Sønderjyske Årbøger 2023 – forsøg på en anmeldelse

Man venter med spænding på den hvert år. Og så ligger den pludselig postkassen. Vi får 7 artikler og 14 anmeldelser. Og så en hel masse info om arkiverne og museerne i Sønderjylland. Og så får man jo også med jævne mellemrum månedsskriftet. Det kan være svært at anmelde sådan en årbog. For artiklerne er vidt forskellige. Og det er de også denne gang. Er du interesseret i Sønderjyllands historie var det måske et julegaveønske med et medlemskab af Historisk Samfund for Sønderjylland. Ønsker du at sætte dig yderligere ind i de temaer, der beskrives i årbogen, har vi lavet en liste til dig med 65 artikler du kan finde på vores side.

 

Det kan være svært at anmelde en årbog, fordi noget altid vil interessere en mere end noget andet- Hvert år sidder man og længes efter den. Hvornår mon den kommer?

I år er der 7 artikler og 14 anmeldelser. Dertil kommer interessante beretninger fra museer og arkiver.

Ja selv det at læse anmeldelser er interessante. Det er godt nok længe siden, at nogle af bøgerne er udkommet. Nogle af dem står her på hylden. Endnu engang vil jeg opfordre dem, der endnu ikke er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland at melde sig ind. Foruden denne årbog på 287 sider, kommer der også alle månedsskrifter i løbet af året. De er mindst lige så interessante som Årsskriftet.

Hvis du vil fordybe dig yderligere i de emner, der er omtalt i årbogen, har vi til sidst lavet en fortegnelse over artikler, du kan finde her på siden. Sønderjysk Årbog 2023 er endnu engang en stor oplevelse.

I år har vi fornøjelsen af følgende artikler:

• Martin Corfix: Hornblæserne, de små raske 16 års drenge
• Frederik Lynge Vognsen: Det følger jo meget med Søfarten – Sydom og helbred i kaptajnskone Dorothea Nissens Kina-dagbøger 1863-1867
• Annette Højen Sørensen og Helge Wiingaard: Holger Andersen og antiksamlingen på Haderslev Katedralskole
• Emil Bliksted Lange: Tønders 700-års byjubilæum
• Martin Göllnitz: Peter-gruppen og besættelsesmagtens terroraktioner i Sønderjylland 1943-45
• Anne Rheder Andersen: Federal Union of European Nationalities – belyst ud fra det danske og det tyske mindretal i perioden 1969 – 1978
• Lisbeth Aagaard Lykke: I landflygtighed – sønderjyden Søren Outzens flugt fra tyske militærtjeneste under 1. verdenskrig.

 

Hornblæserne – de små raske 16 års drenge

Den lille hornblæser – et glemt mindesmærke på Rådhuspladsen rejst i 1899. Det er også den bog som N.P. Holst udgav i 1849. Men er den baseret på virkeligheden, ja det prøver artiklen at finde ud af.

Vi besøger Christians Plejehus i Egernførde. Det var et udklækningssted for fattige børn af underofficerer og spillemænd. De blev uddannet til militærmusikkere. Efter deres konfirmation kom de ud til forskellige musikkorps i hæren. Mange af disse drenge deltog i de Slesvigske krige. De var altid med i forreste linie som hornblæsere. Og mange endte som agtede musikere eller dirigenter.

Plejehuset blev i 1785 flyttet fra København til Egernførde og var oprettet af Frederik den Femte som Invalidehotel i 1764.

Plejehuset kunne rumme 380 individer. Det var 200 veteraner, 60 soldaterenker, 80 drenge og 40 piger.

De unge knægtes fremtid var forudbestemt de næste 8 år. Det var at modtage musikundervisning og indtræde i et musikkorps. Disse børn blev også kaldt ”Skillingsbørn”, idet faderen modtog ”den daglige skilling”.

Christians Plejehus nåede at eksistere i 78 år. De sidste drenge afgik i 1854, hvorefter Plejehuset blev nedlagt. Kvaliteten var ikke mere god nok. I artiklen hører vi en masse anekdoter om hornblæsere.

Komponisten Carl Nielsen var en af dem. I bogen ”Min Fynske Barndom fortæller han at holstenerne var glimrende musikere. Hans fire år i militærmusikken havde betydet meget for ham. H.C. Lumbye var en anden kendt musiker og komponist.

Knægtene begyndte også et dannelsesforløb. Mange af dem fik dansk indfødsret.

