Dragør – for længe siden

Allerede i Oldtiden var Dragør beboet. Det store Sildeeventyr. Dragør fik privilegier. Masser af boder. Dragørmarkedet blev en konkurrent til København. Den danske flåde vandt over hansestæderne. Da 184 hollandske bønder kom til Amager. Befolkning på 150 – 200 i Dragør. Adskillige hollændere bosatte sig i byen. Dragør ville udskilles fra Store Magleby. Stor fattigdom. Da Svenskekongen var ved at blive anholdt. Amagers eneste skov blev næsten udryddet. Pesten udryddede halvdelen af befolkningen. Flåden voksede. Dragør fik sine vedtægter. Det gik tilbage med bjergningen. Lodseri fra Dragør. Kongens indrullerede Søfolk. Konerne fik særrettigheder. Fiskeriet blev bierhverv. De mange gæs. Nu kom håndværkerne. Skole fra 1680. Egen kirke. Store tab under Englandskrigene. Nu blev det lettere at komme til Dragør. Gulkalkede ”Skipperhuse” med stokroser. Brandkatastrofer. Dansestuer. Fastelavnsugen. Påske.

 

Allerede i oldtiden var Dragør beboet

Allerede i oldtiden var egnen ved Dragør beboet. Der er tydelige spor fra bronzealderen. I vikingetiden var plyndring og brandskatning noget, der hørte til dagens orden. Amager var endnu tyndt befolket. Der var endnu ikke nogen bysamfund.

Oldtidens bopladser var små og unetydelige. Bøndernes opdyrkning af jorden fortsatte. Nye landsbyer opstod efterhånden. Fra den tid stammer sikkert Store Magleby og Sundbyerne, selv om de først nævnes i 1085. Tårnby omtales først omkring 1135. Dragør er betydelig yngre, men må dog være opstået længe før 1333, da byen omtales i forbindelse med et skibbrud.

 

Det store sildeeventyr

Middelalderen igennem var fiskeriet en af landets vigtigste indtægtskilder. Abbed Arnold af Lübeck beretter i sin krønike omkring 1200, hvorledes de udenlandske købmænds tilstedeværelse bidrog til at ændre danskernes livsvaner, da de igennem dem stiftede bekendtskab med de sydlige landes forfinede levevis og lærte at sætte pris på at være kostbare og elegant klædte.

Endnu havde Dragør kun få faste beboere, da forberedelserne til markedet og fiskeriet begyndte. Men i tiden fra den 24. august til den 9. oktober mangedobledes befolkningen. Der udfoldede sig et meget broget liv.

Borgere og købmænd, fiskere og bønder, håndværkere, præster og munke færdedes mellem hinanden. Fra den tidlige morgen til sent ud på aftenen genlød stedet af messesang, vognrummel, hestetrampen, våbenklirren og kommandoråb.

 

Dragør fik privilegier

Efter endt dagsværk forlystede ungdommen sig med at lytte til omstrejfende gøglers sang og musik eller svang sig i dansens glæder i lunden eller ude på engene.

Sine første privilegier fik Dragør i 1342 af Valdemar Atterdag. Men allerede omkring midten af det 13. århundrede havde Wismar som den første by set de muligheder som stedet frembød. Forskellige byer fulgte efter.

Man fik ret til at ind- og udføre varer, drive håndværk, sælge alenvarer og hvad der ikke var mindst vigtigt – fri bjergningsret for sine fartøjer i tilfælde af stranding eller grundstødning.

 

Masser af boder

Der føltes ikke som en mangel, at der ikke fandtes nogen havn i Dragør. Det skyldtes, at ”Drogdens Øre” i forbindelse med en stenmole, der blev bygget, gav læ for bådene. For at lette transporten blev der gravet kanaler til de fed, der lå længst inde i landet.

Det areal, de fremmede købmænd lagde beslag på, omfattede henved 50 tønder land, der fra nord til syd strakte sig fra Blushøjen til Rybakkerne og fra øst til vest fra Grusbakkerne til Sundet. Af hensyn til fugtigheden var boderne bygget på små firkantede forhøjninger.

Nogle af boderne var meget interimistiske og skulle fjernes, når markedstiden var over. Gennem det 14. og størstedelen af det 15. århundrede var fiskeriet en god indtægtskilde.

