Rømø-under besættelsen        

Dæmningen blev forsinket. Befolkningen frygtede, at øen skulle udbombes. Engelske bombefly måtte smide deres last. Tyske fly nødlandede. Arbejdsformidlingen sendte ledige danskere til tyskerne. På et tidspunkt var hele 2.406 personer ansat hos tyskerne. Den tyske præst hævnede sig på bageren. Der var masser af radarer, kanoner og miner. Englænderne kendte den tyske indretning. Vi skal kigge på den ”smarte” toiletbarak. Rømø blev udnævnt som militært område. Det kneb med elektriciteten. 14 både var i fast rutefart til Højer Sluse. Kød blev købt af tyske soldater og sendt hjem til familien. Der var masser af nedbrændte huse på Rømø. Mange bombemaskiner blev ramt. 150 brandbomber nedkastet på en gang. En tysk soldat begik selvmord. Måtte ikke få værdig begravelse. Præst fra Ballum trådte til. Tyske knægte søgte trøst hos lokalbefolkningen. 800 tyskere overgav sig til 4 danskere. Så kom de allierede. Engelske soldater stjal tyske ure. Barakker sendt til Eksercergården i Tønder. Det gik ud over købmandens vinduer.

 

Dæmningen blev forsinket

Ja egentlig skulle man have været i gang med bygningen af Rømø-dæmningen. Det var blevet besluttet i 1939, og dagen før besættelsen skulle man være startet. Men alle disse planer blev skrinlagt. Dæmningen blev først indviet den 18. december 1948.

 

Befolkningen frygtede at øen skulle bombes

Som så mange andre steder ved vestkysten faldt der engelske bomber også før besættelsen. Den 10. januar 1939 faldt der tre bomber på Rømø. Piloten havde taget fejl af Sild og Rømø. Dagen efter passerer 12 bombefly øen i meget lav højde. Befolkningen er angst for, at deres ø skulle bombes, men der faldt ingen bomber den dag.

Dramatikken var ikke over denne dag. En tysk flyver kredser et par gange over øen inden den flyver mod Gjesing ved Skærbæk, hvor den nødlander.

Den 19. marts er et større bombeangreb i gang mod Sild. Dette kan både ses og høres på Sild. Lufttrykket fra de eksploderende bomber får dørene til at klapre på øen.

 

Engelske bomber måtte smide deres last

I løbet af besættelsestiden skete det ofte, at engelske bomber raslede ned over øen. Således også den 2. marts 1941. Sprængbomberne landede i klitterne mellem Kromose og Østerhede. Målet var en marinestation på Sild.

Den 24. april 1942 blev husmand Niels F. Nielsens ejendom i Kromose ødelagt af 4 sprængbomber. Huset styrtede sammen. Niels Nielsen og hans kone lå og sov. De blev slået bevidstløse. De kommer til sig selv, da hunden slikker Niels hånd. Da ligger de under åben himmel.  Flere huse blev beskadiget. En allieret bombemaskine måtte smide sin last, da de blev forfulgt af tyske jagere.

 

Tyskerne kom fra Sild

Øens gendarmer blev den 9. april 1940 straks afvæbnet, da 300 tyske soldater blev landsat på Rømø. Sognerådsformanden blev bedt om, at være behjælpelig med indkvarteringsmuligheder. Og tyskerne blev indkvarteret på Hotel Rømø. Sønderby Hotel, Hotel Lakolk, forsamlingshuset, Kvindeforeningens hvilehjem og et almindelig hus.

Og dette hus tilhørte Frk. Lehmann i Holte. Tyskerne forlangte nøglerne udleveret. Og disse havde naboen. De truede med at sprænge døren.

De landede kl. 5 om morgenen i Havneby. Overfarten blev foretaget i to slæbebåde og nogle mindre skibe, herunder flere lystbåde. Senere på dagen lægger et par mindre skibe til i Kongsmark med antiluftskytskanoner.

Straks blev der igangsat bygning af barakker ved hjælp af lokale håndværkere. En barakby blev opført vest for Tvismark.

