Nedlagte (og ikke nedlagte) værtshuse på Nørrebro
De 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Man snød på Lygten Kro. Mange navneforandringer. Et besøg på ”Det Rene Glas”. Hvorfor hedder det sådan?. Janne fra Viking var en sej dame. Truet på livet. Nej til bøller – ja til øller. Jukeboksen er høj på Cafe Runddelen. Brandstation og venteværelse. Beklager vi har udso0lgt. Et kvikt personale. Stefanshus – et gammelt jernbanehotel. Var lige ved at blive smidt ud af Cafe Lille Peter. Præstens hund var altid velkommen. To steder uden for kategori. Lersø – bøllerne havde deres egen stamsted. Der er sket noget på Nørrebro. De unge er ikke vokset op med værtshus – kultur. Man skal nu heller ikke romantisere denne kultur. En mental restituering. Du må ikke lugte af øl på arbejdspladsen. Bag de gule gardiner. Andre mennesker er flyttet til Nørrebro.
De 123 udskænkningssteder
I 1965 var der 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Her var Utterslev dog også medtaget. Hvor mange af disse eksisterer endnu?
Den ældste udfaldsvej fra København gik via den nuværende Gyldenløvesgade skråt ud til Lygten. Det var, hvor Hyltebroen førte over Lygteåen. Men der var dog en del steder inden, at man på Nørrebro kunne få sig en lille en, bl.a. Hvide Hest. Og for at Stefans Kirken kunne bygges måtte man også rive et værtshus ned.
Man snød på Lygten Kro
Og man sagde, at på Lygtekroen snød man med øllen. I den pæne stue skulle man give mere for øllen end i Slyngelstuen. Det var den samme øl.
Mange navneforandringer
Egentlig hed Nørrebrogade Nørre Landevej. I 1560erne var der bygget en dæmning over søen ved den nuværende Dronning Louises Bro. Omkring landevejen opstod forstaden Nørrebro, der op gennem 1700-tallet var præget af lyststeder og beværtninger.
Buldogs Cafe blev til Tarantella og sidenhen Lotus House. På Tarantellas hjørne lå et lille hus, der hed Stenhuggerhuset. Her lå også Druknehuset.
Og så eksistere de store danserestauranter ikke mere. Det var både Bolero, Palma de Mallorca, Barcelona og Resi. Sidstnævnte lå i Hillerødgade. Og det hed endda Det ny Resi. Det var beattempel – men det var også en afdeling for ”De unge på 40”, som man skiltede med. Så blev det kaldt Resi – kroen.
Mange restauranter skiftede hele tiden navn. Således blev Prater til Zigøjnerhallen. Og så til Mickeys Dance Hall. Tyrolerkroen blev til NyRoleren. Danas Have holdt sit navn, men mange kaldte stedet for ”Dødens Pølse” fra et nedlagt sted på hjørnet af Thorupsgade og Smedegade.
Den Engelske Kro skiftede La Cabana. Renojistance på Åboulevarden forvandlede sig til Club de Cassi. Heimdalshus blev til Kejserstuen.
Den gamle Tagenskro er også helt væk og blev erstattet af Ny Tagenshus få meter derfra. Derved mindes man et gammelt markvogterhus, Tagenshus, der gav navnet til Tagensvej.
Den gamle Tagenskro var en hyggelig gammel kro, der havde rødder helt tilbage til 1700 – tallet. Der var også en krohave, hvor man kunne få serveret i forskellige lysthuse. Her gik Estrups blå gendarmer rundt og spillede kegler.
Her var altid et stort rykind. Særlig når Frederik den Sjette holdt sine store manøvre på Fælleden. Tæt på krohaven lå Tagens Mølle med sine vældige vinger. Det var jo nærmest byens vartegn dengang.
Et besøg på ”Det Rene Glas”
Vi skal da også lige besøge stadig velfungerende værtshuse. Og hvis nok det længst levende værtshus er ”Det Rene Glas”, Og om glasset er rent, fik jeg ikke tjekket, dengang de havde billige fadøl til en tier. Det er godt nok også mange år siden. Det forlyder, at der her er edderkoppespind fra 1970erne.
