Endnu flere zeppeliner i Tønder

Et militærfly faldt ned på den gamle landingsbane i 1930’erne. Det var en dårlig landingsbane. Tyskerne havde en del luftskibe. En kæmpe dobbelthal med plads til 150.000 mennesker. Store tab af luftskibe, Tønder mistede også mange luftskibe. L 19’ s rørende undergang. Besætningen på L 15 reddet i sidste øjeblik. Angreb allerede i 1914. En snestorm forhindrede angreb i 1916. Marineminister Churchill modsatte sig planen. Ingen ansvarlig officer til stede da englænderne kom.  To bump vækkede Tønders befolkning. To angreb. Endelig skød tyskerne. Tre af flyene landede ved Esbjerg. Tyskerne: ”Kun ringe materiel skade”. Englænderne: ”Det var vigtigt at sætte Tønder Stationen ud af spil”.  

 

Et militærfly styrtede ned

Vi har efterhånden skrevet en del om zeppelinerne i Tønder. Meget af det bliver på en eller anden måde gentagelser. Åbenbart styrtede et dansk militærfly ned her engang i 1930’erne.  To mand blev dræbt.

 

En dårlig landingsbane

Der hvor flyet styrtede ned var engang en landingsbane. Og der lå og ligger en flyhangar. Og denne hangar er blevet renoveret og står der endnu. Men de store luftskibshaller er for længst revet ned. Men inden da var disse haller genstand for et par engelske angreb.

 

En del luftskibe

Den tyske marine disponerede ved krigens udbrud (Første Verdenskrig) over en del luftskibe. Men de var nu ret små i begyndelsen. Disse luftskibe blev brugt i bevogtningen og til rekognoscering, Senere fik de større opgaver. Stationerne kom til at ligge i Cuxhafen, Oldenburg, Wilhelmshafen og Tønder. Under krigen kom der flere til.

Ja der er mange der ikke ved det, men cirka tre kilometer nord for Tønder blev der bygget to kæmpehaller og en mindre.  Den ene af dem blev allerede revet ned i 1918, da den var blevet overflødig. De sidste to blev ødelagt helt eller delvist ved det engelske angreb i 1918.

 

En kæmpe hal

Et større gasanlæg blev anlagt til fyldning af luftskibene. Her var også mandskabsbarakker. Hele stationen dækkede et meget stort areal. Den største af hallerne var 275 m lang og 75 m bred. Ja og hele 45 m høj. Den kunne vel rumme en forsamling på 150.000 mennesker.

Stationen var beskyttet af de sædvanlige batterier med luftværnskanoner. Der var også anlagt en radiostation, der både skulle tjene som korrespondance med skibene, når de var ude. Og så var den tillige pejlestation.

 

Store tab af luftskibe

Tjenesten om bord på luftskibene var nok den farligste og den mest romantiske.  Hvor farligt det var fremgår af nogle tal:

• Under krigen havde Tyskland i alt 78 luftskibe i brug, deraf 65 zeppeliner. Heraf mistede man 52 luftskibe, hvoraf de 28 forsvandt med hele deres besætning. 26 blev ødelagt af fjenden, 14 af uvejr og 12 af brand, eksplosion og lignende. Desuden blev 17 luftskibe udrangerede som forældede. Ved krigens slutning var kun 9 i tjeneste.

 

Tønder mistede også mange luftskibe

Mange af de luftskibe, der under krigen lå i Tønder gik tabt. Man talte aldrig om det, mens krigen varede. Efter krigen kom sandheden frem. Man har gennem officielle dokumenter, memoirer osv.  Erfaret de mange skæbner.

Her skal blot nævnes nogle enkelte. L 12 var med på en af de første ture til England. Det blev ramt over London. Det måtte nødlande uden for den hollandske kyst og blev ødelagt. L 48 blev skudt ned i England. L 45 gik ned i Frankrig med havari efter et Englands – angreb. Det gik dem omtrent på samme måde. Kun deres levetid var forskellig.

 

L 19’ s rørende undergang

Mest gribende var L 19’ s undergang. Den begivenhed blev meget omtalt. I januar 1916 deltog det i et angreb mod England og blev ramt af granater. Kort efter styrtede det ned i Vesterhavet.  Skibet brækkede i to dele. Besætningen på 16 reddede sig op på vragets øverste top.

Om morgenen nærmede en engelsk fisketrawler sig, men den nægtede at tage de skibbrudne om bord. Der sås aldrig mere til L 14. Men i april dukkede en flaske i land. Den indeholdt to sedler, som var de sidste hilsner fra L 19. På den ene stod:

• Vor sidste time nærmer sig Løwe.

