Er Varnæs en ældgammel købstad?

Als var tætbefolket. Nævnt i jordebogen 1230. Var faktisk allerede dengang – købstad. Hvor lå det daværende Varnæs. Kunne havnen ikke have ligget i Skovsøen? Ornum var ældgammel. En vej til Urnehoved. Hvorfor forsvandt den gamle handelsplads? Anarkistiske forhold på Sundeved. Udskiftning i Varnæs Hertugen overtog gården. En brolægning ved Skovsøen. Usandsynligt at havnen skulle have ligget i søen. Landingsstedet fra dengang og resterne af Vold er fundet.  

 

Als var tætbefolket

Der sandelig ikke alt historikere er enige om. Det når vi bl.a. i denne artikel. Vi ved, at på det tæt befolkede Als ikke fandtes nogen købing før år 1200. Men vi ved dog at Bro i nærheden af Augustenborg Fjord Fjord eksisterede i den tidlige middelalder.

 

Nævnt i Jordebogen i 1230

Men på Sundeved – siden fandtes en senere strandkøbing – og det var Varnæs. Og det ved vi med sikkerhed for stedet er nævnt i Valdemar Sejr’ s jordebog af ca. 1230. Som Hvidtfeldt bemærker i ”Varnæs Sogns Historie hat størstedelen af Varnæs på det tidspunkt tilhørt kongen. I jordebogen kunne man også se, at der blev betalt arnegæld af grundene.

Og så kan vi konstatere, at der har været en betydelig færgefart til og fra Varnæs, som kongen havde kontrol med. Varnæs havde også været en handelsplads og været et trafikknudepunkt. At en vandmølle her også betaler skat til kongen, beviser yderligere at Varnæs var et kongeligt gods. Det stod under kongens og rigets beskyttelse. Selvfølgelig må der også har ligget en befæstet kongsgård her på dette vigtige trafiksted.

 

Hvor lå det daværende Varnæs?

Det er vel ingen tvivl om Varnæs har eksisteret meget tidligt. I gamle dage var vandvejene blandt de mest ”bekvemme”. Men hvorfor forsvandt Varnæs storhedstid så hurtig? Og hvor lå det daværende Varnæs? Ja mange er af den mening, at det lå i Varnæs vig ud til Aabenraa Fjord. Men andre igen mente at denne beliggenhed var usmart over for søfarer fra Als og Sundeved. Der fandtes heller ingen betryggende havn for færger og skibe ved vigen.

 

Var der en havn i søen?

Så var det, dem, der mente at Varnæs ligger/lå hvor det altid har gjort. Men så var/er det dem der mener, at havnen lå i indsøen ”Skovsøen”. Det er dem, der mener, at dette nor engang stod i forbindelse med Als Fjord. De mener, at når vandet fra fjorden ved højvande kan blande sig med skovsøens vand, ja så må det have været forbindelse.

Landet nord for Skovsøen blev kaldt for ”Naldtangen”. Landet nord for søen dannede dengang et nor, en tange der strakte sig ud i l havet. Vest for noret lå den nuværende Skovsø lå kongsgården Ornum. Det er den eneste borg man med sikkerhed kan stedfæste i Varnæs Sogn.

Man taler om ”Vold” ved Varnæs vig, hvor sognet fortæller om en ridderborg. Men nu er det kun et sagn. Og Junker Viggo er også kun en sagnskikkelse. Vold skulle således have ligget i kort afstand fra Ornum, som var befæstet til værn for Varnæs købstad og Havn.

 

Ornum var ældgammel

Åbenbart er dette ”Ornum” ældre end den nuværende landsby Varnæs. Stedet kan overskylles af vand både fra Aabenraa Fjord og Als fjordes vande. Arkivar J. Hvidtfeldt skriver, at Varnæs er sammensat af ordene ”waræ” og ”næs”. Waræ betyder udmark. Varnæs er altså ingen almindelig top – navn. Men det tyder mere på et købstadnavn i lighed med Aabenraa (Openøraa)

 

En vej til Urnehoved

Som nævnt var Varnæs et meget benyttet færgested. De danske konger drog ad denne vej, når de gæstede Hedeby eller Urnehoved. Det synes temmelig sikkert, at der fra købingen Varnæs førte en vej over Bovrup, Svejrup og Felsted til hærvejen ved Kliplev eller Uge. Senere er denne vej blevet benyttet af Varnæs bønder, når de drog til deres ny handelsplads Flensborg.

Den gamle hovedvej (adelvej, som det hed dengang) kendetegnes ved en sti eller bivej, som ved Bovrup går vest om den gamle landsby til en gammel bro ”Bolbro”, som efter navnet at dømme må være flere hundrede år gammel og stamme fra den tid, hvor man kun havde vadesteder overvandløbene. Broer kunne bygges, hvor der var en mere betydelig færdsel, således som i dette tilfælde var bygget for kongen og hans følge.

 

Hvorfor forsvandt den gamle handelsplads?