 

Det følger jo med Søfarten – Sygdom og Helbred i Kaptajn-kone Dorothea Nissens Kina-Dagbøger 1863 – 1867.

Hun var kaptajns – og bondedatter fra Løjt. Det var ikke fordi, hun havde eventyrlyst. Men det var den eneste måde, hun kunne se hendes mand på. Og det var kaptajn Jep Nissen.

Hver femte dag skrev hun i dagbogen. Skibet, rejsen og helbredet var i centrum. Flere har brugt disse dagbøger som historisk kilde i Aabenraa Søfartens historie.

Jep Nielsen overtog hendes fødegård i Højgade – en af Løjts mange kaptajns – gårde. Hendes lillesøster -Helene blev gift i Bangkok med kaptajn Jep Jessen. Disse kaptajner tilhørte sammen medstyrmændene den absolutte elite på Løjt Land.

Foruden kinesiske pirater var sygdom i forskellige afskygninger en fast bestanddel af hverdagen ombord på Mathilde. Maveonde og ondt i hovedet var mest udbredt.

Mod diarre kunne man tage ”Engelsk Salt”, som var en slags afføringsmiddel. Var man virkelig hårdt ramt kunne kaptajnen udskrive ”opium”.

Man kunne også gå på en rabarberkur. Der fortælles også i artiklen om dengang, da Frederik den Syvende var indlogeret hos Hans Bruhn, som dengang var den rigeste i Aabenraa. Det var under den første slesvigske krig.

Kongen havde fået maveonde og dr. Lund havde udskrevet en recept på 5 Rigsbank-skilling rabarber til ham. Og følgerne af denne kur, bevirkede at tjenestefolkene fik ekstra betaling.

 

Holger Andersen og Antiksamlingen op Haderslev Katedralskole

Kort før sin død i 1961 testamenterede politikeren og diplomaten Holger Andersen en samling på 15 antikke genstande til Haderslev katedralskole. Han var også Grænseforeningens formand fra 1941 – 1961.

I artiklen får vi også en beskrivelse af skoleforholdene i Haderslev og Holger Andersens virke. Hans første tur i Athen var i 1930. Igen i 1935 var han i Athen. Han skrev bl.a. en artikel ”Olympia – træk af dets historie og indtryk fra et besøg. Det var i Haderslev samfundets Årsskrift.

 

Tønder – 700 Års Byjubilæum

Det var den 5. august 1943. Tønders 700-års jubilæum skulle fejres. Vi har allerede på vores side beskrevet frokosten på Tønderhus, hvor Paludan-Müller erklærede at besættelsen havde ødelagt naboskabet de næste 200 år.

Men ellers forløb jubilæet nogenlunde roligt. Men hvordan lykkedes dette. Ja det er det, artiklen handler om.

Nu var ikke alle tysksindede nazister. Dansk lovgivning satte også grænser for brugen af Hagekorsflag. Men det blev nu ikke helt overholdt. Forholdet mellem det dansker og tysker i Tønder kølnedes i besættelsestiden. Uenighederne blev større og sat på spidsen.

Det Tyske Mindretal i Tønder stod stærkt – stærkere end i nogen anden købstad. Tønder var også det sted, hvor der først blev oprettet en nazistisk ortsgruppe.

Regeringen havde opfordret til at man ikke provokerede tyskerne unødvendigt. Man arrangerede både en dansk og en tysk gudstjeneste. At holde en samlet kunne ikke lade sig gøre. Mange tysksindede betragtede den danske præst Hans Magle som en ”uforsonlig fjende”.

Den lokale nazistgruppe fik lov til at lave en udstilling på Alexandrineskolen.

Danskerne og tyskerne fejrede hver for sig. Det officielle Tønder deltog i begge gudstjenester. Men nogle af disse forlod kirken, da de så, at der var hængt Hagekorsflag op. Nogle af de dansksindede byrådsmedlemmer og andre forlod kirken i protest. Den tyske gudstjeneste sluttede med:

• Helden ehrung

Den var en hædring af de i tysk tjeneste faldende nordslesvigere.

Om aftenen i Schutzenhof var der fanemarcher. Nazist-partiets ”Ortsgruppenleiter”, Christian Jessen skulle tale. Til sidst var der også en ”Führergruss. Det var her de tyske borgere samledes for sig selv. Hovedtalen blev holdt af professor Otto Scheel. Han havde været medlem af nazistpartiet siden 1933.