 

Dragørmarkedet – en alvorlig konkurrent til København

Ved den nuværende nordre havnearm lå en i 1530 nedlagt kirke, der tilhørte gråbrødreklostret i København. Der hvor Strandhotellet ligger, lå et herberg, som tolderen syntes at have bevilling på at drive. Som dets nabo på den modsatte side af den nuværende Toldergade lå toldboden, der første gang nævnes 1425.

Tæt ved denne lå en skanse ”Skjolden”. Den blev tillige brugt som fyrbakke og muligvis til rettersted. Som galgebakke benyttedes dog sikkert lejets højeste punkt ”Skalkesnæs” , der lå på Københavns fed mellem slagternes boder i Kjødmangerstræde (Kongevejens østligste del) og Toldbodstræde, den nuværende Toldergade.

I løbet af det 15. århundrede udviklede Dragørmarkedet sig til at blive en alvorlig konkurrent til Dragørmarkedet sig til at blive en alvorlig konkurrent til København.

 

Den danske flåde vandt

Erik af Pommern indførte sundtolden og han søgte at indskrænke de fremmede købmænds indflydelse og rettigheder, så hansestæderne erklærede krig.

Skønt den danske flåde var langt underlegen, vandt den dog en fuldstændig sejr den 21. juli 1427 i et søslag ud for København. Ved fredsslutningen blev Erik af Pommern tvunget til at forny hansestædernes privilegier. Dragør fortsatte med at være en af Skånetidens vigtigste handelspladser.

I 1462 skulle 20.000 have taget del i markedet. I 1520 siges det, at 7.500 både drev fiskeri i Sundet. Måske er tallene lidt overdrevne. I det 16. århundrede begyndte silden at søge andre veje og så gik markedet rivende tilbage.

Mod Grevefejden 1533 – 1536 var Dragørs glansperiode i middelalderen forbi. Syvårskrigen med Sverige 1563 – 70 svækkede yderligere markedet.

 

Da 184 hollandske bønder kom

Christian den Anden indkaldte i 1520 – 1521 184 hollandske bønder, hvor de fik overladt Store Magleby. Det var også hans mening at de skulle have haft Kronens ejendomme i Dragør.

Kongevejsgård mellem Kongevejen og Toldergade blev omkring 1600 delt i to halvgårde. Den gamle gård brændte dog. Dragørgården på hjørnet af Toldergade og Jan Timanns Plads blev nedlagt i 1926. Gårdens tidligere kostald blev indrettet som byens biograf.

Gennem lange tider tilhørte disse gårde hollandske familier og deres ejere har næsten alle været fogeder i Dragør.

 

Befolkning på 150 – 200

Omtrent samtidig med at Kongevejsgården blev delt, synes toldstedet at være blevet ophævet, selv om toldbygningen først blev nedrevet i 1657. Byen bestod da foruden af de to halvgårde af 20 huse og lige så mange fiskerboder.

Om vinteren havde den en befolkning på 150 og om sommeren 200. Det skyldtes nok fordi hansestæderne endnu havde enkelte privilegier. Disse privilegier blev ophævet i 1622 efter at Christianshavn var anlagt som stabelplads for hele Sjælland.

 

Adskillige hollændere bosatte sig i Dragør

I slutningen af det 17. århundrede bosatte adskillige hollændere sig i Dragør, hvor de ernærede sig ved fiskeri og bjergning. Først da hollænderne i større målestok begyndte at fiske ål ud for Amagers vestkyst at lave mejeridrift på Saltholm og at udskibe heste, blev der bygget en nordre mole, en såkaldt ”Pehratette” som en begyndelse til en egentlig havn.

Byen havde tidligere i kommunal henseende havde sorteret under lensmanden på Københavns Slot. En stedlig foged varetog lenets og Kronens interesser. Men nu var det Hollænderbyens Scout eller Schultus (foged) stedets øverste myndighed. Han overtog også toldforretningerne. Ofte opstod der stridigheder med Store Magleby. Det var navnlig i forbindelse vedrørende havnen og retten til bjergning, om ejerforhold til jorden, om fælledens benyttelse.

 

Dragør ville gerne udskilles fra Store Magleby

Også i kirkelige spørgsmål var der store problemer, idet sognekirken i Store Magleby var både sognekirke for Hollænderbyen og Dragør. Gang på gang ansøgte Dragør om at blive udskilt fra den hollandske menighed.

