Rørkær – den sjette historie

Mange navne i tidens løb. Mange gårde i byen. Masser af industri i byen. Og mange knapper. Ringe til skolebørn. Falskmøntner i Rørkær. 40 kniplersker i Rørkær Lønnen blev udbetal i væv. Et dansk bibliotek i 1839. Præsten ville ikke døbe skræddermesterens søn. ”Den danske propaganda var nået til Rørkær” Præsten havde iværksat jagt efter de danske bøger. En beholdning på 3.000 bøger.

 

Mange navne i tidens løb

Ja egentlig er der flere historier, hvis vi tager de nærmeste områder med. Byens navn er i tidens løb blevet skrevet forskelligt. Som for eksempel Røkar, Røikiær, Rohrkarr. I året 1703 kaldte amtmanden i Tønder byen for Røhrkirch.

Engene syd for byen har i gamle dage været bevokset med rør, der blev brugt til at tække med. Måske har byen fået sit navn af dette.

 

Mange gårde i byen

Man siger, at Rørkær i ældre tid har været stor. Flere af de gamle ”Raj” – lange huse med flere lejligheder, hvor der kunne bo 5-8 familier for længst, er forsvundet. Der var i ældre tid også cirka 16 – 17 bondegårde i byen.

Byen har i gamle dage været omgivet af store skove. Mægtige stammer af birk og el ligger begravet i mosen under marsken. Men der er ikke meget der i dag minder om fortidens skove.

 

Masser af industri i byen

Selv om byen ligger forholdsvis højt, har beboerne flere gange mærket stormfloden. Ja det fortælles at flere er druknet. Og glemt er hvos også at byen har været en sand industriby med knipleri, væveri og knapmagere.

 

Masser af knapper i Rørkær

I glansperioden, da alt herretøj skulle være forsynet med blanke knapper, var der ikke mindre end 10-12 knapmagere i Rørkær by. De lavede ikke alene knapper til hjemme- brug, men solgte dem også til agenter, som afsatte dem på Als og andre steder. Ja de leverede skam også knapper til hæren.

 

Ringe til skolebørn

Det var så avanceret, at man også lavede knapper med en blomst på. Og så var det en der hed Christian Rønne, der fandt på at producere fingerringe til børn. Skolebørn besøgte den gamle knapmager som boede i nærheden af skolen. En poleret ring kostede 10 Penning. Der var en stor afsætning i sognets skoler.

Også stigbøjler og beslag til seletøj blev produceret i Rørkær. Fatter og Mutter Lønne blev nu aldrig velhavende.

 

En falskmøntner i Rørkær

Knapmagere fandt ud af, at de også kunne fremstille Statens Mønt. Efter sigende har mange benyttet sig af dette. Men det er hvis nok kun en, der er blevet snuppet i denne kriminelle handling. Således blev der opdaget et fuldstændigt falskmøntner-værksted hos knapmager Jens Sæd i Rørkær, hvis søn måtte vandre i fængsel.

 

40 kniplersker i Rørkær

Knipleriet var også en betydelig virksomhed i Rørkær. 40 unge og gamle kniplersker ernærede sig i sin tid ved dette arbejde. Kniplerskerne sled i det for næsten ingenting, men kniplingskræmmerne blev rige mænd.

 

Lønnen udbetalt i væv

Væveriet var også udbredt. En del af lønnen dengang blev udbetalt son nogle alen væv til skjorter. Og dette gav arbejde til væverne. Mange tusind alen væv er gået til vævere fra Rørkær. I dag er der ikke mange vævestole eller spinderok tilbage i byen. Måske gemmer der sig nogle oppe på loftet.

 

Et dansk bibliotek i 1839

Glemt er også, at der i 1839 blev oprettet det første offentlige danske bibliotek. Længe før samlede byens beboere sig hos skræddermester Andreas Petersen for at høre på hans eventyr og fortællinger.

 

Der var engang en konge og en dronning

Skræddermesteren var en oplyst mand. Han blev også brugt som Rørkærs advokat. . Hans eventyr blev altid startet med:

• Der var engang en Konge og en Dronning

Så kom der ellers historier om genfærd og underboer. Børnene kunne knap ånde af rædsel. De krøb hen i et hjørne. Og til sidst i disse forsamlinger kom kortene på bordet.

I fredens dage var det selskabelighed hos skræddermesteren. Men da krigen brød ud i 1848, var det politikken, der blev drøftet. Da han under krigen stod til rådighed for den danske regering, var der årlige pengegaver til hans hustru efter hans død.

 

Præsten ville ikke døbe skræddermesterens søn

Under krigen fødtes skrædderen en søn. Faderen mødte en dag op hos den tysksindede Pastor Høck og ønskede barnet døbt på navnet Julius Frederik Sejr. Præsten spurgte om oprindelsen til disse navne og skrædderen sagde:

• Det skal være til Minde om, at i Juli Maaned vand Kong Frederik sejr.

Så ville den tysksindede præst ikke døbe barnet. Men efter gentagende opfordringer måtte han gøre det. Drengen med det stolte navn blev nu ikke ret gammel. Han døde i Santos i Sydamerika i en alder af 25 år.

 

Den danske propaganda var nået til Rørkær

Og så kom lærer Kloster til byen. Og han blev gode venner med skræddermesteren. Det var disse to, der samlede bøger sammen. Efterhånden var de nået op på en beholdning af 100 danske bøger.

Således skrev pastor Lorenzen fra Adelby til Hertugen af Augustenborg:

• Nu er den danske Propaganda rykket ud til Rørkær ved Tønder.

I begyndelsen blev der kun udlånt bøger i selve byen. Efterhånden som bogsamlingen voksede blev udlånet udvidet til andre byer i sognet. Befolkningen var meget glad for denne ide. Og bøgerne blev flittigt udlånt.

 

Præsten havde iværksat jagt efter danske bøger

Alt gik sin rolige gang indtil oprørerne kom ved krigens begyndelse i 1848. En afdeling dragoner omringede skolen. Lærer Kloster blev ført til Tønder, hvor han sad i 8 dage. Derefter blev han ført til Bredsted, hvor han sad indespærret i 13 uger.

Efter at lærer Kloster var ført til Tønder, skulle bøgerne beslaglægges. Men de var i forvejen blevet skjult, da man nok vidste, hav der ville ske. Der blev så foretaget en undersøgelse hos skrædderen, men da var bøgerne allerede sendt til København.

Oprørerne fik en lang næse. Det viste sig at jagten på bøgerne var foranlediget af den tysksindede pastor Høck i Hostrup.

Da bogsamlingen efter fredsslutningen kom tilbage, var den vokset til 200 bøger. Lærer Kloster var blevet degn i Sørup i Angel. Og bogsamlingen blev hos skrædderen. I krigen 1864 blev bøgerne beslaglagt, men kort derefter frigivet.

 

En beholdning på 3.000 bøger

Efter skrædderens død blev biblioteket overtaget af sønnen, Peter Andresen Petersen, der også blev kaldet Dreesen – i vide kredse en kendt musiker. Vi har tidligere skrevet en artikel om ham. Dreesen ledede bogsamlingen til sin død i 1903. Således havde Rørkær Bogsamling været i en families varetægt i over 60 år.

Da Sprogforeningen blev oprettet, overgik bogsamlingen i dennes eje. Og efter Dreesens død, var det skræddermester Mathias Jensen, der førte den videre.  Den var nu vokset til anselige 3.000 bind. Den havde stor betydning for de dansksindede ud over sognets grænser.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.003 artikler
• Under Tønder finder du 322 artikler

 

• En spillemand fra Rørkær
• Så kom posten til Rørkær
• Tro og overtro i Rørkær
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• Dansk – tyske tildragelser i Rørkær

 

• Fremstilling af knapper i Tønder Amt
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Det kneb med moralen i Slogs Herred