Her var skilte der bekendtgjorde, at der ikke blev givet kredit. Og sangforeningen Ørevoks søgte nye medlemmer.
Det forlyder, at her skulle være skænket øl fra en træbarak til de rejsende, inden etagebygningen blev rejst i 1891. Og efterhånden har damerne også fået adgang hertil. Det var dog først i 1969. Ja dametoilet har de fået.
På Hitlers fødselsdag den 20. april 1945 blev stedet sprængt i luften af nazi-sympatisører.
Hvorfor hed det nu ”Det Rene Glas”
Der er mange historie om, hvordan stedet fik sit navn:
- Man reklamerede med, at glassene blev skyllet efter hver kunde
- Tjenerne hentede rene glas på værtshuset overfor
- Ole Thestrup kaldte stedet for ”Det Fedtede Bæger”
Men var det ikke noget med at der lå et bordel lige i nærheden – eller var det bare ønsketænkning!
Janne fra Viking var en sej dame
Cafe Viking besøgte vi også. Her er det meget hyggelig i indretningen. Og så var værtinden også sej dengang for nogle år siden. Det er er en meget hyggelig indretning, og så var det i hvert fald dengang besøgte stedet et godt udvalg af øl, som man ikke fandt andre steder.
Janne satsede. Hun mente, at hvis de ikke blev solgt, så kunne hun selv drikke dem.
Her spiller radioen på højtryk.
Truet på livet
Det var ikke Janne selv, der ville have et værtshus. Det var hendes mand. Han havde været øl chauffør. Jane blev verdensberømt i Danmark, da hun i 2012 blev truet på livet af en mand, som kom ind i baren og forlangte beskyttelsespenge. Men Janne nægtede. Kort tid efter blev tre vinduer smadret på Cafe Viking. Det skete samtidig med, at der sad gæster i baren. Dag efter dag blev hun overvåget. Til sidst gik hun til medierne.
Nej til bøller – ja til øller
Der blev lavet bannere:
- Nej til bøller, ja til øller
Politiet var ikke så begejstret for at medierne blev involveret. Der var også andre erhvervsdrivende, der blev truet. Men de holdt deres mund.
Der blev lavet støttefester på Den Røde Plads og andre steder. Det var ikke kun på Nørrebro, man fulgte Jannes kamp. Og gerningsmanden blev snuppet. Åbenbart slap han billigt med kun 8 måneders fængsel.
Jukeboksen er høj på Cafe Runddelen
Cafe Runddelen – ja her er man da kommet en hel del gange. Et hyggeligt sted, hvor man også kan sidde udenfor. Og her ar absolut billige øl. Men musikken fra jukeboxen er måske lige højt nok. Det er lidt svært at føre en normal samtale.
En gang skulle undertegnede medvirke i en podcast. Optagelsen måtte pludselig afbrydes, da musikken gik i gang. Der var ellers blevet sagt, hvad vi havde gang i.
Brandstation og ventesal
Tænk engang, at man her sidder på en gammel brandstation. Jo stedet er en af de ældste værtshuse på Nørrebro. Her var det også tale om Henry Heerups barndomshjem. Han boede her indtil 1933. Men bygningen huskes vel bedst for en legendarisk smørrebrødsforretning. Når man havde været i den nærliggende smørrebrødsforretning, kunne man tage et par højtbelagte med hjem efter en John Wayne – film.
Ja her har også været ventesal for Falkoneralleens Sporvejsselskabs passagerer og spisestue for konduktører og kuske.
Beklager, vi har udsolgt
Det var også en episode under besættelsestiden for nogle tyske soldater kom ind og forlangte øl. Tjeneren svarede:
- Beklager, vi har udsolgt
Men de vendte tilbage i forstærket form og meget truende fik de deres øl.
Et kvikt personale
Indrømmet – det er nok det sted, hvor jeg er kommet mest. Personalet har altid været kvik – ingen sure miner. Her er både ældre og yngre mennesker, Det er nok det, der hedder en klassisk opsætning. Her er masser af stamgæster. Ofte er her arrangementer.
Det kan godt være kø på til toilettet. Men forholdende er rimelig pæne. Faktisk er det et meget hyggeligt sted.
