Krigsårene i Tønder 1940 – 1945

Anmeldelse af Viggo Møballes bog af samme navn. Det er dejlige afdæmpende erindringer uden politiserende kommentarer. Mange dejlige fotos pryder den lille bog. Når sirenen lød tog man det alvorlig i begyndelsen. Men mindst to gange gik det galt. Tønderhus blev brugt som lazaret, kort tid efter, at det var indviet. Og hvor lå Adolf Hitler Strasse? Tænk, dengang var der fem aviser i byen og et rigt udvalg af butikker.

 

Dejlige afdæmpende erindringer

Enhver der beskæftiger sig med lokalhistorie fra Tønder kender Viggo Møballe. Han har udgivet et hav af bøger om Tønder. Og nu foreligger hans nyeste, Krigsårene i Tønder 1940 – 1945. Det er forfatterens erindringer i dette tidsrum, som er udgivet af Lokalhistorisk Forening for Gl. – Tønder Kommune.

Bogen udkom allerede i april måned. Bogen er rigt illustreret, og det er altid morsom for en Tynne – knajt at se gamle fotos fra sin fødeby.

Det er dejlige afdæmpede erindringer vi får, og Møballe er god til at skildre dagligdagen, som den var. En af bogens positive sider er, at forfatteren begynder at politisere om det dansk/tyske forhold dengang. Det har han ellers haft rig mulighed for.

 

På loftværelset

Viggo var kun 11 år, da tyskerne besatte vores land. Det var den sidste nat op til den 9. april, at Viggo og hans bror sov oppe på loftværelset. Forældrene mente nok, at det var lidt usikkert at overnatte heroppe. De var usikker over, hvad der ville ske i fremtiden.

 

Wir fahren nach Engeland

Et af de første påbud var at det blev indført total mørklækning. Kulsort papir blev hurtig udsolgt i Tønder. Derfor blev man nødt til at bruge tæpper og lignende. Snart blev der hængt skilte op i butikkerne Til det danske folk. Her stod, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten.

Tønder – borgerne kunne ofte høre tyskerne når de kom marcherende, syngende Wir fahren nach Engeland. Og på byens værtshuse gik det ikke stille af, når de tyske soldater havde fået en for meget.

 

Hos Riis kunne man få Kornkaffe”

Der blev varemangel, og det kunne også mærkes i Tønder. P.J. Riis, der havde kaffehandel i Vestergade var begyndt at fremstille kornkaffe, da kaffebønner var blevet en mangelvare. Og her blev Viggo Møballe så bud til 2,50 kr. om ugen. Men det var en bedre løn hos en grønthandler i byen, så det arbejde tog han selvfølgelig.

Det udenlandske brændsel som koks og kul slap hurtigt op. Så måtte man bruge træ og tørv, men brændeværdien var betydelig mindre. Tørv blev fremstillet ude i Sølsted Mose. Herfra kom der dagligt flere hestevognlæs ind til Tønder.

Også benzinmanglen kunne mærkes. Rutebiler, lastvogne og andre biler fik en såkaldt gasgenerator påmonteret bagerst på bilerne.

 

Opfindsomheden var stor

I den indre by var der mangel på udlejningsejendomme. Mange ejendomme var i en sørgelig forfatning. Og ude i den gamle militærlejr, hvor Svinget nu ligger, blev barakker indrettet som nødboliger, for familier, der var sat ud af deres lejligheder.

Opfindsomheden og kreativiteten var stor. Man fandt en erstatning for mange af de varer, man ikke mere kunne få.

 

Kolonihaver var efterspurgte

Kolonihaverne var meget efterspurgte. For en mindre årlig leje var der flere steder, hvor man kunne erhverve sig en have. Kartofler blev avlet i stor stil. Henkogning af grøntsager blev også flittig benyttet. Man dyrkede sandelig også tobak. Dette slap hurtigt op i butikkerne.

 

Når sirenen lød

Rundt om i byen var der beskyttelsesrum. Viggo Møballe fortæller, at i begyndelsen tog man det meget alvorligt, når sirenen lød, at komme ned i disse rum. Men efterhånden tog man dog lidt lettere på tingene og blev under dynen.

