Tønder-Erindringer 2023

Forsøg på anmeldelse af denne udgivelse. 5 artikler bliver præsenteret. Igen i år handler det om kendte mennesker. Man får ny viden om mange ting, der har præget Tønder og Omegns historie. Og hæftets emner spænder vidt. Det handler om musik, museum, mad, tænder og højskole. Og selvfølgelig vil det altid være sådan at nogle artikler interesserer en mere end andre ting. Bagerst i artiklen henviser vi til artikler, hvis du vil sætte dig nærmere ind i de temaer, der behandles i artiklerne. Vi som medlemmer af Lokalhistorisk Forening For Gl. Tønder Kommune har allerede fået tilsendt heftet. Dem, der ikke er medlem kan købe det i Jefsen Bog & Ide.

 

Handler om kendte mennesker

Det kan være svært at anmelde sådan en udgivelse, for der vil altid være ting, der interesserer en mere end andre ting. Som det står i forordet så erindringshefterne en tradition, der startede for godt 20 år siden.

For nogle år siden var det nærmest almindelige mennesker, der fortalte om deres liv – dengang. De sidste par år har det været mere kendte mennesker, der har bidraget. Og altid har det været en oplevelse. Man sidder ligefrem og længes efter disse minder. Og så sker der, at der kommer erindringer fra mennesker, man også har kendt engang. Engang har min gamle far bidraget med sin spændende historie.

Os, der er medlem af Lokalhistorisk Forening for Gl. – Tønder Kommune har fået bladet tilsendt. Men andre kan købe bladet hos Jefsen Bog & Ide i Tønder.

 

Fem bidrag

Men tilbage til Tønder -erindringerne. Denne gang er der igen 50 siders spændende lokalhistorie:

 

Inger Ørsnæs og Carsten Panduro: Om starten på Tønder Festival

Inger Lauridsen: 11 år på Tønder Museum

Stig Henriksen: Om det at lave mad

Vibeke Thrane; Om den kommunale tandpleje

Laust Riis-Søndergaard: Den Fri Folkehøjskole i Abild

 

Vi vil i slutningen af denne artikel henvise til artikler, der berører nogle af de temaer, der berøres i Tønder-erindringerne.

 

Om starten på Tønder Festivalen

Carsten Panduro og Inger Ørsnæs beretning er meget interessant. Her får vi også forhistorien til Tønder Festival De to spillede en afgørende rolle til at Tønder fik festivalen. Carsten fortæller, at skoleinspektøren i Vejle, hvor han gik i skole, var en stor festlig dame ved navn Metha Petersen. Hun havde været udvekslingslærer i USA og var blevet meget interesseret i musikken. Hun fik sendt plader hjem. Og Carsten havde hende til matematik tre timer i træk to gange om ugen. Mens man så lavede matematik, så brugte hun skolens pladespiller så eleverne kunne høre musik.

 

Carsten ville være skolelærer – blev dekoratør

Interessen hos Carsten var vakt. Han ville gerne være skolelærer og rektoren på lærerseminariet mente at han bare skulle få militærtiden overstået. Carsten bad om at blive indkaldt hurtigt, men han blev udtaget som sergent. Han endte i Avderød lejren. Han benyttede lejligheden til at høre jazz i Vingården, Cap Horn og De tre Musketerer.

På svensk musikradio hørte han en serie om Woody Guthrie. Han ringede til den amerikanske ambassade, for at høre, hvor man kunne få fat i disse plader. Og de hjalp ham med at fremskaffe disse. I 1965 blev Carsten hjemsendt fra en mindeværdig militærtid.

Nu havde han fået lyst til at være dekoratør- Og han startede som voksenlærling hos Gundtoft, der havde afdelinger forskellige steder. Her mødte han så kontorassistent Inger Ørsnæs.

I sin fritid fik Carsten genoplivet klubben Vejle Teaterjazz.