Fra omkring 1700 dannede fogeden og fire mænd et by-forstanderskab. Men skønt Dragør efterhånden forstod at frigøre sig fra Store Maglebys formynderskab, opnåede de først fuld selvstændighed med Scout-jurisdiktionens ophævelse i 1822.

Stridigheden forhindrede imidlertid ikke dens vækst. Fiskeri, bjergning og kreaturhold var dens vigtigste indtægtskilde.

 

Stor fattigdom

Men efter de store sildeeventyr i Sundet var ophørt, sank befolkningen ned i fattigdom.

Af en indberetning til amtmanden fra præsten i Store Magleby fremgår det nemlig, at byen 1657 bestod af to halvgårde og henved 70 huse:

 

• Som af fattige Fiskere besiddes, som ej have videre end Vor Herre vil unde dem af Søen og Stranden.

 

Da Svenskekongen var ved at blive anholdt

Heller ikke Dragør gik uberørt ud af Svenskekrigene, selv om de ikke fik så hård en skæbne som de øvrige byer på Amager. Den 8. oktober 1658 – to måneder efter belejringens begyndelse – gjorde svenskerne landgang ved byen med 1.500 mand fodfolk og 500 ryttere.

En i hast opkastet skanse blev erobret. Og i spidsen for sine soldater marcherede Carl den 10. Gustav mod København. Næste morgen gav Frederik den Tredje ordre til at Sundbyerne skulle afbrændes. Det var for at byen ikke skulle give fjenden beskyttelse.

Allerede den 10. oktober kulminerede kampen om øen med svenskernes berømte ”harejagt”, da alle byer og gårde blev stukket i brand med undtagelse af Tårnby kirke, der blev skånet som belønning for præsten Hans jegers modige optræden, da svenskekongen uanmeldt trådte ind i kirken, og han ufortrødent fortsatte sin prædiken., mens degn og menighed i hast flygtede derfra.

Samme dag ”harejagten” gik ind, kom der mellem Store Magleby og Dragør til en træfning, i hvilke både Frederik den Tredje og Carl den 10. Gustav deltog. Svenskerne blev slået og søgte skyndsomt tilflugt i deres både ud for strandengene ved Dragør. Kun ved en svensk officers mellemkomst lykkedes det at forhindre den danske løjtnant Mikkel Skov i at tage den svenske konge til fange.

 

Amagers eneste skov blev næsten udryddet

Som følge af dette nederlag fik de heller ikke tid til at sætte ild til alle huse i Dragør. Kun de to halvgårde og en snes fiskerhuse blev ødelagt. I 1677 bestod byen kun af 53 huse.

Amagers eneste skov lå ved Dragør. Den var et yndet udflugtsmål for københavnerne i det 17. århundrede. Men skoven synes at være blevet stærk medtaget under Svenskekrigene. De talrige træer blev fældet og anvendt til hovedstadens befæstning.

I disse år blev havnen udvidet med en skibsbro. Samtidig fik byen atter sit eget toldsted. I 1682 blev der opført et pakhus til opbevaring af bjergningsredskaber og gods, der bragtes i land efter grundstødte skibe. Fra 1790 til 1014 blev det benyttet til rådhus. Senere blev det til museum.

 

Pesten udryddede halvdelen af befolkningen

Amager undgik ikke at mærke følgerne af Den Skånske krig 1675 – 79 og Den Store Nordiske Krig 1700 – 1720. Øen skulle for enhver pris holdes, da den som ”Kjøbenhavns Spisekammer” var ganske uundværlig for hovedstadens levnedsmidler.

Heller ikke pesten 1711 skånede befolkningen – tværtimod – over halvdelen blev bortrevet. I lange tider lå gårde øde hen. Ikke desto mindre begyndte en ny opgangstid for Dragør.

 

Flåden voksede

I 1758 fortælles det, at byen havde cirka 270 huse ”alle temmelig vel byggede” som med få undtagelser blev beboet af ”Skibs-folk”. Den bestod ikke kun af indfødte ”Hollænder-børn”, men mest af jyder, Sjællands-farer og svenskere.

Flåden voksede stadig. Og fra 1725-30 blev havnen udvidet og blev overtaget af kommunen. I 1760’erne blev ”Den ydre mellem-havn” anlagt.

