Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Hos apoteker Collenburg i Haderslev

September 26, 2017

Hos apoteker Collenburg i Haderslev

Vi besøger apoteker Collenburg i 1848. Han var den 13. indehaver af Hjorte-Apoteket. Han var søn af en sukkerfabrikant fra Flensborg. Han var en mand med eksklusiv smag og havde en ung og smuk kone. Han talte behersket med fordrejet om Slesvig-holstenismen. Nu blev stemningen forandret. De danske officerer havde svært ved at beherske sig. Officererne gav konen det glatte lag. Det slog gnister og kaptajnen spildte sin kaffe. Holdningen til apotekerfruen kom under nul. Apoteker Collenburg kom til at forgribe sig på en Haderslev-borger, der ikke var enig med ham. Sagen kom for retten, og apotekeren så sig nødsaget til at flytte til Lybæk.

 

Artikeloversigt bagerst

Bagerst i denne artikel kan du finde en oversigt over artikler om optakten til og selve de slesvigske krige. Du kan også finde en oversigt over Haderslev artikler på www.dengang.dk

 

I Apotekergade 9-i 1848

Jo vi har skam før besøgt Hjorte-Apoteket i Haderslev. Det er Jyllands ældste apotek. Dengang blev vi ikke inviteret indenfor, men det gør vi her i 1848.

Vi befinder os i Apotekergade 9 i Haderslev. Den oprindelige bindingsværksbygning blev opført i 1682 som en ti-fags bindingsværksbygning i to etager med to svagt fremspringende sidefløje. Det er kun en tøndehvælvende kælder i det nordvestligste hjørne, der er tilbage af dette hus i dag. Men denne bygning blev revet ned og en ny opført i 1842 af apoteker Collenburg.

Der var også nationale spændinger hos borgerskabet i Haderslev dengang. Men her i huset var det en smuk kvinde, der styrede hjemmet.

 

Den 13. indehaver af apoteket

Apoteker Collenburg var den trettende indehaver af apoteket, der havde en stolt 400 års historie. Og denne historie har vi delvis beskrevet i den første artikel. Ved hjælp af bygmester Paul Christensen lod han apoteket opføre i den nuværende skikkelse.

 

Søn af sukkerfabrikant fra Flensborg

Porten mod nord er tilføjet i 1927 og verandaen imod gården i 1935. Hele bygningen gennemgik i 1948 en omfattende indvendig ombygning, der ændrede den hidtidige rumindretning i såvel forhus som sidehus.

Vest for indgangen hænger en baroktavle med følgende indskrift:

  • Jacob og Christine Schultze genopførte i år 1682 på egen bekostning det kongelige apotek styrtet i grus ved den fælles ødelæggelse i 1627 under bygmesteren Jesu auspicier

Han var søn af en sukkerfabrikant i Flensborg, som var gift med Gunhilde Dorothea, født Nissen, datter af en ritmester i Slesvig, der i mange år havde været i tjeneste i den danske armé.

 

En mand med smag

Apotekeren var en mand af smag. Både apoteket og hjemmet var præget af gedigne mahognimøbler, kunstgenstande og luksusudstyr, som man kunne hygge sig med. En dansk feltlæge fortæller, hvordan en junidag i 1848 kunne gå for sig:

 

  • Vi førtes op i en sal, der var ganske dejlig. Uden for de åbnede buevinduer var der altan af støbt jern, hvorfra duften af prægtige blomster strømmede ind i værelset. Smukke slyngplanter hang i kunstige hængepotter mellem kostbare gardiner og udbredte en eksotisk duft

 

  • Kostbare kobberstik hang på væggene, bl.a. et prægtigt litografi af Scopin, der forestiller afskedsscenen mellem Paul og Virginie. Her var bogskabe og figurer af Terracotta og Biscouit stod rundt omkring, og elastiske divaner med svære silkekvaster indbød til behagelig hvile. Apotekerens Kæmpe spilledåse udsendte ufortrødent bløde, drømmende melodier.

 

Stemningen blev forandret  

Det var luksus og smag udbredt over de store værelser, som fortjente betegnelsen udsøgt. Efter ”telivet” var det en sand nydelse at møde kultiverede mennesker. Jo det var det rene idyl.

