Nazistisk Ungdomsarbejde i Sønderjylland

Du er fuld af løgn, ja det er en af de bemærkninger, man møder, når man skriver under besættelsestiden. De unge i det tyske mindretal mødte en barsk pression med svulstige hvervekampagner. Forbillederne var i Nazi – Tyskland. Man startede forfra i 1920. Dog overlevede Wandervogel – bevægelsen. Og der var stadig spejderbevægelsen og idrætsforeninger. Der var mange stridigheder i det tyske mindretal. To nye ungdomsbevægelser opstod. Man afventede stemningen syd fra. Men der var en sand nazistisk pionerånd. Allerede i 1933 havde man vedtaget et manifest. Og det var to selvstændige organisationer. Igen opstod der uoverensstemmelser. Ungdommen fik betydning for rekrutteringen Officielt måtte man ikke gå i uniform. Der var lejre hos bønder og på Knivsbjerg. Lærere var i dobbeltrolle. Man blev opdraget til at være soldat. Og der var alvorlige og triste skæbner. En gruppe kæmpede til det sidste. Jens Møller var imod, at de unge blev brugt som kanonføde.

Du er fuld af løgn

Hvorfor holder du ikke bare inde med at skrive om den tid? Du er jo fuld af løgn? Du kører jo en bevidst kampagne! Du er jo fuld af fordomme! Du er for grov over for det tyske mindretal!

Der er mange bemærkninger til vores artikler om besættelsestiden. Mange har en holdning til det. Og det er jo fint nok, hvis man kan bidrage til historien. Men ligefrem at beskylde en for løgn! Indrømmet, en gang imellem bruger vi forkerte historiske kilder og kommer med en forkert oplysning. Men at kalde dette for ”bevidst løgn”?

En af de ting, som vores læsere ikke altid er enig med os i, er nazisternes rolle. Man stiller spørgsmålstegn ved, om Konservativ Ungdom virkelig var nazister. Og man stiller spørgsmålstegn ved, om de unge fra det tyske mindretal blev nazister. Det er det sidste tema, som vi i denne artikel kigger på.

Barsk pression

I forbindelse med arbejde til vores bog, var vi inde at kigge på Dibbernhaus – kartoteket i Aabenraa. Og det som vi hæftede os ved, var det pres, som medlemmer af det tyske mindretal hele tiden skulle tage stilling til. Man kunne ikke lige som i Tyskland bruge tvang, men den pression man brugte var temmelig barsk.

Vi har tidligere beskrevet Hitler-Jugend i forbindelse med vores artikel om St. Petri Schule i København. For pigerne hed organisationen Bund Deutscher Mädel. Opgaven var at opdrage de tyske drenge og piger til at være trofaste og lydige tilhængere af nazismen. For drengenes vedkommende stod soldatertjenesten som det store forbillede, mens det for pigerne var modergerningen, der var i centrum.

Forbilleder i Nazi – Tyskland

Inde for det tyske mindretal var der to ungdomsorganisationer, der svarede til disse forbilleder i Nazi-Tyskland. Blot havde man ikke de samme betegnelser som de tyske forbilleder. Drengeorganisationen hed Deutsche Jugendschaft Nordschleswig. Pigernes organisation bar navnet Deutsche Mädschenschaft Nordschleswig.

Men var det nu en efterligning eller var det et tysk-nordslesvigsk særpræg?

Den tyske ungdom i Nordslesvig udgav også to tisskrifter nemlig Junge Front og Junger Wille.

Man starter forfra efter 1920

Efter folkeafstemningen i 1920 var de tysksindede nu en minoritet inden for det danske samfund. Derfor måtte man omstrukturere og omorganisere. Med dannelse af Schleswigscher Wählerverein  i 1920 kom der gang i tingene. En tysk skoleforening Deutscher Schulverein für Nordschleswig blev oprettet. De skulle varetage oprettelsen af tyske skoler. Dette punkt var meget vigtigt for ledelsen. Og det var det var oprettelsen af ungdomsforeninger også for at hindre de unge i at melde sig ind i en dansk forening.

