Endnu flere anekdoter fra Højer (3)         

Protokollen blev både ført på tysk og dansk. Og de tysksindede fik altid ret. De sagde bare ”lad os stemme om det”. En tysksindet høvring mente at Gud havde forladt ham, Højer var blevet dansk, trods tysk flertal. Masser af kongelig besøg. Men den første tale blev holdt på tysk. Borgmesteren skulle selv betale sin sekretær. Skolerekvisitter kunne ydes til skolebørn, men kun mod ansøgning og hvia man var medlem af en sygekasse. Nummeringen af husene var meget kreativ. Der var hastighedsbegrænsning på 15 kilometer. Og først i 1962 blev Søgård ”landfast” med Højer. 677 kr. betalte Wermacht for ”overnormal” brug af kommuneskolen. De tyske stemmer sad i Fårhuslejren. Og endnu i 1950 havde de ikke fået deres stemmeret tilbage, derfor blev det dansk flertal og dansk borgmester. Huller ”om væ æ Hav” var skyld i, at kvæg forsvandt.

 

Protokol både på dansk og tysk

Der boede lige som i dag tyske og danske dør om dør. De nationale forskelle udartede sig ofte i byrådets politik alt efter, hvem der havde flertallet. Men sådan var det mange steder i Sønderjylland.

Flækkebestyrelsen i Højer startede n ny protokol den 6. januar 1920. Den var naturligvis ført på tysk, men det vedblev den med, indtil den var udskrevet den 23. april 1945 – 11 dage før den tyske kapitulation.

 

Lad os stemme om det

Men fra den 5. april 1922 blev der også ført en protokol på dansk. Der var tysk flertal, og det var vel ikke så mange diskussioner, fordi man kunne altid afslutte en debat med bemærkningen:

• Lad os stemme om det

Den 18. marts 1919 blev flækkebestyrelsen udvidet fra 8 til 15 personer. Her blev det blandt andet besluttet, at Højer skulle have en nattevægter. Men ak allerede efter fire måneder blev Laurids Nielsen fyret, fordi det blev skønnet, at det var unødvendigt med en nattevægter om sommeren. Sådan så man nu ikke på det oppe i Ribe.

 

Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt os?

Måske forstod de to parter – de tyske og de danske ikke rigtig hinandens følelser efter Genforeningen. En gammel tysk hævring troede blindt på Tysklands sag. Men han gav også i den grad udtryk for sine følelser ved ”Die Abtrennung”.

Også i 1914 troede han på den tyske kejsers retfærdige sejr og skrev i sin bibel:

• Got strafe England

I 1920 skrev han så i den samme bibel:

• Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt os! Sådan skriver jeg og tusinde gode tyskere i Nordslesvig daglig til dig. Vi kan ikke begribe dine uransagelige veje. Vi forstår dig slet ikke kære Gud. Af hvilken grund skulle vi gode tyskere udleveres til de hadefulde (gehässigen) danskere og gøres til sønderjyder?

 

• Herre Gud, hjælp os i vor nød!

Hans sorg og nød var dyb og ægte. Men han har sikkert ikke skænket det en tanke, hvilken sorg og harme, sønderjyderne følte i 1864, og i årene under det preussiske styre.

 

Ville den danske stat betale?

Det gav en del praktiske problemer i Højer, nu hvor området igen var blevet dansk. Hvordan med ejendomsretten og tolden? Hvad skulle der ske med den omfattende trafik over til Sild?

Rudbølvejen var lige blevet istandsat. Det blev betydelig dyrere end forventet. Man havde forventet, at den tyske stat ville betale overskridelsen, men det ville den ikke. Nu håbede man så på den danske stat.

 

Masser af kongelig besøg

Byrådet kom i en slem kattepine, da Christian den Tiende havde bebudet, at han ville besøge Højer den 14. juli 1920. Byrådet var modstander af det danske styre. Men byrådet godkendte dog en tale, som borgmester Johansen skulle holde på tysk.

Ved det næste kongelige besøg den 24. maj 1922 blev talen holdt på dansk. Og tænk engang i 1937 var det igen kongelig besøg. Og her bevilligede byrådet skam også udsmykning af byen.

Den 24. juli 1957 besøgte Frederik den Niende, dronning Ingrid og prinsesse Margrethe Højer.

 

Mange store og små problemer

Man havde både en hjælpekassebestyrelse og en fattigkommission. Sidstnævnte skulle tage sig af Fattiggården.

Men der var sandelig mange store problemer som Byrådet måtte tage sig af dengang. Således forlangte Amtslægen, at afløbsrenden fra jordemoderboligen Søndergade 29 blev tildækket med brædder. Tre uger efter gør ministeriet godkendelse af et sparekasselån afhængig af, at afløbet fra vasken går i lukket rør.

Politimesteren ville have lagt rør i grøften ved Dr. Matzens nye hus, Ved gamle Dige 1. Men byrådet afviste med begrundelsen, at renden hørte under Digelaget. Et halvt år senere overlader byen dog lægen materialer til arbejdet og bygger en slamkiste. Men vedligeholdelsen skulle lægen dog selv tage sig af.

 

Borgmesteren skulle selv betale sekretær

Jo flækkebestyrelsen var meget sparsommelig. Således ville borgmesteren gerne have noget kontorhjælp. Det måtte han da også gerne få, men han skulle bare selv betale for det.

