Spionage i Sønderjylland inden Besættelsen

Agenterne startede deres virke i december 1939, med ekstra fokus fra marts 1940. Mange oplysninger var af ringe kvalitet, og 60 pct. blev frasorteret. Postmesteren i Tønder råbte vagt i gevær. Nogle af agenterne havde jord på begge sider. Den største agent var den sønderjyske kæmner fra Kjellerup. Ikke alle de oplysninger tyskerne fik var korrekte. Vi kigger på nogle af de oplysninger, som de fik. Og så får vi en bedømmelse af danskere. Den danske soldat får ikke den bedste bedømmelse. Og den danske bonde er langsom, godmodig og sej. Danskeren er uforstående over for nationalsocialismen, men han kan påvirkes. Og de største blade er styret af jødisk økonomi. Den danske efterretningstjeneste var ikke klar over denne aktivitet.

 

Agenter startede i december 1939

Det kan være svært at få indblik i disse sager grundet vores arkivlov. Der var masser af spioner i det sønderjyske. Men det betingelsesløse tyske kapitulation i 1945 bevirker dog, at tyske akter er kommet frem.

Dette er selvfølgelig ikke komplet men alligevel er det interessant. Og hvor vidt, at de oplysninger, der er videregivet er landsskadeligt, kan altid diskuteres. I vores tidligere artikel om gendarmerne i Padborg kan vi dog se, at et sammenfald af uheldige omstændigheder kan få katastrofale følger.

Lederen af det tyske efterretningstjeneste dengang var admiral Canaris. Han havde en hel masse underafdelinger under sig.

Allerede i januar 1940 foreligger der en melding om luftværnsartilleri i Sønderjylland. En dansk agent skulle være erfaren, pålidelig, troværdig og godkendt af Abwehr. En agent blev på tysk benævnt som V – Mann. V stod for Vertrauen. Til støtte for disse agenter var der meddelere, kaldet V- Leute.

Agenterne begyndte at arbejde fra december 1939. Og den første opgave var, at sætte fokus på den danske hær. Hvor var de og var mange var de? En anden vigtig ting var at fastslå om de danske grænseovergange var miniret eller om der var truffet andre forholdsregler ved en eventuel invasion.

 

Fuld spionage fra marts 1940

Det har været hævdet at lederen for 31. korps, general Kaupisch under falsk navn havde opholdt sig i Danmark i november – december 1939, men det har undertegnede ikke kunne finde beviser for.

Den tyske efterretningstjeneste begyndte først i fuldt omfang at spionere mod Danmark efter 1. marts 1940. I løbet af februar var der kun indgået et begrænset antal. Det meget øgede antal meldinger blev ikke opdaget af det danske efterretningsvæsen.

 

Af ringe kvalitet

Intet tyder på, at der var truffet forhåndsaftaler. Der findes heller ikke beviser for, at flere danske søofficerer skulle have været landsforrædere.

Antallet af danske agenter i tysk tjeneste var begrænset og ingen af dem havde den fornødne indsigt i militære forhold eller de fornødne evner og uddannelse. De danske meddelere var også af ringe kvalitet.

Nogle agenter havde en kodebetegnelse R 3900, R 3419 og R 3903. Og R 3900 var en meget flittig brugt spion, der også gik under betegnelsen Kæmneren fra Kjellerup. R 3419 var også en erfaren V – mand, som vi i en tidligere artikel har omtalt som agent 1.

 

Jord på begge sider

Meldingerne blev givet via kurér eller ved aflevering ved grænsen til en agnet, der havde jord på begge sider af grænsen, hvad der muliggjorde at oprette en postkasse på tysk grund. I nødstilfælde blev i enkelte tilfælde brugt telefoniske meldinger og brevmeldinger direkte til Tyskland.

Kæmneren fra Kjellerup, der var radioamatør havde en radioforbindelse til Tyskland. Meldingerne gik til Flensborg og Hamborg, men også Kiel og Stettin.

 

Postmesteren råbte vagt i gevær

Den 4. april meddelte postmestren i Tønder, at der var kommet et indgående brev til broderen til agent 3. Brevet viste sig at være et stor gul kuvert. Den var poststemplet Viborg og bar broderens navn og adresse. Undersøgelsen godtgjorde, at brevet var en kinesisk æske, der indeholdt flere konvolutter, det ene mindre end den anden. Den næstinderste bar agent 3’ s navn. Kuverten skulle på sikreste måde via Eckernförde og Kiel afleveres til en person i Hamborg ved navn, Hans.

