På besøg i Burkal

En af de første beboere. Klostret havde lige som adelen mange besiddelser i sognet. Kirken er fra 1225. De egentlige prædikanter dengang var tiggermunke. Præster fik ofte ”uægte” børn med husholdersken. Man oprettede vikarembeder. Reformationen kom tidligt i Sønderjylland. Præsterne blev lutherske og giftede sig. En evangelisk præst først i 1659. Hertug Hans havde et personligt forhold til sognet. Beboere blev bortvist grundet umoralsk levned. Grøngård fra 1659. Den første evangeliske præst. Menigmand var splittet i sin sjæl. Svenskerne hærgede i sognet. Findes der en fattiggård i Burkal, sådan blev det spurgt fra Tønder. Den kom senere og blev den første i Sønderjylland. Ofte skulle den gamle præstenke også overtages, Den herrnhutiske vækkelse. Præstegården skulle pludselig være herskabsbolig. Den første præst, der var uddannet på Københavns Universitetet, kom til sognet. Pastor Kok fik styr på skolesystemet.  Og så var det præsten, der var god il at sælge stude.  Pastor Schwartz var ikke nok tysk.

 

En af de første beboere

Vi besøger atter engang Burkal og skal høre, hvad der skete i denne by.

Den første beboer, som man hører om, er nok Hr. Ubbe Tordsen fra Jyndevad. Han lå i strid med munkene i Løgum om nogle jorder i Burkal Sogn. Han var en betydelig person for selv kongen blander sig. Han fastslår at en dom, der er faldet ud til munkenes fordel skal overholdes.

 

Klostret havde mange besiddelser i Burkal

Når det ved år 1245 omtales at klostret i Løgum har besiddelser i Jyndevad, så kan det være Ubbe Tordsens ejendom eller jord, som man har overtaget. Senere i 1405 hedder det, at Erik Krummendiek havde Jyndevad i len fra Løgum. Denne familie var en mægtig holstensk adelsfamilie.

Det fortælles at Løgum allerede før 1237 ejede både en vandmølle, jorder og fiskedamme i Lydersholm. Ligeledes hører vi, hvordan bispen i Ribe i 1519 bytter sig til en ejendom i Lund, som havde været i Løgums besiddelse.

 

Wrågård

Erik Sture ejede Wrågård i 1490, men i 1494 sælger svigersønnen Tielloff van der Wijk den store gård til Løgum. I Bov boede ridder Jannikus Jonsen. Han tilbyttede sig fra Løgum to otting land i 1364. Dette jordstykke var tidligere skænket til klosteret af en kone i Bov ved navn Margaretha Karoli.

 

Adelen havde også mange besiddelser

Klosteret havde store interesser i sognet. Det havde forskellige adelsslægter også. Slægten Blå havde interesser i selve Burkal. Og godset Nolde blev ejet af Peter Ebbisen før 1365. Og som vi tidligere har nævnt så var Tyge fra Noll ikke fra Nolde. Hellere ikke via folkeviser kan man lokalisere stedet til Burkal Sogn.

Vi hører skam også om almindelige borgere, der fungerede som sandemænd en slags vidner til ejendomshandler. Disse borgere har sikkert været afhængig af adelen. Kirken i Burkal er nok den yngste i Slogs Herred, sammen med Højst, Bylderup og Hostrup.

 

Kirken er fra 1225

Kirken i Burkal er fra den romanske byggetid. Næsten intet er bevaret af inventaret er bevaret. Efter Reformationen i 1622 er man faret hårdt frem mod det gamle inventar. Man skånede dog Lægmandskrucifikset og den gamle messeklokke. Døbefonten er udskiftet med en ny.

De første 3-400 år hører vi intet om menigheden. Men vi kan dog se, at kirken er bygget omkring 1225. Det har aldrig været et rigtigt tårn på Burkal kirke. Ved højmessen i kirken blev der normalt ikke prædiket. Her var midtpunktet nadveren. Præsten har prædiket ved andre lejligheder.

 

De egentlige prædikanter var tiggermunke

Men de egentlige prædikanter i tidlig tid var normalt tiggermunkene. I Tønder blev der i 1238 et oprettet et Franciskanerkloster (gråbrødrene) og i 1275 et Dominikanerkloster (sortebrødrene). Disse munke har sikkert haft deres gang i Burkal. De Burkal bønder har mange gange med stive øjne stået og hørt disse munkes prædiken.

 

Præsten fik ofte ”uægte” børn

Munkene boede i deres klostre, men præsterne var egentlig også en slags munke. I byerne boede de sammen og ofte efterlevede de forskellige ordensregler. I de små byer som Burkal var det dog lidt anderledes. Mod kirkens vilje holdt disse præster ofte en husholderske. Han kunne jo ikke gifte sig. Men ofte fik de dog børn sammen. Disse forhold var mere end halvofficielle.

Ofte var præsterne med i et fællesskab. Således var Burkal – chefen i 1517 medlem af ”Den Hellige Trefoldigheds Kalentes Broderskab”.

 

Man oprettede vikarembeder

Normalt var der i disse små sognekirker kun en sognepræst. Men man kunne oprette kapellani, som var et vikarembede, som blev betalt af et broderskab. Det betød, at der blev oprettet et alter mere i kirken, hvor vikaren daglig læste sine messer. Sådan et blev også oprettet i Bylderup, men det var fælles for både Burkal og Bylderup sogne. De to kirker var ret selvstændige, men på dette punkt kunne de godt finde sammen.

 

Reformationen kom tidligt i Sønderjylland

Det reformatoriske røre kom meget tidligt i Sønderjylland. Allerede i 1522 talte man om, at Herman Tast i Husum havde en tilhørerskare for sin evangeliske prædiken. Det var i høj grad hertug Christian, der gik ind for den ny lære.

Men det gjorde kongen ikke. Og Burkal hørte til kongens område. Præsten i Stepping Laurentius Foss, der var præst 1607 – 1640 har dog en mærkelig optegnelse. Han skriver:

• Jeg har set en kongelig forordning på dansk til sognepræsten i Burkal fra år 1528, hvilken forordning var af følgende indhold:
• Dersom patronatsretten tilkommer os og vort hertugdømme eller den er eders egen, så er det vor vilje til eder, at I må underholde eders papistiske præst, så længe han lever, med nogen understøttelse. Nærværende evangeliske præst derimod, som I ønsker, må I udvælge til at undervise i den sande tro…..

 

Præsterne blev lutherske og giftede sig

Det ser ud til at der også i landbefolkningen var et vist røre. Det var ikke ualmindeligt at præsterne giftede sig og blev lutherske.

Den sidste katolske præst i Burkal, Peter Wollesen skulle have udtalt:

• Derfor hjælp os Sct. Knud, for dit hellige navns skyld, Amen.

Men det er nu ikke rigtig. Det er vel påstået, for at gøre grin af katolsk prædiken.

 

En evangelisk præst først i 1569

Og man hører først om en evangelisk præst i sognet før 1569. Det var Andreas Michelsen, der havde været diakon i Tønder fra 1561. Han havde fået et godt skudsmål af generalprovsten for det gottorpske del af hertugdømmerne Jacob Fabricius den Ældre.  Det siges om ham, at han var en from præst.

 

Masser af forordninger

Der blev udsendt forordninger om straf på ægteskabsbrud og hor. Og så var der en forordning om helligholdelse af søndagen. Og en om, hvor mange, der måtte komme med til barselsgilder, bryllupper og begravelser. Og så en forordning om udvisning af gendøbere.

I 1552 udstedes en forordning om kaldelse af sognepræster i Tønder Amt. Og det så ud til at bønderne efter Reformationen havde nægtet at betale tiende til kirkerne. Igen i 1570 udstedes en ny forordning for Slogs Herred om præstetienden.

 

Hertug Hans den Ældre havde personligt forhold til sognet

Det var provsten og amtmanden, der skulle visitere kirkerne og få orden på regnskaberne. Det er grunden mærkelig, at vi ikke ved mere om Burkal Sogn under hertug Hans den Ældre. Det var ham, der havde den mest personlige tilknytning til sognet. Først lod han opføre gården Grøngård på ca. 1.000 tdr. land. Nogle år senere lod han jagtslottet opføre ved siden af gården.

 

Beboere blev bortvist grundet umoralsk levned

Hertug Frederik havde som tidligere nævnt tilbyttet sig nogle arealer ved Lydersholm i 1503. Det meste var skov og ufremkommeligt krat. Der var også et par udsteder, Tuetmose og Halekamp. Skoven blev delvis hugget ned og træet brugt til dige-bygning ved Vadehavet. Beboerne på de to ude-steder blev for resten bortvist grundet umoralsk og forargeligt levned.

 

Grøngård fra 1569

Omkring 1567 lader hertug Hans avlsgården bygge. I den ene ende af beboelseshuset får han et par værelser, hvor han kan bo, når han var på jagt. Det var dog nok åbenbar været for lidt selv for en beskeden hertug, med sådan et par stuer. Allerede i 1568 gav han ordre til, at der skulle bygges et slot ved siden af gården. I 1570 synes det lille slot at være færdigt. Hertugen var en ivrig jæger og efter beskrivelsen har han kælet for det lille slot

Da Hans den Ældre dør i 1580 skifter Burkal Sogn igen landsherre. Nu kommer Tønder Amt under hertugen på Gottorp. Den gottorpske hertug er ikke jæger som Hertug Hans den Ældre. Det lille jagtslot forfalder. I 1648 blev halvdelen revet ned og i 1656 resten. Det fungerede altså kun i 10 år.

Fra 1775 til 1924 er Grøngård i privat eje, dog blev der allerede i 1775 udstykket en del. Staten overtog den igen i 1924. I 1931 blev der yderligere udstykket yderligere ejendomme derfra. I 1956 overtog præsteembedet i Burkal den gamle gård, idet den mageskiftedes med præstegårdsjorden i Burkal by.

 

Den første evangeliske præst

Tilbage til den første evangeliske præst Anders Michelsen. Vi ved ikke, hvornår han dør. Men den næste præst dør allerede den 17. januar 1593. Man kender ikke så meget til denne præst, der hed Thomas Pedersen. Men præsteslægten Rigelsen der havde embeder i nabosognet Hostrup i næsten 100 år har efterladt nogle optegnelser:

• Samme dag døde om eftermiddagen (17.1.1593) mellem 3 og 4 i sin aldres 35 år, Hr. Thomas Petersen, Guds ords forkynder udi Burkal.

 

Menigmand var splittet i sin sjæl

Den næste præst hed Thomas Petri Gualtherus. Han var blandt andet underskriver af den gottorpske præsteed. Da Luther døde i 1546, opstod der stridigheder om læren og der opstod flere partier.

Menigmand var splittet i sin sjæl. Under præsten Tycho Sveno Hoyer, som blev præst i 1617, skete der en istandsættelse af kirken. I 1637 blev kirken udvidet mod vest. I Burkal blev det middelalderlige alterbord nedrevet i 1928 og et nyt bygget af munkesten.

 

Svenskerne hærgede i sognet

Svenskerne kom 1643-45. De hærgede og plyndrede landet. De røvede kirkens kalk og ødelagde flere ting i kirken. I 1653 ofrede man 465 mark på maling af kirken. Da svenskerne kom igen i 1657 – 60 var man ved kirkerne blevet klogere. Man fik et beskyttelsesbrev udstedt for 6 mark.

For Burkal Sogn betød svenskernes besøg en forarmelse og udhungring uden lige. Mange måtte forlade gårdene. Den gottorpske hertug støttede svenskerne. Men tropperne plyndrede af hjertets lyst både ven og fjende.

 

Findes der en fattiggård i Burkal?

Pastor Hoyer dør i 1650. Han efterfølges af en rektor fra Tønder, magister Andreas Amders. I 1710 gik der kun 5-6 børn i Burkal Skole. De fleste dengang har ikke kunnet læse. I 1699 skaffede kirken Christian den Fjerdes bibel fra 1633. Der blev også udgivet en del salmesamlinger dengang, men de fleste var af ringe kvalitet.

Christian Amders efterfulgte i 1687 sin far, Andreas som præst i sognet. I hans tid udkom den berømte Varnæs – salmebog. I 1710 blev der fra ”den høje kommission” udsendt 65 spørgsmål til præsterne i Tønder Amt. Chr. Amders havde svaret på de fleste af dem. Spørgsmål 60 lød:

• På hvilken måde sørges der for de fattige – Findes der en fattiggård?

Amders svarede

• Da der ingen ordning er truffet for de mange tiggere, og sognet ikke underholder sine egne fattige, så løber også vore fattige i og uden for sognet for at skaffe sig det daglige brød.

 

Ofte skulle den gamle præsteenke også overtages

Ofte var det sådan, at når en ung præst skulle overtage et embede, måtte han også overtage præstegården og den afdøde præsts gamle enke, ja som oftest giftede han sig med hende.

 

Den herrnhutiske vækkelse

I 1742 var der præstekonvent i Burkal præstegård. Her bekendte man kulør. Præsterne fra Burkal, Stepping, Humtrup og Ladelund erkendte sig til den pietistisk – herrnhutiske linje. Fra dette år var Burkal kirke centrum for denne vækkelse i det midtslesvigske.

 

Indsamling til tårn gav for lidt

I 1792 samlede 90 husstande sammen til 345 mark til et tårn på kirken. Det var ikke nok, men som pastor Prætorius skriver til amtmanden, så var der ikke mange velhavende i Burkal.