Og på den anden:

• Hilsen til Hustruer og Børn En engelsk Fiskedamper var her, men ville ikke redde os. Den hed ”King Stephan” og var fra Grimsby.

Løwe var chefens navn.

King Stephans kaptajn undskyldte sig senere med, at man ikke turde tage tyskerne om bord. De var flere end hans besætning, så de kunne have erobret skibet.

Tyskerne tog en ædel hævn. De erobrede i 1918 skibet med hele dets besætning. Men både kaptajnen og mandskabet blev godt behandlet trods L 19 – affæren.

 

Besætningen på L 15 reddet i sidste øjeblik

En lignende tragedie havde i april samme år nær ramt besætningen på L 15, der også var styrtet ned. Den blev også fundet af nogle trawlere, som nægtede at tage tyskerne op. Men så kom en engelsk jager til, som bjergede de skibbrudne.

 

Angreb allerede i 1914

Efter krigens udbrud ventede man en række angreb af engelske flyvere på tyske havne og luftskibsstationer. De kom da også i hurtig rækkefølge i efteråret 1914. Men det lykkedes ikke.

De første angreb rettedes mod luftskibshallerne i Köln og Düsseldorf. Men ingen af dem blev ramt. I oktober kom de igen over Düsseldorf. Denne gang lykkedes det at ramme en af hallerne og et luftskib blev ødelagt.

Juledag 1914 foretoges et større angreb mod Norderholz, der var den største marinestation og mod Tønder med ringe resultat.

 

De nåede aldrig Tønder

Over Tønder nåede de ikke engang frem. Så var der fred i halvandet år. I den periode forstærkede tyskerne deres luftforsvar. Angrebsmulighederne var for små indtil materiellet blev væsentlig forbedret. Flyvemaskinernes aktionsradius og bæreevne var bragt en del i vejret.

 

En snestorm forhindrede angreb

I slutningen af marts 1916 var Tønder atter målet for et engelsk angreb. Tønder lå nærmest krigsskuepladsen i Nordsøen. Så det havde stor betydning at kunne ødelægge stationen.

Det lykkedes dog heller ikke denne gang. Angrebet udgik fra et flyvemaskine – moder-skib , der løb over mod den tyske kystunder dækning af den såkaldte Harwich – Eskadre. Samtidig var en del af krydserafdelingen fra Rosyth ude, så var det livlig røre på havet.  Den dag.

Der kom også til nogle mindre sammenstød mellem de lettere stridskræfter. Men luftangrebet var mislykket.

Der deltog 5 maskiner i fremstødet, men de nåede ingen resultater. De kom ind i en snebyge, netop da de var over hallerne. Man kunne dårligt orientere sig. Deres bomber ramte ikke. Tre af de engelske fly var tvunget til at lande. Kun de to nåede tilbage. Seks piloter blev taget til fange.

 

Churchill modsatte sig planen

Tønder undgik dog ikke sin skæbne. Angrebet den 19. juli 1918 lykkedes. Også denne gang foregik angrebet fra et flyvemaskine-moderskib, der tog position dækket af krydsere og jagere 80 sømil fra kysten. Moderskibets navn var ”Furious”.

Dette skib var oprindelig bygget til særligt brug i Østersøen. I krigens første år arbejdede ”Første Sølord, admiral Lord Fischer” for at få gang i et angreb mod Tyskland gennem Østersøen og lod derfor sætte på stablen nogle svære skibe med ringe dybde.

Marineminister Churchill modsatte sig planen.

 

Ingen ansvarlig officer

Men angrebet lykkedes denne gang. Tyskerne blev taget på sengen. Lidt før kl. 5 blev stationen alarmeret fra en af stationerne på øerne. Men ude ved hallerne var man sent om at stå op.  Der havde været en større fest om aftenen. Og det så ud til at der manglede en officer, der kunne tage affære.

Der var ingen flyvemaskiner til stede til forsvar. Det viste sig at landingspladsen ikke var egnet til at lande på. En maskine var netop i de sidste dage landet på hovedet. Derfor var alle maskiner sendt til Sild.

 

To bump vækkede Tønders befolkning

Tønder vågnede ved to dumpe brag syd for byen.  Flyvemaskiner var over byen. De havde runde mærker på vingerne. Det var englændere. Der var fire i alt. Den ene gik lavt syd om byen.  Den kastede to bomber. Den ene ramte i marken, hvor en kone sad og malkede. Den slog et mægtigt hul på størrelse med en branddam. Konen blev dog ikke ramt.