I byen blev der bygget ca. 15 bunkers med plads til 50 til 100 personer. En mand fra det nærmeste nabolag blev af kommunen pålagt at sørge for åbning og låsning før og efter hver alarm.

I det nu fjernede tårn fra posthuset blev der indrettet et lukket rum med vinduer i alle retninger. Herfra blev der observeret flyvemaskiner på vej i retning mod byen. Herfra blev oplysninger givet videre.

 

Bomberne faldt over Tønder

Vi hører selvfølgelig også om de bomber, der faldt over Tønder. Det samme hus blev ramt to gange under besættelsen med mange døde og kvæstede til følge. Et hus i Rørkær blev også ramt og to døde.

 

Hårde skæbner

Møballe fortæller, at mange uskyldige borgere blev interneret af tyskerne, Nogle kom i Fårhuslejren, skriver han. Det må være Frøslevlejren. Først senere fik den navnet Fårhuslejren.

En tøndring havde malet hammer og sejl på en godsvogn. En hjemmetysker havde set det, og anmeldt det. Han blev sendt et år i tyske koncentrationslejr. Da han kom hjem var han helt tynd og afmagret. Han kunne ikke gå selv på gaden. Hans kone måtte støtte ham.

Vi hører om skolegangen i Tønder dengang, om skoleudflugter og badeanstalten ved Provst Petersensvej.

 

Seminarieelever med madspande

Seminarieeleverne prægede også byen dengang. Ofte kom de gående med deres specielle madspande fra pensionaterne og hjem på værelserne, hvor maden blev spist. På seminariet gik der cirka 100 elever, nogle i fire år andre i fem år. Og på seminariets øvelsesskole fik disse elever mulighed for at undervise.

 

Hele fem aviser i Tønder

Under krigen var der nogle hårde isvintre, og Vidåen var bundfrossen. I vinterhalvåret var Blegen fyldt op med vand og var nærmest en sø. Den var tørlagt om sommeren, hvor den blev brugt som tørreplads. Her på Blegen var det gode muligheder for at løbe på skøjter. Tønder Aktie Bryggeri hentede is her i blokke.

Og så var det også Julens Glæde, som var en spareforening, hvor man skulle mærker og sætte dem ind i et hefte. Det opsparede beløb blev så udbetalt nogle få uger før jul.

Jo dengang havde Tønder hele fem aviser.

 

Masser af aktiviteter

Der var masser af ungdomsorganisationer i Tønder. Et par af dem var også nazistiske. I sommermånederne var det sportsforeningerne. Og man tog ud til de nærmeste landsbyer på cykel.

På Skibbroen i det nu nedrevne Tønderhus – anneks lå Tønder Vandrehjem. I vinterhalvåret var der her samlingssted for byens ungdom. Her kunne man spille bordtennis, læse aviser, spille kort m.m. Byens kino kunne man også besøge, hvis ellers en budplads eller lærlingeløn var til det.

Biografen spillede to forestillinger hver aften. Og søndag eftermiddag var der en speciel børneforestilling.

 

En travl hverdag

Møballe kom i koloniallære. En af opgaverne var at fjerne hestepære, som yngste lærlinge så måtte køre ud i chefens kolonihave. Med til arbejdet var også at hjælpe fruen, når der var store vaskedag.

Efter lukketid klokken 17.30, skulle man skynde sig, for fra klokken 18.20 til 20.00 var der undervisning på handelsskolen. Den gamle klasselærer skulle nu pludselig sige De til sin gamle 14 – årige elev. Ja bagefter skulle man så lave lektie, inden man kunne gå i seng.

 

Rigt udvalg af butikker

Tønder var dengang velassorteret med butikker. I byen var der ca. 20 købmænd, en halv snes slagtere, 13 – 14 bagere, tre grønthandlere og et par fiskeforretninger. Jo og så var der fire isenkræmmere, manufakturhandlere, herre – og dametøjs – specialforretninger, to bladkiosker, tre boghandlere, to farvehandlere, to radioforretninger, et par damehatteforretninger, tre urmagere, mælke – slagteri – og bageriudsalg, kaffeforretninger, guldsmede, vinhandel m.m.

