Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933

Alfred Torps dagbøger. En langsommelig tur til Tønder. Det første indtryk var ikke godt. Ikke alle handlende ville handle med soldater. Et positivt møde med borgmesteren. Ingen Dannebrog i vinduet. Godt modtaget på den tyske skole. Elever ville lære danske sange Ballade i Højer. 66 børn startede på den tyske skole. Seminariet skulle undervise 250 børn. Tilbagegang for erhvervslivet. Til møde med udenrigsministeren. En uhensigtsmæssig indgriben. Vogelgesang var upopulær. En beruset borgmester. Tønderhus skulle reddes. Bange for nazisterne

 

Alfred Torps dagbøger

Hvordan var det dansk/tyske forhold egentlig dengang? Man kunne vel ikke forlange, at det hele bare faldt i hak lige efter grænsedragningen. Det gjorde det nu bestemt heller ikke. Det var bestemt heller ikke den ”glansbillede – fortælling”, man gerne vil gøre det til.

Vi har sakset lidt i lærer Alfred Torps dagbøger, der er redigeret af Peter Kr. Iversen offentliggjort i Sønderjyske Årbøger. Egentlig var der tale om tre større artikler.

Lærer Alfred Torp var oprindelig fra Nørresundby. Han var født i 1896. Han var meget interesseret i Sønderjylland. Det lykkedes ham at få en stilling som dansklærer på den tyske kommuneskole i Tønder. Måske har min far endda haft ham.

I 1925 fik han sæde i byrådet og gjorde et stort stykke arbejde for Tønder. I 1933 omkom han ved et tragisk trafikuheld på vej hjem fra Aabenraa efter en samtale med H.P. Hanssen om et nyt job.

 

En langsommelig tur til Tønder

Det var først i juli 1920, da Torp var på vej til Tønder for at kigge på sin fremtidige arbejdsplads. Han kom med damper til Sønderborg. Derfra gik det med tog mod Tønder. Det var en langvarig og trættende oplevelse. Myndighederne havde endnu ikke helt fået styr på det. Opholdene på stationerne var alt for lange.

 

Det første indtryk var ikke godt

Det første indtryk af Tønder var ikke alt for godt. Alt lå hen i mørke. Men en livlig ungdom sang tyske sange på og uden for stationen. Det var ikke særlig opløftende for en kommende dansklærer.

Han var flere steder for at få et værelse. Man sagde til ham, at han kunne prøve at lægge sig i en 2. klasses togkupe på stationen og så prøve på ikke at blive smidt på gaden.

Men på Gæstgivergården Børsen blev han taget godt imod af Fru Nicolaisen. Her var der plads til ham.

 

Ikke alle handlende vil handle med soldater

Næste morgen gik Torp en tur rundt i byen. Han var overrasket over at gaderne var smalle og krogede. På gaden blev der talt rigsdansk og sønderjysk. Han gik ned ad Østergade og ud på Ribelandevej. Her var forskellige militærbelægninger. Han talte med nogle af vagtposterne. De var nu meget godt tilfreds med byen. Men det var ikke alle handlende, der ville handle med dem, så ofte måtte de leve af konserves.

En soldat var blevet overfaldet og skudt i benet. Så når de skulle ud, når der var mørkt, traf de deres forholdsregler.

Ude fra luftskibshallen var der en god udsigt over egnen. Da han igen var ankommet til byen, opsøgte han bankdirektør Rossen og fik et godt indtryk af denne.

 

Et positivt møde med borgmesteren

Der var blevet talt meget ilde om tyskerne, så han var spændt på at møde byens tyske borgmester, Olufsen. Men han blev glædelig overrasket. Også fordi borgmesteren talte dansk. Så tilbød denne et forskud på lønnen på 400 kr., hvilket Torp tog glædelig imod. Det skete på kæmnerkontoret lige inden ved siden. Men her overraskede det Torp, at ekspeditionen foregik på tysk.

Torp gik nu ned i Richtsensgade og hilste på overlæreren på den tyske skole. Rektoren hilste han også på. Denne ville ikke fortsætte på grund af sit sindelag, så han havde fået et nyt job i Kiel. Han fortalte dog Torp, at han var begejstret for den danske konge, som han havde set i Højer.

 

Ingen Dannebrog i vinduet

Første september 1920 tiltrådte Torp nu officielt sit job på den tyske kommuneskole i Richtsensgade, der hvor biblioteket nu ligger. Af 465 elever var det kun 15, der ikke skulle modtage dansk undervisning på grund af forældrenes sindelag.