Wandervogel bevægelse

Før delingen havde man haft spejderbevægelsen og Wandervogel. Men nu gjaldt det om at opbygge ungdomsarbejdet fra begyndelsen.

I 1921 blev der oprettet ”Deutscher Jugendbund Nordschleswig”. Det blev senere ændret til ”Deutscher Jugendverband Nordschleswig”. Formand blev mindretallets ledende skikkelse, pastor Johannes Schmidt.

Man havde bündische Jugend, som bl.a. Wandervogel – bevægelsen. Her gjaldt det om det frie liv i naturen og de unges ”selvopdragelse”, der var i fokus. Det overordnede mål var at værne og uddybe tysk sæd og skik. Man betragtede sig selv som bærere af tysk liv og ære over for det danske folk.

I praksis blev det tyske liv dyrket gennem foredrag, oplæsninger, sang folkedans, koralaftner og idræt. Ungdomsforbundene var ikke kønsopdelt.

Spejderforeninger og idrætsforeninger

I 1922 var der 29 ungdomsforbund med lidt over 2.000 medlemmer. Herefter fandt antallet betydeligt. I 1932 var tallet igen oppe på 1.700 medlemmer og 42 lokalafdelinger.

Udover ungdomsforbundene fandtes der Wandervogel og spejderforeninger, der dog ikke talmæssigt var af stor betydning. Dertil kom unge fra idrætsforeninger og roklubber. Efter 1920 oprettede man ligeledes vandrehjem for unge. Formålet var dobbelt. Dels var det for at vandre – det var en vigtig del af forbundsungdommens idegrundlag. Man talte om ungdomsvandring som en helbredende og forebyggende foranstaltning over for tuberkulose, kønssygdomme(!), alkohol og andre kropslige nedbrydelser.

Vandrehjemmene var et vigtigt bindeled mellem tysk ungdom i Nordslesvig og tysk ungdom i Slesvig – Holsten. I 1925 blev der oprettet en særlig nordslesvigsk afdeling af ”Reichsverband für deutsche Jugendherbergen”. I 1935 blev dette et selvstændigt forbund i Nordslesvig.

Mange stridigheder i Det Tyske Mindretal

Ved Hitlers magtovertagelse 30. januar 1933 var der allerede et eksisterende og velfungerende ungdomsarbejde med lokalt selvstyre overalt i Sønderjylland i det tyske mindretal.  

To nye ungdomsorganisationer

I Sønderjylland blev det tyske mindretal nød til at gå frem på en helt anden måde end i Tyskland. Man var indstillet på at følge politikken syd på. Men hvem skulle lede det tysksindede nazistparti i Sønderjylland? Dette blev genstand for mange stridigheder. Først fra 1935 blev der enighed om dyrlæge Jens Møller fra Gråsten til leder af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiter – Partei – Nordschleswig som det samlende parti. Men uroen fortsatte, ja helt frem til 1938.

Ensretningen af ungdomsorganisationerne foregik stort set på samme måde som i Tyskland, dog uden direkte tvang. I Sønderjylland brugte man nævnt pres.

Man oprettede to ungdomsorganisationer, Deutsche Jugendschaft Nordschleswig (DJN) og Deutsche Mädchenschaft Nordschleswig (DMN). De eksisterende ungdomsforbund fik tilført nazistisk indhold og underlagt nazistisk overherredømme for så til sidst at forsvinde.

Udviklingen mellem 1933 og 1937 bar præg af personlige uoverensstemmelser og reel uenighed om den nye linje inden for ungdomsarbejdet.

Man afventede stemningen fra syd

Mellem 1934 og 1935 indstillede ungdomsforbundene så godt som fuldstændig for at afvente den nye udvikling i syd. Principielt var holdningen den, at man sluttede op omkring nazismen, men at man ikke vidste, hvordan et nazistisk ungdomsarbejde skulle tage sig ud i Sønderjylland. Hvordan kunne man bedst tjene til udbredelsen af den nazistiske ide?

På tre år fra 1933 til 1935 faldt medlemstallet med 900 medlemmer. Man kunne dog ikke fortsætte ungdomsarbejdet uden nazificering. Og til det formål oprettede man i 1935 den såkaldte ”Jugendring”.