 

En af Brødrene Tygesen deltog i festen

Hjemme hos Carsten og Inger deltog en ung mand, der af sin far, manufakturhandler Tygesen i Tønder var blevet sendt til Gundtoft i Vejle for at lære noget om dametøj. Jørn Anton Tygesen og hans bror Hans Christian var på samme tid sendt til Sønderborg for at uddanne sig i herretøj. Under en af festerne blev der spurgt om Inger og Carsten ikke kunne komme til Tønder, når brødrene overtog forretningen.

Ansættelsen hos Gundtoft stoppede brat. En uoverensstemmelse førte til at Carsten sagde stop øjeblikkelig. Allerede næste dag var han i gang med noget nyt og tog deltidsarbejde som havnearbejder.

Carsten lærer nogle skotske musikere at kende og får dem til at optræde i Vejle. I juli 1970 rejste Inge og Carsten til Skotland for at mødes med dem igen og deres omrejsende kollegaer.

 

En flytning til Nørre Sejerslev og Møgeltønder

Da de kom hjem igen ringede Jørn Anton fra Tønder og inviterede til en snak og fremtidige planer. Carsten kunne blive dekoratør hos Brdr. Tygesen. De kommer nu til at bo i et koldt og klamt hus i Nørre Sejerslev. Inger blev lovet job som bogholder i firmaet men først når den nuværende ældre dame holdt op. I mellemtiden får hun et job i Danske Bank.

En bankdirektør hjælper dem til et hus i Møgeltønder uden at de havde sparet en krone op. For som bankdirektøren sagde, så kunne et hus i Møgeltønder altid sælges. Den 1. december 1971 startede Inger som bogholder hos Brdr. Tygesen.

Carsten var startet et år før. Det var så her jeg ofte talte med ham, når han kom over i Andersen & Nissens Boghandel.

 

Utidssvarende indretning

Indretningen hos Brdr. Tygesen var utidssvarende. Og det var heller ingen penge i kassen. Der blev holdt et stort udsalg men varelageret var også utidssvarende. Nabobutikken blev købt. Her blev der indrettet en afdeling med tæpper, dyner og lignende.

Op gennem 1950’erne og 1960’erne havde Tønder ad to omgange haft to jazzklubber og desuden en beatklub. Der var ofte arrangeret koncerter og baller. I november 1972 startede Noldes Nabo. Der var masser af steder, hvor der blev holdt koncerter. Og Tønder kunne præsentere ”hotte navne”.

 

Venskab med Alex og Patsy Campbell

Folkemusikken fyldte stadig mere i Inger og Carstens liv. Under en rejse til Edinburgh i 1972 mødte de for første gang Alex og Patsy Campbell. I 1975 spillede Alex på festivalen for første gang. I de kommende år kom han mange gange og blev efterhånden en del af festivalens organisation.

Alex ender med at slå sig ned og leve sine sidste år i Møgeltønder. I 1974 kom sønnen Caspar til verden. Carsten bliver bedt om at lave noget ”musik-halløj” i møllen. I samarbejde med Tønder Aktivitets og Borgerforening bliver der afholdt et tre – dages arrangement og møllen for betegnelsen ”Visemøllen”

 

Musikudvalg præget af kompromisser

Festivalen skulle skabes i et samarbejde mellem Borgerforeningen, Noldes Nabo, Beatklubben og Visemøllen. Og man godt se at programmet er resultatet af en række kompromisser:

• Padborg Jernbaneorkester – Svend Asmussen – Treenighedens Drengekor (Esbjerg)- Alrune Rod – Slesvigske Fodregiments Musikkorps – Grethe Thordal og Alex Campbell.

Det var en grund til at kalde det Tønder Multimusik Festival. De skød med musikalske spredehagl.

 

Da Lille Caspar skulle fotograferes

Lille Caspar var kun et halvt år gammel, da man fandt ud af, at han skulle på plakaten som festivalens maskot. Og det Helmuth Christensen – fotograf på Vestkysten, der skulle tage billet. Men ak Lille Caspar kunne ikke sidde stille. Så bad Helmuth om at låne en hammer og et ”bette søm. Så blev Caspars smækbukser sømmet fast til en træstub. Så fik Helmuth sit billede.

