Den nationale pligt for Moderlandet

Mindretallets optræden provokerede danskerne. Nazificeringen begyndte i 1933. Zeitfreiwillige. Jens Møller ville spare kanonføde. Men de blev brugt mod danskerne. Det bevirkede en hård straf. Hvad er Selstschitz. Jens Møller forsøgte at gribe ind. Andre måder for kollaboration. DBN Deutsche Berufsgruppen für Nordschleswig. LG – Liefergemeinschaften. De tyske myndigheder hjalp LG. Retsopgøret dømte op til fire års fængsel. Mange dansksindede forsøgte også. Et stort omfang.

 

Mindretallets optræden provokerede danskerne

Det tyske mindretal viste tydeligt deres solidaritet med Tyskland under besættelsen. 3.200 blev interneret. Det var næsten en fjerdedel af mindretallets voksne. Langt de fleste var mænd. Men i de tyske arkiver (Dibbernhaus) kan vi se, at også mange rent danske folk og virksomheder ansøgte om, at arbejde for tyskerne.

Cirka 2.000 fra det tyske mindretal meldte sig i den tyske hær. Cirka en tredjedel faldt. Man glemmer at endnu flere dansksindede meldte sig til fronten. Men mindretallets optræden virkede voldsom provokerende på mange danskere. Det fik de også at føle.

Nogle synes ikke at fængslinger og skolelukninger var nok. Tyske mindesmærker blev sprunget i luften. Tyske institutioner og butikker blev udsat for hærværk. Og i Løgumkloster kostede et attentat et menneskeliv. Vi har i efterhånden mange artikler beskrevet dette. I denne artikel kigger vi på, hvad der især provokerede danskerne.

 

Nazificeringen begyndte i 1933

Nu kan dette store emne ”Den nationale pligt for Moderlandet” ikke belyses i bare en artikel. Derfor har vi samlet en oversigt over 74 artikler, der yderligere belyser dette og det dansk – tyske forhold i grænselandet.

Nazificeringen af det tyske mindretal nord for grænsen startede syd på. Det var nazister som Wilhelm Siewers og pastor Peberkorn, der pressede på. Allerede i 1933 blev NSAN oprettet i Sønderjylland. I begyndelsen var mindretallets organisationer kendetegnet ved indbyrdes rivalitet og konkurrence.

Først i 1935 blev de nordslesvigske nazister samlet under Jens Møller i NSDAP – N. Men en egentlig ensretning efter tysk forbillede fandt først sted i 1938.

 

Zeitfreiwillige

Mellem 1.600 og 1.700 fra det tyske mindretal meldte sig som Zeitfreiwillige (Tidsfrivillige) Egentlig var det meningen, at de skulle indsættes, når de allierede invaderede Danmark. Ideen fremkom i 1942. Og i januar 1943 opfordrede NSDAP-N deres medlemmer til at melde sig ind i den nye organisation. De skulle stå under ledelse af Peter Larsen.

Han var både leder af Selbstschutz, SK og Zeitfreiwillig. Det var ham der i praksis kom til at stå for at rekruttere unge mænd fra mindretallet til tysk krigstjeneste. Han var kendt for at lægge stort pres på de unge for at melde sig til frontfrivillige.

Man skulle bruge mænd mellem 17 år og 60 år. Det praktiske skulle Waffen – SS stå for. Og uddannelsen skulle ske ved de forskelle tyske garnisoner i Nordslesvig, bl.a. på Tønder Kaserne. Den militære uddannelse skulle foregå på to søndag formiddage hver måned. Man blev uddannet i at håndtere almindelige geværer. Enkelte blev dog også undervist i maskingeværer og andre våben.

 

Jens Møller ville spare kanonføde

En eventuel invasion var den egentlige grund til oprettelse af dette korps for medlemmerne af det tyske mindretal. Men var det også andre grunde? Efter krigen blev der også angivet en anden grund. Efter 1942 steg antallet af de faldne fra det tyske mindretal. Samtidig pressede man fra tyskerne på at få sendt endnu flere unge til fronten.

Det nye korps skulle forhindre at endnu flere unge fra det tyske mindretal skulle falde ved fronten. Var det virkelig derfor? I forskellige kilder påstår både Jens Møller, leder af det tyske mindretal og NSDAP – N og Heinrich Himmler at det var deres ide. Presset på de unge i mindretallet var enormt.

I forbindelse med udarbejdelse med vores bog ”Grænsen er overskredet” besøgte vi også mindretallets arkiver i Aabenraa. Her kunne vi med egne øjne se, hvor massivt dette pres var. Men kunne man nu i stedet for kanonføde nøjes med at blive Zeitfreiwillig så var meget opnået.

