Danskheden i Tønder

Tønder By var i den grad tysksindet. Redaktør Jessen ville gerne holdte vælgermøde i byen. Lokale blev bestilt på Skyttegården bag Posthuset. Ingen erhvervsdrivende ville lægge navn til indbydelsen. Tønders tyske embedsmænd havde truet værten på Skyttegården, derfor aflysning. Der opstod en hadstemning blandt landboerne. Kommende vælgermøde skulle afholdes i anden by. Ombygning af Humlekærren løste ikke problemerne. Der blev ikke plads nok. Snedkermester fortrød salg. Udvalget havde to tilbud. Man købte en grund til 15.000 mark. Skovrøy skulle sørge for byggeprojektet. En 40 meter lang forsamlingshus/hotel til 100.000 mark. Men der kom en trussel fra von Köller. Man skulle nok have reageret langt hurtigere. En kedelig bestyrelse. Et forsamlingshus i Spikergade kom først efter ”indlemmelsen” .

 

Tønder By var tysksindet

Man kunne vel næppe kalde Tønders opland for tysk. Men det kunne man da sandelig Tønder by. Mens der rundt omkring blev arbejdet for dansk kultur, havde man svært ved at få øje på dette i Tønder by.

 

Redaktør Jens Jessen ville holde vælgermøde i byen

Rundt omkring ønskede man gerne at se Tønder vokse op ad denne dvaletilstand. Vi er i 1897. Redaktør Jens Jessen født i Toghalle ved Møgeltønder og dansk repræsentant ved den tyske rigsdag havde besluttet at holde vælgermøde i Tønder.

Det blev dog først i 1898 at mødet kunne afholdes. Og det skulle ske på Skyttegården. Det lå dengang i Vestergade. Ja det var lige bag posthuset. Et passende lokale blev lejet.

Bag indbydelsen stod en række kendte mennesker fra området. Sådan var skik og brug dengang. Det var selvfølgelig i Vestslesvigsk Tidende at man kunne se indbydelsen.  Med de 46 mænds underskrifter.

 

Ingen erhvervsdrivende ville lægge navn til det

Der var dog kun en erhvervsdrivende, der turde at lægge sit navn til dette. Og det var bødker Michelsen fra Hostrup. Fra Tønder var det ikke en eneste. Senere var det en Thaysen fra Sønderport, der stod som indbyder. Men var han erhvervsdrivende?

Mødet var ventet med spænding. Man ventede stor deltagelse. Nu skulle man vise de tysksindede at man ikke var bange for at vise sit danske sindelag. Men fra tysk side mente man, at mødet skulle forhindres. Men de tysksindede – ofte store købmænd ville ikke lægge navn til at forhindre et sådant møde. Det kunne ødelægge deres forretning.

 

Ingen udlejning – aftenen før

Aftenen før mødet modtog H. Aa Knudsen på Trøjborg, der stod for vælgermødet en telegrafisk besked fra værten på Skyttegården at der var indtruffet omstændigheder så han trak sit tilsagn om at udleje lokalet tilbage.

 

Tænders embedsmænd havde truet værten

Straks næste morgen tog han og en anden af danskhedens ledende skikkelser Frederik Høyberg fra Visby til Tønder for at tale med værten. Han var meget forlegen, men kunne intet gøre.

Byens embedsmænd, som hovedsagelig bestod af tyske tilflyttere og var de daglige gæster på Skyttegården havde truet med at opsige ham ”huld- og troskab”, såfremt han udlejede lokalerne til danskere.

 

Aflysning

De to omtalte herrer forsøgte nu i hast at finde egnede lokaler. Det varlige før at det var lykkedes med den gamle teatersal i Østergade. Men ak, her fik værten også betænkeligheder. Mødet måtte i hast aflyses. Dette foregik ved hjælp af bude og telegraf.

Men nu var det ikke alle i det tyske borgerskab, der var tilfredse med den behandling de dansksindede fik. Man var ilde berørt over den måde de tyske embedsmænd havde spillet herre på.