En række soldater blev hurtigt sendt videre, og på et tidspunkt var der ret få tyske soldater på øen.

 

Tyske fly nødlandede

Et tysk søredningsfly nødlandede tæt ved Rømø. Den blev slæbt ind til øen. Dagen efter blev det slæbt videre til Sild. Og dagen efter den 10.10.1940 er nok et fly i vanskeligheder. Det nødlander to kilometer fra Juvre Dige i Vadehavet. Det lykkedes for besætningen at komme i land i en gummibåd. Et skib slæber det dagen efter til Sild.

 

Arbejdsformidlingen sendte ledige til tyskerne

Der skulle anlægges veje, endnu flere barakker skulle opføres og så skulle der opføres bunkers. Dette krævede en større arbejdsstyrke. Og det var danske entreprenører, der stod for dette arbejde. Overordnet var det tyskerne selv, der havde opsynet. Dette blev senere til ”Organisation Todt”. Den danske arbejdsformidling anviste ledige til tyskerne.

 

Tyske soldater trådte til under aktioner

Befolkningen på Rømø deltog protestaktionen i 1944. Men der ikke tegn på, at man på de tyske arbejdspladser deltog. Når støbningen af bunkersanlæg var sat i gag kunne man ikke bare afbryde dette. Så ville det afbinde. Men lønaktioner har dog været i gang. De var ansat under en overenskomst med de danske entreprenører. Og under disse aktioner måtte tyske soldater træde til.

 

På et tidspunkt var 2.406 personer ansat

Al transport skete med skib til Havneby. Derfra gik det med hestevogn eller lastbil til byggepladsen. En større bro blev anlagt ved Havneby, så der i alt kunne ligge 20 småskibe ad gangen.

Fra Kongsmark, hvortil der gik båd til Ballum, blev der i begyndelsen transporteret proviant og lignende. Og så gik det videre med den hestetrukne troljebane. Den blev dog hurtig nedslidt og måtte udbygges og forstærkes.

En ny amtsvej blev anlagt tværs over øen, men den måtte kun benyttes, hvis man havde et særligt pas. Antallet af beskæftigede i 1945 på de militære anlæg steg til 2.406 personer. Ved anlæggelsen af bunkerne havde man store grundvandsproblemer.

Meget af materialerne blev transporteret at Tinglev-Tønderbanen ud til Højer Sluse, hvor det blev omladet til pramme og sejlet til Kongsmark.

De fleste ansatte var specialofficerer inden for radio og radar. Chefen for det hele oberleutnant Seeger var i fredstid bibliotekar i Berlin. Han var nu ikke den værste af slagsen, blev det sagt.

 

Den tyske præst hævnede sig

Der havde været bal i Ringriderforeningen. Der kom nogle fulde tyske soldater med feltpræsten i spidsen, der ville ind. De blev nægtet adgang, og der opstod noget tumult. Præsten fik et par på hovedet af bageren i Mølby. Næste dag blev bageren bragt til Stagebjergvej 29, hvor han blev sat i en stol, og holdt fast af et par mænd. Derefter fik han bank af den tyske feltpræst. Og bageren brækkede næsen. Dette kom der en krigsretssag ud af. Det blev sagt, at præsten blev forflyttet til østfronten.

Et tragisk uheld fandt sted den 12. september 1942, da landmand Peter Carl Hansen blev kørt ihjel af en værnemagtsbil ført af Laust Gram Schmidt fra Havneby. Laust kom fra Havneby Kro. Og han slap med 10 dages hæfte og fradømmelse af kørerkort i 1 år.

Den 11. februar 1943 blev beboerne i to huse i Kongsmark frarøvet ting af bevæbnede soldater. Soldaterne, der var fra Elsas Lothringen talte fransk. De blev senere anholdt og sendt til Sild.

 

Masser af radarer

Tyskerne ville gerne følge de allieredes togter over Nordsøen til Tyskland. Derfor oprettede man fjernvarslingsanlæg i samarbejde med anlæg på Fanø og Sild. Det største lå nord for Lakolk. Det havde en antenneflade på 10×30 meter. Og her lå også Mammut-anlægget med See-elefant med en højde på 108 meter. Herfra kunne man følge en V2 raket på dets vej til målet i England.

Den centrale del, Robbe Syd med dens barakker lå vest for Tvismark. Bunkerne her var ikke bemandet, men tjente til beskyttelse af mandskabet, hvis man blev angrebet. Anlægget var forbundet med løbegrave. I 1942 var her 201 soldater fra luftvåbnet. Her 11 bunkers med ni flakkanoner og fem lyskastere. Den var omgivet af 2.400 panserminer og 3.584 stokminer.

Robbe betyder sæl på tysk. I 1942 startede man på den nordlige del at oprette radarer. Disse skulle spore egne og allierede fly.

De tyske radar installationer og varslingsanlæg var topmoderne. Efter befrielsen afholdt de allierede en række øvelser, hvor det testede systemerne. Særligt den store See-Elefant radar blev studeret nøje af de allierede.

 

Planerne var smuglet ud

Men englænderne var godt klar over disse anlæg og hvordan de så ud. En premierløjtnant og hans kammerat fløj i et privatfly fra Odense til England og afleverede planerne. Det må have været i løbet af 1943.

Mandskabet spiste i en kantinebarak, hvor der også var bruseindretning. Drikkevandet blev hentet fra en brønd med pumpe, men smagte ikke særlig godt.

 

Den smarte toiletbarak

En særlig toiletbarak var anbragt over et hul. Når dette var fyldt flyttede man bare barakken. Hullet blev derefter overdækket. Ja så var der også værkstedbarak og morskabsbarak. Her kom grupper syd fra og optrådte. Og hver 14. dag blev der vist film. I en særlig træbarak havde batterichefen bolig og træbarak.

 

Masser af miner

Her var tre kanonbunkers med erobrede 7,62 cm kanoner. I alt var der på Rømø 135 militære anlæg. På Sild var der 1.719. Antallet af bunkers var på i alt 51. Hele 7.000 miner af forskellige slags beskyttede det. Og ud for Rømøs vestkyst lå 624 kystminer. En tiendedel af disse blev på grund af isdrift sprængt i vinteren 1944/45.

Omkring Ballum Sluse på fastlandet var der placeret tallerkenminer. Fårene blev naturligvis holdt væk fra området. I juli 1940 drev otte miner ind på Rømø. Cirka 30 blev udkommanderet til at holde vagt, så ingen kom til skade.

Ved Stagebjerg var der anbragt to fire cm flakkanoner. Her var også anbragt et radaranlæg man kaldte ”Würtzburg-Riese”. Det var en radar, der var anbragt oven på et tim meter højt betontårn. Radaren skulle fange de engelske fly, der kom over Nordsøen mod Tyskland. Derefter blev luftbasen i Sild alarmeret.

Nord for Lakolk-vejen var anbragt fire flakkanoner. I sommeren 1945 blev de tilbageværende tyske soldater sat til at optage øens landminer. Herved er mindst to blevet dræbt.

 

Militært område

Rømø blev af tyskerne betragtet som militært område. Det betød, at alle der kom til øen, skulle have Ausweis. Ja der var der opslået plakater på lygtepæle og annonceret i blade, at alle personer på Rømø over 15 år inden den 6. juni 1943 skulle aflevere deres legitimationskort til politiet i Kongsmark for at få påført bemærkning om at indehaveren havde ret til ophold på Rømø. Bemærkningen blev underskrevet af politiet på Rømø og af Ø-vagtens øverstkommanderende oberleutnant Seeger.

Personer, der ønskede at komme til Rømø, skulle 5 dage i forvejen søge tilladelse hos politiet i Skærbæk og kommandanten på Rømø.

 

Det kneb med elektriciteten

Det kneb med at få elektricitet til tyskerne. Disse fik så endelig et kabel fra fastlandet. I foråret 1941 blev al strøm afbrudt kl. 22. Og det var særlig olie, der var mangel på.

Mange af soldaterne betragtede opholdt på Rømø som en slags ferie. De har senere fortalt at mange fra lokalbefolkningen kom hver 14. dag og så de nye film. Måske skyldtes det venskabelige forhold måske også kommandørerne.

På øen kunne man godt forstå, at arbejdsmænd påtog sig at arbejde for tyskerne, men man anerkendte ikke, at en del landmænd påtog sig kørselstjeneste som bierhverv for tyskerne.

 

14 både i rutefart til Højer Sluse

I perioder sejlede der 14 både i rutefart fra Højer Sluse til Havneby. I 1943 blev aktiviteterne udvidet til at omfatte anlæg af telefon, telegraf m.m. Alene dette beskæftigede 50 personer. Og Deutsche Berufsgruppen holdt også møde herover for at skaffe arbejde til medlemmer af det tyske mindretal.

I april 1943 blev man færdig med at grave en kanal i Vadehavet fra broen i Kongsmark til sejlrenden.

 

Kød blev købt, og sendt hjem til familien

Ja husmødrene på Rømø fik et ekstra job ved at vaske militærtøj i hjemmet. Og for øens handlende var de tyske soldater også et aktiv. Og kød kunne de købe hele tiden. Så mange brugte muligheden for at sende kødpakker af 2 kg hjem en gang om måneden til familien.

Mange steder kom de tyske soldater for at ville købe flæsk og æg. Og nogle af Rømø-borgerne sagde rent ud, at de ikke solgte til erobrere. Der skulle i hvert fald ikke vises disse tyskere nogen som helst venlighed. Men så holdt soldaterne bare op med at komme der.

 

Nedbrændte huse på Rømø

En gang var en masse amerikanske bombere på vej hjem efter et togt. På øen ville man teste de nye kanoner og skød mod dem. En enkelt bomber vendte om og smed omkring 400 brandbomber over øen, hvilket resulterede i et par nedbrændte huse.

Der var utallige overflyvninger af øen. Englænderne kom om natten, amerikanerne om dagen. Og så bragede det ellers løs fra antiluftskytset på Sild. Der var masser af ildglimt og granaterne eksploderede. Keglerne fra lyskasterne i Tvismark og på Sild var tydelige.

I en af de klare nætter kunne man et kæmpestort rødt skær op mod himlen fra syd. Det var, da Hamborg var i brand.

 

Mange allierede bombemaskiner blev ramt

I 1944 nødlandede en B 17 ude på Sønderhavsand. Og øens ungdom styrtede til. Mandskabet var taget til fange. Ja i løbet af krigen blev flere fly ramt. De styrtede ned i Vadehavet.

Den 27. oktober styrter et engelsk Wellington fly ned ved Rømøs sydspids. Det var på hjem fra bombning i Hamborg til England. Tre mand overlever og tre mand dør.

I 1942 var en beskadiget bombemaskine kommet ind over Rømø. For at lette flyet blev der smidt bomber, men uheldigvis faldt bomberne meget tæt ved et hus. Halvdelen af huset styrtede sammen og alle dyr blev dræbt men heldigvis overlevede ægteparret.

Den 23. september 1942 efter et større angreb på ubådsværftet i Flensborg styrter et engelsk Halifax bombefly ned mellem Rømø og Ellenbogen på Sild efter at være beskudt af flak. To af besætningsmedlemmerne overlever ikke.

Den 21. april 1943 angreb 500 engelske bombefly Berlin, Stettin og Rostock. I den forbindelse lykkedes det for Hauptmann Bauer på Rømø at nedskyde tre allierede fly. En tysk nattejæger har muligvis nedskudt en Lancester bombemaskine tre kilometer nordvest for Rømø.

Den 9. oktober 1943 blev et amerikansk Boeing B17 bombefly skudt ned over nordspidsen af Rømø. Det var lykkedes for den tyske løjtnant Herman Stock at skyde flyets tredje motor i brand. Besætningen sprang ud i faldskærm. Maskinen eksploderer inden den ramte jorden. Så sent som i 1995 fandt man et rustent maskingevær som stammede fra dette fly.

Den 4. januar 1944 nødlandede et amerikansk B 17 bombefly i snevejr på Havsand ud for Stormengene ved sydenden af Rømø. Flyet var blevet beskudt af et tysk fly over Ballum, hvor der gik ild i den yderst motor. Nødladningen foregik som en hård mavelanding. Mandskabet forsøgte at pumpe to gummibåde op og gøre dem klar med proviant og udstyr for at slæbe det ud i Lister Dyb og sejle bort. Et par salver fra tyske soldater på observationsposten på Stagebjerg får dem til at overgive sig. Kort efter blev de hentet af en tysk motorbåd og sejlet til Sild.

Den største overflyvning over Rømø foregik om natten den 28. januar og om morgenen den 29. januar 1944. En engelsk Stirling 3 bombemaskine skydes ned af en tysk natjager. Flyet styrter ned ved Juvre Strand ved Rømøs nordende.

Seks af flyets besætning blev den 3. februar begravet på kirkegården på Rømø af den tyske feltpræst Bukin fra Sild.

 

150 brandbomber nedkastet

Den 13. maj 1944 gik det ud over øens nordligste ejendom tilhørende Theodor Lytzen. Den brænder ned efter at der var kastet 150 brandbomber fra en eller flere amerikanske bombefly. Ingen mennesker kommer noget til, men adskillige dyr dør. Brandbomberne startede en hedebrand. Et stort område nord for Juvre blev evakueret. Der var masser af ueksploderede brandbomber.

I sensommeren 1944 var der bombenedslag i Juvre. Her var det tale om et dagangreb, hvor en B 17 blev forfulgt af jagere. Piloten smed alle bomber. Brandbomberne ramte en gård, der brændte ned til grunden. Heldigvis var der heller ikke nogen omkomne her.

 

Man fik ikke sandheden i tyske medier

Også her på øen lyttede man til BBC. Tyskerne brugte støjsender for at genere udsendelserne. Og kvaliteten af det man så hørte, var meget svingende. Magnus Hagensen Buch husker, at en tysk løjtnat, der boede med sin familie i nærheden kom for at lytte med. Han ville gerne vide, hvor fronten egentlig var. Man fik ikke sandheden i de tyske medier.

En del spærreballoner drev ind over øen. Engang blev beklædningen taget af og fordelt blandt de lokale. Der blev syet regntøj af det sølvgrå og vandtætte stof.

 

En værdig begravelse

Kirkebogen har registreret, at 31 allierede besætningsmedlemmer, hvis lig er drevet i land.

Nogle af bisættelserne blev forestået af sognepræsten andre af en tysk feltpræst. Også fire tyske soldater ligger begravet på Rømø kirkegård.

En tysk soldat, Bootsmannsmaat Herbert Juch havde den 30. august 1944 begået selvmord. Han skyder sig i barakbyen i Kongsmark. Hans soldaterkollegaer forsøgte at få ham begravet på kirkegården uden kiste som landsforræder. Men præsten nægtede, da han ønskede en værdig begravelse.

Han bliver dog efterfølgende begravet på Rømø Kirkegård den 3. september 1944 af pastor Nicolaisen fra Ballum.

 

Knægte søgte trøst

I krigens sidste tid skete det, at tyske soldater i mørkningen bankede på de lokale landmænds vinduer for ulovligt at bytte tobak til kød og æg. Men det var også som, at flere tyske soldater begyndte at optræde mere aggressiv. Og i den sidste tid kom der stadig yngre og ældre soldater til Rømø. Ja der var 15-16 årige knægte, der af og til søgte trøst hos lokalbefolkningen på øen.

 

800 tyskere overgav sig til 4 danskere

Den 5. maj gik Danneborg til tops og kirkeklokkerne ringede. Dagen efter overgav de tyske styrker, der dengang bestod af 800 mand sig til to betjente og to frihedskæmpere.