 

Dragør fik sine vedtægter

I 1707 fik byen sine vedtægter. Her bestemtes det hvilke indtægter havnen skulle opbære ved lodsning og ladning, havnepenge m.m. I 1713 dannedes et bjergelag. Her blev det også bestemt, hvor meget en bjergning kostede. Der blev også fastlagt retningslinjer for byens orden og sikkerhed. Disse stod med få ændringer ved magt til 1855, da de gamle vedtægter ikke længere passede til ”de nuværende forhold”.

I henved 200 år var bjergning en af Dragørs vigtigste indtægtskilder. Så snart en båd blev observeret som grundstødt gik der øjeblikkelig bud til fogeden og by-forstanderne. Havnefogeden beordrede først ”Byens Baad” og derefter andre skibe og både at gøre sig klar. Bytjeneren sendtes rundt i byen og tudede i sit horn ”Til Skibs”. Jo der blev sandelig røre i Dragør, når dette skete.

 

Det gik tilbage med bjergningen

Efter oprettelsen af Em. Z. Svitzers Bjergningsselskab i 1833 sakkede Dragør imidlertid langsomt agterud i konkurrencen med det nye selskabs mere tidssvarende bjergningsredskaber, indtil den til sidst blev nødsaget til helt at opgive sine bjergningsrettigheder.

 

Lodseri fra Dragør

Et andet af byens ældgamle erhverv var lodseri. Oprindelig var det fiskerne selv, der påtog sig at lodse skibe gennem farvandet, men i Kgl. Resolution af 8. marts 1648 gav Christian den Fjerde seks navngivne mænd fra Dragør ret til at lodse skibe gennem farvandet.

Men de mange skibe, der årligt passerede gennem Sundet – omkring 1800 meldes der ca. 10.000 – nødvendigvis allerede 1731 en fordobling af lodsernes antal.

I 1740 blev der indrulleret yderligere 12 unge mænd i faget. Knap 100 år efter var der stadigvæk kun 24 lodser i Dragør. Deres antal steg efterhånden til over 50. Men med den tiltagende dampskibsfart gik dette erhverv stærkt tilbage. I 1906 var der kun 17 lodser til Dragør.

 

Kongens indrullerede Søfolk

Under Christian den Femte indførtes den bestemmelse at unge søfolk, der lod sig indrullere i flåden eller ansætte på Holmen, opnåede visse fordele. Foruden en fast løn, som blev halveret, når de ikke gjorde tjeneste, men ventede på udkommando, fik de lejlighed til at uddanne sig i et håndværk. Når de efter 14 års forløb tog deres afsked, fik de tilladelse til på trods af gældende laugsregler at nedsætte sig som håndværkere eller skippere i indenrigsfart.

I 1758 blev der alene i Dragør indrulleret 150 mænd. Endnu i 1830’erne var der 750 indrullerede sømænd i byen. De blev kaldt ”Kongens indrullerede Søfolk”.

 

Konerne fik særrettigheder

Giftede de sig, fik deres koner – i øvrigt lige som lodsejernes – tilladelse til at skaffe sig en ekstraindtægt ved salg af hjemmevævede varer. Omkring 1850 var der intet hjem i byen, hvor der ikke fandtes en væv.

Imidlertid blev der i 1880’erne oprettet en linnedfabrik ved Store Magleby, hvor den gamle industris udøvere i stort antal fandt beskæftigelse, da hjemmevæveri nu ikke længere betale sig, men alligevel var der i 1890 stadig 1123 væve i gang i Dragør.

 

Fiskeriet blev et bierhverv

Fiskeriet var nu blevet et bierhverv, der kun ernærede ganske få familier. Endnu færre levede af landbrug. I virkeligheden var der kun to gårdmænd. Blandt byens borgere var der dog adskillige, som holdt både køer, svin og gæs, men de var ikke landmænd af profession. Til græsning brugte de forskellige englodder, de i tidens løb havde erhvervet af Maglebylille.

 

De mange gæs

Om sommeren blev hundredvis af gæslinger i hundredvis om sommeren ført over til Saltholm, indtil de om efteråret blev ført tilbage. På Dragørs snævre gader og stræder satte de deres præg. Det er derfor ikke uden grund, at Dragør blev kaldt ”Gæssenes By” I vinterens løb blev de fleste solgt på torvet i København.

