Batterier, Papir og Tændstikker på Nørrebro

Vi besøger Hellesen, Schou Papir og Kronen/Nørrebro Tændstikfabrik. Hele 2.000 ansatte var med til at fremstille batterier. Det startede i Blågårdsgade. Det moderne tørelement. I 1897 fremstillede man 1.000 håndlamper med tørelementer. Fra 195 fortsatte man i Bryggeriet Aldersro. Man fremstillede selv kulstænger. Papirfabrikken voksede sig meget stor. Skandinaviens største posefabrik. Chefen stillede store krav. Mange forskellige adresser. Produktionen blev udvidet. Opkøb i Jylland. I Herlev gik det ned ad bakke. Der var cigarfabrik på loftet og tændstikfabrik i kælderen. Navnet blev ændret til Nørrebro Tændstikfabrik. Det var en farlig arbejdsplads for folk. Katastrofen Indtraf. Ejendommen blev genopbygget.

 

Hellesens Batterier

 

Det startede i Blågårdsgade

Allerede i 1887 blev der produceret batterier i Blågårdsgade 7. Her lå Hellesens første egentlige fabrik. Ja Hellesen fik efterhånden produktion mange steder. Også på Åboulevarden blev der produceret batterier.

 

Op til 2.000 ansatte

Men det mest berømte produktionssted er nok, Aldersrogade, der hvor Jagtvejen møder Lyngbyvejen. Bygningerne er meget genkendelige. Her lå fabrikken med verdensry. Her blev størstedelen af Danmarks tørelementer fremstillet. På et tidspunkt beskæftigede man ikke mindre end 700. Når man så tager dem med hjemmearbejde med. Ja så er vi oppe på 2.000 ansatte.

Ja firmaet hedder jo egentlig Hellesens Enke & Ludvigsen A/S

Ja vi skal helt tilbage til 1857, hvor et oplyst springvand ved Christiansborg Slots Ridebane vakte vild begejstring. Og man forlangte entre. Strømkilden var et – våd batteri, hvor man ved en kemisk proces havde lagret elektrisk. Lyset blev frembragt med en kulbuelampe.

Vi skal tilbage i en periode omkring 1880 og 1890. Dengang spekulerede man meget på elektriciteten og dens anvendelse.

Man forsøgte at fremstille elektriske batterier. Men der var store vanskeligheder. De var i store glas eller lerkrukker og lugtede ganske fælt. Der skulle hele tiden hældes vand eller kemikalier på. Ofte skulle de skilles af og renses.

 

Det moderne tørelement

På et eller andet tidspunkt skulle det moderne tørelement opfindes. Og det var så W. Hellesen, der først af alle løste denne opgave. Denne var egentlig smørgrosserer. Ved siden af, var han dog meget interesseret i fysiske eksperimenter. Det kaldes hvis amatør – o0pfinder.

I 1889 kom han i forbindelse med den hjemvendte kemiker V. Ludvigsen. Han havde opholdt sig i Amerika i en hel del år. Denne Ludvigsen kom med de afgørende ideer til en industriel produktion af tørelementer. Men den egentlige opfinder nåede aldrig at se sin opfindelse i masseproduktion. Han døde i 1892, 56 år gammel.

Det tog dog et par år, inden Ludvigsen turde at sende produktet ud i handelen. Men i 1896 viste det sig, at et parti kunne holde sig i to år. Hovedvægten for ham, var at produktet skulle være bedre, end noget andet tilsvarende produkt i udlandet.

 

I 1897 fremstillede man 1.000 håndlamper med tørelementer

Allerede i 1897 fandt Ludvigsen på at fremstille 1.000 håndlamper med tørelementer. Dette produkt gik sin sejrsgang over hele verden. Flere typer og størrelser af batterier blev fremstillet på adressen Åboulevarden 14.

Conan Doyle lader således Sherlock Holmes omtale sine batterier som Hellesen uden nærmere angivelse.

 

Fra 1905 i Aldersro Bryggeri

Først i 1905 flyttede virksomheden til en ejendom som Ludvigsen købte i Aldersrokvarteret. Det var den eneste store bebyggelse, der dengang fandtes i kvarteret. Jo her var plads til udvidelse. Det var det gamle Aldersro Bryggeri. I 1905 var der 71 ansatte.

I kælderen var det formerværksted, lagerrum og baderum til arbejderne. Der var maskinrum med to dampmaskiner. Her var også gasmotor. I stueetagen var der kontor med det store fabrikslokale, hvor man smeltede de galvaniske elementer. Her fandtes fem isolerede jerngryder, hvor man kogte harpiks (beg) ved damp. Man smeltede voks med gasapparater og loddede. Der gik livremme gennem gulv og loft til første sal.

På første sal fremstillede man pap – og metalbeholdere til elementerne. Fabrikken havde også stald til fire heste. I 1911 og 1916 blev fabrikken kraftig udvidet.