Men så kom mødet mellem Slesvig-Holstenismen og den danske nationalfølelse, som officererne og militærlægen repræsenterede, så blev stemningen forandret.

 

  • Kort efter vores ankomst til Hjorteapoteket blev vi sat ved et rigtigt taffel, mens værten, apoteker Collenburg holdt en lille velkomsttale. Men vi bemærkede snart, at han var en ægte vesttysker, hvad han dog også indrømmede. Han indledte talen på tysk, men da det så spurgt på dansk, svarede han også på dette sprog.

 

  • Det var første gang, jeg hørte en ægte Slesvig-Holstener klage over det nationale stridsspørgsmål, Jeg blev lidt irriteret over, at han var så selvretfærdig. Han talte rolig og behersket. Han var meget overbevist om, at hans tolkning var den eneste rigtige.

 

  • Han fremstillede hele problematikken på en helt forkert måde. Men jeg kunne ikke lade være med at beundre den måde, som han kunne besnakke folk og få dem over på hans side.

 

  • Vi fire danskere bekæmpede ham med de største energi. Og jeg må indrømme, at vi ikke besad Collenburgs besindighed, men det tilgav han os. Vi fortalte også de uretfærdigheder, som vi havde været vidne til.

 

Svært at beherske sig

  • Apotekeren tav også efterhånden. Det var dog ikke, fordi han var overbevist, men nok mere fordi han var overmandet. Men selv under disse ubehagelige scener vedblev apotekeren med at opfylde sin værtsrolle med at skænke i glassene og byde omkring. Vi fik en smule beklemthed.

 

  • Men endnu værre var det, da han bad sin kone om at servere kaffe for os.

 

  • Mens fru apoteker Collenburg, en ung nydelig dame ”gjorde Honnør” i den store, elegante dagligstue ”med det dannede livs rolige anstand”, blev de danske gæster på den anden side tirret af hendes bidende og koldblodige måde. Det var svært at beherske sig i diskussionen.

 

Officererne gav hende det glatte lag

Dagbøgerne giver en pragtfuld skildring af den usædvanlige ”after dinner chat”. Der blev så dramatisk, som selskabelig takt kan tillade.

  • Med et elegant smil rakte hun os kaffen og spurgte: ”Wie viele haben sie bei Mastrup verloren, wohl ein fünfzig Mann?

 

  • Vi levnede naturligvis ikke ”Friskarene Ære for en Skilling” og forklarede forræderiet.

 

  • “Ja, der Capitain v. Bracklow hat sich öfters durch seinem erwegenen Muth grossen Ruhm eingelegt. Er ist fast tolkühn”

 

  • Det kogte I os, og officererne gav hende det glatte lag

 

  • ”Aber bei Hoptrup”, sagde hun, mens hun roligt rørte om i hendes kop og bøjede hovedet lidt til siden med et skælmsk smil, ”verloren Sie ja zehn Kanonen, das muss doch sehr unangenehm für Sie sein!”

 

Kaptajnen spildte sin kaffe

  • Kaptajnen kom i sin hede til at vælte en stor forgyldt kop kaffe over den flotte dug. Det betød hvis nok, at det underliggende og kostbare tæppe blev ødelagt. Uden at foretrække en mine eller så meget som se efter ødelæggelserne, sagde hun spøgende: ”Es kommt von gar zu grossem Eifer, Glückliches Dänemark, der solche Krieger besitzt”.

 

  • Jeg knækkede min fine Havanna-cerut, og bad om tilladelse til at fjerne mig, da jeg trængte til hvile. Fru Collenburg gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle have den ære at hvile i den seng, som sidst havde optaget Hans Højhed Prinsen af Nør.

 

  • Jeg bukkede og tænkte ”Gid du var hængt”. Men kort tid efter overmandede søvnen mig, mens jeg blev vippet op og ned på Prinsesengens elastiske fjedre.

 

 

Det slog gnister

Det første møde mellem det nationale Danmark og den nyopståede Slesvig-Holstenisme i et rigt og kultiveret Haderslev-hjem fik det altså til at slå gnister. Men med den selskabelige omgang mellem de modsat indstillede parter var det også dermed forbi.

De indkvarterede danske officerer blev, meddeler en af dagbøgerne, rigelig forsynet med både vådt og tørt. Men apotekeren holdt sig fremover fra officererne. Han syslede i sit apotek og fruen holdt sig skjult på et kontor. Dagligværelserne blev helt overladt til officererne. Man indskrænkede sig til kolde høflighedsvisitter, hvor al konversation var bandlyst.