 

Pastor Petersens huslige liv vakte forargelse

Pastor Petersen var rationalist og i direkte modsætning til pietisterne. De fromme i sognet håbede at det skulle gå ham ligesom faderen, der også kom som en vantro præst efter deres begreber. Men denne pastor Petersen fik som den første i Sønderjylland opført et kombineret fattig – og arbejderhus i 1815.

Det gik tilbage for herrnhuterne, men der var masser af lægprædikanter i sognet. Pastor Petersen dør i 1830. Samme år overtog pastor Paulsen Beyer embedet. Beyer var fra Bylderup Sogn. Indtil 1837 fungerede han i Burkal. Man sagde om ham, at hans huslige liv var til forargelse og han forstod ikke at omgås folk.

 

Præstebolig skulle være et herskabshus

Den næste præst hed Peter Gotthilf Claudius. Han var sognets præst fra 1838 til 1848. Fra pastor Kochs stridsskrift får vi at vide, at han var en fordringsfuld herre, fordi han krævede præsteboligen ombygget og ændret fra en beskeden præstebolig til et herskabshus. Men nu skal man ikke lægge alt i dette stridsskrift.

I Claudius tid forlod de sidste lægpraktikanter Burkal Sogn og de herrnhutiske forsamlinger ophørte. I 1849 fik man en tysksindet præst fra Bylderup, nemlig Peter Christian Schmidt. Men allerede i 1850, da danskerne var kommet til magten, forlod han sognet. Han rejste til Skodborg, hvor han ved den tyske sejr i 1864 holdt takkegudstjeneste og lader afsynge:

• O store Gud vi love dig

 

Den første præst, der var uddannet på Københavns Universitet

Selv om folkesproget har været dansk hos store dele af sognets befolkning, så har kirke og skole været ret så tyske i sprog og tanke, men i 1850 vendte bøtten. Med Pastor Koch/Kok fik sognet også for første gang en præst, der var kandidat fra Københavns Universitet. Alle andre havde været uddannet på Tyske universiteter eller fra Kiel.

Denne præst var nok en af de mest betydningsfulde i sognet. Men efter sigende kunne han ikke rigtig få kontakt med bønderne, det lykkedes langt bedre for hans efterfølger pastor Grauer. Men Claus Eskildsen har skrevet følgende:

• Gamle tysksindede folk fra sognet, som jeg har spurgt, forsikrer i øvrigt at pastor Koch var meget vellidt.

Pastor Kok fik styr på skolesystemet

Kok fik også styr på skolesystemet. Han ville ellers også have oprettet en folkehøjskole i Hostrup. Men i stedet begyndte han at studere det sønderjyske folkesprog. Han blev fordrevet fra sognet.

I 1898 blev der ved rigsdagsvalget kun afgivet 18 danske stemmer fra hele sognet.

 

Præsten var god til at sælge stude

Efterfølgeren Pastor Grauer var en modsætning til Kok. Han var herrnhuter. I den danske tid var han huslærer i sin hjemsogn Rise. Han var god til at tale med folk og sælge stude. Han var enkemand, da han kom ril sognet og døde i 1873.

En ny vækkelse var kommet til Burkal – en bevægelse, der var påvirket af Indre Mission. Vækkelsen voksede langsomt. Man havde egen præst og missionssal i Bylderup Bov.

 

Pastor Schwartz var ikke nok tysk

I 1916 overtog pastor Schwartz embedet. Han bliver helt til 1940. Efter indlemmelsen var der afstemning om man skulle beholde Schwartz. Det var der stort flertal for. En overgang holdt han skole i præstegården. Den tyske menighed mente ikke at han var tysk nok.

 

Kilder:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Jonas Brodersen: Fra gamle dage
• Nationalmuseet: Danmarks Kirker Tønder Amt
• Troels Fink: Rids af Sønderjyllands historie
• Jørgen Larsen: Sønderjyllands kirkehistorie
• Erik Christensen: Fra min virksomhed i Tønder
• P. Nielsen: Præst ved Grænsen

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.132 artikler
• Under Tønder finder du 358 artikler
• Under Sønderjylland finder du 262 artikler

 

• Et strejf af Burkals historie
• Lærer i Burkal
• En vandrehistorie fra Burkal
• Turen går til Bylderup
• Bylderup Sogn
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Omkring Grøngård 1-4
• Grøngård – et forsvundet Jagtslot
• Besættelse og befrielse ved grænsen
• Lendemark og Omegn
• Øst for Tønder
• Slogs Herred mellem dansk og tysk
• Solvig – en herregård i Slogs Herred
• Det kneb med moralen i Slogs Herred
• Historier fra Slogs og Kær Herred
• En herredsfoged fra Hajstrup
• En vestslesvigsk præstefamilie