En dansk drengs kamp i Classens Have

Hammer Kjølsen advarede mod tysk invasion. Han var stabschef, da flåden blev sænket. Hans oldefar blev helt i Classens Have. Ja og bedstefaderen var helt i Vadehavet. Blicher holdt festtale med 26 vers fra kampene i Classens Have. Da den engelske flåde ankom, var vores flåde slet ikke udrustet. Far og søn gik i krig. Vi følger deres udfald. Faderen blev såret. Og Frits fik pletskud både første og anden gang. Han mødte den general, som han ramte i Classens Have.

Advarede mod tysk invasion

Vi har fundet denne artikel, som vi har redigeret en del. Den er skrevet af en slægtning til vores hovedperson Frits Hammer Kjølsen. Denne var bl.a. så meget andet også ansat på gesandtskabet i Berlin. Herfra advarede han flere gange den danske regering mod tysk invasion op til 9. april 1940. Men de tog ikke disse informationer alvorlig.

Stabschef, da flåden blev sænket

I 1941 blev han udvist af Nazi-Tyskland som uønsket. Han var stabschef ved Flådens sænkning den 29. august 1943. Derefter forsvandt han til Sverige, hvor han var chef for den Danske Brigades marineafdeling. Derefter fulgte diverse stillinger.

Frits Hammer Kjølsen fortæller, at de pistoler, der omtales i historien stadig er i slægtens eje.

26 vers om Kampen i Classens Have

I 1841 var der en stor folkefest på Himmelbjerget. Steen Steensen Blicher var hovedtaler. Ved den lejlighed omtalte han også Københavns bombardement og kampen i Classens Have.

Blandt de særlig indbudte var Kongelig Distriktskommissær Frits Abel Hammer ledsaget af sin unge søn, søkadet Otto Christian Hammer. Den første af de nævne havde deltaget i kampen mod englænderne sammen med sin far, Johannes Christian Hammer.

Blicher havde forfattet 26 vers om deres bedrifter under krigen. Talen nåede sit højdepunkt da den grånede digter vendte sig direkte mod Frits Hammer. Men var det nu baggrund for at denne person på den måde skulle fremhæves?

Den engelske flåde ankommer

Da en stor engelsk flådestyrke den 3. august 1807 ankrede tæt syd på Helsingør, samtidig med at en anden engelsk eskadre spærrede Store Bælt, blev kronprinsregenten, den senere Frederik den Sjette, der sammen med hæren stod i Holsten ved monarkiets sydgrænse stillet over for et ultimatum

Dette indeholdt, at Danmark-Norge måtte vælge mellem alliance eller krig mod England og udlåne sin orlogsflåde som pant til dette land.

Vores flåde var ikke urdrustet

Selv om Danmarks kurs hidtil havde båret mod England, fremkaldte denne brutale fremgangsmåde desværre som bekendt det stik modsatte resultat og kastede os i armene på Napoleon. Flåden lå ubevæbnet og måtte ikke udrustes for dermed at ”provokere” England.

Hovedstadens forsvar var meget svagt, og der måtte improviseres. Der måtte i høj grad organiseres frivillige fra København og Nordsjælland.

Englænderne rykker ind mod København

Da ultimatummets frist var udløbet lettede englændernes flåde den 15. august og gik under sejl for at ankre ved Vedbæk. Her gjorde de dagen efter landgang. Dermed åbnede krigshandlingerne. Det første korps, der blev sat i land, var under kommando af generalmajor Sir Arthur Wellesley, den senere så navnkundige ”jernhertug” og sejrherre fra Waterloo, adlet under navnet Hertug af Wellington.

To andre korps rykkede hurtigt og uden modstand mod København. Hele styrken på 18.000 mand havde allerede næste dag omringet København. Denne ring strakte sig fra Tuborg over Frederiksberg til Kalveboderne.

Far og søn på vej i krig

Blandt dem, der straks meldte sig under fanerne var ejeren af den store Alminderød Kro, Johannes Hammer, der ledsaget af sin 14-årige søn nøje havde fulgt den engelske flådes bevægelser ned langs kysten.

Nu gik de i galop mod København som de nåede hen ad aften efter en skudveksling med fjendtlige husar-patruljer. De meldte sig ved Christiansborg til de beredne herregårdsskytter, et frivilligt korps under kommando af fhv. major, kammerherre Krog.

Unge år og højde vakte forundring

Frits Hammers unge år og ringe højde vakte ganske vist ril at begynde med nogen forbavselse. Men da hans far forsikrede om, at han var en god rytter og en habil skytte, der allerede som ti – årig kunne skyde en spurv ned fra en gren. Han fik lov til at iføre sig den grønne skyttetrøje og opstalde sin hest i løngangen ved Christiansborg slotsruin.

De første udfald

Allerede tidlig om morgenen den 17. august foretog herreskytterne sammen med livjægerne det første udfald fra byen og rykkede gennem Østerport nordpå mod englænderne, der var trængt frem til Vibenhus og Jagtvejen.

Da Frits med de andre skytter sprang op på et dige, bag hvilken de engelske skytter lå, mærkede han et stærkt stød og tumlede tilbage i grøften. Ved et kraftigt tilråb fra faderen, der fulgte lige efter sprang han op igen og opdagede da, at hans sidemand var dræbt. Ligeledes var hans egen riffel ramt, idet løbet var spaltet af en engelsk kugle.

Stoppet ved Kongens Nytorv

Omgående blev drengen sendt tilbage til byen efter en ny riffel. Men da han passerede Kongens Nytorv blev han standset af en officer, der eksercerede med en trop ældre landeværnssoldater.