 

Carsten og Inger starter booking-virksomhed

I 1976 Blev årets festival kaldt Tønder Musikfestival. Arbejdet som dekoratør skulle forenes med det travle liv som musikarrangør. Det lykkedes sådan da. Men det kunne ikke gå i det lange løb- I 1977 blev Carsten løst fra kontrakten med Brdr. Tygesen. Han blev i stedet deres faste freelancer.

Nu skulle de supplere lønnen ved at lave et bookingbureau. Det kom til at hedde ”Folk pn the Road”. Rygtet spredte sig blandt musikerne. Og det blev til ture i Skotland, England og Irland.

I 1977 blev der lavet en Woody Guthrie – tur til København, Hamburg og Osnabrück. Og på det sidste sted blev kassen stjålet. Det skulle vise sig, at der ikke var så mange penge i det. I 1979 gik den ikke længere. Firmaet gik ned med et ordentlig knald.

 

Carsten bliver fast ansat

I 1980 oprettede man Tønder Festival Fond. Man fik årligt bevilliget et årligt kommunalt tilskud på 60.000 kr. i fem år. Nu var det mulighed for at arrangere Tønder Festivalen under mere professionelle former. Carsten tiltrådte som leder den 1. maj 1981. Og Carsten blev skilt fra Inger i 1986.

En udmærket artikel, hvor vi blev meget klogere på, hvordan festivalen egentlig startede. Og artiklen blev til under en frokost i Møgeltønder. Her boede Inger Ørsnæs med hendes nuværende mand. Det hele er bearbejdet af Jesper Henning Pedersen

 

De sidste 11 år på Tønder Museum

Tidligere museumsinspektør Inger Lauridsen fortæller her om, at det ikke altid var lige let for museet i Tønder. Da Tønder i 1993 kunne fejre 750 års købstads-jubilæum, havde hun Drøhses hus i sine tanker.

 

En kamp for Drøhses hus

Huset var ejet af tømrermester og huselsker Helge Kragelund. Han havde restaureret huset og hans plan var at det skulle indgå i Tønder Museum som en by-anneks. Men planerne lykkedes ikke. Inger Lauridsen henvendte sig til Tønder Kommune. Og de sagde ja til at leje det i forbindelse med købstadsjubilæet.

Og så fulgte den ene storslåede udstilling efter den anden. Man lånte sig frem, så man kunne skabe et ægte 1840 – interiør.

Da jubilæumsåret var over, havde man håbet at Tønder Kommune ville forlænge lejemålet. Men det ønskede man ikke fra kommunens side. Et par år kunne være nok, mente politikerne.

Peder Aarslevs Fond ville gerne købe huset, men det endte med at Civilretsdirektoratet sagde nej med den begrundelse at man ikke bare kunne tømme et selskab for værdier.

Men så kom Realkredit Danmark til hjælp. I løbet af ganske kort tid fik man etableret en udstilling med kniplinger i alle husets værelser.

Endelig så det ud til at huset kunne blive en del af Tønder Museum. Det lykkedes nemlig i anden omgang for Peder Aarslevs Fond at erhverve ejendommen. Og så blev der ellers udstillet hollandske vægfliser.

Men der skulle anskaffes udstillingsskabe m.m. Og fondene stod ikke i kø. Man startede en indsamling. Og til selve indretningen af flisesalen donerede Ny Carlsberg Fonden og Bikube Fonden de afgørende beløb.

 

Administration fra Haderslev

Inde i 2000-tallet bestemte Anders Fogh-Rasmussen – regeringen at amterne skulle nedlægges. Dette var et voldsomt slag mod det sønderjyske museumsvæsen. Kommunalreformen af 1970 bestemte at ¾ af finansieringen skulle komme fra Sønderjyllands Amt og ¼ fra Tønder Kommune.