 

Mindretallet var utilfreds med at korpset skulle bruges mod danskere

I marts 1945 blev korpset opløst. Men interessant er det at straffen for at være i dette korps blev bedømt hårdere end frivillig i Waffen SS. Man fik to år mod halvanden år som frivillig. Men dette afhang nu også af på hvilket tidspunkt man blev dømt.

Fra mindretallet havde man regnet med, at Zeitfrewillige kun skulle indsættes mod en ydre fjende og ikke imod deres danske nabo. Men det viste sig hurtigt, at dette ikke var holdbart i en krigssituation. Det viste sig også efter august – oprøret i 1943. Her blev de indsat og skulle visitere de danske naboer, ligesom de skulle patruljere. Ved disse aktioner blev de meget upopulære.

 

Et slags hjemmeværn

Under normale omstændigheder skulle Zeitfreiwillige overvåge vigtigt infrastruktur. Men den hårdere straf skyldtes at deres arbejde kom til at foregå i eget land og direkte mod deres danske naboer. De blev således også indsat under direkte uroligheder.

Dette korps skulle fungere som et slags hjemmeværn. Og fra rigstysk side accepterede man dette som egentlig krigstjeneste.

Fra mindretallets side protesterede man mod indkaldelserne. For danskerne var det dybt provokerende over for den danske befolkning. Men egentlig havde korpset rent juridisk en ringe betydning.

Korpset blev involveret i at grave en pansergrav tværs over Sønderjylland. Det er usikkert, hvor mange fra mindretallet der rent faktisk deltog i gravearbejdet. Nogen har gjort det til 12 – 1.500 mand mens andre mener at det drejede sig om 3 – 4.000 mand.

 

Hvad er Selbstschutz

En person som også deltog i Selbstschutz blev idømt tre års fængsel. Og hvad var Selbstschutz? Her gjorde man tjeneste både i civil og i uniform. For at hindre sabotage og lignende mod tyske foretagender gjorde man patrulje i gaderne. Han var under sine tjenester forsynet med karabin, andre våben og en pistol. Ved underretten blev hans straf fastholdt til fængsel i tre år. Ved landsretten 3 år og 6 måneder, men ved Højesteret 2 år 6 måneder.

Ved en dom i Tønder blev et medlem af Zeitfreiwillige idømt en straf på 1 år og 6 måneder. Grunden til dette var, at han kun var 18 måneder, da han meldte sig. Der blev ved straffeudmålingen henvist til hans ungdom.

Ved en granskning af lovgivningen i 1946 fastholdt man at forholdet skulle straffes, man taler for at man havde vist storsind over for det tyske mindretal ved at se bort fra andre strafbare forhold.

 

En hård kerne på 150

Det var Jens Møller, der oprettede Selbstschutz. Det var for at sikre mindretallets virksomheder og institutioner mod sabotage begået af den danske modstandsbevægelse. Korpset omfattede omkring 450 mennesker, der næsten udelukkende blev rekrutteret fra det yderliggående Schleswiger Kameradschaft (SK).

Det var en særlig hård kerne på 150 mand, der bar våben og fungerede som en slags politimyndighed. At korpset for besættelsesmagten foretog arrestationer af danskerne, blev under retsopgøret vurderet som et meget belastende forhold.

Et andet meget belastende forhold var, at nogle Selbstschutz’ medlemmer var at mange af korpsets medlemmer spionerede for besættelsesmagten. De blev således mistænkt for at have optrevlet modstandsgrupper. Dog var der kun 52 fra det tyske mindretal, der blev dømt for tysk polititjeneste og 31 blev dømt for angiveri og stikkeri. Forholdsvis var det næsten som i den øvrige del af landet.

 

Jens Møller forsøgte at gribe ind

Blandt medlemmer af mindretallet blev dommene opfattet som dybt uretfærdige, da man ikke mente at have vendt sig mod Danmark og da man ikke havde været med i krigen.

Der er eksempler på, at Jens Møller forsøgte at afværge at korpsene blev sat ind ved arrestation eller forhør af danskerne. Han gik også ved forskellige lejligheder i forbøn for danskerne som blev forhørt og straffet af den tyske besættelsesmagt i Danmark. Han vidste godt, hvad det ventede ham efter besættelsen. Fra andre i det tyske mindretal blev Jens Møllers aktiviteter anset som svaghedstegn.