Selv om byen kun havde ca. 5.500 indbyggere, så var udvalget af butikker stort, og der var en del personale ansat i flere af dem.

 

Ingen større arbejdspladser bortset fra DSB

Der var ingen større industri eller større arbejdspladser i byen, undtaget var DSB, der på et tidspunkt havde 200 ansatte. Tønder Aktie Bryggeri og Margarinefabrik havde 10 – 12 ansatte, men måtte indstille produktionen på grund af råstofmangel.

Mange personer var ansat ved stat og kommune. Der var dengang en del offentlige arbejdspladser i byen.

 

Tønderhus som lazaret

I bogen får vi også eksempler på problemer med rationeringsmærker og maksimalpriser. Og så får vi historien om det nye Tønderhus, der blev indviet i anledning af Tønders 700 års jubilæum i 1943.

Kort før kapitulationen nåede tyskerne at beslaglægge stedet og indrette stedet som lazaret. Men inden de sårede soldater kunne komme ind i lazarettet skulle de afluses. Det skete i en bil uden for bygningen. Men det var nu ikke alle sårede soldater, der havde det lige godt. Således kunne man høre mange af dem skrige af smerter.

 

Adolf Hitler Strasse

Kort før besættelsen påbegyndte man arbejdet med at anlægge Kongevejen. En del arbejdsløse blev brugt til dette. Ugelønnen var 36 kr. for 48 timers arbejde. I dagbladet Vestkysten udskrev man en konkurrence om navnet til den nye vej. Der indkom over 200 forslag. Den heldige vinder fik kun 5 kroner. Egentlig var der lovet 10 kr., men bladet begrundede det med, at kun halvdelen af gaden var færdig.

Nogle hjemmetyskere har nok følt sig stødt over navnet, for kort tid efter kunne man se, at nogen havde skrevet Adolf Hitler Strasse med store bogstaver hen over vejen.

 

Vidåen – brugt af mange

Vidåen blev ikke kun brugt af badeanstaltens gæster. Syd for Bachmanns Vandmølle kunne man også tage sig en svømmetur. Roklubbens medlemmer brugte også åen flittig. Der var både den danske og den tyske roklub. Der var også masser af motorbåde, de lå ankret op ved Lægan.

Siegfred Larsen fra Smedgade arrangerede sejltur til Rudbøl i sommertiden. Han lagde til ikke langt fra Rudbøl Kro. Man kunne også nøjes med at tage til Lægan og så tage diget på gåben tilbage til Tønder.

I vintertiden tog Siegfred Larsen ud i Lister Dyb og fiskede.

Som Møballe husker os på, så druknede også mange i Vidåen både børn og voksne.

 

Når man ikke kan få nok

Bogen kan anbefales til alle dem, som inklusive Den Gamle Redaktør her ikke kan få nok af Tønders fortid. I bogen kan der også opleves flotte fotos fra dengang.

 

Viggo Møballe: Krigsårene i Tønder 1940 – 1945 (Forlaget Neffen) (55 sider)

• Forhandles af Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune og Jefsens Bog & Ide, Storegade, Tønder.

 

Hvis du vil vide mere: På vores side er der 195 artikler om Det Gamle Tønder og Omegn, herunder

 

• En frihedskæmper fra Tønder
• En luftskibsbase i Tønder
• Tønder og Omegn – 9. april 1940
• Sabotage i Tønder
• Nazister i Tønder
• Da Tyskerne kom til Tønder
• Flygtninge i Tønder
• Tønder – marskens hovedstad
• Bombeangreb mod Tønder
• Tønder under besættelsen

Se anmeldelsen af Lokalhistorisk Forenings: Tønder – erindringer:

• Erindringer fra Tønder (15)
• Nye erindringer fra Det Gamle Tønder (16)