Kniplinger – nord for Højer

Vi skal hilse på Kathrine fra Emmerlev. Hun ville have et knipleskrin allerede som 7-årig. Det var der ikke råd til. Jamen så kunne man lave et selv med lidt lån. Hun kom på kursus i Knipleskole i Tønder. Og så var det lige Den københavnske Damekreds. De opkøbte Tønderkniplinger, og så kunne de betale med det samme. Kathrine blev inviteret til København flere gange for at kniple. Kathrine skulle kniple for turister i Magasin. Hun blev gift med Anders. Og så skulle der hver dag også laves mad til Peter Beyer. Så kom der ellers store leverancer til lodsen fra Thyborøn. En dug og servietter til 12 personer var en stor ordre. Jo Kathrine kniplede også som 90 – årig. Og så aflægger vi lige et besøg hos Hansigne og Cathrine Lorenzen.

 

Kathrine fra Emmerlev

Vi skal hilse på Kathrine Thuesen fra Emmerlev nord for Tønder. Her var langt de fleste dansksindede. Det var også et gammelt enklave-sogn. Derhjemme blev der snakket sønderjysk. Forældrene Sørine og Andreas Drøhse havde en lille ejendom og Kathrine var en af seks børn.

Den ældste af drengene, Christian erhvervede senere forældrenes ejendom. Som barn kom Kathrine ofte inde hos en ældre nabo, Anna Jensen, der var kniplerske. Kathrine kunne godt lide at se Anna arbejde, og selv om hun var delvis lam i den ene arm, så kunne hun godt håndtere den svære kunst at kniple.

 

Hun ville have smykkeskrin som 7-årig

Da Kathrine var omkring syv år begyndte hun at klage sin mor om et knipleskrin. Moderen, der selv kniplede sagde nej. Der var ikke råd til det. Og erhvervet kunne vel heller ikke rigtig brødføde nogen mere.

Kathrine var dog ikke tabt bag en vogn. Hun fik beklædt en gammel fodskammel med noget uldent stof. Med den gik hun nu til Anna Jensen. Hun lånte nogle kniplepinde, tråd og et prikkebrev af hende. Og så kom hun ellers i gang.

Hun lærte at kniple ved at kigge på en lille prøve af en gammel knipling. Så kniplede hun et par meter af denne, inden hun kunne det uden ad. Og så havde hun åbenbart flair for det.

 

Knipleskole i Tønder

Nu skulle hun også lige som sine søskende hjælpe til i hjemmet, have og stald og mark. Det var fordi hendes far døde meget tidligt. Og selvfølgelig skulle hun også passe hendes skole.

I 1928 meldte hun sig til et tre måneders kursus i Tønder. Og det var i Tønderkniplinger hos Hansigne Lorenzens datter, Cathrine Lorenzen. Hun havde oprettet en ny knipleskole i Tønder.

 

Den Københavnske Damekreds

I de år hvor Kathrine kniplede hos Anna Jensen besøgte næstformanden For Den Københavnske Damekreds, Else Marie Thomassen i 1917 for første gang Vestsønderjylland for at opleve, hvorledes kniplingshåndværket var foregået på egnen.

I 1923 var Den københavnske Damekreds for Tønderkniplinger blevet oprettet. Det var en støtteforening for Hansigne Lorenzens Det tønderske Kniplingsdepot. Men samarbejdet var nu langt fra gnidningsløst.

Det skyldtes, at Hansigne Lorentzen ikke brød sig om, at medlemmer af Den københavnske Damekreds på egen hånd kontaktede de kvinder, der kniplede for foreningen.

 

Foreningen havde penge til at betale

Dette forbud trodsede Else Marie Thomassen i sommeren 1927. Hun fik kontakt med en del af de kniplersker, der kniplede Tønderkniplinger. Mange ville gerne levere direkte til Den københavnske damekreds. Foreningen kunne betale lige efter leveringen, hvilket Hansigne Lorenzen ikke havde den fornødne kapital til.

På et tidspunkt mellem 1927 og 1930 gik Kathrines lærermester, Anna Jensen, over til at kniple for Den københavnske Damekreds. Det må have været hende at Kathrine i 1930 begyndte at kniple for damekredsen.