Løsningen var de sønderjyske museer skulle opgraderes til statsligt museum. Men det betød også at de skulle fungere som et samlet museum. Det betød at administration skulle foregå fra Haderslev.

Vi har tidligere i artikler beskrevet, hvordan de ”gamle” museers handlefrihed blev beskåret. Nu var der heller ikke mere plads til anarkistiske handlemåder.

 

Et projekt om Tønderkniplinger

Ved overgangen til 2009 besluttede Inger Lauridsen at lade sig degradere til almindelig museumsinspektør. Fra Carlsberg Fondet fik hun bevilliget fondsmidler til et projekt om den sønderjyske kniplingshistorie både handelsmæssigt og med hensyn til kniplerskernes sociale position og rolle.

Hun blev til projektet betænkt med to års løn. Det betød at hun i 2010 overgik til en stilling som seniorforsker. Men først i 2016 udkom hendes bog med titlen:

• Kniplersker, kræmmere og kniplingshandlere – bidrag til udviklingen i Sønderjylland gennem 400 år.

Det var et meget spændende indlæg, der viser, at det ikke altid er lige let at formidle historien i og om Tønder.

 

En berømt kok

Det næste indlæg er af kokken Stig Henriksen. Hans far får arbejde som sløjdlærer i Padborg. Og det fortsætter faderen med til han kom på pension. Når faderen havde gæster og kollegaer på besøg, hjalp Stig med anretningen. Hans far lærte ham at lave de første retter. Og det var ”Brændende kærlighed” og ”Gule ærter”. Ja så lærte han også at vende pandekager i luften.

 

I lære på Hvide Hus

I 7. klasse meldte han sig i skolen til moderne husholdning. Som 15 – årig kom han i lære på Hvide Hus i Aabenraa. Der var hård disciplin og ingen pjat med køkkenchefen var retfærdig. Det sidste år på kokkeskolen i Aalborg blev han tilmeldt en konkurrence for 4.års elever. Her vandt han tre guldmedaljer og tre sølvmedaljer.

 

Flere steder i England

Få dage efter konkurrencen blev han tilbudt arbejde som chef på Den Danske Klub i Knightsbridge. Så gik turen til Hotel Savoy med hele 70 kokke ansat. Der var fem souschefer og 12 mindre køkkenafdelinger. Stig siger, at det var en hård men meget lærerig tid i det klassiske franske køkken. 12 måneder var han der. Det var også under dette ophold at han mødte Rose.

Blandt gæsterne var Maria Callas og Roger Whittaker.

Så gik turen til Islington på Restaurant Carier Indehaveren var en berømt kogebogsforfatter. Her opholdt Stig sig i fem måneder. Sammen med Rose bosatte han sig nu i Fredensborg. Og snart skulle han aflægge sin militærtid. Han blev rekrut i Værløse. Men han ville gerne til Søværnet for at lave mad. Og det lykkedes sandelig. Han kom over på Holmen. I ti måneder sejlede han på en gasturbinebåd og lavede mad til en besætning på 24 mand.

Derefter var han to år på Hotel Sheraton som almindelig kok. I en ferie besøgte han sin tidligere chef Robert Carrier, der havde købt et gammelt herredssæde i nærheden af Harwich. Her fik han tilbudt job. Han indgik en gentlemen- aftale om, at han skulle blive der i fem år. Men han blev der i 6 ½ år.

Derefter tog familien hjem igen til England nu også med søn nummer to.

 

I 1993 til Tønder

I 1993 blev han køkkenchef på Tønderhus. Der var han ca. et år. Så var han et år på Hotel Abild og et år på Schackenborg Slotskro. Så blev det til 1 ½  år på Hostrups Hotel. Hele tiden havde han haft den tanke at starte for dig selv – en lille restaurant med kun fire borde.