Fælles ideologisk styring

Deutscher Jugenring Nordschleswig blev oprettet i efteråret 1935 med det formål at koordinere det tyske ungdomsarbejde i Nordslesvig. Denne organisation var tænkt som en midlertidig organisation. Meningen var at alle unge skulle samles i ”Jugendwerk”. Der var en fælles overordnet politisk linje, som var nazistisk, hvilket indebar en fælles ideologisk skoling af alle ungdomsførere.

En sand nazistisk pionerånd

Leder af ungdoms ringen blev skoleleder Carl Tønder, der havde været leder af DJN. Senere trådte skoleleder senere bibliotekar Peter Callesen til. Han tilhørte den moderate fløj af nazister, der ønskede en begrænset ensretning.

Man fandt dog i ledelsen også frem til mere rabiate nazister som lærer Asmus Wilhelm Jürgensen, Løgumkloster. Han skrev under pseudonymet ”Asmus von der Heide” i bl.a. Nordschleswigsche Zeitung og Junge Front. Fælles for Tønder og Jürgensen var en sand nazistisk pionerånd, hvor målet var effektivt og hurtigt at gennemføre ensrettet nazistisk ungdomsarbejde. Men de to var dog uenige om den politiske linje.

To faser i historien

Hvorledes adskilte de to nazistiske ungdomsorganisationer sig fra fra Hitler – Jugend og Bund Deutscher Mädel syd for grænsen?

DJN og DMN’ s historie kan opdeles i to dele. Første del er fra 1933 til 1940. Udviklingen fra præget af opbygning. Man grundlagde lokale afdelinger ”Standorte”.  Man begyndte med førerskoler og indførte ensartet arbejde. De to tidskrifter ”Junge Front” og ”Junger Wille” så dagens lys. Og endelig blev der skabt enighed. Den neutrale holdning til magtkampen i Nazi-partiet blev brudt.

Anden fase fra 1940 til 1945 var præget af Anden Verdenskrig og den deraf følgende besættelse af Danmark. Efterhånden som krigen skred frem, opstod der større behov for soldater. Dem forsøgte man at få ved rekruttering af folketyske frivillige. For Jugenschafts vedkommende betød det, at hovedparten af deres aktiviteter var rettet mod hvervning af frivillige.

Et manifest allerede i 1933

Allerede i juni 1933 havde de tyske ungdomsorganisationer bekendt sig til den nazistiske udvikling i et ”Manifest der deutschen Jugend”.

Her proklamerede man løftet om at være med til at opbygge nationalsocialismen i Sønderjylland med ordene:

• Vi lover med alle kræfter at arbejde for den nationale og socialistiske opbygning af det nye rige i Nordslesvig.

”Deutsche Mädchenshaft” fik også hurtig tag i kvinderne. Nu var ungdommen blevet kønsopdelt som også var det nazistiske ideal. Holdningen bag det tyske mindretals nazistiske organisationer var entydig. De skulle i størst mulig omfang ligne de rigstyske forbilleder.

Selvstændige organisationer

Men for ikke at belaste forholdet til Danmark skulle organisationerne udadtil fremtræde som selvstændige sønderjyske organisationer.

Men nu var de vel også selvstændige. Meget tyder på, at man kun havde begrænset samarbejde med søsterorganisationerne i Slesvig-Holsten. Og noget tyder på, at Berlin heller ikke dikterede deres politik.

Strukturen var også anderledes end for eksempel i Hitler Jugend. Volksdeutsche Mittelstelle, som var et SS-ledet organ til koordinering af mindretalsarbejdet havde langt større indirekte indflydelse gennem tildeling af økonomiske midler til det tyske kulturarbejde i Sønderjylland. Det tyske skolevæsen fik som helhed tilført 7 mio. kr. Jungenschaft fik 88.000 kr. og Mädchenschaft fik 52.000 kr.

Uoverensstemmelser

Fra 1941 fik DJN og DMN status som organisation under partiet. Det betød indflydelse. Forholdet mellem partifører Jens Møller landsungdomsføreren Jef Bluhme var efter alt at dømme godt.