Til julefrokosten var der inviteret 100 mand. Den varede i tre timer. Og her var det så Paludan – Müller pludselig dukkede op. Antagelig var han slet ikke inviteret. Om det var fordi han skulle køre helt fra Gråsten eller fordi han flere gange havde overtrådt retningslinjer fra København, vides ikke. Han holdt en ikke særlig diplomatisk tale. Det lykkedes for borgmesteren sådan nogenlunde at holde trådene sammen. Aviserne forsøgte også at holde det nede og Nordschlesvigsche Zeitung omtalte slet ikke talen.

Grunden til, at der ikke skete flere alvorlige hændelser, var nok at de to nationaliteter fejrede jubilæet hver for sig.

 

Peter-Gruppen og Besættelsesmagtens terroraktioner i Sønderjylland 1943-45

De fleste af Peter – gruppens aktioner foregik i København og de andre storbyer. Men Sønderjylland slap ikke. Gruppen fik navn efter lederens højre hånd – Peter Schäfer. Lederen var Otto Schwerd. Gruppen bestod af både danskere og tyskere samt yderligere et par nationaliteter.

Gruppen stod for 267 forbrydelser – alt fra sabotager og bombeangreb til clearingmord. På tysk hed det ”Gegenterror, Det var en klar overtrædelse af folkeretten.

Med den danske regerings tilbagetrækning skærpedes den tyske politik. På Wener Bests initiativ blev sabotagebekæmpelsen i Danmark. Det blev besluttet at oprette en tysk politiledelse i Danmark.

Fra november 1943 steg modstands-aktiviteten i Danmark. Heinrich Himmler beordrede endnu hårdere gengældelsesaktioner. Pancke blev indkaldt og Himmler beskyldte ham for fejhed.

Drabet på Kaj Munk var en af disse clearingmord.

I løbet af 1944 steg antallet af sabotageaktioner, likvidering af stikkere, nazister og medlemmer af værnemagten. Samtidig steg aktionerne fra tyskernes side. I første halvdel af 1944 begik Peter-gruppen 10 clearingmord. I anden halvdel var dette antal steget til 50 clearingmord.

Der blev også oprettet et specielt Sonderkommando Dänemark, der havde til opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen.

To virksomheder i Aabenraa – Maskinfabrikken Hamag og Aabenraa Motorfabrik blev udsat for sabotage fra Modstandsbevægelsen. Det har vi tidligere skrevet om. En ung sabotør røbede under totur modstandsfolkenes skjulested. Nordschleswigsche Zeitung skrev en kritisk artikel om politiets rolle under aktionen. Det fik Gestapo til at undersøge sagen.

Modsvaret kom fra Peter-gruppen. De sprang politistationen i luften. Flere betjente blev alvorlig såret.

Den 29, september 1944 sprang Peter-gruppen forsamlingshuset i Vedsted i luften Det var modstandsmanden og kommunisten Hans Andersen fra Haderslev, der var blevet overmandet af tyskerne med knipler og geværkolber. Bagefter blev han henrettet for øjnene af de mange gæster i forsamlingshuset. Bovensieben – SD – chefen mente at forsamlingshuset var tilholdssted for modstandsgrupperne i Sønderjylland. Og det ville Peter – Gruppen hævne.

Allerede i 1943 var journalisten Chr. Hansen Damm offer for det første forsøg på clearings-drab I Danmark. Han var bl.a. journalist hos Flensborg Avis. Han overlevede dog med svære skader. Måske var det som hævn for en sabotageaktion mod Deutsche Jugendschaft Nordschleswig, der var grund til aktionen mod Damm.

 

Federal Union of European Nationalities – belyst fra det danske og tyske mindretal i perioden 1969 – 1978

Sydslesvigsk Forening (SSF) og Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) blev medlem af FUEN i 1951. Gennem København – Bonn erklæringen fra 1955 var de to mindretals-forening sikret rettigheder.

Begge mindretal kæmpede for en revision af den dansk – tyske statsgrænse.

Efter Anden Verdenskrig havde begge mindretal af forskellige årsager opgivet dette mål. Det tyske mindretals nazificering havde gjord forholdet til Danmark anspændt. Og det danske mindretal oplevede en opblomstring lige efter krigen. Briterne tilbød en grænserevision.