 

Andre måder for kollaboration

Den ypperste kollaboration, man som tysksindet kunne yde, var aktiv krigsdeltagelse. Det gjorde en stor del af de unge i mindretallet. For en gruppe unge kvinder kom tjenesten til udfoldelse som frontsygeplejersker, de såkaldte frontsøstre. De fungerede som en slags mødre og organiserede sig i Frauenschaft.

En anden mulighed var at gå ind i det økonomiske samarbejde.

 

DBN – Deustche Berufsgruppen für Nordschleswig

Allerede i 1936 blev DBN, Derutsche Berufsgruppen für Nordschleswig DBN dannet. De havde et forbillede i Deutsche Arbeiterfront i Tyskland. DBN havde ifølge sig selv to hovedopgaver:

 

1. Dygtiggøre medlemmerne som håndværkere
2. Varetage deres erhvervsmæssige interesser

 

For at blive medlem skulle man opfylde nogle kriterier. Man skulle sende sine børn i tysk skole. Så skulle man læse den tyske avis og da Selbsthilfe blev oprettet skulle man være medlem af denne. Man skulle også sørge for at voksne børn og lærlinge blev medlem.

 

Et led i nazificeringen

Oprettelsen af DBN blev led i hele nazificeringsprogrammet i Nordslesvig/Sønderjylland. I 1940 blev organisationen omstruktureret og delt i tre hovedgrupper:

 

• En handelsgruppe
• En håndværkergruppe
• En arbejdergruppe

 

I 1941 havde man et imponerende medlemstal på 1.019 i handelsgruppen. Håndværkergruppen var nået op på 1.834 medlemmer mens arbejdergruppen var på 1.150.

 

LG – Liefergemeinschaften

I sommeren 1940 blev der oprettet en anden underorganisation nemlig Liefergemeinschaft LG. De samlede ordrerne fra besættelsesmagten, der derefter blev fordelt til medlemmerne. Disse skrev selv fakturaen og sendte 2 pct. til LG. Et mindre beløb blev sendt til Selbsthilfe.

Det gjaldt de samme regler i LG som i DBN. Pludselig steg medlemstallet i LG ret voldsomt. Omkring 1942 lå de månedlige leverancer til den tyske værnemagt på 1,2 mio. kr.

Man forlangte også en attest for politisk pålidelighed.

 

De tyske myndigheder hjalp LG

Åbenbart skulle Stauning over for Jens Møller i slutningen af 1940 have anført, at det man havde gang i var fuld forståelig. Med sådan en anerkendelse er det ikke underligt at store dele af mindretallet var af den opfattelse, at regeringen havde givet sin velsignelse til det økonomiske samarbejde.

Man glemte så lige at nævne at efterhånden som statsmagten så, hvad det indebar så ønskede man ikke at tysksindede virksomheder blev favoriseret i området. Dette førte også til et stridspunkt mellem besættelsesmagten og regeringen.

Og helt galt gik det, da LG påtog sig arbejde uden for Nordslesvig.

Da Priskontrollen i 1942 ønskede at lave priskontrol på arbejder for værnemagten, kom DBN på barrikaderne, da man ikke ønskede at levere de forlangte oplysninger. Man vidste godt, at man var gået over grænsen og det ville betyde konfiskation af fortjeneste og retslige anklager. Gennem de tyske myndigheder fik DBN afværget priskontrollen.

 

En form for boykot efter 9. april

Umiddelbart efter den 9. april mente dele af mindretallets erhvervsdrivende at de oplevede en form for boykot fra deres danske kunder. Men om det var en organiseret boykot, er dog tvivlsom. Således viser en sag, at en selvstændig smedemester og medlem af DBN efter 9. april 1940 mistede en del af sine danske kunder, fordi han havde stået og heilet til de tyske tropper, da de kom forbi hans værksted.

 

Retsopgøret

Medlemmer af det tyske mindretal blev i retsopgøret dømt på lige fod med danskerne. Frihedsrådet mente at opgøret mod kollaboratører skulle dømmes med tilbagevirkende kraft. Undtagelsen var for handlinger begået før 29. august 1943, der beviselig var sket på baggrund af ordrer og love fra en lovlig dansk myndighed. Dette punkt viste sig fordelagtig for en stor del af de store virksomheder, der havde været en del af den økonomiske kollaboration. Og ikke kun for de tysksindede.

En af bestemmelserne fra straffelovstillægget i forbindelse med sagerne om økonomisk samarbejde var lov nr. 259 § 15 af 1. juni 1945. Den lyder som følger:

 

• Den der ved påberåbelse af medlemskab af tyskvenlig organisation eller af egen nationale eller politiske indstilling ved særlig anstødeligt initiativ eller på lignende utilbørlig måde har samarbejdet med besættelsesmagten som indkøber, leverandør eller entreprenør eller medvirket som mellemmand ved antagelse af danske arbejdere til arbejde i Tyskland eller af Tysklands besatte lande uden at have det pågældende arbejde i entreprise straffes med fængsel.