Da denne havde hørt nyt om udfaldet førte han Frits ind i hovedkvarteret i Raus Gård, der lå på den nuværende Hotel d´ Angleterres plads. Efter at chefen for Landeværnet von Waltersdorf havde fået de samme friske oplysninger, tog han drengen med ud til de lidt forknytte soldater, til hvem generalen holdt en lille opmuntrende tale. Han fremhævede den unge herregårdsskytte som et eksempel til efterfølgelse.

Efter dette intermezzo kunne drengen fortsætte til Christiansborg og herfra udstyret med en ny riffel på ny slutte sig til skytterne ud for Østerport.

Frits klamrede sig til hesten

Det næste udfald fra den belejrende by var rettet mod terrænet omkring Lundehuset. Under kampen blev Frits beordret til at afgive melding til chefen for herregårdsskytterne. Under drengens ret over Nørre Fælled slog en kanonkugle ned tæt ved siden af ham. Hesten blev sky og på et hængende hår var rytteren ved at blive kastet af. Klamrende sig til manken og hængende med det ene ben om hestens hals nåede han dog frem.

Han kunne aflevere en melding, således at hovestyrken kunne komme de betrængte skytter til hjælp.

Faderen blev såret

I de følgende dage fulgte en række udfald, hvor de to herregårdsskytter, far og søn jævnligt var i ilden. Ved en træfning på Assistens Kirkegården blev Johannes Hammer såret. Han måtte hjælpes tilbage til lazarettet af sønnen ved Blågård.

Pletskud ved første forsøg

Det sidste og største udfald fandt sted den 31. august fra Kastellets Norgesport. Garden, livjægerne og herregårdsskytterne støttet af kanonbåde ude fra Sundet gik til angreb mod englænderne der stod i Classens Have.

En engelsk general, der dristigt sprang frem og tilbage foran de engelske linjer, var et stadigt mål for herregårdsskytternes ild men uden held, indtil Krog hidkaldte den 14 – årige dreng, hvis skydefærdighed efterhånden var kendt.

Krog opfordrede ham til at gøre et forsøg. Resultatet udeblev dog heller ikke. Ved første forøg ramte han englænderen, der faldt af hesten og blev båret bort.

Kapitulation 7. september

Da hele det engelske belejringsskyts nu var opstillet i tæt ring omkring hovedstaden rettede englænderne den 1. september en sidste opfordring til København om overgivelse. Den aldrende general Peyman afslog igen, til trods for at det danske landeværn lige var blevet total splittet ved Køge af general Wellesley.

Det var under den træfning, at Sir Arthur der boede på Roskilde Kro og det fejlagtigt siden er blevet fortalt, at han her skulle havekøbt sin berømte hest ”Copenhagen”, der bar ham under hele kampen ved Waterloo. Denne hest var dog ikke dansk.

Efter Københavns bombardement og kapitulation den 7. september besatte engænderne Kastellet samt Ny- og Gammelholm. Men de holdt sig uden for byens volde. Mange problemer løstes ved direkte kontakt imellem danske og engelske officerer.

Generalen og Frits møder hinanden

Da kammerherre Krog en dag forhandlede i Kastellet med general Bird, mødte denne med armen i bind. Da han fortalte, at han var blevet såret ved kampen i Classens Have, kunne Krog til englændernes forbavselse ikke alene oplyse ham om, at det var en af herregårdsskytterne, men også hvilken skytte, der havde affyret skuddet.

På et ønske fra Baird om at se denne soldat, blev der sent bud efter Frits Hammer. Kort tid efter fremstillede denne sig for den engelske general.

Igen et pletskud

Han ytrede imidlertid smilende tvivl om, at en så ung dreng virkelig kunne håndtere et gevær med sådan en sikkerhed, hvorpå Krog foreslå at bevise dette med en prøve. Dette tiltalte englænderens sportsånd. Han lod hente et spil kort. Derpå gik alle tre op på kastelvolden, hvor Baid fæstede et hjerte es til et træ. Han målte derpå 200 skridt af.

Drengen tog omhyggelig sigte og skød. De to officerer kunne derefter konstatere, at ikke alene var kortet ramt, men også selve esset var gennemskudt.

• Det er der ikke mange, der kan gøre dig efter, og derfor skal du have en erindring om den englænder, som du ramte forleden i Classens Have

Ja sådan kommenterede Baird. De vendte derefter tilbage til Baids kvarter, hvor frits fik overrakt to meget smukke sølvindlagte flintelåspistoler foruden en pung med engelske guld-sovereigns.

Generalen vendte sig derefter om til kammerherre Krog med ordene:

• Danmark kan prise sig lykkelig, hvis det har flere af den slags drenge.

Ja og denne Frits Hammer var Kjølsens oldefar. Men se engang, Kjølsens bedstefar, den unge søkadet, der var med, da Blicher holdt tale, blev også en helt – ude i Vadehavet under de slesvigske krige.

Kilde:

• Københavner-minder (Frits Hammer Kjølsen)
• Diverse artikler på www.dengang.dk

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk har vi 82 artikler fra det Gamle Østerbro, herunder:

• Livet omkring Classens Have
• Classens Have – endnu mere
• Classens Have 1807
• Classens Have – på Østerbro
• Østerbro og Nørrebro i krig (1807)
• Kastellet
• De gamle statsfængsler på Citadellet.

Under Højer på www.dengang.dk Kan du læse denne artikel:

• Heltene i Vadehavet