 

En hadstemning blandt landboerne

Mødets aflysning skabte en hadstemning hos landbefolkningen omkring Tønder. Nu opfordrede disse folk fra landet til at handle andetsteds f.eks. Bredebro, Møgeltønder eller Løgumkloster.

Frederik Høyberg skrev senere om det tyske borgerskab som en reaktion i tiden efter aflysningen:

• Det var også kendeligt og på en måde komisk at lægge mærke til, hvor ærbødigt og imødekommende byens købmænd og håndværkere stod med hatten i hånden – som man siger – overfor landbostanden, og i høje toner skældte de ”sølle Beamter” ud, der ville opkaste sig til byens herrer. Nogle af minde bekendte blandt borgerne rådede jeg til at lade indrykke en protest i bladene mod embedsmændenes optræden, men om de så end indrømmede det begrundende for en sådan protest, veg de dog tilbage, og det må jo idømmes dem, at et sådant skridt kunne blive et tveægget sværd – alle havde jo kunder blandt embedsstanden.

 

Kommende vælgermøder i anden by

Bagmændene bag vælgermødet besluttede, at et kommende vælgermøde skulle afholdes i Løgumkloster. Man ønskede ikke nok engang at komme i en lignende situation i Tønder. Derfor skulle der arbejdes for et dansk forsamlingshus i byen.

 

Ombygning af Humlekærren gav ikke nok plads

Og dette arbejde gik man straks i gang med.  I første omgang drøftede man om at ombygge Humlekærren. Det var her de dansksindede samledes. Kroens dansksindede ejer, dyrlæge Anders Hage var villig til at sælge eller endda selv stå for en ombygning.

Flere tysksindede købmænd opfordrede ham til at ombygge, ellers var de bange for at miste handel såfremt et mødested blev lagt i Møgeltønder. Men det viste sig at selv en radikal ombygning ikke ville kunne skaffe nok plads. Et lille udvalg blev nedsat. De skulle kigge efter egnede lokaler.

 

Snedkermester fortrød

Det lille udvalg gik i forhandlinger med snedkermester Borre om køb af Vestergade 12. Det var den tidligere Angelske Gård. Man blev enig om prisen. Man fik tilbuddet og købet godkendt af det store udvalg.

Men ak og ve. Da udvalget dagen efter under ledelse af gårdejer Hans Petersen, Rørkær opsøgte Borre for at afslutte handelen, havde han og hans kone fortrådt salget. Begge græd inderligt og bad om at måtte beholde huset. På den baggrund gik handelen tilbage. Nu stod man igen på bar grund.

 

To tilbud

Men man mistede ikke modet. Onsdag den 23. juni 1898 indkaldte man igen til møde i Humlekærren. Her kunne Hans Petersen fortælle, at han havde fået tilbudt to ejendomme på henholdsvis 26.000 og 60.000 mark. Med en omkostning på henholdsvis 20.000 og 10.000 mark kunne disse ejendomme ombygges og indrettes til formålet.

 

En grund til 15.000 mark

Udvalget havde også en grund på ca. ½ tdr. land på hånden i Viddingherredsgade over for Tønder hovedbanegård (Marchbahnhof). Grunden tilhørte en enkefrue Hansen i Hamborg, tidligere Kannikhus ved Møgeltønder. Efter længere drøftelse blev det vedtaget at købe byggegrunden for derpå at bygge en passende forsamlingsbygning.

Prisen på grunden var 15.000 mark. Det var en for sin tid relativ høj grundpris. Det udløste da også kritiske kommentarer fra forsamlingen.  Men allerede samme dag var handelen afsluttet.

Allerede under mødet var der blevet tegnet andele for 29.000 mark.  Inden ugen var omme var dette tal oppe på 50.000 mark. Men det viste sig at tallet kun var på 40.000 mark.

 

Skovrøy skulle sørge for tegning m.m.