Der blev nedsat et ti mands udvalg på Rømø bestående af lokale beboere som skulle registrere hvem der havde arbejdet for Værnemagten under krigen og hvordan på evt. retsforfølgelse.

Den 9. maj forlod 80 tyske soldater Rømø i skib fra Kongsmark. Og dagen efter afleverede de resterende tyske soldater deres våben til de to danske betjente.

Den 11. maj kører to tyske soldater på hestevogn mod en landmine. De døde begge to, og det gjorde de to heste også.

 

Da de allierede kom

Nede ved Havneby stod der en ordentlig flok mennesker. Og spejderne stod linet op på anløbsbroen og ventede på englænderne, der kom fra Sild. De engelske officerer skridtede fronten af og gav alle spejderne et håndtryk. Jo det var en stor dag for Rømøs ungdom.

Der lægges blomster på de faldnes grave på kirkegård.

Senere på dagen forlod 600 tyske soldater øen i fire store og fire små både. Og de måtte kun medtage få levnedsmidler.

 

Engelske soldater stjal ure

Den 14. maj forlod flere tyske soldater øen bl.a. oberstleutnant Seeger. Alt imens måtte oberleutnant Schimmelmann sammen med 20 soldater og 80 ny ankommende soldater fra Sild i gang med at optage miner. Under dette arbejde omkom mindst to tyske soldater.

Den 22 maj kom 26 englændere og 10 danske frihedskæmpere til øen. De inspicerede de tidligere tyske stillinger. Englænderne tog allerede fra øen igen om aftenen. En engelsk major og oberst blev på øen. To engelske soldater frarøvede nogle tyske soldater deres armbåndsure. Disse blev senere af leveret af en engelsk officer til dansk politi.

 

Barakker til Eksercergården i Tønder

Den 18. juli forlod 70 tyske soldater øen og et par dage efter også de sidste almindelige tyske soldater. I slutningen af juli flyttes en del militærbarakker fra Rømø til flygtningelejren på Eksercergården i Tønder.

Men der er stadig tysk vagtmandskab tilbage som bevogter de militære anlæg. Og de får fat i tre knægte som forsøger at stjæle håndgranater. Disse bliver ført til arresten i Tønder.

 

Det gik ud over købmandens vinduer

Den 6. september 1946 ankom en sprængstofkyndig fra Hærens Tekniske Korps, to værnepligtige og 12 tyske soldater til Rømø. De skulle rense bestemte områder for ammunition.

Flere gange har man sprængt efterladenskaber fra den tyske besættelse. Og engang gik dette også ud over nogle købmands-vinduer.

 

En roman

Ja faktisk danner de teknisk installationer på Rømø og Fanø basis for en roman, der hedder Vingeskudt. Og handlingen er basseret på en hændelse, der virkelig har fundet sted. Se vores artikel ”Vingeskudt på Mandø”.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Se Litteratur Rømø (under udarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Almanak
• Claus Bundgård Christensen: m.fl.: Dansk arbejde-tysk Befæstningsanlæg
• John T. Lauridsen: Samarbejde og Modstand
• Svejgaard: Radaranlæg i Danmark 1942 – 1945
• Hans Skov Kristensen: Vestallierede Luftangreb
• E. Sørensen: Lakolk Lakolk 1898-1998
• Henrik Becker-Christensen: Grænsen i 75 år
• Wilhelm La Cour: Danmark under besættelsen
• Jürgen Friese: Der Atlantikwall auf Rømø
• avlg.dk
• givdetvidere2017.dk/erindring/vraabyvej-47-6792-roemoe-magnus-hagesen-buch/

 

Hvis du vil vide mere om Besættelsestiden før/under/efter, så kan du på www.dengang.dk finde 212 artikler.

 

Hvis du vil vide mere om Rømø, så kan du på www.dengang.dk finde dette:

• Anekdoter fra Rømø (1)
• Flere anekdoter fra Rømø (2)
• Færge fra Ballum til Rømø
• Da Rømø fik et Nordsøbad
• Rømø – den tredje tur
• Rømø – endnu engang
• Rømø – en ø i Vadehavet