Da firmaet blev til et aktieselskab trak Ludvigsen sig tilbage. Men hav var til sin død i 1939 formand for selskabets bestyrelse. Ved juletid var personalet samlet i gården. Her gik Ludvigsen rundt og trykkede hver medarbejder i hånden, ønskede Glædelig jul og forærede medarbejderen 10 kr.

 

Man fremstillede selv kulstænger

Nu begyndte man også at fremstille kulstænger. Det skete i en lille bygning i Vangede. Det gjorde man helt til 1960. Så begyndte man at i9mportere kullene fra Frankrig. Radioen kom rigtig frem i 1925. Så skulle der fremstilles nye batterier. Og der skulle foretages elektrodebinding. Dette skete i Ryesgade 3.

Mange af de ansatte var kvinder. Efterhånden var der adresser i Gerdasgade, Tomsgaardsvej, Vangede, Teglværksgade, Hejrevej og Søborg,

I 1924 var det berømte Tiger – batteri blevet skabt. Men man var oppe på at fremstille hele 150 forskellige slags. I 1944 forærede penge til en vuggestue.

Trods modernisering var lokalerne på Aldersrogade nedslidt omkring 1960. Man havde også vanskeligheder ved at finde arbejdskraft. Derfor besluttede man at købe en grund i Køge. Vejen hed selvfølgelig Tigervej. Og her startede produktionen i 1965.

I 1972 startede man endnu en fabrik i Thisted.

I 1986 solgte man navnet Hellesen til det konkurrerende firma Duracell. Fabrikken i Thisted kom til at hedde GN Alkaline Batteries. I 1988 solgte man fabrikken i Køge til et svensk firma og al batteriproduktion er nu samlet i Thisted.

 

Papirfabrikken Schouw

Den 10. februar 1878 grundlagde Victor Simon Schouw en virksomhed i baggården til Nordvestvej 14 (Rantzausgade). Han havde tidligere været ansat i Havreholms Papirfabriks udsalg.

 

Chefen stillede store krav til sine medarbejdere

Han stillede store krav til sine medarbejdere og var en streng og patentlig chef. Hans ægteskab nummer to forblev barnløst. Derfor omdannede han i 1911 på sin 70-års fødselsdag virksomheden til et aktieselskab. Han døde fem år senere.

Efterhånden blev lokalerne for små til at fremstille plastikposer. Man lejede sig ind i virksomheden ”Ludvigsen og Hermannsen i Slotsgade. Man fik ligefrem maskiner til posefremstilling. Og et trykkeri til kundernes reklamer på poserne blev det også til.

Efterhånden blev nabohuset, Slotsgade 5 også taget i brug. Først rykkede man inde i sidehuset og baghuset, hvorefter Schouw overtog hele ejendommen.

 

Mange forskellige adresser

Men forholdene var så trange, at hvis man skulle have en personlig samtale med chefen, så måtte det foregå på trappen. Man vendte nu tilbage til Nordvestvej 14 og overtog nu også nummer 16. Den tilstødende ejendom Kapelvej 47 blev også overtaget.

På gårdarealet mellem disse bygninger blev der opført en helt ny fabrik. I 1903 flyttede man så ind i de nye lokaler, som skulle blive firmaets domicil de næste 50 år. Hele herligheden på fire etager var efter datidens forhold eminente. Maskinparken blev også fornyet.

Der blev gennemsnitlig produceret 300.000 poser om dagen. Der var mange investorer i firmaet, som i perioder fik et udbytte på hele 25 pct.

 

Produktionen blev udvidet

Man opkøbte en oliemotor med ikke mindre end 42 hestekræfter. Og så opkøbte man konkurrenten, Københavns Maskinposefabrik. I begyndelsen af 1920erne opførte man en store lagerbygning på hjørnet af Hejrevej og Ørnevej i Nordvest.

Man havde tidligt lagt elektricitet i hele fabrikken. Efterhånden producerede man også æsker, pap, mellemlægspapir og smørrebrødspapir, kuverter, skriveblokke, brevpapir, regningsblokke, hyldepapir, bølgepapir, servietter, glanspapir, crepepapir, spillekort m.m. Men papirsposerne var det absolut dominerende.

Efterhånden var antallet af ansatte vokset til 200.

Firmaet var med til at stifte Dansk papirhandlerforening af 1894. I denne befandt Nørrebro Papirfabrik sig også.

 

Opkøb i Jylland

Schouw opkøbte Jyllands Papir Værk i Aarhus og Nordjyllands Papirposefabrik. Der fulgte yderligere et par opkøb med. I 1931 stiftede man en filial i Haderslev som man kaldte Sønderjyllands Papirforretning.

Efterhånden udviklede virksomheden sig her på Nørrebro til ”Skandinaviens største posefabrik”.

Rantzausgade 12 blev købt i 1931 og på Kapelvej foregik der en større ombygning.

På 4. sal blev der under besættelsen gemt et større våbenlager af modstandsbevægelsen.

Efter Anden Verdenskrig var fabrikken i krise. Direktøren, Sven Hornsyld havde overladt mere og mere til ledende medarbejdere, men de var ikke rigtig deres opgave voksen.