Torp kom til at bo på Torvet 5 til en meget lav husleje. Den eneste betingelse var, at han ikke måtte sætte et Dannebrog i vinduet. Familien Christensen som værtsfamilien hed stammede fra Rørkær og var hjemmetyskere. Moderen kunne dog ikke rigtig tale tysk, og datteren læste danske historier for hendes børn.

 

Godt modtaget på den tyske skole

Torp besøgte nu diverse danske embedsmænd og fik hilst på sine kollegaer på skolen. De fleste kunne forstå dansk. Han blev også godt modtaget af eleverne, selv om det i begyndelsen kneb med 7. kl. pigerne. Kollegaerne støttede dog Torps autoritet. Der var lige et pat stykker, der i begyndelsen skulle demonstrere deres antidanske holdning.

Hurtigt fik Torp skaffet 50 danske bøger til skolen. Læselysten var dog langt større end forventet, så hurtig måtte han skaffe flere bøger. Det viste sig, at forældrene også læste bøgerne.

På nationale helligdage hejste man også Dannebrog på den tyske skole. Skolen fik også besøg af undervisningsministeren. Dette afstedkom også en boggave. Og i 1922 var kongen sandelig på besøg.

 

Eleverne ville lære tyske sange

På et tidspunkt bad eleverne på den tyske skole om at lære danske sange. Men Torp fandt dog også hurtig ud af, at det ikke var alle tyskere i Tønder, der ville bøje sig for danske autoriteter.

Fra tysk side lød der rosende ord omkring, hvor godt de tysksindede blev behandlet i Nordslesvig.

En dag kom der en ny dreng i Torp’ s klasse. Han kunne slet ikke forstå og tale dansk. Det viste sig at være en søn af den forhadte Landrath Böhme fra Sydtønder Amt. Denne var død efter en ulykke på diget.

 

Borgmester ned på 8. pladsen

Der var gået inflation i de tyske penge. Således kostede en billet tur/retur Tønder – Flensborg 150 millioner mark. En middag kostede 40 millioner mark. Og for at blive barberet måtte man af med 8 millioner mark.

Ved byrådsvalget den 14. marts blev resultatet, at der nu var 7 tyske, 6 danske og 2 socialdemokrater. Valgdeltagelsen var på hele 93 pct.

Interessant var, at den ellers meget populære borgmester Olufsen var placeret helt nede på en 8. plads. Det var på grund af hans forsonende holdning over for danskerne. Men han var den, der fik det højeste antal personlige stemmer. Også vores hovedperson blev valgt ind i byrådet.

Fra dansk side var man uenige om, hvem man skulle pege på som borgmester. Thorvald Petersen kæmpede bravt om borgmesterposten. Mens andre mente, at den skulle gå til tyskerne, som havde flest mandater.

 

Spektakel i Højer

I 1926 var teatret på Tonhalle blevet istandsat. Fra biblioteket blev der meddelt, at mange tyske børn lånte danske bøger. Og nu kunne den tyske mellemskole også afholde eksamen.

På skoleområdet i Højer var der masser af spektakel. Således blev en dansk lærer beskyldt for bevidst at fordanske de tyske elevers navne.

 

66 børn startede på den tyske skole

På byrådsmødet den 5. marts 1926 benyttede tyskerne deres flertal til at få besat hele tre nye stillinger med deres egne folk. Mødet endte meget uforsonlig. Det blev heller ikke afsluttet med den sædvanlige venskabelige sammenkomst på Børsen.

Den 14. marts blev svineslagteriet indviet, og den 28. marts talte H.P. Hanssen for fulde huse i det nye forsamlingshus i Højer.

Den 12. april mødte der 66 nye børn op på den tyske skole til det nye skoleår. Det var en del mere end normalt. Fra Harreslev var meldingen at antallet af danske børn ikke var stigende.

 

Seminariet skulle undervise 250 børn

Staten skulle på Seminariet undervise 250 børn Til det nye skoleår var der tilmeldt 50 nye elever. Og nu var tallet så overskredet. Seminariet ønskede at drive dansk skole på Alexandrineskolen de første fem år. Lærer Torp mente i stedet, at kommunen straks skulle gå i gang med at oprette en kommuneskole.

Og så var der en kreds af Tønder – borgere, der allerede i 1926 ønskede en regionalsender i Sønderjylland.