I de første år kniplede hun kun smalle Tønderkniplinger som ”Marens Hægte” og ”Danmarks lille Hjerte” altid i længder på to meter, men snart gik hun over til at kniple vanskeligere mønstre.

 

Da Kathrine var i København første gang

Den københavnske Damekreds foretog med jævne mellemrum deres tur rundt i det sønderjyske, hvor de fordelte nye mønstre. Man modtog så de mønstre, der var færdige til videresalg. Hver sommer aftalte man også, hvem der den følgende vinter skulle til København for at demonstrere kniplehåndværket i Magasin. Fru Thomassen skrev følgende i hendes dagbog:

 

• Denne gang fik vi aftalt med den lille dygtige 16-årige Kathrine Drøhse fra Emmerlev. Det vil sikkert forbavse alle københavnerne at se dette lille spinkle væsen, men hvor kan hendes fingre dog kaste de fine pinde rapt mellem hverandre.

 

Kniplinger til turister

I begyndelsen af november rejste Kathrine på sit første besøg i København. De første to uger skulle hun demonstrere sin kniplekunst i Klampenborg. De sidste tre uger sad hun hver dag i Magasin du Nords broderiafdeling og kniplede.

Sådan et arrangement betød meget for salget af kniplinger. Fru Thomassen skrev i hendes dagbog:

• Alle fem uger boede Kathrine hos os, og vi havde en meget fornøjelig tid. Hun er en meget sød, ung pige og på alder med mine egne, så der var liv og lyst hver dag, når hun kom hjem sammen med min mand i bilen. Vi talte allerede om, at hun kunne komme næste år igen.

 

I 1935 blev der besluttet, at Kathrine skulle være i København i tre uger om sommeren, idet Magasin du Nord ønskede, at hun kniplede i forretningen i turistsæsonen. Også under dette besøg boede Kathrine hos fru Thomasson på Nordkrog i Hellerup.

Under disse besøg havde Kathrine pressens bevågenhed.

 

Forbindelse til Magrethe i Hjerpsted

I 1934 var Kathrine 16 år. Hun havde forladt skolen og var ude at tjene. Hun kniplede så meget for Den københavnske Damekreds, som hun havde tid til. Meget tyder på, at hun ikke havde så meget kontakt med de andre kniplersker, der var meget ældre end hende.

En undtagelse var der, og det var Margrethe Sørensen i Hjerpsted. Denne var en slags talskvinde for kniplerskerne, og hun var nok blandt de dygtigste. Et varmt venskab udviklede sig helt til Magrethe Sørensens pludselige død som 70-årig i 1959.

 

Gift med Anders

Kathrine havde forskellige pladser, bl.a. på Hohen Warte syd for Højer. Hun havde også været i huset hos underdirektør Mathiesen på Højer Tæppefabrik.

I løbet af disse år mødte hun hendes mand, Anders Thuesen født i Juvre på Rømø. Han blev udlært som manufakturhandler hos Winther i Skærbæk. Senere blev han ekspedient hos Peter Beyers manufakturforretning i Skolegade i Højer. I 1941 blev de gift og Kathrine blev nu til Kathrine Thuesen.

De første år af deres ægteskab boede de på førstesalen i et lille parcelhus på Nørrevej i Højer. Her blev deres første søn, Dan født i 1945.

 

Daglig middagsmad til Peter Beyer

Peter Beyer ønskede at afhænde sin butik og ønskede at Anders Thuesen skulle overtage den. Aftalen var, at Peter Beyer skulle bevare sin lejlighed og have et lille månedligt beløb hver måned og middagsmad hver dag. Således lavede Kathrine mad til ham hver dag til han døde i 1976.

Selv flyttede Familien Thuesen ind i den lejlighed, der oprindelig tilhørte forretningen. De fik yderligere to børn, og Kathrine havde bu hænderne fulde. Og hun nåede endda endnu at få kniplet. Og så oprettede hun også en rulleforretning.

 

Store leverancer til lodsen fra Thyborøn

I 1954 fik Damekredsen navneforandring og hed nu ”Foreningen til bevarelse af Tønderkniplingerne”. Lodsen Bent Wegeberg fra Thyborøn blev en stor aftager hos Kathrine Thuesen. Han ønskede sig en stor samling Tønderkniplinger. Og han modtog efterhånden 50 forskellige lommetørklæder, mellemlægsservietter, flakoner, lyseduge og meget mere.