 

I Herlev gik det ned ad bakke

I 1954 kom Schouw og Co på Børsen. Rantzausgade var ved at være slidt. I 1955 begyndte man at opføre nye fabriksbygninger i Herlev. Og efterhånden flyttede man mere og mere produktion hertil.

Man havde dog gjort regning uden vært. Masser af medarbejdere ville ikke flytte med. I et par år kørte moderselskabet med underskud.

Fabrikken i Herlev blev aldrig nogen succes. I 1962 foretog man et mageskifte med naboen. Men dette hjalp heller ikke meget på økonomien. Man besluttede i 1981 og 1982 at sælge resterne på Sjælland og flytte moderselskabet til Jyllands Papirværk i Aarhus.

 

Kronen og Nørrebros Tændstikfabrik

Der var masser af tændstikfabrikker på Nørrebro. Her arbejdede mange børn, og det var absolut en farlig arbejdsplads.

Cigarfabrik på loftet

Niels August Wolf søgte og fik i foråret 1875 tilladelse til at indrette cigar – og tændstikfabrik i en ejendom på Nordvestvej (Rantzausgade) 11. han havde købt ejendommen af tømmermester Jørgen Hansen.

Tændstikfabrikken blev indrettet i kælderen og cigarfabrikken på loftet. I stueetagen havde Wolf kontor. I løbet af året blev fabrikken hele tiden forbedret. Der blev indrettet et lager på 100.000 tændstikæsker.

 

Nu blev det til Nørrebro Tændstikfabrik

I maj 1876 solgte Wolf tændstikfabrikken til Peter Andreas Andersen og Jens Johansen. Men han fortsatte sin cigarfabrik. Samtidig helligede han sig sin militære karriere. Fabrikken fik derefter navnet ”Kronen v/ P. Andersen & Co”. Mindre end et år efter trådte Peter Andreas Andersen ud af firmaet.

Allerede tre år efter i 1879 skiftede fabrikken igen ejer, idet Jens Johansen solgte den til Emil Gundestrup. Året efter gik Gundestrup i kompagniskab med Ferdinand Isac Heymann. Sammen ændrede de nu navnet til Nørrebro Tændstikfabrik.

 

En farlig arbejdsplads for børn

Da Gundestrup døde i 1888 fortsatte Heymann alene. Han foretog flere ombygninger med udvidelse af produktionen. Sidst i 1880erne beskæftigede Heymann 50 personer. Hovedparten var kvinder og børn.

Især børn blev mærket af det dårlige arbejdsmiljø på en tændstikfabrik. Giftige fosfordampe i tændstikproduktionen opløste tænder og knogler. Men der var ingen kære mor. Når børn i fattige familier var omkring en vis alder, skulle de arbejde og tjene penge til familien.

 

Katastrofen indtraf

Den 28. januar 1892 kl. 9.00 om morgenen indtrådte katastrofen, da en dreng skulle tage en ramme ud af ovnen. Drengen tabte rammen på gulvet. Der opstod hurtig en brand, og den spredte sig lynhurtig over hele fabrikken. Uheldigvis var brandslangen i uorden og det var umuligt at foretage førstehåndsslukning. Da brandvæsnet ankom, stod hele fabrikken i lys lue. Intet stod at redde.

Heymann håbede at kunne starte forholdsvis hurtigt igen og betalte medarbejderne to ugers løn. Men da H.E. Gosch tilbød ham at købe det tilbageværende træ og kemikalier slog Heymann til, selv om betingelserne var, at han de næste 8 år ikke på nogen måde måtte etablere, drive eller interessere sig for fabrikation af tændstikker og ikke forhandle andet end Gosch-tændstikker.

Ejendommen blev genopbygget

Heymann genopførte ejendommen på Nordvestvej og etablerede værksteder, idet han samtidig købte sig ind i den kemiske virksomhed P. Sørensen og Co. Heymann beholdt måske for at irritere Gosh, firmanavnet Nørrebro Tændstikfabrik, idet formålet ”fabrikation af tændstikker” blev ændret til blot ”fabrikation”

Firmanavnet Nørrebro Tændstikfabrik blev slettet af firmaregistret den 3. marts 1896.

Vi har flere artikler om tændstikfabrikker på Nørrebro her på siden.

 

• Dette er en artikel under projektet ”Industri på Nørrebro”, der er støttet af Nørrebro Lokaludvalg i samarbejde med Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Teksten er leveret af dengang.dk Projektet omfattede to gange tre timers foredrag med fremvisning af op mod 300 fotos.

 

• Desværre kan vi ikke betale for copyright for visning af disse fotos. Det har vi ikke økonomi til. Projektet omfatter over 80 tekststykker. Under artiklen ”Industri på Nørrebro” er en liste med 38 artikler, der relaterer sig til emnet. Under artiklen ”Artikler fra Nordvest” er der henvisning til 15 artikler. Efter afholdelse af foredrag på Biblioteket på rentemestervej vil der også her fremkomme artikler om Industri i Nordvest.

 

• Et bogprojekt må opgives. Det er der ikke økonomi til herfra dengang.dk