Efter Bluhmes afgang blev forholdet dog mere anstrengt. Især hvervningen blandt frivillige hen imod krigens slutning fremkaldte en del uoverensstemmelser mellem Jef Blumes efterfølger og Møller.

Jens Møller ville ikke have at de unge fra mindretallet skulle være ”kanonføde”.

Ungdommen fik betydning for rekrutteringen

Ungdomsorganisationernes integration i NSDAP-N betød også, at landsungdomsføreren fik sæde i det såkaldte ”Lille politiske Råd”. Den mandelige tyske mindretalsungdom fik nemlig større og større betydning i kraft af rekruttering til Waffen-SS.

Officielt måtte man ikke gå i uniform

Næst efter uddannelse af førere blev lokal – afdelingerne prioriteret højest. Ugentlig holdt man ”Heimatabend”. Her stod sang, nazistisk ideologi og leg på dagsordenen. Terrænsport blev kun dyrket i begrænset omfang. De danske myndigheder forbød militærlignende øvelser. Man dyrkede også eksercits og march. Og sidstnævnte foregik i uniform. De danske myndigheder havde en lidt vattet holdning til deres forbud mod uniformer. Man ville ikke genere tyskerne.

Der skulle søges tilladelser til march og brænde bål. Der måtte heller ikke spilles tyske national – og kampmelodier. DJN’ s nazistiske fane var også bandlyst. Man var meget utilfredse med de danske myndigheder. Man mente, at Jungenschaft skulle behandles lige som en dansk idrætsforening.

Svulstige hvervekampagner

Man skulle marchere med. Når man stod udenfor blev man betragtet som svag. Så var det et tegn på manglende kraft. Fysiske anstrengelser på diverse lejre skulle virke hærdende for sjælen. I vores besøg i ”Dibbernhaus – kartoteket” har vi set mange eksempler på pres i mindretallet over for de unge, der ikke deltog.

Det var ellers hvervekampagner med et meget svulstig ordvalg, der blev anvendt:

• De svæklinge og stympere, som alligevel stiller sig udenfor, foragter vi og anser for at være de sørgelige rester fra en svunden tid, som i det hele taget ikke mere hører hjemme i vor verden. Vil du, kammerat, da hjælpe til og kæmpe med. Vi kræver din klare stillingtagen. Vort løsen er: ”Kun den der stormer har ret til at leve”.

Lejre og møder hos bønder og Knivsbjerg

Lejrene blev afholdt hos forskellige bønder rundt om i landsdelen. Men det var også den årlige Knivsbjerg – fest. Det var nu ikke noget som nazisterne havde opfundet. Det var blevet afholdt siden 1894. Der var stor tilslutning til disse fester. I 1934 og 1935 deltog omkring 1.000 unge nazister.

Stor organisationsgrad

I 1944 havde de to organisationer næsten 3.300 medlemmer. Ifølge mindretallet var der en organisationsgrad på 95 pct.

Lærerne havde en dobbeltrolle

Mange af førerne og førerinderne havde tilknytning til den tyske skole eller børnehave. På de tyske privatskoler var dobbeltrollen mellem lærer og fører særlig udpræget. En dag for en tysk lærer kunne f.eks. være almindelig undervisning om formiddagen og gennemførelse af en hjemmeaften om aftenen. Denne dobbeltrolle kunne med hensyn til tiltaleform give børnene problemer. I skolen skulle man tiltale læreren med De. Hos DJN og DMN var tiltaleformen du. Alle generationsmæssige og sociale forskelle var ophævet i det nazistiske fællesskab.

DJN og DMN var de eneste ungdomsklubber, der var tilbage for de tysksindede. Man ville ikke stå udenfor. Det var også de forlokkende toner om det frie liv i naturen, der trak.

Man kunne mærke tilmeldingen til Waffen SS

Jungenschaft fik især fra 1942 at mærke, at førerne meldte sig frivilligt til Waffen – SS. Men alligevel lykkedes det at holde det samme aktivitetsniveau som før krigen. Tjenesten var måske blevet mere kedelig og strengere. Der var kommet nye tjenester til.

Jungen- og Mädchenschaft afholdt forskellige arrangementer for tyske soldater. Og arbejdet fortsatte til få måneder før krigens afslutning.

