Sygehus, Arbejderanstalt og Borgmestergård i Tønder

Mange ejendomme i Tønder kan fortælle historie. Det kan i hvert fald Østergade 15. Vidste du, at ejendommen er opført som Nordslesvigs første hospital. Vi skal hilse på fysikus Krichauff. I første omgang støttede de velhavende ham. Han købte to ejendomme og rev dem ned. Men måske forbyggede han sig. By-sekretær Horup modarbejdede ham. Han ville ikke være genbo til syge mennesker.  Fysikus fik ingen skattefrihed og ikke mere opbakning. Kongen støttede ejendommen. Men det var umuligt at skaffe flere midler. Fysikus Dircks måtte betale af egne midler. Sygehuset måtte opgives uden det egentlig kom i gang. Efterfølgende blev det en arbejderanstalt. Men kvaliteten var dårlig. Det måtte opgives. Og det måtte en kogecentral også. Her blev Tønders fattige bespist. Borgmester Sibberts købte ejendommen billig og satte de i stad. Men desværre oplevede han kun 10 år i ejendommen. Borgmester Broder Knudsen overtog ejendommen. Men han holdt ikke længe. Slesvig – Holstenerne afsatte ham. Branddirektør overtog ejendommen. Under ”Kattedronningen” forfaldt ejendommen mere og mere. Vi kan takke tandlægerne Hansen for, at ejendommen ikke blev revet ned.

 

Vi skal besøge Østergade 15

Vi skal da også besøge nogle af Tønders ældre og smukke huse. Der er nok at vælge imellem. Og det er ikke alle huse, der fik den skæbne, som de fortjente. Og en af disse er Østergade 15.

Vi har at gøre med et smukt, teglhængt rødstenshus i to etager. Store, hvidmalede vinduer er taktfast placeret omkring indgangsdøren. I over 200 år har bygningen været rammen om kapitler af Tønders historie.

En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere og borgere, hvilket Østergade 15 er et smukt eksempel på.

 

Det første sygehus i Nordslesvig

Egentlig blev huset bygget som byens første sygehus, faktisk det ældste i Nordslesvig. Og så blev det arbejderanstalt. I de urolige år op til 1848 var det byens borgmestergård. Her boede forfatteren til Tønder-egnens nationalsang, lektor Egeberg Jensen. Fra 1935 residerede tandlægerne Hansen – far og søn – i bygningen.

 

Fysikus Krichauff

Vi skal hilse på en mand med en virkelig virketrang, nemlig byens fysikus Johan Gottfried Krichauff. Han var født i Görlitz i 1738. Han havde været feltskærer hos Frederik den Store. Han kom til Tønder i 1768.

Hans mål var at gøre tilværelse bedre for de fattige og syge. Godt nok blev der hver onsdag uddelt lommepenge til byens fattige. Men det forslog slet ikke. Tiggeriet florede og det kneb for de fattige at finde arbejde. Under sygdom var nøden dobbelt så stor.

Mange fattige havde ikke råd til at søge lægehjælp. Så gik de til ”Kloge koner” med uheldige følger. Ofte stod de fattige helt uden midler. Krichauff ønskede et institut, hvor de syge kunne få bolig, renlighed, god diæt og pleje.

 

Fysikus køber to huse

I 1784 skred han til handling. Da borger og krydderihandler Christian Hansen gik konkurs, erhvervede Kridhauff hans to huse, I februar måned henvendte han sig til byens borgerskab med anmodning om at støtte oprettelse af et ”Verpflegungshaus”.

Det var ikke kun egentlige fattiglemmer, der skulle hjælpes. Også de flittige håndværkere og daglejere, som under sygdom stod helt uden hjælp, skulle hjælpes. Han bad om bidrag til en fond, som skulle bestride de fremtidige plejeudgifter.

 

De velhavende støttede i første omgang

Opfordringen faldt i god jord. Tolv af de mest velhavende borgere, deriblandt de kendte legatstiftere kniplingshandler Pau l. Popsen, krydderihandler Hans Friedrich Leo og Sophie Holtzendorf, enke efter apoteker Carl Friedr. Holtzendorf, skænkede i alt 2.483 Rigsdaler 16 skilling. Desuden blev der tegnet 94 Rigsdaler i årlige bidrag.

