I Nazismens skygge

De to ledere boede lige i nærheden af hinanden. Men de havde to forskellige mål. DNSAP blev brugt som trussel af tyskerne. Besættelsen forandrede forholdet mellem partierne. 500 veluddannede SA – folk stod parat, sagde Frits Clausen. Han stillede modkrav over for tyskerne. Jens Møller forkyndte, at det skete den 28, juni 1940 – men ak. Frits Clausen tog æren af den skrinlagte grænserevision. Hvervekampagne skete meget tidligt. Bare underskriv blanketten – Waffen SS venter. Tyskerne vidste udmærket at Clausen ikke kunne overtage magten. NSDAP –N ville ikke stille med folk til Frikorps Danmark. Valget i 1943 bar en stor skuffelse for Frits Clausen. Best ankomst betød stor indflydelse for NSDAP – N. Best kunne sagtens styre Frits Clausen. Best og Møller fik et kammeratlig forhold. Clausen sendte klagebrev til Best. Både Møller og Clausen var bekymret for deres sikkerhed. 29. august 1943 var et chok for Møller. Pessimismen voksede hos NSDAP – N

To forskellige mål

De to nazistiske partier i Sønderjylland havde helt forskellige politiske mål. Men alligevel konkurrerede de.

Men en folketysker hører ikke hjemme i det danske nationalsocialistiske arbejderpartis rækker, men i den tyske folkegruppes politiske organisation. Og det skyldes, at netop dette parti fører førerens ideologi videre til en nyordning af Europa, ja sådan forkyndte Jens Møller, partiføreren for NSDAP det.

DNSAP brugt som trussel

Fra tysk side havde man i december 1940 krævet et samarbejde mellem de to partier. Men egentlig fik nazismen aldrig den brede folkelige opbakning i Danmark.

DNSAP blev brugt som en trussel over for den danske samlingsregering. Og NSDAP – N troede næsten til det sidste på grænsespørgsmålet. Man ville være en slags brobygger til Norden. Man havde forskellige nationale politiske mål, men de to partiers ideologi var fælles.

Besættelsen ændrede forholdet

Besættelsen den 9. april 1940 ændrede forholdet mellem DNSAP og NSDAP-N. Besættelsen kom til at betyde nye muligheder for det tyske mindretal i Sønderjylland. Allerede dengang skrev lederen af VoMi, Werner Lorenz, at man havde lovet Danmark, at grænsespørgsmålet ikke måtte blive taget op af mindretallet. De tyske myndigheder ville heller ikke tillade provokationer over for de danske myndigheder.

Frits Clausen sendte den 14. april 1940 en redegørelse over, hvad han havde foretaget sig fem dage tidligere til en afdelingsleder i DNSAP. Han havde ikke forventet en besættelse af Danmark. Den 8. juli skrev han, at han ikke forventede lang levetid for regeringen.

500 veluddannede SA – mænd stod parat

Den 29. september kunne han meddele, at de havde arbejdet hårdt, og nu var de 500 veluddannede SA-mænd. Nu afventede man kun ordren. Og man så frem til, at ”vor elskede fører tager magten i vores fædreland”.

Men allerede fra starten var tyskerne skeptiske over for Frits Clausen og DNSAP. I et anonymt brev fra november 1940 anfører man at DNSAP savner en eller flere fremragende personligheder. Man kan ikke overbevise de brede masser.

Frits Clausen stillede modkrav til tyskerne

Tyskerne var sikkert også irriteret over de modkrav som Frits Clausen stillede. Man anførte igen engang, at Frits Clausen var uegnet til at opnå en betydelig vækst i sin bevægelse. Tyskerne mente også, at han havde optrådt ”udansk” og derfor ville han ikke få opbakning. Hvis han kom til magten skulle tyskerne bruge flere kræfter til at skabe ro. Mon ikke tyskerne allerede i slutningen af november 1940 havde afskrevet DNSAP?

NSDAP – N greb til selvtægt

Mindretallet greb den 9. april 1940 til selvtægt. Den nationale front mellem DNSAP og NSDAP-N blev skærpet. Dette øgede modsætningsforholdet mellem de to partier.

Efterhånden var Sønderjylland det eneste område, der var tilbage fra Versailles-freden, som tyskerne havde mistet, og som de endnu ikke havde fået tilbage. Dette irriterede mindretallet.

Det sker den 28. juni 1940!

Jens Møller udtalte den 16. juni 1940, at det ikke var tilladt at flage med hagekorsflaget:

• I hvert fald ikke før den 28. juni 1940

Dette medførte det rygte, at Sønderjylland den dag ville blive indlemmet i det tyske rige.

Det var årsdagen for Versailles- freden efter Første Verdenskrig. Det udløste nærmest eufori, som fik mindretallets leder i Tønder til at udbryde:

• I kan hænge mig tre gange, hvis det ikke passer med den 28. juni.

Nu havde de tyske myndigheder dog ingen planer om at foretage en grænserevision. Mindretallet var skuffet, mens de dansksindede åndede lettet op. Frustrationerne blev vendt mod partifører Jens Møller. Rygterne var givetvis kommet fra de slesvig-holstenske organisationer.

Frits Clausen tog æren for manglende grænserevision

I slutningen af 1940 fik jens Møller at vide fra Berlin, at hans primære opgave var at hjælpe til med at Tyskland vandt krigen. Samtidig fik han besked på ikke at beskæftige sig med grænsespørgsmålet.

Frits Clausen brystede sig med efter besættelsen, at have været med til at sørge for, at grænserevisionen ikke var blevet til noget. Han skrev også i 1947, at han havde overvåget det tyske mindretal og overgivet sine observationer til de danske myndigheder. Clausen mente, at han havde bevirket, at der var sendt ekstra 100 betjente til Sønderjylland for at holde øje med mindretallet.

DNSAP’ s indberetninger var med til at skabe uro. Set ud fra den tyske besættelsesmagt besværliggjorde dette situationen i Danmark. De to partier konkurrerede nu om at påvirke de tyske myndigheder i hver sin retning.

Hvervekampagne startede meget tidligt

SS Standartenführer Müller fra Flensborg fra Flensborg kom over grænsen for nu at organisere hvervningen af frivillige fra mindretallet til Waffen SS. Allerede dagen efter besættelsen gik en intensiv hvervekampagne i gang.

Renthe-Fink udtalte efterfølgende, at han principielt var for optagelsen af danske frivillige i tyske militære enheder, men for at undgå vanskeligheder burde hvervningen begrænses til at omfatte medlemmer af det tyske mindretal, de danske finlandsfrivillige og medlemmer af DNSAP. Det var kun hos medlemmer af disse grupper, man kunne forvente de bedste muligheder.

Den danske lovgivning tillod ikke hvervning af frivillige til krigstjeneste, hvorfor man fra tysk side valgte at lade hvervekampagnen foregå fordækt. Enhver hvervning foregik derfor først, når man var kørt over grænsen.

Bare underskiv denne blanket – Waffen SS venter

De første sessioner i det tyske mindretal foregik omkring den 22. april 1940. Sessionerne foregik under dække af at de frivillige skulle deltage i Wehrsportskurus i Tyskland. Flere af de firvillige gav udtryk for, at de skulle deltage i et tidsbegrænset kursus. I virkeligheden blev de få dage efter præsenteret for blanket til underskrivelse. Her forpligtede de sig til at blive tyske statsborgere og gøre tjeneste i SS i flere år.

Ledelsen i mindretallet vidste med stor sandsynlighed, hvad der skete på dette kursus. SS var inde på, at NSDAP-N og DNSAP skulle samarbejde. Men det ville NSDAP-N ikke, da de følte sig som tyskere.

DNSAP ville også være med i hvervningen

Frits Clausen var først imod at stå for hvervningen af frivillige til Waffen SS, men skiftede efterfølgende mening. Konkurrencefaktorer havde sikkert været væsentlig i den situation. Men egentlig gik man i begyndelsen ikke helhjertet ind i sagen. Man tænkte stadig på at få magten.

Fra den 25. maj 1940 eksisterer der et håndskrevet udkast fra Frits Clausen til Rigskancelliet i Berlin, hvor Clausen bekræfter, at han ville starte hvervningen til SS-standarte Nordland. Her stillede han dog nogle krav til de frivilliges forhold til Danmark.

De frivillige måtte ikke gå tabt for partiet. De måtte ikke miste det danske statsborgerskab. 1. september 1940 blev der oprettet et Waffen SS rekrutteringskontor i København under ledelse af SS – officeren Erich Lorenz. Den danske regering syntes dog, at det havde taget overhånd.

Intern splid i DNSAP

En interne splid i DNSAP førte til dannelse af et nyt nazist-parti. Den danske Front. Men dette udnyttede Waffen SS til på ny at få Frits Clausen til at gå ind i hvervekampagnen. Frits Clausen havde to møder med Heinrich Himmler i februar og maj 1941. Dette gav Frits Clausen stor tillid til Waffen SS. En stor hvervekampagne blev indledt af både NSDAP-N og DNSAP.

Tyskerne vidste godt, at Frits Clausen ikke kunne overtage magten

Renthe-Fink ønskede at oprette et Frikorps Danmark. Clausen startede derfor en stor kampagne mod bolsjevismen. Clausen fik styrket sin position over for SS. Men man ønskede dog ikke på nogen tidspunkt, at DNSAP fik magten i Danmark.

Renthe-Fink skrev den 9. november 1941 om holdningen til DNSAP, at de ikke er i stand til at overtage magten i Danmark. I marts 1942 havde Rethe-Fink en samtale med Clausen. Her beklagede Clausen sig over den fjendtlighed hans parti og de danske frivillige var udsat for fra dansk side.

Clausen ville have den danske justitsminister og forsvarsminister udskiftet. Han ville stoppe hvervningen for at kunne forsvare sig over for de danske myndigheder. Renthe-Fink mente, at noget af Clausens utilfredshed skyldtes, at Quisling havde fået regeringsmagten i Norge.

NSDAP-N ville ikke stille med medlemmer til Frikorps Danmark

Deen 19. februar blev hvervningen fortsat. Og fra marts 1942 kom der gang i den, da Christian von Schalburg blev en populær leder af Frikorps Danmark. DNSAP ønskede ikke, at NSDAP-N skulle stå bedre over for tyskerne.

Det lykkedes for NSDAP-N at få deres vilje igennem ved ikke at skulle stille op i Frikorps Danmark. Det lykkedes ikke for Frits Clausen at få indrømmelser.

Frits Clausen drømte om at tage magten over NSDAP – N

Clausen havde en ide om, at han i det Storgermanske rige kunne få kontrollen over NSDAP-N. Og egentlig var SS ikke så begejstret for Jens Møller. Man mente ikke, at han stillede med nok frivillige. Ja de ønskede ham fjernet.

Det var kommet kritik i egne rækker over Jens Møller. Han havde sagt, at de frivillige ikke skulle bruges i stormtropperne, men det svarede ikke til realiteterne. Der var allerede en masse faldende.

I mindretallet var der en person ved navn Paysen, der udgav et skrift vendt mod ledelsen. Han argumenterede for et samarbejde med DNSAP. Men Himmler mente, at Paysen med det samme skulle indkaldes, og han bakkede Møller op. Men denne mente stadig, at SS stod bag det hele.

Valget i 1943 var en stor skuffelse for Frits Clausen

Folketingsvalget den 23. marts 1943 var en stor skuffelse fra Frits Clausen. Den danske befolkning havde i stedet valgt at bakke partierne bag samarbejdspolitikken op.

Clausen havde regnet med at gå fra tre mandater til mellem 8 og 15 mandater.

Det tyske mindretal stillede ikke op til valget. Himmler regnede så med, at det tyske mindretal ville støtte Clausens DNSAP. Mern efter Møllers overbevisning ville man gøre en bjørnetjeneste ved at stemme på Clausen, så han anbefalede ikke at stemme på DNSAP.

Bests ankomst skabte bedre indflydelse for NSDAP – N

Det tyske mindretal så Werner Bests ankomst til Danmark som en god mulighed til at få endnu mere indflydelse. Men for Best var det en mulighed for at styrke Scavenius-regeringen. Mindretallet forlangte efter valget at få oprettet et kontor under statsministeriet, som skulle tage sig af mindretallets anliggender. Kontoret blev efterfølgende oprettet på trods af dansk modstand.

Redaktør Bjørn Svensson mente, at fra at mindretalsspørgsmål var et rent dansk anliggende blev det nu et dansk – tysk projekt.

Best havde ingen problemer med at styre Frits Clausen

Under telegramkrisen mente Frits Clausen, at han skulle overtage magten. Det lykkedes dog for Scavenius at oprette en regering uden DNSAP.

Best havde ingen problemer med at styre Clausen og endda at fremme egne interesser. Det var vigtigt for Best over for Hitler, at påpege, at det var Clausens eget forslag, at der ikke skulle være DNSAP – ministre i Scavenius regeringen. Allerede fra starten havde Best besluttet sig for at sætte Clausen i skammekrogen. Men Best ville stadig gerne bruge Best som trussel.

Møller og Best fik et kammeratligt forhold

Møller og Best udviklede et godt forhold til hinanden. Best kalde ham ”Kammerat Møller”. Mindretallet fornemmede også en mere behagelige tone over for mindretallet. Best bakkede også op om mindretallets skole- og kirkeforhold i grænselandet.

Mens Clausen blev sat på sidelinjen, fik NSDAP-N større handlefrihed og styrket sin position over for de danske myndigheder.

Clausen sendte klagebrev til Best

Clausen havde efter valget sendt et brev til Best, hvor han gav udtryk for, at valget var en folkeafstemning for demokratiet mod det autoritære system, som Tyskland repræsenterede. Clausen kritiserede desuden de tyske myndigheder for ikke at have givet ham tilstrækkelig frihed til at angribe samlingsregeringens politik. Clausen benyttede desuden til at udtrykke sin mistillid til den politik, som SS førte i Danmark.

Oprettelsen af det Germanske Korps i 1943 var efter Clausens mening et dårligt skridt, som ville skabe uro i befolkningen. Clausen havde fået den fornemmelse, at dannelsen af de germanske korps gjorde at de frivillige fra DNSAP gik tabt for partiet, hvilket var i strid med de løfter, SS havde givet ham i 1941.

Derudover havde den tyske økonomiske støtte betydet, at DNSAP af den danske befolkning blev betragtet som et betalt tysk redskab. Han regnede med, at han nu ville kunne føre en mere selvstændig politik ved at fravælge den tyske økonomiske støtte.

 Clausen havde erkendt, at DNSAP havde forpasset muligheden for at blive et troværdigt politisk parti ved at knytte partiet tæt til den tyske besættelsesmagt. Frits Clausen havde anerkendt, at han havde mistet sin politiske indflydelse.

Han beklagede også, at de frivillige fra Frikorps Danmark blev flyttet over i andre Waffen SS divisioner. Det havde også været en stor splittelse inden for Waffen SS med hensyn til, hvordan hvervningen skulle foregå.

Bekymret for sikkerheden i Bovrup

Frits Clausen var også blevet bekymret om sin egen sikkerhed. Han forventede uro og usikkerhed. Han anmodede i maj 1943 om bevogtning af DNSAP’ s hovedkvarter i Bovrup. Der blev etableret en midlertidig natbevogtning med to reservebetjente.

Clausen var kommet i strid modvind. Han forsøgte at kæmpe videre indtil han gav op i september 1943. Han meldte sig frivillig til fronten. Hans afgang som partifører betød, at partiet mistede sin sidste samlingskraft, hvorefter det oplevede en sand medlemsflugt og et udbrud af indre stridigheder.

Møller opretter ”Hjemmeværn”

Mindretallet havde med oprettelsen af det tyske kontor under Statsministeriet fået styrket sin position i Danmark. Man havde i februar 1943 fået oprettet ”Zeitfreiwilligendienst”, som skulle indsættes, når Danmark blev invaderet.

Korpset var en slags erstatning for alle dem i mindretallet, der ikke kunne ”undværes” eller var for gamle til at melde sig ved fronten. I januar 1943 blev det agiteret stærkt for at alle 17 – 60 årige i mindretallet skulle melde sig til dette korps.

De hjemmetyske virksomheder skulle stille sig til rådighed

Møller appellerede den 5. marts 1943 til en forstærket indsats på hjemmefronten. Alle de hjemmetyske virksomhedsejere skulle stille deres virksomhed til rådighed for produktion for den tyske værnemagt. Mindretallet var derfor meget optaget af at støtte den tyske krigsindsats samtidig med, at det var i gang med at opbygge et hjemmeværn, som skulle give større sikkerhed for mindretallet i Sønderjylland.

29. august 1943 – et chok for Møller

Den store omvæltning kom, da den danske regering trådte tilbage den 29. august 1943. Det kom som et chok for Møller, som i et brev den 21. september 1943 beklagede, den danske parlamentariske regering var trådt tilbage.

Han gav udtryk for, at han følte mindretallets arbejde som brobygger i Norden truet. Han påpegede samtidig, at Best var den eneste politiker af format, der nød almindelig dansk tillid. Møller var nervøs for, hvad den nye situation ville betyde for mindretallet. Den politiske handlefrihed, som det havde opnået med oprettelsen af det tyske kontor, kunne være truet, hvis undtagelsestilstanden medførte, at en ny rigsfuldbemægtiget i Danmark.

Også Møller frygtede for sin sikkerhed

Møller ønskede at bevare den privilegerede position, som mindretallet havde opnået efter valget. Da ”Zeitfreiwilligendienst” samtidig var blevet anvendt til bevogtningsopgaver i forbindelse med undtagelsestilstanden den 29. august 1943 frygtede Møller for mindretallets sikkerhed.

Pessimismen voksede

Det tyske mindretal blev mindre aggressivt i forhold til den danske befolkning i forholdet til den danske befolkning. Politiadjudanten skrev i november 1943:

• Pessimismen med hensyn til krigens udfald synes at brede sig blandt det tyske mindretal, ”tonen” er blevet betydelige mere sagtmodig. Skriftlige henvendelser før på tysk, affattes nu på dansk og er nu underskrevet ærbødigst i stedet for Heil Hitler.

Kilde:

• Sønderjydske Årbøger /div. Udgaver)
• Robert Bohn: Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1933-1945
• Claus Bundgaard Christensen m.fl.: Danmark besat, Krig og hverdag 1940 – 45
• Troels Fink: Sønderjylland siden genforeningen i 1920
• Hans Kirchhof: Samarbejde og modstand under besættelsen
• John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 og derefter
• John T. Lauridsen: Over stregen – under besættelsen
• Joachim Lund: Partier under pres – Demokratiet under besættelsen
• Johan Peter Noack: Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen
• Ole Ravn: Fører uden folk
• Hans Schultz Hansen m.fl.: Sønderjyllands Historie
• Frederik Strand: Førerens germanske arm
• Birgitte Herreborg Thomsen, Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland 1933

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.364 artikler, herunder 269 artikler fra besættelsestiden (før/Nu/efter) herunder:

• Gerningsmænd og ofre
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Vidste de danske frivillige hvad de gik ind til
• Frits Clausen og danskheden
• Fra krig til internering
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Frits som spællemand og trillebør
• Et mindretal under besættelsen
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• Kryssing og Frikorps Danmark
• Waffen SS – engang en elitehær
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Den Sønderjyske Politiadjudant
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Jens Møller – folkeforfører eller folkefører ’
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunkt
• Det Tyske Mindretal
• En villa i Kollund 1-2
• Fårhuslejren
• En sønderjyde krydser sine spor
• Tønder omkring 1930
• Tønder – maj 1945
• Nazister i Tønder
• Tønder – efter krigen
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Da tyskerne kom til Tønder
• Obersten fra Tønder
• Historien om Jeppe K. Christensen
• Samarbejde med besættelsesmagten
• De danske Nazister
• Werner Best
• Danskere i tysk tjeneste
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (ver. 2018)
• Frits-Nazister og et kartotek
• Bovrup kartoteket
• Frits Clausen – Lægen fra Aabenraa og mange andre.