 

Man talte om en straffeudmåling helt op til fire års fængsel.

 

Mange dansksindede forsøgte også

Måske var dette bidrag den ældre generations bidrag til Det Tredje Riges krigsindsats. Men mon ikke også mange fik en stor økonomiske gevinst ud af det.

Blandt de dømte var der overvejende små håndværksmestre. Gruppen af vognmænd, der blev dømt, var lidt mere broget. Men det var nok fordi, de ikke var organiseret. I vores adgang til mindretallets arkiv (Dibbernhaus) kan vi se, at mange danske vognmænd søgte tilladelse til at arbejde for tyskerne og så mange af de nuværende vognmænd. Men de fleste fik ikke tilladelsen, da de ikke tilhørte mindretallet og havde børn i tysk skole.

 

Et stort omfang

Omfanget af denne kollaboration lader til at have været ret omfattende.  For mange i mindretallet var det naturligt at hjælpe sit land i denne krigssituation. Mange følte sig meget tættere knyttet til Mutterland end til deres herbergstat., Danmark.

Mindretallet var som fanget mellem en lus mellem to negle. Man ydede sin indsats for krigen som var man en del af Det Tredje Rige, men man fik ikke opfyldt ønsket i parolen ”Heim ins Reich”. Ja fra Berlin fik man et forbud mod at agitere for en grænserevision

 

 

 

Kilde:

• Henrik Skov Kristensen, Inge Adriansen m.m.: Sønderjylland A – Å
• Hans Schultz Hansen m.m.: Sønderjylland under krig og besættelse
• Claus Bundgård Christensen: Danmark besat
• Claus Bungård Christensen: Under Hagekors og Dannebrog
• John T. Lauridsen: Over Stregen – under besættelsen
• Henrik Skov Kristensen: Straffelejren, Fårhus, landssvigerne og retsopgøret
• Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre
• Jens Peter Noack: Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen
• Dirlev Tamm: Retsopgøret under besættelsen
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• Sønderjyske Årbøger
• dengang.dk (Diverse artikler)
• historiekanonn.dk
• dernordschleswiger.dk
• vimu.dk
• Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.612 artikler herunder

 

• Under Sønderjylland (187 artikler):
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• De mystiske mord ved grænsen 1 – 2
• Sønderjylland under pres syd fra
• Da nazisterne kom til Sønderjylland
• Den sønderjyske politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – folkefører eller folkeforfører
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunkt
• Den sønderjyske efterretningstjeneste
• Opgøret efter 1945
• Det tyske mindretal
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Tyske flygtninge i Nordslesvig
• Sønderjylland – maj 1945
• Sønderjylland – efter genforeningen
• Holocaust – aldrig igen
• Jordkamp, Vogelgesang og domænegårde
• Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) (326 artikler):
• Anklaget for højforræderi
• Gerningsmænd eller ofre
• Håndtryk, Historieløshed og Nazi – kortet
• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Eiluf Rasmussen – med den brune fortid
• Fra krig til internering
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Efter besættelsestiden
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Vidste de frivillige, hvad de gik ind til
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Retssikkerhed før og under besættelsestiden
• Bloddrenge og unge nazister
• Waffen SS – engang en elitehær
• Kryssing og Frikorps Danmark
• Retsopgøret i Sønderjylland

 

• Under Tønder (263 artikler):

 

• Danskerpak og tyskerpak
• Da Hagekorsflaget blev rejst i Tønder
• Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Besættelse og befrielse ved grænsen
• Obersten fra Tønder
• Tønder under besættelsen
• Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder – omkring 1920
• Da Tønder igen blev dansk
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Tønder – efter krigen
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Tønders tyske sportsforeninger

 

• Under Aabenraa (152 artikler):
• Knivsbjerg – nord for Tønder (vers. 2018)
• Aabenraa under besættelsen
• Sorgen ramte Aabenraa 1- 2
• Frits nazister og et kartotek
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Aabenraa – mellem de to krige
• Aabenraa – maj 1945
• Under Padborg/Kruså/Bov (60 artikler):
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Straffelejren
• Dagligliv i frøslevlejren
• Bov sogn – mellem dansk og tysk
• Fårhuslejren
• Frøslevlejren
• Bov kommune – under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• Harreslev – dengang

 

• Under Højer (74 artikler):
• Dansk og tysk i Højer