Den første uge, de var kommet til Tønder havde de fundet en villa fra 1929. Der var fire etager og en stor have. Den 14. august 1987 startede han. Der var 200 mand til receptionen. Stig optrådte også i TV og udgav en kogebog ”Stigs Kogebog”. Ja så lavede han lige tre kogebøger for DR. Ja så vandt han igen tre kokkehuer.

Efter godt 33 år samme sted valgte Rose og Stig at lukke og slukke. Kort efter kom Coronaen.

 

Den kommunale Tandpleje i Tønder

I sommeren 1991 var forhenværende klinikchef Vibeke Thrane og hendes familie fra Odder på familiebesøg i Esbjerg. De kørte over grænsen og købte det de måtte.

 

Hvordan er det at bo i Tønder?

Da de kørte af omfartsvejen, vendte hun sig om til hendes mand

• Gad vide, hvordan det er at bo i Tønder?

Efter 13 år i Odder var hun begyndt på Odder Handelskostskole på en merkonomuddannelse i ”Ledelse og samarbejde”. Dette foregik om aftenen. Hun var tillidsmænd for tandlægerne i Odder.

 

Klinikchef i Tønder

Noget senere var hun til jobsamtale i Tønder og trods manglende ledelseserfaring fik hun jobbet. Den tandpleje hun kom ned til lå på Leos Alle 5 A. Og så hører vi ellers om, at min gamle tandlæge var bedt om at komme tilbage til Tønder – åh ja, hvem husker ikke ham.

En tandlægebus blev anskaffet. Og den kørte ud til landskolerne. Det var forældrene på de pågældende skoler glade for, så skulle de ikke ofre tid på transport. Mens Vibeke Thrane var klinikchef, blev en masse ting ændret.

Familien lejede en villa i Tved for to år og manden havde sammen en tysk forretningsforbindelse startet et firma i Süderlügum, der udlejede autocampere. I artiklen får vi en masse information om strukturen i børnetandplejen i Tønder.

 

Den Fri Folkeskole i Abild

Den sidste artikel er skrevet af Laust Riis-Søndergaard og handler om det modige ægtepar Folke Trier Hansen og Karen La Cour, der startede en højskole i Abild. De ankom i 1933 med tre børn. De blev i byen helt til 1960, hvor de tog videre til Thy.

 

På jagt efter lokaler Tønder – området

De to kom fra Rønshoved Højskole, hvor de havde mødt hinanden i 1925. De havde været højskolelærere under højskoleforstander Aage Møller. I 1925 lod Aage Møller sig desuden indsætte sig som frimenighedspræst i Rinkenæs. Gudstjenesterne blev afholdt i skolens sal.

Folke Trier Petersen havde flere gange cyklet fra Rønshoved Højskole til Tønderegnen for at spejde efter et egnet sted til en fri højskole. Det var meningen at den skulle danne rammen om at unge danske karle og piger i de mest udsatte egne af Sønderjylland. Efter mange sonderinger endte det med et møde med formanden for Landeværnet og Danske Samfund. Han tilbød parret at blive bestyrer af Abild Landbohjem.

 

Venner var betænkelige

Venner i højskolekredse nærede betænkelighed ved deres højskoleplaner i Abild. Det begrundede de med, at der på dette tidspunkt ikke eksisterede nogen tradition for højskoler eller frie skoler i det hele taget på vesteregnen i Sønderjylland og slet ikke den type højskole, som Folke Trier havde i tankerne.

 

Eleverne skulle arbejde i stedet for at betale skolepenge

På Den Fri Højskole i Abild skulle der højst være 12 karle og piger på et hold. Højskolen blev drevet privat uden offentlig støtte, hverken til driften af højskolen eller til dens elever. Derfor var der heller ikke noget krav om offentligt tilsyn af indholdet og driften af højskolen.