Af brevet fremgik det, at vedkommende kunne skaffe oplysninger af visse kommunale og tjenestelige interesse. Han bad dog om et større pengebeløb. Han havde modtaget et kortbølgesignal om, at hans sidste forsendelse var ankommet. Han anmodede endvidere om, at dette signal blev ændret.

 

Den sønderjyske kæmner i Kjellerup

Politimester Martensen – Larsen tog straks mod Viborg for at undersøge sagen. Kæmneren på kommunekontoret i Kjellerup ved Viborg var sønderjyde og talte både tysk og dansk. Han var medlem af EDR – Eksperimenterende Danske Radioamatører. Trods det, at han skulle aflevere sendeudstyr. Så sendte han alligevel fra stedet. Senderudstyret fik han tilsendt fra Tyskland.

Han havde en relativ lille løn, men havde fornylig købt nye møbler og ladet villaen modernisere. Han var formand for den lokale DSU.

Man havde fundet ud af, at en række internerede flyvere via kortbølgeradio opretholdt kontakten til Tyskland. I Viborg var der også modtaget afslørende breve. Her blev der lovet kæmneren større beløb for hans gerninger. Han havde en ret stor rejseaktivitet i det meste af landet.

Politimester Martensen – Larsen havde i sinde at foretage anholdelser. Men politimesteren havde fået opsnappet, at tyskerne den næste dag ville invadere landet.

Men som det vil fremgå af en tidligere artikel, så blev der foretaget en retssag i Tønder mod en række spioner

 

Cirka 60 pct. blev frasorteret

31. korps havde inddelt Danmark i 7 efterretningszoner. Cirka 60 pct. af alle efterretninger fra Danmark blev frasorteret. Alle brugbare oplysninger blev fremstillet i 7 eksemplarer.

 

Tyskerne troede ikke, at der var så få

I februar 1940 mente tyskerne, at den danske landstyrke udgjorde 30.000 mand. Man fastholdt dette antal. Man kunne ikke i den vildeste fantasi forestille sig, at den danske hær kun havde 15.000 mand under våben.

Den tyske efterretningstjeneste var udmærket klar over, hvor mange bataljoner, Danmark rådede over. Men de var ikke klar over at regimenterne kun havde en tredjedel af krigsstyrken.

 

Der var kun 500 i Søgård lejren

Den 15, februar mente tyskerne, at der var ca. 5.000 mand omkring Søgårdlejren. Den 16. marts fremgår det af angrebsbefalingen mod Danmark, at der var ca. 500 mand i området Søgård – Tinglev. Dette tal var næsten sandheden. Men den 5. april bliver det fastslået at der i området er 1.200.

 

Luftværnsartilleri

Den 20. marts sendte Abwehr melding om luftværnsartilleri i Sønderjylland til 31. korps. Meldingen var udarbejdet af en agent, der rejste rundt i Sønderjylland i januar 1940. Han meldte om luftværnsartilleri nord for Tønder, Løgumkloster, Rødekro, Nordborg, Rømø, nordvest for Skærbæk, nord for Haderslev, nordvest for Vamdrup osv.

Endvidere oplyste han, at 37 mm luftværnsskyts ved Kollund og Frøslev var vendt tilbage til Århus. Det blev også meldt om luftværnsartilleri i Sønderborg og ved Kliplev.

 

Ingen signalofficerer

Tyskerne troede, at der var en signalofficer med 15 – 20 mand på en række af de højeste punkter i Sønderjylland. Oplysningerne havde intet med virkeligheden at gøre. Måske havde det noget at gøre med Geodætisk Instituts opmålinger.

 

Tønder Flyveplads – dobbelt så stor

Også vejenes beskaffenhed blev indrapporteret. Hovedvejene kunne normalt tage 10 – 12 ton, i nødstilfælde 15 t. Der anføres dog, at vejen Kruså – Kollund – Gråsten kun kunne tage lette køretøjer.

Nu var ikke alt Lige rigtigt. Således var det melding om, at Tønder Flyveplads var dobbelt så stor som Aalborgs og omgivet af en stor mur.

 

Ikke store tanker om DSB

Den agent, der havde indberettet forholde for de danske jernbaner havde ikke store tanker om denne. Således kunne man læse, at DSB indkøbte udtjente lokomotiver fra Tyskland og Sverige. Og nybygninger af stationsanlæg forekom yderst sjældent.

