Farvel til de Sønderjyske Gråbrødreklostre

Efter at klostret i Husum blev oprettet gik også de tre andre Gråbrødreklostre over til den gamle retning. Amtmanden ville gerne have, at klostret i Tønder blev tysk, men det blev det aldrig. Husum var først med evangeliet og den nye forkyndelse. Og så gik det ellers hurtigt i Sønderjylland. Det var mest den jævne befolkning, der tilsluttede sig. De gamle klostre blev forvandlet til hospitaler de to af stederne. Niels Tybo bad Frederik den Første om at udskyde udsmidningen af munkene. Men det var ikke noget at gøre. Egentlig vides der ikke, hvornår det hele af klostret i Tønder forsvandt.

 

Artikel – oversigt bagerst i artiklen:

Vi har for interesserede lavet en omfattende artikeloversigt omfattende: Præster, Kirker, Åndsliv og Klostre bagerst i denne artikel

 

Ud af Slesvig og Haderslev

I 1520erne da den lutherske reformbevægelse gik sin sejrsgang i landsdelen faldt tiggerordnernes klostre på stribe. De lå inde i byerne, hvor reformationen først sejrede. Disse klostre blev regnet for den romerske katolicismes stærkeste støtter.

I Haderslev lod Hertug Christian (den senere Christian den Tredje) den 6. januar 1527 Sortebrødrene drive ud af deres kloster. I Slesvig blev de fordrevet 1529 på foranledning af den lutherske prædikant Reinhold Westerholt.

 

Krønike om Gråbrødrenes fordrivelse

Der findes et skrift om Gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Sønderjylland. Den kaldes Krønike om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark. Det var nu ikke en krønike men et forberedende udkast til indlæg ved en retssag for pavens domstol.

Denne blev suppleret med nogle optegnelser af en ukendt gråbroder om de sydslesvigske og holstenske gråbrødreklostre i den ditmarsksiske krønikeskriver Johann Russe.

 

Fire gråbrødreklostre

På reformationstiden fandtes der i Sønderjylland fire gråbrødreklostre:

• Slesvig (grundlagt 1234)
• Tønder (grundlagt 1238)
• Flensborg (grundlagt 1263)
• Husum (grundlagt 1494)

Sidstnævnte tilhørte lige fra sin grundlæggelse den retning inden for Franciskanerordenen, som kaldtes observanterne. Man ville oprette den gamle klostertugt og ordenens oprindelige ejendomsløshed.

 

Over til den nye retning

De øvrige gråbrødreklostre i Sønderjylland gik snart efter oprettelsen af klostret i Husum over til denne retning. Denne reform kunne dog ikke redde klostrene fra at gå under i reformationstidens klosterstorme.

De sønderjyske gråbrødreklostre havde gennem tiden fået et tysk præg. Ved Observansens indførelse blev der optaget en del danske munke i klostrene, så klostrene i Flensborg og Tønder blev fortrinsvis danske. Men i Husum var der ikke danske munke. Kun tyske og frisiske.

Amtmanden ville fortyske klostret i Tønder

Men der blev dog gjort forsøg på at fortyske gråbrødreklosteret i Tønder. Således skrev amtmanden i Tønder, Claus Ahlefeldt til Hertug Frederik (den senere Kong Frederik den Første):

• Nådige herre, det er min tjenestelige bøn, hvis Eders Nåde ville tale med den øverste for gråbrødreordenen af observansen, Eders Nåde måtte opnå hos ham, at de fleste brødre her i klostret i Lille Tønder måtte være tyske brødre. Noget sådant ville være til klostrets største nytte og bedste.

Dette blev dog aldrig gennemført. Klostrets sidste guardianer, Hans Olesen og Niels Tybo var danske.

 

Hørte med til Ribe

Alle de sønderjyske gråbrødreklostre hørte siden deres grundlæggelse til ordensprovinsen Dacia, der omfatter klostrene i Danmark, Norge og Sverige. Denne provins var delt i 8 underafdelinger, kustodier.

De sønderjyske gråbrødreklostre hørte sammen med klostrene i Ribe og Kolding til kustodiet Ribe. I tiden hen til reformationen skete der en ændring i denne opdeling, idet hertug Frederik 1516 fik klostrene i Slesvig og Husum lagt sammen med klostret i Kiel og det nyoprettede kloster i Lunden, som ditmarskerne 1513 havde oprettet til minde om sejren ved Hemmingstedt 1500 til et nyt kustodi, kustodiet Kiel.

Dette forsøgte hertug Frederik at få udvidet med klostret i Flensborg. Men det lykkedes ikke. Det lykkedes for kong Christian den Anden. Han reddede klosteret for danskheden. Men han fik ikke klostrene i Slesvig og Husum ført tilbage til provinsen Dacia.