 

Den store bygning kommer under Dannebrog

Tønder Bibliotek havde kønt den likviderede ”Nordslesvigs Bank’ s bygning”. I Neue Tonderische Zeitung var man bekymret. Man skrev at den store bygning:

• Nu kommer under Dannebrog

Den 4. august var der tysk dyrskue i Tønder. Der mødte mange bønder op syd fra.

På byrådsmødet den 7. august angreb Thorvald Petersen i meget skarpe vendinger politimester Seidenfaden for en politiplakat vedr. bilparkering i byen. Her var der så tyskerne, der for en gangs skyld forsvarede politimesteren. Han var normalt ikke særlig vellidt i de tyske kredse.

 

Det gik ikke så godt i Tønder

I Vestslesvigsk Tidende var der en drillende og ironisk artikel om det netop afholdte dyrskue. Redaktøren undrede sig over, at der blev talt så meget sønderjysk på dyrskuet.

Tønderhus’ økonomi havde det ikke så godt. Tønder Landmandsbank krævede 100.000 kr. fra fire investorer. Skulle disse fire betale dette beløb, ville det næsten ruinere dem.

Heller ikke bankens økonomi havde det for godt. Man savnede tillid fra ledelsens side. Det så heller ikke for godt ud for erhvervslivet i Tønder. Man havde oplevet en forbedring lige efter grænsedragningen, men nu så det ud til at gå tilbage. Indbyggertallet gik også tilbage. Den 1. februar 1925 var der 5.764. Nu var det 5.660 tilbage.

Atter engang blev der afholdt møde angående Tønderhus. Apoteker Toft, der var formand for banken, gjorde opmærksom på bankens dårlige økonomi.

 

Til møde hos udenrigsministeren

Lærer Torp var blevet kaldt til møde hos udenrigsminister Grev Moltke på Christiansborg. Torp gjorde opmærksom på, at der var lagt hindringer i vejen for fri samkvem over grænsen, manglende forståelse i kongeriget over de specielle forhold, der var i grænselandet. Og så var det embedsmændenes manglende smidighed og indstillingsevne over for de særlige forhold i grænselandet.

Der var valg den 5. december 1926. Det gav en fremgang til tyskerne på 2 pct. Vestslesvigsk Tidende havde en kritik af borgmesteren, der fremlagde sagerne på tysk. Avisen påstod, at dette var ulovligt.

Den 15. januar 1927 blev der meddelt, at der var indsamlet 60.000 kr. til Tønderhus. Bidragene kom fra hele landet og fra byen selv kom der 11.000 kr.

På det tyske bibliotek ønskede man nu det samme statstilskud som det danske bibliotek havde fået. De statslige biblioteksfolk kunne dog ikke gå ind for denne ide.

På afstemningsdagen den 10. februar 1927 var der flere danske flag end nogensinde før. I den tyske presse kunne man læse, at det skyldtes dansk agitation.

 

En ufleksibel politimester

Overlærer Hansen fra Den Tyske Skole skulle aflevere et notat til politimester Seidenfaden vedr. en dreng, der muligvis skulle på opdragelsesanstalt. Politimesteren returnerede brevet fra overlæreren med en påtegning om, at han i henhold til nærmere lovbestemmelser ikke kunne modtage skrivelsen, da den var på tysk.

Overlæreren gik videre med dette til skolenævnet. Og da sagen skulle rejses på ministerplan, udtalte Seidenfaden, at så ville overlæreren jon nok få ret:

• Fordi man over for tyskerne altid måtte vige

 

En uhensigtsmæssig indgriben

Politimester Seidenfaden havde over for lærer Callesen fra Løgumkloster påpeget, at han skulle tage det Slesvig – Holstenske flag ned. Ved en brandfest i Løgumkloster var der masser af Slesvig – Holstenske flag sat op.

Kameraden- verein i Tønder havde indledt en antidansk kampagne. Og en lærer fra den tyske skole i Højer havde fået 2 måneders fængsel ved at optræde provokerende over for en betjent.

To nye danske forretninger var dukket op i begyndelsen af 1928 i Tønder.

Den 8, februar blev Det Tyske Bibliotek i Deutsches Haus (Grand Hotel) åbnet. Küfhaserbund og den tyske ungdomsorganisation havde arrangeret en parade gennem byen med gamle uniformer og musik. Men de havde glemt at indhente tilladelse. Både Grev Schack og politimester Seidenfadens håndtering af situationen virkede meget klodset og uhensigtsmæssig.

 

Vogelgesang var upopulær

Både den tyske Kameraden – verein og den danske Forsvarsbrødre – forening holdt fest på samme aften forskellige steder i byen. Det tyske byrådsmedlem, advokat Todsen forsøgte i fuldskab at møde op til den danske fest. Og det var der også flere yngre tyske medborgere, der forsøgte.

Den 14. juni besøgte kongen igen Tønder. Han hilste bl.a. på gamle Skovroy.

Kreditanstalt Vogelgesang har vakt opsigt. De havde gjort udlæg hos den kendte hjemmetysker, Lautrup – Larsen i forbindelse med en tvangsauktion. De havde her gjort udlæg i børnenes konfirmationsgaver.

Der var kræfter i gang for at få Vestslesvigsk Tidende trykt i Tønder som et selvstændigt blad. Neue Tonderische Zeitung ophørte nu som selvstændigt blad og indgik nu i de tyske bladhuses fællesskab. Redaktøren skrev et meget forsonende farvel.

Hestholm var nu ved hjælp af A.P. Møller kommet i danske hænder. Danmarks billigste og vel nok også mindste forsamlingshus blev indviet i Lydersholm.

 

En beruset borgmester

Den 10. marts 1929 var der igen byrådsvalg i Tønder. De tyske stemmer gik tilbage fra 49 til 45 pct. Alligevel vandt de et mandat. Socialdemokraterne havde så meget fremgang, at de rent danske lister mistede en stemme til dem. To socialdemokratiske grupperinger var der i byrådet, og de var i stride med hinanden.

En nyvalgt socialdemokrat, redaktør Petersen forlangte, at borgmesteren fremlagde sagerne på dansk. Borgmester Thomsen havde fået 800 personlige stemmer. Han mødte ofte beruset op til byrådsmøderne. I afstemningslokalet havde han været så højrøstet og muligvis beruset, at han blev fulgt hen på politistationen.

Redaktør Petersen ville med vilje ikke lære tysk. Det var imod hans overbevisning. Og så gav H.P. Hanssen ellers udtryk for, at det var uheldigt at så mange tyske præster og lærere blev tilbage i Sønderjylland.

 

Tønderhus skulle reddes

Tønderhus’ bestyrelse var samlet igen. Man havde fået udsat en tvangsauktion. Nu havde man så henvendt sig til statsminister Stauning omkring et statslån.

Jævnligt tilfaldt tysk ejendom på danske hænder. Landeværnet havde heller ikke mærket noget specielt pres. Og den 23. september 1929 afholdtes der indvielse af den pumpestation i Lægan med efterfølgende fest på kroen.

Samme dag fejrede man kongens fødselsdag og for første gang flagrede der nu et dannebrog fra advokat Todsens hus. Men det hus tilhørte nu Staten og Jordlovsudvalget.

Igen var der debat om Seminariets Øvelsesskole. Borgmesteren mente, at man kunne bruge den tomme telegrafbygning, der tidligere også havde rummet Reichsbank.

I 1933 var der en kamp for at bevare Tønder – Højer banen.

 

Bange for nazisterne

Men i Tønder var der en større frygt efter nazisternes overtagelse syd på. Man var bange for, at en Stürmabteilung ville krydse grænsen. Der var diskussion om, man skulle indkalde 500 allerede hjemvendte soldater og oprette et elitekorps ved grænsen.

Og tænk, hvis en nazistisk ungdomsgruppe pludselig vandrede gennem Tønder.

Så stopper dagbladeoptegnelserne pludselig. Efter et møde med H.P. Hanssen i Aabenraa kører lærer Torp galt i Raved- krydset og dør.

 

 

Kilde:

• Sønderjyske Årsskrifter

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1504 artikler, herunder 253 artikler fra det gamle Tønder og Omegn, inklusive:

• Afstemningsdagen i 1920 i Tønder
• Tønder 1932 – 1933
• Tønder Statsskole i slutningen af 1930’erne
• Tønder Station
• Heimatfest i Tønder 1921
• Drengestreger i Tønder 1920
• Tønder før og efter Genforeningen
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Tønder. Marsken og afvandingen
• Militæret i Tønder 1920 – 1923
• Trafik i Tønder – dengang
• Tønder omkring 1930
• Socialdemokrat i Tønder – dengang og mange flere