 

Sprængmidler forskellige steder

I Jylland syd for linjen Kolding – Esbjerg var 21 broer forberedt til sprængning. Sprængmidler var oplagt i Tønder, Tinglev, Vojens og Ribe. Udførelserne af ødelæggelserne skulle for de sydlige broers vedkommende foretages af grænsegendarmer. Og de øvrige af DSB – folk.

 

Broer var klargjorte

Broen ved Gejlå skulle være forberedt til sprængning. Der var indbygget ladningskamre i en rampe på Bredebro banegård. Broen syd for Tinglev var ikke klargjort. I øvrigt var der hvis ikke klargjort noget som helst broer den 9. april!

Vigtige broer på hovedvejen Tønder – Ribe – Esbjerg skulle være forsynet med ladningskamre. Det samme var tilfældet med vigtige broer Flensborg – Kruså – Haderslev – Horsens.

 

Vejene skulle ikke afspærres

Agenterne mente, at markredskaber og vejmateriel var blevet indregistreret med henblik på spærring af veje. Blandt andet skulle vejene Kruså – Åbenrå, Kruså – Sønderborg og Tønder – Bredebro spærres i dybden med nævnte materiel.

De danske styrker regnede med til støtte for forsvaret at udføre vejspærringer i en linje foran fronten. Men nogen egentlig registrering har ikke fundet sted.

General Prior havde i øvrigt som chef for generalstaben foreslået, at vejmyndighederne skulle uddannes til at spærre veje, men dette blev afslået af chefen for generalkommandoen, generalløjtnant With. De enheder, der var bedst til dette var nu engang ingeniørtropperne.

 

Oversvømmelser næppe planlagt

Der var planlagt opstemninger i forbindelse med Haderslev – Ribestillingen. Således havde agenterne fundet ud af, at der var udført et enkelt bassin i dagene op til 9. april. Planerne var dog noget urealistiske. Der var også indberettet at Vidåen kunne opstemmes og oversvømme store arealer.

 

Kun ældre geværer

En soldat fra det tyske mindretal kunne fortælle, at der i nærmeste tid ville finde troppeforskydninger sted til Haderslev, Tønder og Søgård. Og så blev der observeret at soldaterne fra Søgård kun havde ældre geværer.

Danske luftværnsartillerister ved Rødekro kunne oplyse, at batteriet omfatter 4 tunge og tre lette kanoner samt to lyskastere. Den 10. marts havde batteriet afgivet tre skud mod et tysk jagerfly. Flyet fløj så hurtigt at sigtemidlerne ikke kunne anvendes mod flyet.

 

Interessant dagbog

Et interessant dokument, der er fremkommet er uddrag af en dagbog, der blev ført af efterretningsofficeren ved 31. korps, major Haydebreck. Dagbogen er en opremsning af de emner, som blev drøftet og de beslutninger, som blev truffet.

Dagbogen starter den 8. marts. Tre dage efter er der diskussioner med Canaris, og her fremsættes ønsker om, at hele Danmark skal besættes, egentlig var det kun Jylland, der skulle besættes.

Den 16. marts fremsættes ønsker om luftfotos af bl.a. Åbenrå, Haderslev, Vojens og Tønder.

Den 19. marts ønskes, at danske skibe skal hindres i at udløbe fra Holtenau den 8. april.

Man aftaler, at der placeres stedkendte vejvisere ved

1. Küpfermühle
2. Klaushof
3. Vejkryds vest for Harrislee
4. Vejen nord for Sønder Løgum

 

Andre efterretninger

Andre efterretninger, der blev videresendt, var blandt andet følgende:

• I Tønder er for tiden kun 2 fodfolkspioner – kompagnier (180 mand) Kasernen er luftsikret af 2 stk. 20 mm maskinkanoner. Den største del af fodfolk – bataljonen er for tiden i Søgård – lejren.

 

• Slagbomme kan undgås ved vejene Kobbermølle – Åbenrå og Harreslev – Padborg med motorcykler, men ikke ved andre veje.

 

 

• De danske grænsegendarmer har i begyndelsen af januar ved en underskrift måtte forpligte sig til sammen med hæren at yde modstand ved en tysk indmarch. OBS: Denne ordre blev tilbagekaldt den 8. april til stor fortrydelse for Paludan – Møller.

 

• 15 grænsegendarmer er i øjeblikket på sprængningskursus i København. Gendamerne uddannes i håndgranatkastning

 

Lidt for mange cykler

 

• I Kliplev er 12 jernbanevogne med cykler, 2 med motorcykler med sidevogn og 10 personvogne aflæsset.

