Myten om Drakenberg og hans forsvundne lig

 

Dette er historien om sømanden Christian Jacobsen Drakenberg. Han skulle angivelig være død i Århus i 1772. Han skulle efter sigende være blevet 146 år gammel. Han lå længe til offentlig skue. Men dronning Caroline Mathilde beordrede, at han blev begravet. Da forskere i 1998 ville undersøge resterne af liget, fandt man ud af, at det ikke var Drakenberg. Han skulle have giftet sig som 111 – årig med en 60 – årig skipperenke. En skibsprovianteringshandler skrev en bog om Drakenberg og opsatte en mindeplade over ham.

 

 

 

Sømanden Christian Jacobsen Drakenberg blev efter eget udsagn født i Skee i Bohuslän 18. november 1626, der hørte til Norge (nu Sverige). Han døde 9. oktober 1772, 146 år gammel, i Fiskergade 82 i Aarhus.

 

Hans død og dødssted er omtrent det eneste, der med sikkerhed kan siges om ham, da resten er omgærdet af mystik. Efter hans død lå hans lig til offentlig skue i Laurids Ebbesens Kapel i Aarhus Domkirke indtil 1840, hvor Christian 8.s dronning, Caroline Amalie under et besøg i domkirken forlangte, at det mumificerede lig blev begravet. Herefter blev han lagt i kirkens krypt, efter sigende i Laurids Ebbesens Kapel.

 

Ved en restaurering af Aarhus Domkirke i 1998, hvor Laurids Ebbesens Kapel blev åbnet fik en gruppe forskere fra Center for Gerontopsykologi, Aarhus Universitet, med gerontolog Pia Fromholt i spidsen, tilladelse til at undersøge Drakenbergs rester. Man fandt også et skelet, der dog skulle vise sig at være resterne af Laurids Ebbesen, hvilket man kunne bevise ved at sammenligne kraniet med en billedudskæring af Ebbesen, der passede som hånd i handske. Men Drakenbergs lig var væk!

 

Forskerholdets næste træk var, at forsøge at opspore en af de afstøbninger, som skibsprovianteringshandler, Sophus Emil Johnsen (1869-1950) efter sigende skulle havde ladet fremstille i sin levetid. Johansen, der var passioneret Drakenberg entusiast påstod, at han havde fået lov at foretage afstøbninger af det ældgamle lig, men der findes ingen dokumenter, der understøtter påstanden. Omvendt ville det vel være utænkeligt, at han skulle kunne fremsætte en sådan påstand uden, at få menighedsrådet til at opponere og gå til pressen. Men det er vel heller ikke utænkeligt, at Johnsen på en eller anden måde har fået fat i mumien af Drakenberg.

 

Spørgsmålet er bare, hvor liget så er havnet? Og eksisterer det, eller har nogen smidt det til forbrænding? Efter sigende skulle bysterne af liget være blevet foræret til flere museer, og i februar 1999 lykkedes det også, at finde et eksemplar på Strömstads Museum i Sverige.

 

Nærmere undersøgelser godtgjorde, at der efter alt at dømme er tale om en afstøbning af et afdødt menneske, men sammenligninger med de portrætter, der blev malet af ham i hans levetid, har hverken kunnet be – eller afkræfte, om det vitterligt er Drakenbergs mumie afstøbningen stammer fra. Det er også påfaldende, at afstøbningen ikke viser noget skæg, da

Drakenberg på flere malerier er udstyret med et stort, flot fuldskæg.

 

Men det kunne måske tænkes, at samtiden har gjort ham i stand og barberet ham efter hans død. Skibsprovianteringshandler, Sophus Emil Johansen var sømand i sine unge dage, og åbnede siden en skibsprovianteringshandel på

Aarhus Nordhavn. Han var kendt under navnet “Drakenberg-Johnson”, på grund af hans store engagement og fascination af myten Drakenberg. Johansen stod for genudgivelsen af den vigtigste kilde til historien om Drakenberg, “Den ældgamle Normands, Christian Jacobsen Drakenbergs, Levnets-Beskrivelse” fra 1774″, som han fik oversat til svensk, engelsk, tysk og hollandsk.

 

Johansen oprettede også et Drakenberg-museum og udgav i nogle få år

“Drakenberg-Posten”. En Drakenberg-orden blev det også til, som Johnsen tildelte bl.a. til Winston Churchill og den britisk sangerinde Vera Lynn.

Endnu et spørgsmål melder sig: Hvad blev der af Sophus E. Johnsen museums genstande?