 

Dug og servietter til 12 personer

Til sidst blev Kathrine overtaget til at kniple og sy en stor dug til tolv personer med tilhørende servietter. Den aftalte knipling skulle være ”Store Hjerpsted”. Ved kniplingsfestivallen i 1995 blev det store arbejde præsenteret.

Kathrine ønskede aldrig at arbejde under pres, så hun satte aldrig en fast deadline. De sidste 15 år af Kathrines liv bød på mange udstillinger over hendes arbejde. Hun syntes, at en Tønderknipling blev flottest på et gammeldags knippelskrin.

 

Kniplede som 90-årig

I 1994 døde Kathrines mand, Anders, 86 år gammel. Forretningen havde været lukket i nogle år. Men parret var blevet boende i huset. Rullestuen havde hun dog fortsat med at passe.

Hun solgte ejendommen i Skolegade og flyttede i 1996 til en treværelses lejlighed på første sal i en trelænget gård i Østerende i Højer.

Hun fortsatte med at fabrikere et stort antal af Tønderkniplinger. Hun fik bestillinger fra hele Danmark. I 2009 besluttede hun at flytte til en lejlighed uden trapper. Efter at hun var blevet 90 år, kniplede hun for sidste gang ”Danmarks store hjerte”

 

Hansigne og Cathrine Lorenzen

Ude i Bådsbøl-Ballum var der ligefrem undervisning i kniplingskunsten. Det var Hans og Hansigne Lorenzens datter, Cathrine Lorenzen, der tog sig af dette. Men også hun forsøgte, at forhindre at prikkebreve og kniplinger blev sendt til Berlin. Hun var i høj grad med til at genoplive Tønderkniplingerne.

Cathrines mor var også forfatter under pseudonymet Svend Tange. Hun udgave romaner og digtsamlinger. Hun bidrog til at holde det danske sprog ved lige i de år, hvor Sønderjylland var under tyske herredømme. Hansigne og Hans Lorenzen var kæmpe forkæmper for danskheden.

Hun udgav sin første i 1905, der hed ”Der kæmper et folk”. Og i 1919 var det værket Arveguld” om guldhornene.

Hansignes far var lærer. Men han forlod skolen på grund af sin holdning. Og Hansigne giftede sig med en førstelærer.

Da Første Verdenskrig brød ud var parret kortvarig arresteret af prøjserne. Efter Genforeningen i 1920 arbejdede Hansigne meget for, at få genoptaget fremstillingen af Tønderkniplinger

Gennem sit mors arbejde med kniplinger fik Cathrine et stort kendskab til kniplinger og kniplingens historie. I 1927 begyndte hun at undervise elever og oprettede kniplekurser på Kunstindustrimuseet i København. I 1929 oprettede hun knipleskole i Østergade i Tønder. Den flyttede hun i 1945 til Lorenzens gård i Ballum.

Hun overtog gården i 1956 og ved sin død i 1971 testamenterede hun gården til sine søskende og til sit legat. Gården har jævnligt været åben for tyrister i juli måned. Der har desuden været arrangeret weekendkurser.

Undertegnede havde Tønderkniplinger med til brylluppet, fabrikeret af min mor. Lillesøster arvede knipleskrinet. Og min tante har faktisk undervist i den svære kunst at kniple i Tønder. Det vil jeg lige tænke over, når jeg næste gang ser kniplingsudstillingen i Drøhses Hus i Tønder.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Se Litteratur Højer
• Sønderjysk Månedsskrift (Inger Lauridsen)
• Sønderjyske Museer 2000
• Sønderjyske Museer 2008
• Inger Lauridsen: Hansigne Lorentzen – Det Tønderske Kniplingsdepot og Den københavnske Damekreds

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk:

• De stakkels kniplepiger
• Tønderkniplinger
• Tønder Kniplinger – endnu mere
• Tønderkniplinger – fra husflid til industri
• Carsten Richtsen – og Digegrevens Hus
• En af Tønders patrioter
• Kogsbøl ved Emmerlev
• Emmerlev Skole