En avisfejde mellem Jep Schmidt og Karl Otto meyer gennem lederspalter i Der Nordschleswiger og Flensborg Avis udspandt sig i perioden 1969 – 1974.

Karl Otto Meyer mente at FUEN skulle have sørget for mere tilskud fra den vesttyske regering. En ny konflikt opstod, da Jep Schmidt opstillede som præsidentkandidat for FUEN. Men det danske mindretal ønskede ikke ham som præsident. Det blev han dog senere.

Personlige konflikter og mere eller mindre bevidste forsinkelser i kommunikationen opstod. Og så havde FUEN også økonomiske problemer.

 

I Landflygtighed – sønderjyden Søren Outzens flugt fra tysk militærtjeneste under Første Verdenskrig

Den 4. september 1916 slap Søren Outzen fra Ellum over den daværende grænse mellem Danmark og Tyskland. Det skete ved Klaaby syd for Ribe. Det førte til flere års landflygtighed:

• Først i Kærbøl ved Ribe
• Dernæst i Norge
• Senere på Grundtvigs Højskole i Kongens Lyngby

Han vendte først hjem til Sønderjylland i foråret 1919. Her blev han dog arresteret – beskyldt for Fahnenflucht. Men han flygtede.

Søren Outzen blev i 1916 ramt af tyfus. Først var han indlagt på et lazaret i Vilnius senere overflyttet til lazaret til Kaunas. I august 196 rejste han på 14 dages rekreationsorlov. Han havde fået nok af at være frontsoldat.

2.500 deserterede dengang. Det svarer til 8 pct. af nordslesvigerne. Fra Tønder kredsen, hvor Søren Outzen kom fra var det 198, der deserterede.

En spændende artikel krydret med hovedpersonens egne erindringer.

• En god julegaveide. Jeg går ud fra, at de sønderjyske boglader også har den på lager!

 

Kilde:

• dengang.dk indeholder 2.092 artikler
• Under Sønderjylland finder du 257 artikler
• Under Tønder finder du 345 artikler
• Under Aabenraa finder du 216 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 410 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler

 

De Slesvigske Krige

• Slaget om Als
• Sønderborg 1864
• Hvad kan vi lære af 1864
• Slesvig Holsten og Bismarck
• Tønder 1864
• Aabenraa 1848 – 1851
• Den falske hornblæser

Søfarten i Aabenraa

• Skibe fra Aabenraa
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Marcus Lauesen venter på skib
• Søens folk fra Aabenraa
• Skibsbyggeri og Industri i Aabenraa
• Aabenraaer og gråspurve træffer man overalt i verden
• Briggen Gazelle fra Aabenraa
• Fra skibsdreng til redder
• Da briggen Chico blev overfaldet (b)
• Aabenraa som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• Aabenraa – storhedstid med søfart
• Søfartshistorier fra Aabenraa
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Kalvø – en ø i Genner Bugt

Tønder Byjubilæum

• Obersten i Tønder
• Var Palludan – Müller en folkehelt?
• Gendarmer ved grænsen – 9. april 1940
• Pas på Grænsen 1-2
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Dramaet ved Viadukten 1-2

Første Verdenskrig

• Nordslesvig under Første Verdenskrig 1-2
• Haderslev under Første Verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• Dengang ved fronten
• Sønderjyder i Første Verdenskrig
• Flugten over grænsen 1914-1918
• Krigsfanger i Sønderjylland
• Russiske krigsfanger i Sønderjylland

Det tyske og det danske mindretal

• Jens Møller – Folkefører eller Folkeforfører
• Det tyske mindretal efter 1920
• Besættelsestiden – og det tyske mindretal
• Det tyske mindretal
• Carl Beuck – en modig pastor fra Mindretallet
• Det danske mindretal i Hagekorsets skygge
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Et mindretal under besættelsen
• De kom tilbage
• Lige syd for grænsen 1940 – 1949
• Gerningsmænd eller ofre
• Danskerpak og Tyskerpak

Besættelsestiden

• Tilfældet Aabenraa Motorfabrik
• Modstand i Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Tønder statsseminarium under besættelsen
• Danskere i tysk terrors tjeneste
• Tønder under besættelsen
• Nazister i Tønder
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Sabotage i Aabenraa

 

 

• Sønderjyske Årbøger – en anmeldelse 2018
• Sønderjyske Årbøger 2022
• Sønderjysk Historie – en historiebog på 200 sider
• Og mange flere artikler