 

Slettet af vaglisten grundet skatterestance

Men befolkningen i Højer havde heller ikke så meget at rutte med dengang. Således blev der i 1925 slettet 6 personer fra valglisten på grund af skatterestancer. I 1933 drejede det sig om hele 39 personer.

 

Skolerekvisitter kunne bevilliges

I 1925 ansøgte Socialdemokratisk Forening om, at der blev givet gratis skolerekvisitter til børnene. Dette blev vedtaget gældende for alle børn, men kun hvis forældrene var medlem af en statsanerkendt sygekasse og kun mod ansøgning.

 

Afgift til kommunen

Kroerne var klassificerede med henblik på størrelsen af den årlige beværterafgift. Her kom Hotel Sylt ind som et flot nummer et med 200 kr. De øvrige betalte 100 eller 75 kr. Men kommunen indkasserede også andre afgifter:

• Offentlig dans 10 kr.
• Offentlig maskerade 30 kr.
• Grammofon 10 kr.
• Elklaver 20 kr.
• Billard 30 kr.
• Keglebane 10 kr.
• Musikkere og sangere 30 kr. pr. stk.

 

Nummeringen var meget kreativ

I august 1920 havde Byrådet nedsat en kommission på seks medlemmer til forbedring af forbindelserne til og fra byen ad jernbane og landevej. Gadernes tilstand havde sorteret under det faste vejudvalg.

Allerede i 1883 var der sat gadeskilte op på passende steder og ved gadehjørnerne. Man satte også numre på husene, men ikke sådan som vi kender det i dag. Man startede på samme side med 1,2, 3 osv. Når man så havde nået enden fortsatte man med nummeringen i modsat retning over på den anden side.

I 1923 blev gadeskiltene fornyet, så det nu både var dansk og tysk. Nummeringen blev som vi kender i dag.

Allerede i juni 1945 blev der indhentet tilbud på nye gadeskilte til erstatning for de dobbeltsprogede.

 

Hastighedsbegrænsning på 15 km

En del af gaderne blev brolagt før Første Verdenskrig. I 20’ erne fortsatte man med reguleringen og forbedring af gadenettet. Man havde endda anskaffet et spand heste til brug ved vejbygningsarbejder. Og i 1926 satte man skilte op med hastighedsbegrænsning ved indkørsel i byen – 15 kilometer i timen.

 

I 1962 blev Søgård ”landfast” med Højer

Ejeren af Søgård (Kannikhusvej 4) klagede ustandselig over vejens tilstand. Men hver gang fik, at vide at det ikke sorterede under flækken men under Bønderkommunen. Og de foretog sig overhovedet ikke noget. I 1931 gik flækken så med til at forbedre vejen. Men to år senere var den gal igen. Ejeren af Søgård tilbød nu at betale for gruset mod ikke at skulle betale skat. Men det gik man skam ikke med til.

Den næste ejer af Søgård var Poul Andersen. Når han cyklede til Højer, havde han en smal murske med, hvormed han med mellemrum kunne kratte det klæg ud, der satte sig under skærmene og blokerede hjulene. Jo størstedelen af året var vejen nærmest et mudderbælte.

En forespørgsel til Tønder Amt om sagen hjalp heller ikke. Først i 1962 da Kannikehusvej blev udbygget, blev Søgård ”landfast” med Højer.

 

Europa – Jensen fik aldrig sin vej

Den 22. maj 1944 vedtog byrådet, at Toldgade skulle omdøbes til J.H. Jensens Vej, opkaldt efter den gamle vognfabrikant. Men så vidt vides er dette endnu ikke sket.

 

677 kr. for ”overnormal” benyttelse af kommuneskolen

Det varede nogen tid, inden der kom tyske soldater til Højer efter besættelsen. Over halvdelen af beboerne i Højer hilste de tyske soldater velkommen. Den 31. maj 1940 blev der bevilliget 40 kr. til en militærkoncert på Torvet i Højer.

I august 1944 spidsede situationen til. Byen modtog 677 kr. af Værnemagten for ”overnormal benyttelsen af kommuneskolen”.

 

”De tyske Stemmer” sad i Faarhuslejren

Den 10. februar 1942 var samtlige tyske medlemmer til stede. Samtlige danske medlemmer var fraværende. Det var familieaften i det danske forsamlingshus. Det var i stedet for den planlagte afstemningsfest, som var blevet forbudt.

Den 14. marts 1946 var der byrådsvalg. Det resulterede i 334 stemmer på de danske lister og 252 på de tyske. En grund til de få tyske stemmer var, at de tyskere, der var interneret i Fårhuslejren ikke kunne stemme. Og i 1950 havde de endnu ikke fået deres stemmeret tilbage.

 

Huller ”om væ æ hav”

Sejersbæklavningen lå åben, så derfor byggede man i 1927 diget fra Højer til Emmerlev. Tidligere havde drengene fra Højer en and mani for at lave huller ”om væ æ hav” ved Emmerlevdiget. De gravede et hul i jorden og lagde tag over af strandede planker og pæle. Egentlig måtte de kun tage det, der var under en meter, men det tog man ikke så nøje.

Det var hule ved hule deromme. Og taget var ikke altid solidt. Det hændte flere gange, at en landmand, der savnede et af sine kreaturer, og troede at den var faldet i åen, fandt den i en af hulerne. Den var bare gået gennem taget.

 

’Kilde:

• Se – Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 57 artikler om Det Gamle Højer og Omegn