 

Husum var først med Evangeliet

Husum var den første by i Sønderjylland, hvor Evangeliet forkyndtes på luthersk vis. Her begyndte den lutherske bevægelse 1522 med Herman Tast’ s virksomhed. Det varede dog 5 år inden reformationen trængte igennem i denne by.

Det skete i 1527, da Herman Tast og hans medarbejdere blev præster ved byens sognekirke, Mariekirken. I november samme år ophørte den katolske messe i kirken. Året efter slog gråbrødreklostrets skæbnetime. Den skildres i få ord af den ukendte gråbroder hos Johan Russe:

• I året 1528, dagen efter Marie besøgelsesdag (3. juli), blev brødrene fordrevet fra klostret i Husum

Ifølge traditionen sneg brødrene sig bort fra byen med undtagelse af en eller to, som var født i Husum.

 

Klosterbygningen blev til hospital

Kong Frederik den Første skænkede 3. december 1528 Husum By klosterbygningen til et hospital. I 1570`erne blev denne stiftelse forenet med St. Jørgens fattigboliger og flyttet til en nyopført bygning andetsteds i byen, hvorefter hertug Adolf lod det tidligere gråbrødrekloster nedrive. På dets plads blev Husum Slot opført i årene 1577 – 1582.

 

Den lutherske forkyndelse til Slesvig

Til Slesvig kom den lutherske forkyndelse i 1525 med den bortløbne munk Frederik, der på grund af sit voldsomme temperament og med sin grove mund kaldtes Den Gale Frederik.

Han afløstes i 1527 af Marquard Schuldorp fra Kiel, som blev kaldet af kongen efter rådets og borgernes anmodning. I de to år Schuldorp virkede som den første lutherske sognepræst ved domkirken i Slesvig blev klostrene ladt i fred.

 

Klostret brugt til hospital

Heri skete en forandring, da han døde i 1529. Han efterfulgtes af den tidligere augustinermunk Reinhold Westerholt. Han var ivrig og diskussionslysten. Han kom straks i klammeri med både gråbrødre og sortebrødrene. Han fik sortebrødrene fordrevet. Han fik også gråbrødrene fejet ud, som det siges i en optegnelse i en rådsbog. Den ukendte gråbroder hos Johann Russe skildrer begivenhederne således:

• 1529: Gråbrødrenes Kirke i Slesvig blev lukket og offentlig gudstjeneste forbudt dem, og det på vores indvielsesdag
• 1530 på Morten bisps dag blev vore gråbrødre i Kiel fordrevet fra samme kloster efter kongens befaling og alle klostrets ejendele ført til Gottorp. Ligeledes blev gråbrødrene i Slesvig alle fordrevet.

 

Koret brugt til bødelens bolig

Gråbrødreklostret blev foræret af kongen til Slesvig By og anvendt til hospital. De første beboere var fra det ophævede helligåndshus. I den nederste del af kirken blev indrettet en Rådhuskælder samt et fængsel. Og koret blev indrettet som bolig for bøddelen!

Den øverste etage blev byens rådhus indtil 1794. Bygningen blev revet ned og erstattet af et nyt rådhus. Her samlede de slesvigske stænder fra 1836 til 1846.

 

Den jævne befolkning tilsluttede sig

Herman Tast begyndte at prædike Flensborg i sommeren 1526. Dermed startede den lutherske bevægelse her i byen. Samme år lod borgmester og råd 12 katolske præster jage ud af byen. I løbet af et års tid var samtlige kirker reformeret. I St. Johannes Kirke blev en tidligere katolsk præst almindelig sognepræst.

Det var især den jævne befolkning der tilsluttede sig den ny retning. De fornemste borgere var stadig katolsk sindede.

 

Kongen ombestemte sig

Gråbrødrene i Flensborg blev fordrevet efter tilskyndelse udefra. Den 8. januar 1528 blev Gråbrødreklosteret i Flensborg skænket til den ivrige lutherske rigshofmester Mogens Gøye. Byens magistrat fik ordre til at lave en inventarliste.

Af denne liste fremgik der, at der ikke var så meget af værdi i klostret. Således var der også kun 9 senge. Ja klosteret skyldte endda 131 mark og 6 skilling Lybsk, som aldrig blev betalt.

Mogens Gøye var kun i kort tid ejer af klosteret. Noget tyder på at denne fik klosteret i Randers og så fik Flensborg By klosteret til hospital.

 

Frederik den Første til Tønder

I 1526 samme år som i Flensborg begyndte de lutherske prædikanter også i Tønder. Det var den tidligere katolske præst Hieronymus og Johannes Decker. Sidstnævnte har været katolsk vikar.

Rådet kalder den tredje luthersk prædikant. Hermann Skomager blev dog i 1531 præst i Nibøl. Midt i september 1530 var Frederik den Første i Tønder. Han lod der afholde en luthersk prædiken gråbrødreklostrets kirke, som var indviet til Jomfru Maria.

 

En bøn fra Niels Tybo

Da han efter prædiken spadserede i koret, kom klosterets guardian, Niels Tybo hen til ham og bad ham om at munkene måtte få lov til at blive der på stedet for at tjene Gud, således som de hidtil havde gjort. Kongen svarede, at han ville give meddelelse om det, før han rejste.

Nogle få munke blev derfor endnu nogle dage i klostret og afventede kongens beslutning. Før kongens ankomst til byen var klostret med undtagelse af koret, sovesalen og et lille rum til at spise i blevet beslaglagt af amtmanden, Jesper Rantzau, bror til hertugdømmernes landadmiral Melchior Rantzau. Lige som denne var han en af kongens mest betroede rådgivere.

 

Munkene jaget ud af Tønder

Han havde taget klostret til brug til slottets forråd af levnedsmidler. Da kongen atter skulle rejse, henvendte guardianen sig atter til ham. Kongen svarede, at han overhovedet ikke kunne tillade det, fordi amtmanden i så fald ikke ville have plads nok til at opbevare sine sager. Klostermuren var også alt for tæt ved slottet og skulle nedbrydes.

Guardiaen svarede, at munkene ingenlunde ville være amtmanden til besvær. Men de kunne ville blive der for at tjene Gud. Kongen svarede, at der var plads nok et andet sted.

Efter kongens bortrejse jog amtmanden munkene bort og beslaglagde alt, hvad der tilhørte klostret, undtagen munkenes klæder og et par heste, som han gav dem til at føre de svage og gamle bort på.

 

Hvornår forsvandt de sidste rester?

Klostret blev revet ned kort efter munkenes fordrivelse. Materialerne blev anvendt til udbedringer på slottet. Det vides dog ikke helt nøjagtigt, hvornår klosterbygningerne forsvandt.

De var vist nok borte den 2. februar 1543, da Christian den Tredje skænkede en grund, som havde tilhørt klosteret til Jacob von der Wettringe.

I hvert fald var klostret væk den 4. november 1563, da Lytke Naamensen afgav erklæring om, at både klostret og St. Laurentii kirke havde ligget inden for bygrænsen. Af klostret er senere fundet bygningsrester og rester af kirkegården.

Nogle af gråbrødreklostrets bygninger synes at have stået endnu længere tid efter klostrets nedlæggelse. Hertug Hans den Ældre skænkede 27. november 1559 Claus Jæger på livstid en fri bolig i vor stad Lille Tønder i klostret, hvori han nu bor.

Endnu omkring 1580 nævnes klosterboder, som imidlertid brændte med Uldgade og Slotsgade 1586.

 

Niels Tybo’ s skæbne

Hvad blev gråbrødrenes skæbne. Ja enkelte af dem blev i deres hjemby, hvor de var født. Niels Tybo fra Tønder kom på gråbrødreklostret i Ribe.

Klostret i Ribe blev ophævet i 1537. Niels Tybo fik i 1545 lov til at komme tilbage til Flensborg. Men han måtte lade ordensdragten ligge. I 1557 lod han bygge en latinskole på klostergrunden for penge, som han havde arvet af sine forældre.

Det var hans mening at lave en katolsk skole, men det lod sig ikke gøre efter reformationen. Han døde den 31. december 1574 og blev begravet på klostrets kirkegård.

 

 

Kilde:

• Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Se Litteratur Flensborg (under udarbejdelse)
• Sønderjyske Årbøger
• Johannes Lindbæk: De danske Franciskanerklostre
• Daugaard: Om de danske klostre i middelalderen
• Lindbæk, Stemann: De danske helligåndsklostre
• Trap: Hertugdømmet Slesvig
• Flensborg Bys historie 1- 2
• Carstens: Die Stadt Tondern
• Tønder gennem tiderne
• Beccau: Geschichte Husum (1854)

 

Hvis du vil vide mere: Om Præster, Kirker, Åndsliv og Klostre, se her på www.dengang.dk

 

Tønder:

• En berømt mand fra Øster Højst
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens folk i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

 

Højer:

• Bryllupsskikke i Højer
• Højer Kirke

 

Padborg/Kruså/Bov:

• Ligvognen fra Frøslev
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster

 

Aabenraa:

• Kirker syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa
• En berømt mand fra Hellevad
• Pastoren fra Rise

 

Sønderjylland:

• Flere præster og godtfolk i Sønderjylland
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland
• Ude mod vest
• Ballum – dengang
• Klager over Præsten i Ballum
• De Christiansfeld opstod

 

Nørrebro:

• Assistent Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelse på Assistens Kirkegård
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Under jorden på Assistens Kirkegård
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha – hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og Mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Sank Johannes Kirke
• En kirke på Nørrebro (Helligånds Kirke)
• Samuels Kirke – 100 år

 

Østerbro:

• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård

 

København:

• Begravelser – dengang
• Død eller skindød OG MANGE FLERE

 

• I artiklerne om Haderslev og Flensborg er klostre og kirker rigelig omtalt.