Slaget på Blågårds Plads 1935

Der var konstant gadeuorden dengang. Ungdomsorganisationerne var blevet uniformeret. Nogle var med skrårem, ridestøvler og brunt tøj. KU havde vovet sig ind på den rødes enemærker på Blågårds Plads. De havde håbet på flere tusinde deltager. Men de blev kun 5-600. De fleste var blevet hjemme i frygt for, hvad der ville ske. ”De Røde” og Antifascisterne havde mobiliseret flere tusinde i en moddemonstration. De havde delt foldere ud over hele København under mottoet ”Vis de grønne Fascister, at København er rød”. Der kom til meget vo0ldsomme sammenstød. Mange endte på hospitalet. En politistyrke på 250 kunne ikke forhindre dette. Allerede året forinden var der kommet til sammenstød på Fælleden mellem Sømænd/Kommunister og Politiet.

 

Konstant gadeuorden

Der var masser af ballade dengang. Ja nærmest konstant gadeuorden på gaderne. Socialdemokratiet og DSU begyndte efterhånden med bekymring at se på militariseringen af ungdomsorganisationen, der også benyttede sig af uniformer med skrårem og støvler.

Samtidig benyttede trotskistiske smågrupper den antifascistiske sag til at infiltrere DSU. Resultatet blev, at DSU i 1934 udrensede de mest militante elementer, der så fortsatte i DKU eller stiftede nye smågrupper, der fortsatte klammerierne med KU og fascisterne.

 

Vis de grønne Fascister at København er rød

Den politiske gadeuorden kulminerede på Blågårds Plads søndag den 29. september 1935. Konservativ Ungdom (KU) havde med sans for provokationens kunst valgt at henlægge sit årlige friluftsmøde midt på Nørrebro, der dengang – som nu – var den radikale venstrefløjs højborg.

Inden mødet havde venstrefløjen delt løbesedler ud over hele København. De opfordrede folk til at møde op på Blågårds Plads om søndagen kl. 15 under mottoet:

• Vis de grønne Fascister at København er rød

DKP ’s officielle taktik var at vise symbolsk modstand mod demonstrationen. De hang røde flag i vinduerne. Men de militante antiracisters taktik var mere direkte, Man opfordrede direkte til at indtage Blågårds Plads i timerne før og blokere demonstrationen.

Op mod 800 personer fulgte denne opfordring. Politiet måtte ved 15 – tiden rydde pladsen, men aktivisterne blev ved med at sive ind på pladsen fra baggårde og passager.

Kommunister forsøgte at sprænge politiets kæder og trænge ind på pladsen

 

225 betjente kunne ikke forhindre omfattende slagsmål

Tre uger senere var der folketingsvalg. Stedet var velvalgt. Blågårdskredsen var en af de absolut rødeste i landet. Det var et socialdemokratisk kerneområde. Også kommunisterne havde her mange tilhængere.

225 udkommanderede politifolk kunne slet ikke forhindre kaos og omfattende slåskampe.

Venstrefløjen havde i dagene op til demonstrationen mobiliseret hele København. Fascismen var under fremmarch i hele Europa. Ungdomsorganisationerne var også blevet uniformeret. Man var også villige til at bruge fysisk magt.

 

Politiet ville fjerne moddemonstranter

En større moddemonstration var startet. Politiet havde hyr med at stoppe det venstreorienteredes stormløb mod KU’s faneborg. Helt ned til Dronning Louises Bro tørnede demonstranterne sammen.

Klokken havde netop passeret 14, da de første moddemonstranter begyndte at indfinde sig på pladsen. Fra en telefonkiosk kunne kriminalassistent Andreas Hansen melde ind til Politigården, at der befandt sig omkring hundrede ”kommunister” på stedet.

Et kvarter senere var det tal femdoblet. Kort efter rullede otte af politiets store udrykningsvogne ind på pladsen. Fire delinger under ledelse af politiinspektør Einer Mellerup gik i gang med at fjerne moddemonstrationer og tilskuere.

 

Dagens Nyheder kunne berette

Den konservative avis Dagens Nyheder, beskrev situationen således:

 

• Allerede ved 15 – Tiden, en Time før Mødet skulde begynde, var der et stort Opbud af Politi i Kvarteret og hele dette Sceneri af Politibiler, ridende Politi og Politibetjente med Gummiknipler hængende udenpaa Uniformen, hvortil kom Sværme af hujende Ungdom, der nu og da maatte holdes i Ave af Politiet, fik utvivlsomt mange konservative Kvinder og Mænd, der var paa Vej til Mødet, til at give op og vende om, før de naaede frem

 

Det var her på pladsen, der skulle være friluftsmøde. Efterfølgende skulle man så gå i demonstrationstog til Østervold.

Den konservative ungdomsorganisation håbede på fem – seks tusinde deltagere og tilskuere.

 

Københavns Politi forventede ballade

Københavns Politi forventede ballade fra venstreorienterede moddemonstranter og overfald på deltagerne før, under og efter demonstrationen. Kommunisterne havde opfordret folk til at besætte pladsen to timer før mødets start. Politiets efterretninger pegede på, at der ville blive:

 

• Gjort Forsøg paa først at forhindre Mødets Afholdelse og derefter, hvis dette ikke lykkes, at genere og ødelægge Mødet mest muligt.

 

Det kan være svært i dag at forstå, hvor kontroversiel en KU – demonstration på det Indre Nørrebro var i 1935 og hvorfor politisk vold var en forventelig konsekvens af sådan en demonstration.