 

Fysikus forbyggede sig

Opmuntret af indsamlingens resultat lod Krichauff de to huse i Østergade nedrive. I stedet opførtes det nuværende Østergade 15. Det nye hus hørte til de mest anseligste i byen. Det rummede fire store og fire små værelser, et stort køkken og kælder. Det hørte en pæn stald og have til hovedbygningen.

Noget tydede på, at vores fysikus havde forbygget sig. Fonden var opbrugt. Arbejdet for de syge kunne ikke straks begynde efter planen. Almindelige borgere i Tønder blev skeptiske over for anstalten. Hos byens borgerskab kølnedes interessen. De synlige resultater lod ente på sig.

 

By-sekretær Horup ville ikke have sygehus som genbo

Særlig uheldigt var det at bystyret, anført af rådmand og by-sekretær Georg Friedrich Horup direkte modarbejdede Krichauff. Horup var genbo til sygehuset. Han var meget foruroliget over tanken, hvad naboskabet til en mængde syge ville indebære.

 

Ingen skattefrihed og opbakning

Da Krishauff i 1786 bad om skattefrihed for det nybyggede hus, gav magistraten udtryk for sin største uvilje. Det var ikke brug for et sygehus. De fattige foretrak dårlig pleje hos deres pårørende frem for at blive optaget i et hus, hvor de kunne blive udsat for medicinske og kirurgiske eksperimenter.

Sygehusets hidtidige virke aftvang nu heller ikke beundring. Tre patienter var blevet indlagt. Af dem var en kvinde død. Magistraten ønskede snarest anstaltens snarlige undergang og kunne aldeles ikke anbefale skattefrihed.

 

Kongen støttede byggeriet

Men Krichauff lod sig ikke slå ud. Han henvendte sig til regeringen, hvor man mente at skattefrihed var det mindste som fra by-kassens side kunne ydes til en så almennyttig indretning. Resultatet blev, at kongen ved reskript af 2. marts 1787 bevilligede skattefriheden. Han stadfæstede en plan for sygehusets fremtidige virke.

 

Umuligt at skaffe flere midler

Hurtigt viste det sig, at planen ikke kunne gennemføres efter hensigten. Alle indsamlede midler var opbrugt af nybyggeriet. Nye bidrag udeblev, selv efter at kongen havde stadfæstet instituttet. Almindelig uvilje rådede også hos de velhavende, som følte sig generet af sygehusets beliggenhed midt på hovedgaden.

Allerede i 1780’erne var det umuligt at skaffe nye midler, Og anstalten stod i stampe. Krichauff blev snart efter næsten blind og måtte lade tingene gå deres skæve gang.

Sygehuset blev bestyret og beboet af kirurg Neiling, men det det var ikke som planlagt muligt at yde gratis underhold og pleje. Helt fattige kunne få frit logi i sygehuset, men kost og pleje skulle betales, og plejeudgiften var højere i sygehuset end hos private. Kun meget få, især udenbys fattige, søgte derfor om optagelse. ”Patienter” blev sjældent gæster.

I 1803 registreredes som beboere kun Peter Neiling, hans hustru, datter og tjenestepige, et forældreløst barn på 9 år og en underofficer Hermann Magnussen, som en ”Hausgenosse”.

 

Fysikus Dircks måtte betale af egen lomme

For Krichauff var denne udvikling en alvorlig skuffelse. Efter hans død i 1806 overgik administrationen til den nye fysikus Peter Dircks. Men det rent private sygehus havde fortsat ingen indtægter. Udgifter til vedligeholdelse og skatter måtte Dircks dække af egen lomme. Som regel var det store hus gabende tomt. I 1811 var der kun 10 patienter – de fleste var udenbys.

Sygehuset gik sin opløsning i møde. Dircks tilgodehavende steg. Kirurg Neiling blev ældre og han var blevet lammet. Inventaret var beskedent. I 1819 anbefalede Neiling og Dirck at sygehuset blev lukket. Deres tilgodehavender var vokset. Og i 1820 blev sygehuset således ophævet.