Stefanshus – et gammelt Jernbane – hotel
Stefanshus kender jeg udmærket. Her har jeg ofte fået en enkelt eller to, når jeg har holdt foredrag i Stefans Kirken eller i Menighedshuset i Vedbækgade. Her er masser af plads og en hyggelig gårdhave. Det er et gammelt jernbane-hotel. Her har været keglebane her er der kommet gæster, der forholdt sig til Første Verdenskrig, talefilmens begyndelse, besættelsen, blomsterbørn og BZ’ere
Jo klientellet har ændret sig gennem årene. Her er selvfølgelig også billard og pool. Her kan man hygge sig, når der er sportsbegivenheder på storskærm. Men der er sandelig også et stort udvalg af diverse spil.
Var lige ved at blive smidt ud fra Cafe Lille Peter
Cafe Lille Peter var her, hvor vi ofte gik hen, når vi havde haft møde i Nørrebro Park Kvarterløft. Her var vi da ved at blive smidt ud engang, fordi ikke alle delte vores musikalske begejstring for 50’ er og 60’ er hits. Eller også var det vores musikalske evner på dette område, der ikke begejstrede.
Præstens hund altid velkommen
Værtshuset er aflang som en sporvogn. Og her findes en masse emaljeskilte med reklame for øl og togdrift. På hoveddøren står der godt nok ”Hunde må ikke medtages”. Men jeg mødte nu ofte præsten og hendes hund på dette sted. Her mødes unge og gamle ofte om en gang rafling.
Jo Lille Peter er helt tilbage fra 1904. Ejeren hed Lille. Hvorfor er det ingen, der kan huske i dag. Men han var tidligere ølkusk.
Dengang var Lille Peterlige som kolonihavehuset med rødternede bordduge, messingkøkkengrej og Madamme Blå kaffekander til højre og venstre. Det er længe siden , jeg har været her.
To steder uden for kategori
Næsten lige over for er det den mere moderne Mikkeler & Friends. Her er et andet kundegrundlag. Øllene er dyrere men også mere specielle. Hele 40 haner er det hvis. Selv fra Fanø Bryghus kan du finde øl. Et hvis øl – kendskab i forvejen er en fordel.
Det er vel i samme kategori som Nørrebro Bryghus. Da vi var der sidst fik vi øl – menu. Og da vi så ville smage noget mere til nogle specielle øl, var de udsolgte. Personalet her var den aften, vi var der meget ufleksibel. Men se de sidste to steder er jo nu engang ikke det, man kalder de gule eller brune værtshuse.
Lersø-bøllerne havde deres eget stamsted
Det var i dette kvarter, at Lersø – bøllerne kom. Deres stamværtshus er for længst revet ned. Nej det var nemlig ikke Lygten Kro, men et værtshus, der lå bag Stefans Kirken. Og de drak noget helt specielt.
Der er sket noget på Nørrebro
Jo, der er sket noget på Nørrebro i tidens løb. Gadebilledet har været præget af alternativ ungdom som punkere, bz’ere, slumstormere, antifascister, langhårede og denimklædte rock’n roll’ere.
Nu sidder folk i designerjakker og bestiller tapas på mondæne spisesteder med økologisk islæt. Drinks, kildevand og varmelamper har også for længst holdt deres indtog på Nørrebro. Gourmetkokke, kaffekendere og naturvinsprofeter er ved at få overtaget. Ramsløg og natur-vin er efterspurgt. Det bliver noget halvdyrt noget med Cafe Latte, sandwich og salat-
Ikke vokset op med værtshus – kultur
Måske er de unge slet ikke vokset op med værtshus-kultur, hvor en fyraftensbajer var ret almindelig. De har ikke samme forhold til værtshuse. De er opdraget med cafeer. Noget tyder på at interessen for at gå på værtshus er faldende.
Lige som der var ret så mange butikker, der forsvandt under saneringen, så røg der også mange værtshuse. Det er ved at være slut med kolde håndbajere og gæster med murerkasketter og tomstokke i baglommen.
Engang kunne man på Nørrebro bestille smørrebrød på værtshusene. Den tid er forbi.
Man skal ikke romantisere værtshus-kulturen
Længere tilbage i tiden var det familiefædre, der investerede deres løn i flydende kost på værtshusene, der ofte blev ejet af den fabrik, som faderen arbejdede på. Og så kunne konen stille på værtshuset og forlange lønnen udbetalt, inden det gik helt galt.
Nej man skal sandelig ikke romantisere værtshuskulturen. Her er sket mange dramaer. Men værtshusene har også været manges dagligstue og spillet en vigtig social rolle på Nørrebro. Styrken er måske, at man blander sig i hinandens liv og taler på kryds og tværs. Her kan du søge trøst, få noget samvær eller møde ens venner.
En mental restituering
En værtshusgæst udtrykker det som
- En form for mental restituering. Der er ikke nogen, der stiller krav til en.
Hvis man vil være selv kan man sætte sig i krogen. Hvis man har brug for, at nogen spørger, hvordan man har det, sætter man sig op i baren.
Du må ikke lugte af øl på arbejdspladsen
En gang kom der også ældre kvinder på værtshusene, bare for at få en kop kaffe. At gå på værtshus dengang var ofte noget skævt og upoleret. Man vidste aldrig helt, hvad der ville ske, når man trådte ind på et værtshus. Folk har siddet på den samme stol i årevis. Man kan sagtens blive udsat for at man skal flytte plads, når stamgæsten ankommer.
Engang kom håndværkere og drak morgenkaffe og måske en enkelt. Men i dag må du absolut ikke røre spiritus på arbejdspladsen. Ja du må sandelig heller ikke lugte af øl på arbejdspladsen.
Bag de gule gardiner
Tobaksrøg er det næppe mere på de gamle værtshuse. Og det er vel kun en håndfuld tilbage af dem. Et par af vores gamle artikler leverede vi til Luna. Dem kunne hun måske bruge til hendes pragtfulde bog ”Bag de gule gardiner”. Værtshusejere og stamgæster fortæller her deres oplevelser. Pragtfuld bog, som vi også tidligere har anmeldt her på siden.
Det skal ikke være for rent og for pænt. Det må gerne lidt snusket og nus i hjørnerne. Cafeerne er meget rene og pæne. Så her er man måske lidt mere stiv i det. På værtshuse slapper man mere af.
Der vil lukke flere bodegaer på Nørrebro. Stamgæster holder ikke for evigt. Måske skal der fornyelser til, hvis man vil overleve. Er det rygetilladelse og mad?
Andre mennesker er flyttet til Nørrebro
Men der er sket en forandring. Arbejderne er forsvundet. Det er langt fra alle, der mere har råd til at bo her på Nørrebro. Som en fortalte mig – se bare på bilparken. Audi, Mercedes, BMW og Tesla er ikke ualmindelig på Nørrebro. Det var det engang. Masser af højtlønnede er flyttet til Nørrebro. Det bliver mondænt og måske koldt.
Værtshusenes historie er både et stykke lokal – og kulturhistorie men det er også en skildring i et unikt miljø. For mange er værtshusene små skønne åndehuller fra hverdagens trummerum.
Men huslejen er steget på Nørrebro. De ældre flytter væk fra kvarteret
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- magasinetkbh.dk
- caferunddelen.dk
- dr.dk
- ugeavisen.dk
- cafestefanshus.dk
- mypresswire.com/dk
- vice.com/dk
- Anders Højberg Kamp, Johannes Jacobsen, Kasper Bjerge: Stamsteder
- Luna Signe Hørdum Nielsen: Bag de gule gardiner
- Mit Nørrebro
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.035 artikler
- Under Nørrebro finder du 323 artikler
- På Værtshus på Nørrebro
- Bag de gule gardiner – en anmeldelse
- Det lystige liv på Nørrebro
- Forlystelser på Nørrebro – dengang
- Lystigheder på Nørrebro/NørLiv 23
- Øllets Historie på Nørrebro og i Nordvest
- En cirkusdirektør på Nørrebro
- Ølhandlernes historie
- En stiftelse i Elmegade
- Dengang på Ydre Nørrebro og Lygten Kro