 

Nu kom håndværkerne

En så udpræget søfartsby som Dragør havde oprindelig kun ganske få håndværkere. I 1686 nævnes således kun en bager, en skomager, en smed, to skræddere, en tækker, en kurvemager og så kom der senere en rebslager.

Men deres antal blev øget med befolkningens vækst og byens tiltagende velstand. Omkring 1800 havde byen seks bagere, syv skomagere, to smede, to tømmermestre, en murermester, en skrædder, en rebslager og talrige ”tømmermænd” dvs. skibstømrere, men der var kun en købmand. Til gengæld var der både høker, urtekræmmer, spækhøker, isenkræmmer og galanterihandler. Her blev solgt både ost – og vestindiske sager.

I tidligere tid var der også dragørfamilier som ernærede sig ved blegeri, da det om sommeren var skik fra hovedstaden at sende hvidevarer i tusindvis til blegning på Dragørs flade strandenge. Så sent som i 1870 levede 12 familier stadig af dette.

 

Skole fra 1680

Allerede omkring 1680 syntes det at være oprettet en skole i Dragør. Den har sikkert været ret primitiv installeret i et fiskerhus. En skolemester nævnes i 1686. En skolestue omtales først i 1719. men der skete en befolkningsstigning så denne blev for lille. I 1827 blev en skole gentagende gange ombygget og udvidet.

I Blegerstræde nr. 9 har der også været en skole. Den blev opført i 1860. I Vestgrønningen blev en skole opført af flere omgange. Røde Skole opførtes i 1891. Grå Skole blev bygget i 1914 og Ny Skole er fra 1955.

 

Egen kirke

Egen kirke fik man først sent. Grundstenen blev nedlagt i 1882. Den blev indviet af Sjællands biskop tre år senere i overværelse af den kongelige familie. Den blev opført af arkitekt Wessel sandsynligvis med Taarbæk Kirke som forbillede i nygotisk stil. Indtil 1954 var den filialkirke til kirken i Store Magleby.

 

Stort tab under Englands – krigene

Krigene mod England i 1801 og 1807 – 13 ramte byens erhvervsliv hårdt, da næsten hele skibsflåden gik tabt. Krig og fattigdom forhindrede byens genopbygning. To batterier blev anlagt nord for byen og et syd for byen. Langs stranden blev der bygget vagthuse af tang og jord.

Chefen for Amagers Nationalarme og Kystmilitse, kommandørkaptajn F.C. Fisker tog ophold i byen, hvor hans næstkommanderende var stedets strandridder, major Moldrup. ”Arméens” øvelser vakte stor munterhed blandt tilskuerne, men helt hyggelige har forholdene dog ikke været. Ofte var Dragøerne vidne til træfninger i Sundet. Det skete også at enkelte kugler forvildede sig ind over byen, hvor de en dag dræbte en gammel blind mand i hans seng.

For at bøde på tabet af flåden, tog borgerne senere ivrigt del i kaperkrigen og i hvert fald blev et fartøj i byen udrustet til dette formål.

Af alle søstæder i Danmark – fortælles der i ”Nyeste Skilderi” i 1816 har næppe nogen lidt mere ved krigen end den mindste blandt dem, Dragør på Amager.

Før krigen ejede den omtrent 80 ”mådelige Fartøjer”. Men ved opbringelser og ved at være blevet drevet på grund af fjenden, var dette antal blevet reduceret til 20, og da der ikke var råd til at anskaffe nye, måtte de forrige ejere tage fragt for andre. Først næste generation lykkedes det at bringe flåden nogenlunde på fode.

Antallet af skibe hjemmehørende i Dragør steg derfor jævnt til århundredets slutning, da sejlskibenes saga var slut. En stor del af ungdommen søgte andre erhverv.

 

Nu blev det lettere at komme til Dragør

Skønt Dragør kun ligger ca. 10 km fra Københavner det stadig som at komme til en fjern provinsby. Måske skyldtes det dengang, at forbindelsen var meget dårlig. Rejsen var besværlig og ofte ubehagelig. Og det var den både hvis man benyttede sig af dagvognen, man sejlede eller benyttede en privat vognmand.

Banens anlæg i 1907 forbedrede forholdene. Men selv om byen rykkede nærmere til København mistede den ikke sit særpræg. Pludselig så man i ferietiden og om søndagen sejlsportsfolk, landliggere og turister, der her satte hinanden stævne ved havnen. De hyggelige gader og stræder genlød af latter og snakken.