Den tidlige handelsplads forsvandt sporløst – hvorfor? Var det fordi, at skibene i midten af det 13. århundrede ikke kunne benytte sig af de gode faciliteter, fordi de blev for dybdegående?

Sønderborg, Nordborg og Aabenraa blev grundlagt- Måske er havnens aktører flyttet hen til disse nærliggende byer. Færgefarten er flyttet til Aabenraa? Vi ved det ikke. Dette er kun formodninger.

 

Anarkistiske forhold på Sundeved

I slutningen af det 14. og begyndelsen af det 15. århundrede har det nærmest eksisteret anarkistiske tilstande ved Sundeved. Indvandrende tyske og holstenske adelsmænd optrådte helt enevældige og fordrev kongelige fæstebønder fra deres gårde og beslaglagde jordene. Det er tidspunktet efter Grev Gerts drab i 1340.

Kigger vi på jordebøgerne med hensyn til udskiftningen af Varnæs, Bovrup og de omliggende landsbyer, ja så havde Varnæs sin egen struktur. Ved udskiftningen af Bovrup, Tumbøl og andre landsbyer, er der tildelt jord til Kådnere, inderste, og andre småfolk især til smedene.

 

Udskiftning i Varnæs

Ved udskiftningen af Varnæs er der kun tildelt jord til 30 helbol, til præstegårdene, til degnen og Ornum Kådnere. Det var det kådner-sted, som ligger ved Varnæs Hoved.  Ikke langt fra det gamle Varnæs. Den ny Varnæs by er opstået ved at husfoged Günderoth i Aabenraa solgte byens tofter til lysthavende, som efterhånden byggede på disse grunde.

 

Hertugen overtog gården

A.D. Jørgensen skriver ikke meget om Varnæs i sine beskrivelse af Sundeved. Han beretter dog om, at junkeren Hans Blom fra Melvedgård på Als, som arvede nogle bøndergårde ved Varnæs ”en lille landsby ved navn Ornum”. I 1575 lod han disse bøndergårde rive ned og byggede på området en ny herregård af samme navn.

Denne blev i 1597 erhvervet af hertugen af Gottorp, som i forvejen ejede det øvrige Varnæs Birk. Hertugen lagde markerne ind under Varnæs landsby fællesjord og nedbrød herregården Ornums bygninger. Materialet førte han til hans slot Brundlund ved Aabenraa og blev benyttet til opførsel af avlsbygningerne.

Kan vi ikke via det berømte sagn få at vide, hvordan Varnæs så ud dengang. Her tales om fire ridderborge i Varnæs. Her blev der sejlet ud fra ”Vigen”. Og Ornum har sikkert ligget her siden den tidlige middelalder.

 

En brolægning ved Skovsøen

En af gårdmændene omkring Skovsøen fandt for nogle år siden en brolægning på hans mark. Han antog selv, at det var rester af et torv eller en gade. Museumsinspektør Slettebo fra Sønderborg mener dog, at det er tale om et vejanlæg. Der er ikke rigtig fundet rester af bebyggelse omkring søen, som måske kan berettige et til at kalde den for rester af en havn.

Næst efter Hedeby var Varnæs måske Sønderjyllands ældste købing eller købstad. Men vi mangler lige nogle flere håndfaste beviser.

 

Usandsynligt, at der skulle have ligget en havn i Skovsøen

Der er foretaget mange undersøgelser af Varnæs Skovsø. De har dog ikke været alle lige nøjagtig. Vandspejlet er blevet sænket, måske på grund af forbedring af afløbsforholdene. Der siges i undersøgelserne at søen under istiden har haft en lavvandet forbindelse til Als Fjord. Men fjorden er blevet afspærret af strandvoldsdannelser, hvorefter den fladvandede østlige forbindelse er vokset til. Den nuværende eng – og mosestrækning blev dannet.

Forskere mener at det er yderst usandsynligt at søen i den tidlige middelalder skulle have fungeret som havn. Man kan også se et kort af Johannes Meyer over Varnæs by fra 1639 – 41. Dette kort viser da også at søen og afløbet havde nogenlunde samme mængde som i dag. Mejer kaldte søen for Holtz See.

 

Landingsstedet var ved Varnæs Vig

Af terrænmæssige grunde har det ikke kunnet lade sig gøre at bygge noget her. Man har fra luften observeret området men der er ikke fundet det mindste som kan antyde, at der her engang har været en havn. Den omtalte købings beliggenhed har sammenfald med det nuværende Varnæs.

Landingspladsen har været ved Varnæs Vigs inderste del. Her er det tilmed fundet spor af et voldsted kaldet Vold. I Varnæs Vig var der læ og indbydende strande, hvor skibe kunne sættes op. Herfra har det kunnet finde overfart sted til Stegsvig på Als og måske først og fremmest til Fyn. I sammenligning hermed er stranden ud for Skovsøen u- indbydende og væsentlig mere åben for bølgeslag.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Hvidtfeldt: Varnæs Sogns Historie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.006 artikler
• Under Aabenraa finder du 201 artikler

 

• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Fra Varnæs til Felsted
• En salmebog fra Varnæs