 

Nu ved vi, at sømænd elsker løgnehistorier, og det var heller ikke alle, der troede på Drakenbergs påståede alder i hans samtid. I en alder af angiveligt 102 år drog han derfor til sit fødesogn og vendte tilbage med en udskrift af kirkebogen, hvilket betød, at man dengang tog hans ord for pålydende. Han skulle angiveligt være blevet døbt af en præst ved navn

Peder Johansen Wynsten, men det er aldrig lykkedes at finde vidnesbyrd om en præst med det navn. Heller ikke den præst, der i 1732 skulle have lavet en udskrift af kirkebogen, Cornelius Nicolai, kan man finde spor af. Dertil kommer, at kirkebøger først blev lovbefalet i Norge i 1683.

 

Forældrene er det heller ikke lykkedes at finde, hverken i det angivne fødesogn eller andre steder. Historiker Torbjørn Ødegaard har fremsat en mulig teori om, at en ung skandinavisk sømand ved navn Christian Jacobsen, der kom fra Vanse på Sørlandet ved Kristiansand i Norge, stjal sømanden Drakenbergs identitet.

 

Man ved at begge blev taget til fange af algierske muslimer og levede som slaver. Drakenberg var slave fra 1694-1710 og må dermed have været 68 – 83 år gammel? Den unge mand fra Vanse blev fanget i 1699. Hans stedfader skrev et tiggerbrev i 1702 til den danske konge om 300 rigsdaler i løsepenge. Siden da er der intet at spore efter Christian Jacobsen. Teoretisk set kan den yngre Christian Jacobsen være kommet i besiddelse af Drakenbergs identitetspapirer og have fået fortalt mange historier af hans lidelsesfælle.

 

Spørgsmålet er bare om en mand kan lyve sig 40 – 50 år ældre end han er?

Drackenbergs livshistorie var efter eget udsagn søn af kaptajn Jacob

Drakenberg og Margrete Elisabeth Juul. Han stod til søs som 13-årig og blev blandt andet underofficer i marinen. Han deltog i Frederik 3.s, Christian 5.s og Frederik 4.s krige mod Sverige. I 1694 blev han fanget af algierske sørøvere og var fra sit 68. til 83. år slave på Cypern, i Aleppo og i Tripolis.

 

I 1710 flygtede han fra Cypern i en robåd, 84 år gamle, sammen med tre andre undslupne slaver. En af de tre døde efter en lang roning til Malta, og de to andre døde på næste etape til Italien og Frankrig til fods, men

Drakenberg overlevede og tog tilbage til Danmark, hvor han endnu engang gik i krig mod Sverige (Den Store Nordiske Krig 1700-1721).

—

Nu kan man så spekulere over, den “rigtige Drakenberg”, var en af de, der døde under flugten, og om den yngre Christian Jacobsen, der landede i

Danmark, havde hugget hans identitet? Et par år efter hjemkomsten fra slaveriet er Drakenberg i Kristianssand, hvor han nægter at tage hatten af for den unge søhelt Peter Wessel Tordenskiold. Dette regelbrud får

Tordenskjold til at give den ældgamle mand et drag med sablen over ryggen, Drakenberg vrister sablen fra Tordenskjold og smider våbenet over et hustag.

 

Først omkring 1722 opgav Drakenberg sømandslivet, og opholdt sig nu i

København og på herregårde i Jylland, bl.a. Ørslevkloster, Allinggaard,

Engelsholm, Bygholm og Aakjær. Omkring 1760 flyttede han til Aarhus og indlogerede sig hos Karens Jensdatter i Fiskergade 82.

 

Det er sandt at Drakenberg fik pension af kongen i 1735, og at han giftede sig to år efter som 111 årig med en 60-årig skipperenke. Hun døde imidlertid før ham. Drakenberg dør i 1772 – 146 år gammel i Fiskergade 82 i Aarhus.

 

På hans formodede 300 års fødselsdag, som så må være i 1926, lod Sophus E. Johnsen opsætte en mindeplade over den gamle sømand på bygningen under stor festivitas.

 

Inskription på mindepladen lyder:

 

 

“I dette Hus døde Verdens ældste Sømand

Danmarks ældste Mariner.

Aarhus ældste Borger

Christian Jacobsen Drakenberg født 18.11.1626.

Død 9.10.1772. Han blev 146 Aar gammel.

Opsat 18 Novbr.

Hans 300 Aars Fødselsdag”.

 

 

Kilde:

 

https://www.bogtorvet.net/den-aeldgamle-normands-christian-jacobsen-drakenbergs-levnets-beskrivelse_drakenberg-christian-jacobsen_1375083?fbclid=IwAR0uxdRAYLiWN_NBfHXfnbionQxey8SRElzmN2Cdf9Sb8QZDcUihiY2cM9g