 

• I Sønderborg er for tiden, oberst, 12 officerer og 400 mand (40 mand fast personel, 360 mand underofficerselever, der stadig skifter)

 

 

• Ved Rise vest for banen en lyskaster og lytteapparat i træbarak,

 

• Der er stationeret 168 mand ved Rødekro luftværnsafdeling

 

• Ved vindmøllen i Løgumgårde et luftværnsbatteri, 2 lytteapparater, 16 lastvogne, 10 personvogne

 

 

• Ved Vognshøj et observationstårn af jern. Lyskastere

 

Skyttehuller

 

• På sydbredden af Rønshoved Mølleå og Sønderå, der løber i 3 til 6 km’ s afstand fra grænsen mellem Rønshoved og St. Jyndevad, er alle nord – sydgående biveje af soldater markeret med rød – hvid stav på steder, der er egnet til spærringer ved sprængning eller spærremateriel.

 

• På højdedragerne nord for Sønderå, fra umiddelbart vest for og indtil 2 km øst for jernbanen Flensborg – Tinglev er der skyttehuller, dækket med græstørv.

 

 

• 500 m øst for Bajstrup banegård er der foretaget opmålingsarbejder af soldater. En maskingeværstandplads er indrettet i sydvesthjørnet af 1 ha stor skov, der ligger i vejgaflen 200 meter øst for punkt 25. Stillingen er ikke besat.

 

• 9 km nord for Aabenraa, 300 m øst for vejen Åbenrå – Haderslev maskingeværstillinger. Skoven i nærheden er nylig blevet fældet.

 

• Broerne på hovedvej 10 og vejen grænsen – Tinglev – Løgumkloster – Skærbæk – Ribe – Esbjerg har en bæreevne på 12 t.

 

• Ved Vamdrup er banelegemet på hovedstrækningen Padborg – Fredericia undermineret. Yderligere sprængningsforberedelser er planlagt

 

Grænseovergangen

 

• Ved de 2 grænseovergange Harreslev og Kobbermølle er den normale spærretid kl. 20.00 til 07.00. Fra kl. 20.00 til 22.00 bliver kun lastvogne, der kommer med fisk og kød til Danmark ekspederet. I dette tidsrum passeres Harreslev af 8 – 10 lastvogne og Kobbermølle af 12 – 15 lastvognstog. Efter kl. 20.00 ingen persontrafik bortset fra chauffører og hjælpechauffører. Nævnte vogntogsudrejse fra Tyskland finder kun sted fra kl. 7.00 til 20.00. I spærretiden får ingen udrejsende vogne lov til at passere.

 

 

• På Haderslev kassernes østlige bygning er en 20 mm luftværnskanon opstillet på en kasseformet platform af træ

 

• Vejen Åbenrå – Løgumkloster – Bredebro fast kørebane 5 til 6 m bred.

 

 

• Kystvejen Kollund – Rønshoved – Rinkenæs kun egnet til lette køretøjer. Ved bro i Rønshoved er et landfæste sunket. På grund af sumpet undergrund er opretning vanskelig.

 

• Vejen Kruså – Tønder har en ca. 25 cm tyk underbygning og 2 – 3 cm asfalt

 

 

• Danske toldere kun ved regulære grænseovergange, ligeledes politifolk til paskontrol. Som grænsebevogtning anvendes grænsegendarmeri med en styrke på 420 – 450. Chef for Grænsegendarmeriet er oberstløjtnant Müller, Gråsten. Han har gendarmeri – kaptajner under sig. Kaptajnerne er placeret i henholdsvis Sønderborg, Kollund og Tønder. Grænsegendarmeriet er helt igennem tyskfjendtligt

 

• Der er ikke observeret blokeringer om natten på jernbanen ved Padborg. Der kører hver nat godtog på denne strækning mod syd.

 

Tønder Garnison skulle optage først stød

 

 

• Der følger flere beskrivelser af vejforhold, og flere gange nævnes der at der er truffet forberedelser til afsprængning. Ligeledes påstås der flere gange, at der er forberedt afspærring med landbrugsredskaber.

 

• Til styrkerne i Søgårdlejren og omegn er der udleveret 60 skud pr. mand. Tjenestegørende soldater, der skulle være hjemsendt forbliver inde. Ældre reserverister forbliver klar til alarm.