 

Bygningen overgik til Fattigkassen

Bygningen overgik nu til fattigkassen. I 1826 blev det indrettet dom arbejderanstalt. Bag oprettelsen af disse anstalter lå den tanke, at fattigdom skyldtes arbejdsløshed – frivillig eller ufrivillig – og manglende uddannelse. Derfor oprettede Tønder også arbejderanstalt.

 

Arbejderanstalten producerede dårlig kvalitet

Fabrik- og værkmester Friedrich Alwadt fik venstre halvdel af underetagen samt køkken som fri bolig.  Sammen med sin kone skulle Alwadt holde øje med de fattige som arbejdede i anstalten. Han skulle give undervisning i at spinde, haspe, kradse uld og væve. Endelig skulle han organisere arbejdet for de fattige, der fik materialer til forarbejdning uden for arbejderhuset.

Den onde skæbne, som havde fulgt sygehuset, trak imidlertid lange spor. Arbejderanstaltens varer var ikke konkurrencedygtige og kunne vanskelig afsættes. Underskuddet og gælden steg konstant, Efter kun 7 år, i 1833, måtte man indstille arbejdet.

 

Kogeanstalten

Samtidig ophørte også en anden aktivitet, nemlig kogeanstalten, som var startet i december 1831. I de foregående år havde lange perioder med kulde, regn og misvækst hærget særlig slemt i de lavtliggende områder omkring Tønder. Det havde skabt kornmangel. For at modvirke de ubemidlede mod en lignende mangelsituation og modvirke tiggeriet oprettedes en ”Koch-Anstalt für Arme”.

Ved frivillige bidrag fra borgere var der indsamlet 398 mark og 2 skilling. Køkkenet i Østergade 15 blev udstyret med køkkengrej og en ny bræddevæg – formentlig for at holde de fattige i behørig afstand fra gryderne.

En Martin Knudsen og hans kone blev antaget som ”kokke”. Købmand Joh. Altmann, der også var fattigplejer, leverede de nødvendige grøntsager og tørv. De fattige kunne nu hente ”spisetegn” a 1 stk. hos fattig-regnskabsføreren.

Spisetegnet gav adgang til at hente en portion mad i Østergade 15. Menuen var som oftest en form for grød eller suppe. For eksempel ”Flensburger Erbsenssuppe” kogt på ærter, spæk, smør, porrer, salt, ærtemel. Man kunne også få ”Flensburger Graupensuppe” kogt på gryn, sirup, eddike og allehånde.

Opskrifterne havde man fra en tilsvarende anstalt i Flensborg. Et medlem af fattigkommissionen eller en fattigplejer overværede uddelingen, målte portionernes omfang i den store gruekedel og kontrollerede serveringens kvalitet.

Der var behov for kogeanstalten. I den første tid blev der daglig serveret 50 – 70 portioner. Omkring 7.200 portioner blev leveret indtil udgangen af april 1832. Kosten var nu ikke særlig populær. Ved sommersæsonens start i 1833 ophørte bespisningen i Østergade

 

Borgmester Sibberts overtog ejendommen

Da arbejderanstalten og spisekøkkenet i 1833 havde indstillet driften, nærede magistraten kun et ønske – at komme af med den ejendom, som fra starten var fulgt af uheld. Regeringen i København strittede imod – men efter længere forhandlinger lykkedes det byens vise fædre at få deres vilje. Anstalten blev nedlagt. Huset stod nu helt ubeboet. I 1835 blev huset sat på auktion. Køber blev borgmester Paul Sibbers.

Sibbers var en nøglefigur i byen. Han var født på den store gård Vrågård i Klægsbøl (Klixböll) sogn. Efter endt skolegang i Tønder og Husum læste han jura i Kiel og Göttingen, Efter eksamen i 1816 blev han amtssekretær i Tønder. I 1819 blev han forfremmet til politimester og rådmand.

I 1822 blev han justitiarus for Frederikskog. I 1828 fik han bemyndigelse til at virke som by-sekretær i tilfælde af borgmester Horups sygdom. I 1834 fulgte udnævnelsen til borgmester, by-sekretær og byfoged. I 1836 blev han hædret med titlen ”justitsråd”.