 

En radikalisering

Konservativ Ungdom havde siden 1932 gennemgået en radikalisering og en ideologisk nyorientering med tydelig inspiration fra fascismen og den politiske udvikling i Tyskland.

Det skabte politiske spændinger, der kom til udtryk i den offentlige debat såvel som på gaderne i et stadigt stigende antal fysiske konfrontationer mellem medlemmer af KU og aktivister fra den radikale venstrefløj.

Det havde flere gange ført til ballade ved ungkonservative møder og demonstrationer i hovedstaden, og denne gang var der fra Konservativ Ungdoms side lagt i kakkelovnen til en demonstration ud over det sædvanlige. Midt i det rødeste område i København ville man holde et møde. Det var tale om en veltilrettelagt provokation fra Konservativ Ungdoms side.

 

Flere end 2.000 til moddemonstration

Kort før mødets start klokken 16 var der flere tusinde mennesker i området. På selve Blågårds Plads befandt der sig ifølge Politikken mere end to tusind mennesker i en moddemonstration, der gik rundt på gaderne og råbte antifascistiske slagord.

Da KU-mødet kort efter tog sin begyndelse, svarede moddemonstranterne straks igen ved at råbe og synge ”Internationale” for at overdøve de konservative talere.

Blandt talerne var Christmas Møller og Pürchel.

Flere steder brød der slagsmål ud blandt tilhørerne. Politiet måtte gentagende gange afværge stormløb på politiafspærringerne. Efter tre kvarters møde forlod KU’erne pladsen og marcherede under slagsange og musik op ad Blågårdsgade mod Nørrebrogade.

 

Mange blev kvæstet

I spidsen var ridende politi og politiets udrykningsvogne. Under denne manøvre foretog kommunisterne et bagholdsangreb fra Baggesensgade. Det skete netop, da generaldirektør Pürchel og hans søn passerede forbi. Det udviklede sig til et kraftigt håndgemæng. Under dette blev hr. Pürchel slået omkuld og ilde tilredt med stokkeslag og anden form for mishandling.  Voldsmanden blev dog anholdt.

I nærheden af Dronning Louises Bro angreb kommunisterne igen og søgte at erobre KU’ ernes store dannebrogsflag. Denne manøvre var lige ved at lykkes, men politiet kom igen til.

En KU’ er pådrog sig alvorlige kvæstelser i baghovedet. Ambulancer blev tilkaldt. Men hvor mange, der endte på sygehuset vides ikke.

 

Den unge venstrefløj mon Fascismen

Slaget på Blågårds Plads markerede samtidig det foreløbige højdepunkt i en militant mobilisering af den unge venstrefløj mod Fascismen.

Fra Todesgade forsøgte en større trop at trænge ind på pladsen. Men det slap de ikke så godt fra. Politiet trak kniplerne.

Fem mænd, en kvinde og 10 cykler lå i et bundt på brostenene. Skruebolte indsvøbt i papir blev kastet mod højtalerne. Fra politiets side blev der affyret skræmmeskud.

 

Et slag i Fælledparken

Året forinden havde der været alvorlige episoder i Fælledparken. Det var kommunister og strejkende søfolk, der den 19. april 1934 lavede ballade. Mødet startede klokken 7. Det var ellers blevet erklæret for at være forbudt.

Da talerne begyndte, huggede det ridende politi til. Angrebet mødtes med modangreb. 200 kommunister rykkede frem og bombarderede det ridende politi med ste: Men så kom politiassistent Tværmoes med et halvt hundrede man med forstærkning. Betjentene havde smurt stavene ind i grøn sæbe, for at urostifterne ikke skulle få fat i dem. Det udviklede sig til et regulært slag.

 

Kommunister anholdt

Efterfølgende blev de kommunistiske folketingsmedlemmer Axel Munch – Petersen og Axel Larsen anholdt på kommunisternes kontor i Blågårdsgade.

Nu taler vi hele tiden om, at det kun var kommunister, der angreb. Sådan stod der anført i medierne dengang. Men det var sikkert også antifascister og Socialdemokrater i hvert fald på Blågårds Plads.

 

”For meget opreklameret”

Vi vil senere gå nærmere ind på, hvorfor der kom til disse voldsomme sammenstød. Allerede nu kan du læse en artikel, hvor vi spørger om Konservativ Ungdom var nazister? Denne artikel har vi fået meget kritik for. Men baggrunden for artiklen var kig i konservative kilder.

Således er det blevet anført at kun 10 pct. af Konservativ Ungdom havde nazistiske tendenser, derfor er artiklen ”for meget opreklameret”.

Flere medlemmer af DSU Ravnsborg – afdelingen på Nørrebro var blevet ekskluderet fordi man var gået ind i den såkaldte Alarm – afdeling, som DKU gik meget ind for.

De havde måske en mere revolutionær marxistisk indstilling.

 

Mange kampe på Nørrebro gennem tiden

Gennem tiden har der været mange kampe på Nørrebro. Befolkningen her finder sig ikke noget. Og ofte er disse kampe gået ud over detailhandlen. Mange butikker er også lukket på den konto.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Charlie Krautwald: Kampklar Venstrefløjen og den militante antifascisme i Danmark 1930 – 1939
• Diverse erindringer af Einar Mellerup

 

Hvid du vil vide mere: På www.dengang.dk finder du 1.625 artikler herunder 291 fra Nørrebro.

Under kategorien ”Besættelsestiden” (Før/Nu/Efter) finder du 328 artikler herunder:

• Var Konservativ Ungdom nazister?