Til det forpligtende arbejdsfællesskab på Den Fri Højskole hørte husligt arbejde hver dag fra tidlig morgen og i forbindelse med måltiderne og arrangementer i forsamlingshuset. Desuden skulle højskoleeleverne være indstillet på at yde deres arbejdskraft i have, jordbærplukning, gartneri, tørvemose, læbeplantning, mergling samt forefaldende arbejde på de omkringliggende gårde. For pigernes vedkommende lå arbejdet hovedsagelig i skolens gartneri med hakning, lugning og bærplukning.

Skolepenge eksisterede ikke. Elevernes udgifter il kost, logi og samvær, undervisning, mytologiske foredrag, forelæsninger, cykelture med overnatninger og forplejninger m.v. betalte de med det arbejde, som de udførte. Det eneste eleverne skulle medbringe var eget tøj, sengetøj, håndklæder og lidt penge til personlige udgifter. Alle over 18 år kunne optages.

 

Et stort aktiv for Abild

Fra 1933 til 1939 blev egnens piger og drenge tilbudt en fortsættelsesskole. Folke Trier Hansen cyklede rundt til hjemmene i lokalområdet for at skabe interesse. Det lykkedes og snart var skolestuen fyldt op.

Abild Landbohjem dannede rammen om aftenskoleundervisning, gymnastik og folkedans. Der var møder i foreninger, andelsselskaber, foredragsaftner, studiekredse og nationale fester.

 

Venner med kaj og Lise Munk

Kaj og Lise Munk var nære venner med Karen La Cour og Folke Trier Hansen. De var aktive medlemmer af fadderkredsen i Ringkøbing, der gav økonomisk støtte til den arbejdsfond, der var oprettet til gavn for højskolen i Abild. Kaj Munk gik ind i samarbejdet om rejsning af genforeningsstenen ved Abild Landbohjem i 1938.

 

Kritisk over Stauning-Munchs samarbejdspolitik

Folke Trier Hansen var kritisk over for Stauning-Munchs samarbejdspolitik med den tyske værnemagt før og under krigen. Han var aktiv modstandsmand. Efter krigen var han med til at beskylde højtstående embedsmænd for underaftaler med den tyske værnemagt. Den offentlige debat delte vandene i den offentlige debat i lokalsamfundet.

 

Farvel til Abild i 1960

I 1960 flyttede Folke Trier Hansen og Karen la Cour til Thy, hvor de bosatte sig i en præstebolig i Hundborg og senere forsamlingshuset i samme by.

Således har Tønder – Erindringerne 2023 igen været meget afvekslende læsning. Vi nåede meget vidt omkring og lærte igen noget nyt. Kunne du tænke dig at vide noget mere om de temaer, der bliver berørt, ja så har vi samlet en oversigt over artikler, hvor du kan fordybe dig yderligere.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.088 artikler
• Under Tønder finder du 345 artikler
• Under Højer finder du 90 artikler
• Under besættelsestiden (før, under, efter) finder du 409 artikler

 

• Tønder Festivalen i begyndelsen:
• Musik i Tønder 1-7
• Tønder – igen en by med musik
• Til Grænsen
• Michael Falch i Tønder
• Tommyguns er genopstået
• Ord og toner fra Tønder til Nørrebro
• Tønder Festival – snart 50 år gammel
• En spillemand fra Rørkær
• Tønder – endnu mere musik 1-3

 

• 11 år på Tønder Museum
• Nyholm og Slotsholmen
• Tønderhus, slot, borg og Fæstning
• I en kniplestue
• Tønder Kniplinger – den sjette historie
• Tønder Kniplinger
• Tønder Kniplinger – endnu mere
• Tønder Kniplinger – fra husflid til industri
• De stakkels Kniplepiger
• Kniplinger – nord for Højer
• Tønders mange legater
• Storegade 14 – opkaldt efter en anden Drøhse
• Vægfliser fortæller historien
• Hans J. Wegener fra Tønder

 

• Den Frie Højskole i Abild
• Kaj Munk og sønderjyderne
• Kaj Munk og Nazismen
• Var Rønshoved og andre Højskoler brune
• Besættelsestiden i Abild