 

Ejendommen blev renoveret

Sibbers var en travl optaget embedsmand og ugift. Efter udnævnelsen til borgmester følte han trang til en repræsentativ bolig. Da Østergade 15 blev til salg i 1835 sprang han til og fik huset for 533 rigsdaler 32 skilling. Vurderingen var ellers 2.160 rigsdaler.

En betydelig renovering blev sat i værk. Stueetagen blev indrettet med køkken, arbejdsværelse, kontor og pigekammer. På førstesal blev der dagligstue ud mod haven og en 4- fags sal til gaden.

Som husfæller fik han sin skriver eller fuldmægtig, husholdersken, en tjenestepige og endnu en skriver. Sibbers døde i 1846.

 

Kun 10 år i denne skønne bolig

Som embedsmand var han kendt for sin punktlighed og orden og for enestående akkuratesse i embedsførelsen. Det prægede huset i Østergade, som ikke blot var privatbolig men også borgmester – og politikontor.

Kun 10 år fik han lov til at nyde sin skønne bolig. Efter omkring 8 dages sygdom døde han. Allerede inden døden blev justitsråd og herredsfoged Drøhse konstitueret i embedet.

 

Broder Knudsen holdt ikke længe som borgmester

Broder Knudsen blev Sibberts afløser. Han havde fundet smag for sin forgængers ejendom. Han købte huset på en aktion den 30. november 1846. Og han købte ligeledes det meste af Sibbers indbo. Blandt de indkøbte ting var 7-8 vinduespyramider, som Sibbers havde benyttet sig af til illuminering ved kongebesøg.

Knudsens virke i Tønder var dog kun ganske kort og ikke særlig glorværdigt. Efter den Slesvig – Holstenske rejsning i marts 1848 havde han svært ved at hævde sin autoritet over for den dominerende tyskhed.

”Det suveræne folk” tog magten fra ham og i efteråret 1848 fik han slået sine vinduer ind. Han blev betragtet som nationalt set ”lunken” og ikke situationen voksen. I maj 1849 blev han afskediget af Slesvig – Holstenerne. Senere på året blev han borgmester i Aabenraa. Fra 1850 – 64 var han amtmand på Femern. Han døde i København i 1886.

 

Branddirektørs ejendom

Da Knudsen flyttede fra Tønder, indgik Østergade 15 til en noget mere anonym tilværelse. En kort tid var branddirektør Heinrich Wilhelm Detlef Carstens ejer, indtil huset i 1851 blev købt af den nye landskriver (amtsforvalter) for de to marskherreder Bøking og Viding, kammerråd Johann Wilhelm Ferdinand Alberz.

 

Kattedronningen

Efter hans død i 1862 stod enken Marie født Redlefsen indtil 1898 som ejer. Efter hende datteren Christiane Marie Albertz kendt som ”Kattedronningen”. Huset og haven gik i forfald. Den sære frøken havde svært ved at klare økonomien. (Hans Christian Jensen: Gehn wir mal zur Katzenkönigen)

 

Tandlægernes fortjeneste

Da frøken Alberz døde i 1935 kom huset på tvangsauktion og blev overtaget af tandlæge Niels Hansen. Det var da i alvorligt forfald, der stank af katteefterladenskaber overalt. Tønders borgere havde dømt huset til nedrivning. Niels Hansen måtte ofre flere penge på husets renovering, end han havde betalt for det. Men takket være hans og senere tandlæge Henning Hansens indsats fremstår huset i dag i lige så god stand, som det blev bygget for nu mere end 200 år siden.

Hele underetagen blev indrettet som tandlægeklinik. Og egentlig er der mange af Tønders huse, der kan fortælle historie lige som Østergade 15.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• trap.lex.dk
• Sønderjysk Månedsskrift (div. udgaver)
• Bevaringsværdige huse i Tønder (1980)
• Tondersches Intelligenzblatt (div. udgaver)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.011 artikler
• Under Tønder finder du 324 artikler

 

• Storegade 14 – opkaldt efter en anden Drøhse
• Turen går til Tønder 1862
• Tønder – da Liebestempel blev bygget
• Omkring Vidåen og Havnen i Tønder
• En amtmandsbolig i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Sygehus i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Peter Dirchs – den glemte fysikus
• Ulrich – en fysikus fra Tønder 1-2
• Ture i Tønder 1-4 og mange andre