Den anden bombe ramte på kvægmarkedet. Det var lige ved siden af en vagtsoldat, der chokeret løb sin vej. Der var længe et stort hul i brostensbelægningen. Maskinen fortsatte i lav højde ud til hallerne. Den kom lige forbi borgmester Plewkas sovekammervindue.

Efterfølgende var vittigheden i Tønder, at borgmesteren strakte hånden ud for at anholde piloten.

 

To angreb

Imens var de tre andre fly gået lige mod hallerne. Propellernes snurren havde fået mandskabet på benene. Maskinerne strøg ganske lavt over hallerne. Bomberne begyndte at regne ned. På det tidspunkt var der kun to haller. Den tredje hal var næsten nedrevet.

Den mindste af de to haller var tom. Den store dobbelthal indeholdt to zeppelinere L 54 og L 60. Pludselig slog røgen op fra den store hal. Det kvalmede op i store skyer. Luftskibene brændte. Portene havde stået åbne, så en eksplosion blev derved undgået. Luftskibene brændte langsomt op.

De tyske besætninger sprang uden betænkning hen til de brændende haller og begyndte at slæbe de store bomber ud. Det lykkedes at få dem væk fra flammehavet så en frygtelig eksplosion blev undgået.

De engelske fly havde slået et sving ud over markerne. Men nu kom de igen. De havde opdaget at den lille hal ikke brændte. De kunne ikke vide, at den var tom. Den skulle dog også ødelægges.

 

Endelig skød tyskerne tilbage

Endelig var mandskabet på basen parat. Nu knaldede både kanoner og geværer imod dem. Ved det første angreb var der ikke løsnet et eneste skud mod flyene. Man kom ganske lavt ind over pladsen og lod bomberne falde. Der lød brag efter brag. Den lille hal blev ramt flere gange, men den ville ikke gå i brand.

Et par bomber faldt i nærheden af nogle jernbanevogne med benzin. Men nu var flyene så lav, at kanonerne ikke kunne anvendes. Og så fortsatte englænderne øst på. Tyskerne lagde mærke til at den ene maskine havde tabt landingshjulene. Da den stadig gik længere ned, troede de at den var beskadiget og ville nødlande.

Der udbrød et jubelskrig. Men tyskerne blev skuffede. Flyet gik under telefonledningerne og rev den ene ledning ned. Han gik nu nord på.

 

Tre af flyene landede ved Esbjerg

De engelske piloter var kommet ganske uskadte fra angrebet. Men de nåede ikke hjem igen.  De havde ikke benzin nok til at nå ud til Furious. Derfor satte de kursen mod den danske grænse ved Kongeåen.

Den ene af maskinerne søgte ud mod havet. De tre andre landede ved Esbjerg, en i Guldager og to ude på Skallingen. Efter landingen satte piloterne ild til deres maskiner.

Oprindeligt havde det været 6 fly. To af dem måtte dog returnere kort efter start. De nåede ikke engang på tysk område.

 

Tyskerne: ”Kun ringe materiel skade”

Dagen efter angrebet meddelte tyskerne, at der kun var anrettet ”ringe materiel skade”. Sandheden var at hallerne var ødelagt og to luftskibe var brændt. Den lille hal blev ikke istandsat. Den store hal blev repareret og stod der stadig i 1920.

På den store marine – flyvestation i Aabenraa var alle maskiner klar til at gå op, hvis fjenden skulle vise sig. Alle de mange maskiner lå i rækker ude på fjorden.

De engelske piloter blev interneret i Danmark. Men et par af dem så deres snit til at flygte. De nåede da også England tidlig nok til at komme ud på nye togter.

 

Tønder Stationen var vigtig at sætte ud af drift

Efter våbenstilstanden blev Tønder besøgt af en allieret kommission. Da var den store hal netop igen gjort klar til brug. Resterne af de to andre haller bestod kun af fundamenterne. Efter krigen meddelte englænderne, at det var Tønderstationens geografiske beliggenhed, der gav en særlig betydning. Luftskibene herfra kunne bedre end andre følge de engelske minelægninger mellem Norge og de skotske havne.

Det var det, man havde ønsket at gøre en ende på. Det var givet piloterne ordre på at flyve nordpå, hvis de mente, ikke at kunne nå moderskibet igen.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Tønder

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.824 artikler
• Under Tønder finder du 292 artikler

 

• Tønders Zeppeliner (4)
• Zeppeliner i Tønder
• Angrebet mod Tønder 1918
• En luftskibsbase i Tønder
• Bombeangreb mod Tønder
• Zeppelinbasen i Tønder (Boganmeldelse)
• Revolutionen i Tønder