Flygtninge i Tønder – endnu mere (2)
Et glemt kapitel i Tønders historie. Nu skal det fortælles. Her på siden mærker stadig fordømmelse. De var ikke velkommen. Flygtninge var også interneret privat i begyndelsen i Tønder. Der boede allerede 500 i lejren, da den blev indviet. En forflyttelse blev af flygtningene betragtet som straf. Et eget samfund. Nazistisk dominans. Hyppige skift af lejrledere. Ensidig forplejning. Sygdom og epidemi i lejren. Nogle mænd i Tønder betragtede lejren som bordel.
Et glemt kapitel i Tønders historie
I Tønder er det nu interesse for at fortælle et glemt kapitel i byens historie. Det sker i forbindelse med alt det der skal ske ud ved den gamle Zeppelin-station og Eksercergården. I den forbindelse er vores artikel om flygtninge i Tønder blevet citeret i diverse medier.
Mærker stadig fordømmelse
Bagerst i denne artikel kan du finde en liste over alle de artikler vi har skrevet om de tyske flygtninge i Danmark. De var ikke særlig velkommen i Danmark. Modstandsbevægelsen talte om ”Den Anden Besættelse”. Og efter offentliggørelse af nogle af vores artikler er vi også mødt med fordømmelse om, hvorfor vi bringer det tema frem.
De var ikke velkomne
De første kom hertil den 3. februar 1945. Pludselig var Storegade og Vestergade fyldt med fremmedartede mennesker. Ældre mænd, kvinder og børn slæbende med bylter og kufferter. De blev også i Tønder mødt med fordømmende blikke
Den 3. april kom der endnu en sending flygtninge til Tønder – dengang fra København. De blev sendt ud til diverse lejre rundt omkring i amtet. Det tyske mindretal organiserede det praktiske.
Flygtninge også interneret privat
Den tyske besættelsesmagt betalte 2,70 kr. ved at have flygtninge boende privat. Og det var især folk fra mindretallet, der havde dem boende i Tønder.
Der boede allerede flygtninge på Eksercergården
Eksercergården blev først indviet den 21. juni 1945, men de havde nu længe været blevet som flygtningelejr. På dette tidspunkt boede her allerede 500.
Den 24. september blev en del af flygtningene sendt videre til Oksbøl. Der var også lejre på Saksborg Kro og Hohenwarte ved Højer Sluse.
En forflyttelse blev betragtet som en afstraffelse
Den 19. november 1946 kunne 25 voksne og 10 børn tage til Tyskland. I begyndelsen af 1947 blev 178 personer flyttet til Barsmark på Løjt Land. De anså en forlægning til en anden lejr som en afstraffelse.
Den 6. februar 1947 kl. 4.30 om morgenen forlod størstedelen af flygtningene lejren. 12 dage efter fulgte endnu 624 personer lejren. 30 stykker blev tilbage for at rydde op.
Et eget samfund
Men på Eksercergården var der 1.350 beboere. 470 af disse var under 15 år. Det var et samfund helt for sig selv med byråd og borgmester. Her var brandværn, skoledrift, kirke m.m. Selv om det var forbudt for Tønders befolkning at have samkvem med de tyske flygtninge, så florerede sortbørshandlen.
Flygtningene boede i barakker fra Rømø. Her havde tyske soldater boet i dem. Det var ret trange forhold, flygtningene blev udsat for. De havde vel ca. 2 kvadratmeter til rådighed. Fra kl. 22 skulle der være ro.
Nazistisk dominans
Det var en nazistisk dominans i lejren. Kort efter 1. november foretog politiet en razzia i lejren. To fremtrædende nazister blev overladt til englænderne. For 87 flygtninge blev Tønder endestationen, De ligger på Tønder kirkegård.
Men på Tønder Lokalarkiv ligger der takkebreve fra de tyske flygtninge. Mon ikke familiemedlemmer til flygtninge vil søge til Tønder, når man engang er færdige med indretningen.
Hyppige skift af lejrledere
Den første leder på stedet var et medlem af modstandsbevægelsen i Tønder, lærer på Gymnasiet – Otto Høyer. Men han var bidt af kommunismen. Det var ikke noget, der passede Tønders borgmester, Johannes Paulsen. Derfor blev løjtnant E. Marqardsen udnævnt. Men det var noget der ikke passede modstandsbevægelsen i Tønder. Derfor blev dennes far udnævnt. Han havde en militær erfaring fra Tønder Kaserne.
Oberstløjtnant O. Oldfeldt og Ludvig Nielsen fra Tønder Kommune blev de næste ledere.
Aktiviteter i lejren
Man havde også arrangeret koncerter og der var teaterforestillinger i lejren. Så var der både protestantiske og katolske gudstjenester i lejren. Forskellige værksteder blev der også indrettet.
Ensidig forplejning
Forplejningen var nogenlunde men ret ensidig. Da modstandsbevægelsen overtog stedet, blev forplejningen dårligere. Efterhånden måtte flygtningene ikke mere tage imod fødevarer, tobak m.m. over hegnet. Danskere, der kastede ting over hegnet blev straffet.
Sygdom og epidemier i lejren
Dødeligheden var forholdsvis stor. Det skyldtes bl.a. de trange forhold og epidemier. Men det var nu ikke det som Tønder Amtstidende skrev. De mente, at der i flygtningelejren næppe var syge mennesker. De skrev at der gennem et år kun var 13 mennesker, der var døde.
I Tønder blev flygtningene behandlet af almindelige læger, i sygehuset og på lazaretter på Seminariet, på Tønderhus og i den tyske Roklub.
Mænd betragtede lejren som bordel
Der var mange faderskabssager. Fædrene til 50 pct. af de fødte børn i lejren tilhørte medlemmer af vagtpersonalet og mænd fra Tønder, mange fra Mindretallet. Mange af disse var gift i forvejen.
De kvindelige flygtninge beklagede sig over mændenes holdning. De nærmest betragtede flygtningelejren som et bordel. Indtil krigens slutning havde flygtningene fri udgang. Dette ændrede sig efter kapitulationen
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- jv.dk
- nordschleswiger.dk
Hvis du vil vide mere:
- På dengang.dk finder du 1.917 artikler
- Under Tønder finder du 303 artikler
- Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 390 artikler
- Under Nørrebro finder du 312 artikler
- Flygtninge i Tønder
- Tyske flygtninge i Nordslesvig
- Danskerne kaldte dem ”Parasitter”
- De uønskede – tyske flygtninge
- Flygtninge i Oksbøl
- De tyske flygtninge på Nørrebro
- Tyske flygtninge
- Læger under – og efter besættelsen
- Syd for grænsen – efter besættelsen
- Tyskere på flugt