Det blev overladt til redaktør P. Skovrøy at lade det nødvendige byggearbejde foretage. Han skulle også lade tegninger udarbejde. Nu var han trods sine mange talenter nok ikke det største organisatoriske talent og måske tog arbejdet på avisen for meget af hans tid. Det gik meget lang tid inden arbejdet var færdigt.

 

En plan til 100.000 mark

Tegningerne viste en imponerende næsten 40 meter langt hotel og forsamlingshusbygning med tårne og forsiringer samt bagbygninger indeholdende bl.a. rejsestald. Hele herligheden beløb sig til 100.000 mark. Det var et anseeligt beløb. Men på baggrund af den tegnede andelskapital inden for rammerne.

Men med tegningerne syntes byggesagen at gå i stå. Man havde regnet med at forsamlingshuset ville rejse sig i løbet af sommeren. Men det hele fortabte sig i efterårstågerne. Udvalget gik nærmest i dvale.

 

En ny trussel af von Köller

Inden første spadestik dukkede en ny trussel op. Det var overpræsident Köllers skærpede politik over for alt dansk nationalt arbejde. Mange frygtede den ny kurs. Forsamlingshuset havde allerede fået navnet ”Hotel Norden”. Nu frygtede man at dette hus ville få samme skæbne som forsamlingshuset ”Frej” i Christiansfeld.

Her var bordene i 1897 dækket og klar til indvielse. Men så forsejlede de prøjsiske myndigheder indgangsdørene. Et helt år stod lokalerne urørte, indtil de kunne åbnes efter en højesteretsdom. Hertil kom truslen, at enhver der satte sine ben i huset eller bidrog til økonomien, ville få deres danske karle og piger udvist af landet.

 

Man skulle have reageret hurtigere

Om disse trusler skrev Frederik Høybjerg senere:

• Det var såmænd trolig nok, men om dette eller sligt, var sket, hvad så? Var nogen mon gået fra hus og hjem for det? Så meget er imidlertid utvivlsomt at have hint udvalg straks taget fat på jordarbejdet, på sten-tilførelse og lignende arbejder, som de fleste dengang gik og skændte over ikke skete, og (andels)tegningen påskyndet, ja så havde opførelsen været i fuld gang førend hr. von Köller svang køllen, og så havde den danske befolkning herovre, nu haft sit eget hus og samlingssted.

 

En kedelig bestyrelse

Situationen var uholdbar. Byggeplanerne var nærmest skrinlagte, men jorden var købt. Enkefrue Hansen ville næppe lade handelen gå tilbage.

Den 4. marts 1899 blev alle interesserede indkaldt til møde på Visby stationskro. Under overværelse af notar Ritter fra Tønder blev der oprettet et nyt selskab omkring den tegnede kapital og den erhvervede jord. Det nye selskab hed Byggeselskabet i Tønder GmbH.

Den dyre grund skulle sælges og andelene tilbagebetales. Grunden lod sig uden videre sælge. Mange år senere blev den dog solgt til dyrlæge Cl. Nielsen.

Alt imens måtte bestyrelsen lægge øre til masser af bebrejdelser.  Frederik Høybjerg skrev senere at det var den mest kedelige bestyrelsespost han havde haft. Med salget af grunden og kapitalens udbetaling var selskabet opløst.

 

Et forsamlingshus – efter ”Genforening”

Nogle år senere dukkede forsamlingshusplanerne atter op. Hotelejer Manthey-Petersen på Hotel Stadt Kopenhagen tilbød sit hotel til salg for en kreds af danske mænd. Men endnu engang blev det kun ved forhandlingerne.

Først den 27. november 1920 kunne tøndringerne samles i egen forsamlingshus – det gamle Tønderhus i Spikergade.

 

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Litteratur Tønder
• dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.813 artikler
• Under Tønder finder du 291 artikler
• Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester i 1937?
• Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933
• Afstemningsdagen 1920
• Da kongen besøgte Højer og Tønder i 1920
• Humlekærren i Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Tønders tyske sportsforeninger
• Tønder før og efter ”Genforeningen”