 

 

• Tønder garnison skal optage første stød. De to motoriserede fodfolks – pioner – kompagnier er udrustet med 100 motorcykler med sidevogn, 50 motorcykler med 8 mm rekylgeværer (250 skud i minuttet). Efter en ny melding skal hver 5 mand være udstyret med et rekylgevær af ældre model, som dog har magasiner som model 39

 

Manglende initiativ og handlekraft

 

Tyskerne havde også lavet en vurdering af danskerne, deres hensigter og muligheder. Og den enkelte soldat var også udstyret med retningslinjer.

Tyskerne mente kort og godt, at

• Den danske soldat var villig og havde en god fysik, men at hans uddannelse var utilstrækkelig

 

• Der ikke var tilstrækkelig mange underofficerer, og at de kun til dels havde en tilfredsstillende uddannelse

 

• De yngre officerer havde en tilstrækkelig uddannelse

 

 

• Officerer med oberstgrad og højere grad var for gamle til deres stillinger og at de manglede initiativ og handlekraft (schwunglos)

 

Den danske hær led af mangler

 

• Den danske hær led af de mangler, som et værnepligtsystem medførte. Den var for tiden ikke egnet til angrebsoperationer. Overfor en resolut fjende kunne den vanskelig vanskeligt klare forsvarsopgaver på grund af talmæssig og udrustningsmæssig underlegenhed.
• Befolkningen som helhed manglede de fornødne soldateregenskaber.

 

Danskerne ikke afholdt af broderfolket

Som begrundelse for de manglende soldateregenskaber, skrev tyskerne:

 

• Danskerne er trods deres nære racemæssige slægtskab med de andre skandinaviske folk ikke meget afholdt af disse, fordi de har ry for en vis karaktermæssig upålidelighed.

 

• De er det folk i Norden, der er under stærkest indflydelse af civilisationen, som hos dem i vid udstrækning har ført til blødagtighed og passiv nydelsessyge.

 

Den danske bonde er langsom, godmodig og sej

 

• Den danske bonde er dog ikke så stærk påvirket af civilisationens skadelige virkning og præges endnu af et vist retsind. Og jævn levemåde. Han er langsom, godmodig og sejt udholdende.

 

• Et flertal af befolkningen er gennemtrængt af en stærk materialisme, dels på grund af et fredligt og farefrit liv gennem lang tid, dels på grund af den høje levestandard, der omfatter både bønder og arbejdere. De er uforstående overfor en heroisk – militant stræben.

 

Danskerne er uforstående over for nationalismen

 

• Til gengæld udmærker danskerne sig ved intelligens og udholdenhed, som især gør dem egnet til præstationer, der giver økonomisk udbytte. En stærk individualisme og karakteristisk for danskerne på det åndelige og politiske område. Disciplin og ubetinget lydighed fylder dem med rædsel. Af denne grund står de uforstående over for nationalsocialismen og det tyske militærvæsen og afviser de tyske livsformer og politiske metoder.

 

• Af denne grund er de modtagelige for engelsk propaganda.

 

Danskerne kan påvirkes

 

• Dog bestemmes deres politiske handlen mere af økonomiske overvejelser end af en politisk opfattelse, og de er – hvis deres individualistiske og frihedstørstende grundindstilling samtidig ikke trædes for nær – i sådanne henseende lette at påvirke.

 

Blade er under jødisk økonomisk indflydelse

 

Tyskerne oplyste, at de tre store hovedstadsblade, Politiken, Berlingske Tidende og Nationaltidende – er under jødisk økonomisk indflydelse. Dette forhold sænker utvivlsomt efter deres opfattelse den danske modstandskraft.

Det fastslås, at den tyske soldat i enhver henseende er den danske overlegen såvel i kamp – og angrebsånd som i uddannelse og bevæbning.

 

Kilde:

• Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Se Litteratur Besættelsestiden (under udarbejdelse)
• Paul Leverkuehn: Der Deutsche Geheimdienst
• R. Jørgensen: Spionage mod Danmark
• Julius Mader: Hitlers Spionagegenerale sagen aus

 

Hvis du vil læse mere:

• dengang.dk indeholder 174 artikler fra Besættelsestiden og Anden Verdenskrig herunder:

 

• Dramaet ved Viadukten
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Obersten fra Tønder
• Var Paludan – Møller en folkehelt?
• Pas på Grænsen (1)
• Grænsen – dengang
• Grænsen og dens bevogtere
• Optakten til den 9. april 1940
• Danmark var advaret 9. april 1940
• Kampene 9. april 1940
• Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
• Sønderjylland 9. april 1940
• Tønder og Omegn 9. april 1940 og mange flere