I Jungenschaft blev arbejdet nu anført af den højt dekorede Johann Thorius, der havde afløst Jef Blume som landsungdomsfører. Thorius iværksatte den allersidste hverveaktion til Waffen-SS i februar måned 1945.

En gruppe kæmpede til det sidste

Det var karakteristisk, at der var en gruppe inden for Jungeschaftlerne, der til sidst kæmpede for den nationalsocialistiske sag. I det sidste nummer af Junge Front, der udkom i april 1945 stod følgende:

• Den tyske folkegruppe er naturligvis ikke uberørt af udviklingen, men den lader sig ikke ryste i sin tro på den klare tyske ret og vore fjenders uret.

Opdragelse til soldat

Opdragelsen til soldat var kernen i den nazistiske drengeopdragelse. Hele træningen hos DJN var lagt an på at gå i krig for Tyskland. Udøver førerne, som var over 18, kunne unge mænd allerede gå i Waffen – SS fra 17-års alderen. I alt stod i 1944 omkring 1.800 medlemmer af mindretallet i tysk krigstjeneste, heraf var 285 DJN – førere.

Junge Wille var fra oktober 1942 blev det en feltavis for frivillige ved fronten. Tidsskriftet indeholdt derefter billeder af faldne fra DJN, udmærkelser og forfremmelser, breve fra Jungenschafler i felten og endelig en beretning fra arbejdet i folkegruppen.

Alvorlige skæbner

En familie på Strucksalle i Tønder fik at vide, at deres søn var deserteret. Han var i vagttjenesten i Buchenwald. Skulle han dukke op i Tønder, skulle de straks give melding. Et par måneder efter fik familien den triste besked, at man havde fundet sønnen i Bayern og at han nu var blevet skudt.

Mange forældre forsøgte også at få deres sønner ud af hæren, fordi det var brug for dem på gården eller til andet. Men det hjalp ingen kære mor. De tyske myndigheder gjorde opmærksom på, at deres søn havde underskrevet en kontrakt:

• Bis Kriegsende

Folketyskerne kom gennemgående i de samme regimenter

De unge mennesker blev konstant opfordret til at melde sig i tjenesten. Ja man forventede at alle over 18 år meldte sig.

Folketyskerne kom gennemgående i de samme SS-enheder. Det drejede sig om divisionerne Wiking, Das Reich, Nordland og Totenkopf – Standarte.

Et ukendt antal Mädchenschaftler gjorde tjeneste som såkaldte frontsøstre, dvs. som sygeplejersker i SS – lazaretter. Det samlede antal danske statsborgere, der udførte denne tjeneste anslås til at være ca. 60.

Kilder:

• Diverse artikler på www.dengang.dk
• Sønderjydske Årbøger (Nina Jacobsen)
• Henrik Becker-Christensen: Det tyske mindretal i Nordslesvig 1920 – 1932
• Deutscher Volkskalender (div. Udgaver)
• Manfred Spliedt: Sådan en dum knægt
• Olaf krabbe: Danske soldater i kamp på østfronten
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

Hvis du vil vide mere: Blandt www.dengang.dk ’ s 1.356 artikler har vi mange artikler, der omkranser nogle af de emner, der bliver behandlet i artiklen. Vi har udvalgt nogle her:

• Sønderjylland under pres – syd fra
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Den sønderjyske politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – Folkeforfører eller folkefører
• Dan dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunktet
• Den Sønderjyske efterretningstjeneste
• Opgøret efter 1945
• De tyske mindretal
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• Fra krig til internering
• Et mindretal under besættelsen
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Efter besættelsestiden
• Bovrup – kartoteket
• Danskerpak og tyskerpak
• Da Hagekorsflaget blev rejst i Tønder
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Obersten fra Tønder
• Tønder under besættelsen
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers. 2018)
• Aabenraa under besættelsestiden
• Sorgen ramte Aabenraa 1-2
• Frits, nazister og et kartotek
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Aabenraa – mellem de to krige
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Straffelejren
• Dagligliv i Frøslevlejren
• Bov sogn – mellem dansk og tysk
• Fårhuslejren
• Frøslevlejren
• Bov Kommune – under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor og mange andre