 

Holdningen røg helt ned

Dog gjorde den unge feltlæge på Hjorte-Apoteket en undtagelse fra reglen. Han skriver i sin dagbog:

  • Det fornøjer mig at småsnakke med apotekerens rigtig nok ”vildtyske” men alligevel søde unge kone. Da vi efter en stiltiende overenskomst altid undgik at tale om politik, kom vi til at stå på en temmelig behagelig fod med hinanden.

 

  • Men ak, det var den sidste morgen, jeg var i Haderslev, da vi uforvarende kom til at tale om krigsfangernes behandling på begge sider. Dette resulterede i en bitter strid. Jeg mindes aldrig, at have været så påståelig over for en dame. Og hun er datter af en ritmester, der i mange år har stået i dansk tjeneste.

 

  • Min holdning til hende røg helt ned. Jeg bad Vor Herre om aldrig at møde nogen med så meget had til nationen og så meget slesvig-holstensk fanatisme.

 

Apoteker Collenburg flyttede til Lybæk

Det var dagbøgerne. Historiens annaler lader forstå, at heller ikke apotekeren altid var lige velovervejet i sin slesvig-holstenske begejstring. Således forgreb han sig Kristi Himmelfartsdag 1848 på en Haderslev-borger på Torvet i et nationalpolitisk opgør.

Den efterfølgende retssag gav stødet til, at Collenburg solgte Hjorte-Apoteket og flyttede til Lybæk i 1852. Dermed endte dette hjems saga i Haderslev.

 

Kilde:

  • Sønderjydsk Månedsskrift
  • Jydske Tidende (2.4.1948)
  • Haderslevwiki
  • Overbibliotekar Glahns historiske Noter fra Treaarskrigen 1848-50 (Haderslev Samfundet)

 

  • Vi har tilladt os, at omskrive handlingen i den refererede dagbog til nutidssprog!!!!

 

Hvis du vil vide mere: Om 1864 og De Slesvigske krige-Læs her på www.dengang.dk

  • Slaget ved Brøns-set med tyske øjne (2)
  • Sandheden om Hermann Bangs Tine
  • G. Monrad-nok engang (2)
  • Slaget ved Brøns (1)
  • Sønderborg-1864
  • G. Monrad-Hvordan var han (1)
  • Istedløven brøler stadig
  • Begik Kongen Højforræderi?
  • Rendsborg 1848-1851
  • Slaget om Als
  • Sønderjylland til Ejderen
  • Pastoren fra Bylderup Sogn
  • Vejen hjem-Sønderjyske skæbner
  • Oprør i Aabenraa
  • En fysikus fra Aabenraa
  • Aabenraa 1800-1850
  • Aabenraa 1848-1851
  • Aabenraa-før prøjserne
  • Kysten ud for Aabenraa 1863-1864
  • Aabenraa 1864
  • Familien Jürgensens tyske sind
  • Sejren ved Bov-og de slesvigske krige
  • Tønder-egnen 1814-1848 (1)
  • Tønder-egnen 1848-1851 (2)
  • Dagborg fra Møgeltønder
  • Ulrik-en fysikus fra Tønder (1)
  • Fysikus Ulrik fra Tønder-endnu mere (2)
  • Minder fra Tønder 1864-1920
  • Soldat i Tønder 1851
  • Turen går til Tønder 1862
  • Sprogkampen i Tønder 1851-1864
  • Klosterbrødrene i Tønder
  • En avis i Tønder

 

Hvis du vil vide mere: Om Haderslev: På www.dengang.dk finder du disse artikler:

  • Byen med de mange jernbanestationer
  • Haderslev Skomagerlav
  • Turen går til Haderslev i 1900-tallet
  • Der var gang i Haderslev
  • Katastrofen på Haderslev Dam
  • Da Skrydstrup fik sin flyveplads (Fliegerhorst Hadersleben)
  • Haderslev-under Første Verdenskrig
  • Haderslev 1917-1918
  • Haderslev historie(3)
  • Et apotek i Haderslev
  • Haderslev-Handel og Søfart (2)
  • Haderslev i begyndelsen

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland