Var der 85.000 modstandsfolk i Danmark?
Vi er parate til at skyde jer. Historikere kritiserer det høje tal. Man ser bedre ud på den internationale scene. ”Hvis fjenden mente, at det var illegalt! 65.000 var parate i Vente- og militærgrupper. Var filmen ”Flammen og Citronen troværdig? I sommeren 1942 – 300 sabotageaktioner og drengestreger. Den illegale presse. I Illegal ruteaktivitet over Øresund. Tilvejebringelse af våben. Sabotage. Likvideringer. Ikke alle likvideringer blev registreret. SOE – agenter. Kan virke småt i den store krigshistorie Frihedsmuseet burde fortælle lidt tydeligere, hvem der registreret. Et mere alvorligt problem: Bliver dokumenter holdt tilbage for ikke at afsløre sandheden?
Vi er parate til at skyde jer
Min far var sendt på arbejde for tyskerne af datidens arbejdsformidling. Og da tiden meldte sig, at han og andre skulle hjemad til Tønder, blev de truet af modstandsbevægelsen. De sagde, at de ville stå på et hvert hjørne parat til at skyde dem.
Min far tog det ikke særlig alvorligt. Dagen efter indfandt han sig på Torvet i Tønder. Han var nysgerrig. Masser af tyske tropper kom gående over Torvet på vej til grænsen. Et stykke tid efter han havde indfundet sig, blev han tilbudt et af modstandsbevægelsens armbind. Nu kunne han så være med til at afvæbne de tyske tropper. Men dette faldt min far nu ikke for. Han syntes det var dobbeltmoralsk.
Historikere kritiserede det høje tal
For nogle år siden vakte det opmærksomhed, da det blev oplyst, at der havde været 85.000 modstandsfolk i Danmark. Jeg kom til at tænke på min far. Han havde bestemt haft nogle sammenstød med tyskerne under besættelsen men modstandsmand var han ikke.
Historikere var ude for at kritisere det høje tal. Ja hvis man havde tid og lyst, kunne man jo gå i gang og registrere hver enkelt. Det er Frihedsmuseet, der efter flere års arbejde fik registret de mange personer efter flere års arbejde. Jo det er et overraskende tal i forhold til det som historikere havde regnet sig frem til.
Man står bedre på den internationale scene
En af historikerne mener, at man står bedre på den internationale scene – end hvis man kun var kollaboratør-nation. Selv om Danmark ikke blev anerkendt som allieret efter krigen, var vi alligevel med til at grundlægge FN – og dermed de facto anerkendt som allieret.
Man tog aldrig et rigtigt opgør med samarbejdspolitikken. Og egentlig var det kun de sidste halvanden år modstandsbevægelsen virkelig betød noget.
Hvis fjenden mente at det var illegalt
Er tallet overdrevet? Er det bevidst manipulerende? For at det skal se bedre ud, end det er. Nej, det er det vel ikke. Men måske er folk ikke klar over, hvad der skal til for at blive defineret som modstandsmand/pige. Men en person kan have uddelt et illegalt blad i løbet af besættelsen for at komme i databasen. Og mange kom først ind i modstandsbevægelsen, da befrielsen var en realitet.
Folkene bag modstandsdatabasen mener at kriterierne for at blive optaget er meget klare. Og det er:
- Hvis fjenden mente, at det var illegalt, ja så var det illegalt.
Men man erkender, at nogle af de 85.000 først meldte sig, da tyskerne havde kapituleret. Men, siger man så. Det kan så opveje dem man ikke har fået registreret.
Men denne database kan vel næppe ses som en videnskabelig sandhed?
65.000 var parat i ventegrupper
Grunden til, at der pludselig er så mange modstandsfolk er, at 65.000 var registreret som værende i ventegruppe. De skulle sættes ind, når/hvis englænderne kom. Og det er vel forkert at betegne disse som ”De sidste dages hellige”. For reelt kunne denne gruppe komme til at sætte deres liv på spil.
Det er ikke nok at have været kommunist, jøde eller deltaget i protester og folkestrejke til at komme i databasen. Og man kan vel ikke tale om en folkelig modstand. Det er trods alt langt fra 85.000 til en befolkning på ca. 4 millioner, som det var dengang.
Siden 2008 har man arbejdet med omtalte database. I den forbindelse gennemgået et hav af bøger, artikler, erindringer og meget andet dokumentation fra modstandsbevægelsen.
Var Flammen og Citronen troværdig?
I forbindelse med filmen ”Flammen og Citronen” blev det nævnt, at der kun var 1.000 frihedskæmpere. Man kan også høre historikere fortælle, at der egentlig ikke var mere end ca. 2.000 frihedskæmpere.
Nu var den film heller ikke historisk korrekt, selv om man påstod det. Jo, det var en god film. Den blev hvis også ”Årets Film”. Men det er som om besættelsen udelukkende skal være underholdning.
Det er dem, der idylliserer det historiske Danmark ud fra en politisk dagsorden og så er det dem, der reagerer mod den idyllisering
I sommeren 1942 – 300 sabotageaktioner
Mange af aktionerne dengang var på drengestregeniveau. Fra sommeren 1942 kendes til 300 sabotagebehandlinger i Danmark. Langt hovedparten var mindre aktioner som blev gennemført af enkeltpersoner, der ikke indgik i nogen form for organisation.
Fra november 1942 til maj 1945 blev der gennemført 1.526 jernbanesabotager. De fleste i Jylland.
Den illegale presse
Den tidligste form for modstand i en form af organisation kom fra den illegale presse. De danske nyhedsmedier var underlagt censur. Det var DKP, der førte an i begyndelsen. Det var både større og mindre udgivelser, der blev distribueret. Ofte blev disse sendt med posten til de folk, der skulle distribuere dem. Den illegale presse havde brug for distributører eller kurerer for at få fordelt bladene. Og så var det både skribenter, trykkere og folk, der skaffede materialer som papir, tryksværte m.m. Alle disse er sikkert med i databasen.
Illegal ruteaktivitet over Øresund
Over Øresund foregik en illegal ruteaktivitet. Det var flere illegale organisationer, der specialiserede sig i transport af jøder, politiske flygtninge og modstandsfolk. Her var det chauffører og søfolk, der kom på listen.
Tilvejebringelse af våben
Og så var det tilvejebringelse af våben. De skulle enten stjæles eller tilvejebringes fra udlandet. Og så var det begrebet modtagearbejde. Det var modtagelse af våbencontainere nedkastet af britiske fly på forudbestemte steder i landet. Dette arbejde indebar et distributionsnet, steder våben og sprængstof skulle bevares. Til sidst skulle våben fordeles ud til modstandsbevægelsen.
Sabotage
Den mest kendte modstandsform var sabotage. Der skulle ødelægges noget som besættelsesmagten var afhængig af. Metoderne var mange. Men der skulle fremskaffes sprængstof. Det var ikke helt let. Efterhånden kom også moderne engelsk sprængstof fra våbennedkastningerne. Man skelnede mellem industri – og jernbanesabotage.
Likvideringer
Den mest kontroversielle og omdiskuterede modstandsform var likvideringer. Besættelsesmagten brugte store anstrengelser for at optrevle modstandsbevægelsen. Her fik de bl.a. hjælp af stikkere. Man taler om 400 likvideringer. Men vi nærmere os nok et stykke over 500. Selv om man officielt påstår at alle likvideringer er registreret, så har undertegnede fundet 4-5 likvideringer, der ikke står anført nogen steder. Og så benyttede kriminelle også modstandsbevægelsen som skjul for handlinger, der ikke havde meget med modstand at gøre.
Ikke alle likvideringer blev registreret
Det kriminelle miljø og sortbørshandlerne var meget aktive dengang. Ofte var det ikke muligt at bevise ofrets skyld. Nogle havde kun overfladiske forbindelser til besættelsesmagten. Andre igen var blevet likvideret grundet ondsigtede rygter, der ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Nu er alle disse likvideringer aldrig blevet undersøgt. Modstandsbevægelsen mente at alle likvideringer foregik i forbindelse med krigshandlinger. Og disse episoder er alle lukkede og åbnes ikke igen selv med nye beviser. Det har undertegnede også eksempler på i forbindelse med en bogudgivelse.
SOE – agenter
Der var også faldskærmsagenter. De var udsendt af den britiske sabotageorganisation SOE. De søgte at uddanne og organisere de danske modstandsfolk. I begyndelsen hjalp dansk politi- tyskerne med at jage dem.
Kan virke småt i den store krigshistorie
De aktive modstandsfolk havde behov for hjælpere til at opretholde deres illegale aktiviteter. Det gælder f.eks. en logivært, der var villig til at låne et værelse ud til modstandsfolk. Vedkommende risikerede at blive tiltalt som medskyldig.
Selv om noget kan virke småt i den store krigshistorie, var det både forbudt og farligt og det gav de mere aktive modstandsfolk et rum at operere i. De var vel langt fra alle aktive modstandsfolk, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke udsatte sig for livsfare bare ved at sige ja til at vente i en gruppe.
Frihedsmuseet burde fortælle, hvem der er registreret
Måske burde Frihedsmuseet have været bedre til at fortælle, hvem og hvorfor man er blevet registreret. Det har vi forsøgt i denne artikel.
Bliver sandheden fortiet?
Det er nok andre problemer at diskutere omkring besættelsestiden end antallet af registrerede modstandsfolk og det er begrebet arkivadgang. Hvorfor skal man ty til udenlandske arkiver for at finde sandheden? Hvem er det, man vil beskytte? Er det gerningsmændene? Eller de efterladte?
Måske er det myndighederne?
Kilde:
- Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
www.dengang.dk – diverse artikler
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.938 artikler
- Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) (394 artikler):
- Modstand – ny bog
- Besættelsestiden på Bispebjerg Hospital
- Frihedskæmperen Lis Mellemgaard 1924 – 2019
- Modstand og besættelse på Nørrebro (Foredrag)
- Vesterbro under Besættelsen 1-2
- Jernbanesabotage
- Da vi fik hjælp fra England
- Frihedsrådet – det kneb med opbakningen
- Har Frihedskæmperen sandhedsmonopol?
- Kæmp for alt, hvad du har kært – Chr. Friis
- Modstand 1933-1942
- Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
- Rovmordet i Utterslev
- Hans Mørup – på fløjen
- Erik Bondo Svane-en frihedskæmper fra Aabenraa
- Modstand i Aabenraa
- Under Nørrebro (313 artikler):
- Nørrebro 1945 – to episoder
- Nørrebrogade 156
- Sabotage på Nørrebro
- Likvideret på Nørrebro
- Flere sabotager på Nørrebro
- Under Tønder (310 artikler):
- Modstand og fodbold i Tønder
- En frihedskæmper fra Tønder
- Sabotage i Tønder
- Under Aabenraa (192 artikler):
- Sabotage i Aabenraa
- Modstandsbevægelsen i Aabenraa
- Under Sønderjylland (234 artikler):
- De mystiske mord ved Grænsen 1-2
- Modstand og sabotage i Sønderjylland
- Modstand i Tinglev
- Holger Danske – afdeling Eigild
- Stikkeren – mord uden samvittighed
- Modstand i Sønderjylland
- En stikker i Sønderjylland
- Modstand i Sønderjylland
- Under København (197 artikler)
- Stikkerdrab
- Under Østerbro (104 artikler)
- Skud i Vordingborggade
- Drama i Vordingborggade
- Mordet i Vordingborggade 1942
- Sabotører og stikkere på Østerbro
- Under Padborg/Kruså/Bov (64 artikler)
- Mord i Padborg 1- 4
- Under Grænsen er overskredet (8 artikler)
- Asmus Jensen – et mord efter 5 maj 1945 (opdateret)
- Var det et Hævnmotiv?