationale ved valget af gæstgiveri var dog blandt handelsfolket det købmandsmæssige tilhør.
Handelen gik på tværs af nationale skæld
Kreaturhandlerne samledes på deres egne foretrukne værtshuse. Heste – og grisehandlerne på deres. Handelen gik på tværs af alle nationale skel.
I Storegade lå værtshusene tæt
Til de ældre af byens kroer hørte også Stadt Theater tidligere Theater – Halle i Østergade. Teaterværdigheden bestod alene i, at kroen kunne byde på byens største sal, der lejlighedsvis blev benyttet til teater og skuespil.
I Storegade lå byens værtshuse tæt. Her lå bl.a.
- Im schwartzen Ross
- Zum weissen Schwann
- Carl Sönnichsens Gasthof
- Klüvers Gæstgiveri
- Zur eigenen Lampe
- Nordische Löwe
- Nordfrieschische Gasthof der i 1905 blev til Missionshotellet
Og så var det lige Hotel Stadt Copenhagen i Vestergade, der lå mellem to smøger, der førte ned til byens havnekvarter. Det var i slutningen af 1800 – tallet de danske seminaristers foretrukne samlingssted.
I Vestergade lå Café Holtz, der i en periode omkring 1920 bar det flotte navn Café International.
Omkring 1900 forsvandt de farverige navne
I tiden omkring og efter 1900 blev det efterhånden færre af de mange farverige kronavne. Selv om de gamle kroer endnu havde de gamle maleriske skilte hængende over døren, blev det mere og mere almindeligt både i annoncer og daglig tale at bruge kromandens navn.
Nu forfinede man kronavnene
Efterhånden forsvandt også de gamle skilte og nu stod der efterhånden ofte kun Gastwirtschaft und Ausspann på skiltene eller ejerens navn. I samme periode har det også været en tendens til at forfine kronavnene:
- Zum Goldenen Klotz (Den Gyldne Træsko) blev til Tonhalle
- Heleneruhe fik navnet Schützenhof
Andre fik den finere betegnelse Hotel heftet til ejerens navn, uanset om antallet af senge var nok så beskedent:
- Gasthof am Westbahn blev nu til Hagges Hotel.
Og så fik man sandelig også ”Grand Hotel”, ”Hotel Regina” og ”Landmandshotellet”
Nogle gamle navne kom til ære og værdighed
Efter indlemmelsen i 1920 kom nogle få af de gamle navne fra 1800-tallet for en tid til ære og værdighed. Det var ”Centralhalle”, ”Altona” og ”Zum Wiessen Schwan”. Kroen ”Altona” brændte og ”Zum Weissen Schwan” blev revet ned i 1932. Kroværten flyttede til Richtsensgade. Han tog navnet med, men nu blev der sat skilt op på dansk ”Den hvide Svane”. Siden er denne kro også revet ned. Men vi har da heldigvis stadig Centralhalle, hvor jeg har tilbragt mange timer.
I 1970 fik man et ”Hotel Postgården”.
Kilde:
- dengang.dk -diverse artikler
- Sønderjysk Månedsskrift
- Hans Bachmann, Viggo Møballe, Ingolf Haase: Tønders gamle kroer og gæstgiverier
- Ludwig Andresen: Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern
- Claus Eskildsen: Tønder 1243 – 1943
- Helge V. Quistorff: Gjæstgiveriet historie i Danmark
- Jørgen Slettebo: Kroer og gæstgiverier
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.138 artikler
- Under Tønder finder du 360 artikler:
- Det tørstige Tønder
- Værtinden på Humlekærren
- Humlekærren
- Banegårdshotel og Deutsches Haus i Tønder
- På marked i Tønder
- Det nye kvægmarked i Tønder
- Da kroen ”Altona” ved Tønder brændte
- Schweitzerhalle i Tønder
- Ture i Tønder 1-4