 

Gulkalkede ”skipperhuse” med stokroser

Til hvert hus hører en lille have eller fredfyldt gårdsplads, roser og stokroser forhøjer idyllen og på et par af torvene var der endnu en gammeldags vandpost. Mange af gaderne er snævre og krumme som i en middelalderlig by og enkelte som Fiskergangen, Skippergangen og Trejn Jylmanns Gang er ikke mere end halvanden meter brede. De er kun beregnet til fodgængere og derfor flisebelagte i modsætning til de andre, der har toppede brosten.

Næsten alle huse i den gamle del af byen er gulkalkede, men kun ”skipperhusene” er to etager høje. Enkelte som Lodstræde 15 har på taget et såkaldt ”Kikkenborg” – et lille udsigtstårn. I ældre tid blev der holdt udkig efter skibe, der var grundstødte i farvandet ud for byen eller kom i vanskeligheder, som krævede Dragørborgernes bistand.

De fleste ejendomme er grundmurede med rødt tegltag men mellem dem ligger dog stadig stråtækte bindingsværkshuse, at hvilke de ældste stammer fra det 17. århundrede.

 

Brandkatastrofer

Selv om det var en økonomisk fordel for Dragør, at ligge så nær København, har byen altid forstået at holde sin store nabo ”tre skridt fra livet”. Det skyldtes sikkert, at mange gamle Dragørslægter havde hollandsk blod i deres årer. Ved at værne om deres kultur vedblev de at føle sig som et lille selvstændigt samfund.

Husene ligger så tæt at en ildebrand vil få katastrofale følger. Derfor havde Dragør også tidligt sit eget brandkorps. Disse forholdsregler forhindrede dog ikke, at der i 1842 nedbrændte en snes huse i van Ostensgades vestlige del. 18 huse mellem Wismarstræde og Lybækstræde blev luernes bytte in 1852.

 

Dansestuer

Befolkningens hollandske oprindelse satte sit præg ikke alene på det daglige liv men også på årets store festligheder. Som Hollænderbyen havde Dragør sin ”vært” hvor beboerne holdt gilde og havde dansestue, men fra en beskeden begyndelse udartede det efterhånden til, at der mindst en gang om ugen på skift holdtes ”offentligt bal” i forskellige lokaler. I de mange dansestuer er det sikkert gået meget livligt til. Det gjaldt dog om ikke at hoppe for højt under dansen for ikke at slå hovedet mod loftsbjælkerne, som i Lars Ols’ have i Strandstræde, hvor deltagerne selv medbragte tællelys og brænde til bilæggerovnen.

Om sommeren henlagdes dansen til ”Dragør Lund”, hvor der var rejst en danseestrade og telte, som der udskænkedes kaffe og punch i til de voksne, medens børnene morede sig med at gynge.

 

Fastelavnsugen

Særlig store fester holdtes fastelavnsugen, som overalt på Amager blev fejret med ”at slå Katten af Tønden”. Ofte dansede man efter tøndeslagningen flere nætter i træk. Mens drengene sørgede for lys og brændsel og betalte for musikken, fyldte pigerne bollerne, som visen omtaler, med rødvins – eller rompunsch. De unge mennesker blev derfor tit så berusede, at de måtte forsømme deres skole.

 

Påsken

Påsken blev fejret med, at pigerne gav æg til de drenge, som havde været flinke til at danse med dem i fastelavnstiden. Æggene, der var hårdkogte og farvede, morede de sig påskedag med at kaste eller trille ned ad ”Blushøjen” eller andre steder, indtil de ”gik i Pillemad” og blev spist.

Anden påskedag legede pigerne og drengene om eftermiddagen, hvorefter de drog rundt i byen, hvor drengene trakterede pigerne med bolsjer hos de forskellige kagekoner.

 

Kilde:

• Stefen Linvald: Dragør – Byen der værner om sin fortid

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.571 artikler herunder:

 

• Lodsen fra Dragør
• Da Dragør blev badeby
• Dragør og Store Magleby – dengang
• Er Amagerbønderne slet ikke fra Holland?
• En Amagerdrengs oplevelser
• Christianshavn fra A til Å
• Amagerbanen
• Amager for længe siden
• Christianshavn for længe siden
• Gamle huse på Christianshavn
• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Christianshavn – dengang
• Amager fra A til Å