Guldhornene fra Gallehus – den tredje historie

I 1734 fandt Erik Larsen det andet Guldhorn. Grev Schack gav ham 200 Rdlr. mod at han afleverede sit fund. Her kan du læse grevens indberetning. Og i tilslutning til fundet er der opstået mange myter og sagn i Gallehus, om fund af diverse ting. En herregård ved navn, Rosengård er dukket op. Men ak, kun et par måneder efter at Erik Larsen fik sin findeløn, døde han. Men det, at han skulle have drukket sin findeløn op, er også en myte.

Så er vi atter i Gallehus med den tredje historie om de berømte guldhorn. Det vil sige denne gang er det faktisk kun fundet fra 1734 vi beskæftiger os med.

Grev Schack har indberettet fundet. Og Peter Kr. Iversen har faktisk fundet en såkaldt kopibog på Gram Godsarkiv, der fortæller om dette fund. Ja det er faktisk en indberetning til hofmarskallatet. Vi vil her forsøge at genskabe indberetningen til nutidig dansk, men vi har dog for historiens skyld bibeholdt nogle af talemåden samt de historiske navne.

Vi skal dog også lige for en god ordens skyld, at der er noget i denne indberetning, der ikke passer. Og det er oplysninger om herregården Rosengård. Men også sidste afsnit må nærmest være et sagn. Måske har det været en vandrehistorie på egnen.

Stedet

• Byen ved hvilket guldhornet er fundet består af tvende helgårde og hele og halve huse, hedder nu Galgehuus eller efter den jyske talemåde Gallehuus, er tilforn kaldet Rosengård af et slot eller en herregård, der har stået for nogle hundrede år siden. Mens årsagen til, hvorfor byen, som i lang tid derefter kaldtes Rosengård, har nu forandret sit navner, at ved samme by stod for 130 år og derover en galge, som blev forfalden, så deraf var kun en stolpe tilbage. Den tog en mand fra samme by ved nattetide til sit eget hus. Derfor blev byen kaldt Og siden har byen heddet dette.

Situationen

• Gallehuus ligger i Møgeltønder Sogn under grevskabet Schackenborg i Sønderjylland, 4 mil sydøst for Ribe, en halv mil nordøst for Tønder, en fjerding vej nord for Møgeltønder og Schackenborg og en mil fra Byen ligner et 2 – tal (indberetningen var ledsaget af en skitse, med angivelse af, hvor guldhornet, blev fundet).
• A er huset, hvor manden bor, som fandt hornet, b er den gamle kule sydøst for, hvor det forrige horn for 95 år siden er fundet, og imellem huset og samme kule er 25 skridt. Samme kule kaldes endnu guldkulen, og er cirka 3 alen i kvadrat og en alen dyb. C er den nye kule sydøst for, hvor dette nye guldhorn er fundet. Imellem den og den gamle kule er der cirka 3 ½ skridt. D er landevejen, som går nord fra til Tønder. Imellem den ny kule og landevejen er der 24 skridt.

Manden

• Manden hedder efter jysk talemåde Jerck Lassen eller Erich Lauritzen født i
• Haderslevhus Amt, Lintrup sogn. Han er 59 år og hans kone hedder Margrete Jepsdatter, født samme sted og er 53 år. De har en søn, Jacob Jercksen, som er 19 år. Han i lære som rebslager i Tønder. Og de har en datter på 13 år. Ellers er de fattige folk og er beboere i et halvt hus i

Anledningen og måden hvorledes guldhornet blev fundet

• Manden Jerck Lassen gik den 21. april 1734 om morgenen ud klokken 8 for at grave noget ler til at flikke sit hus med. Men han havde kun arbejdet et kvarter, da han stødte på hornet med spaden. Da han så noget glimte, gravede han det op. Han fandt hornet liggende på siden.
• Han gik op til sit hus, og lod datteren gøre hornet rent. Han mente selv, at det var kobber. Han gav sin søn et lille stykke af hornet, som han skulle tage med til Tønder for at få vurderet det hos en guldsmed. Og guldsmeden hed Hendrich Koelsted. Han fortalte sønnen, at det var guld, og gav han derfor en sølvknap til hans skjorte.
• Om morgenen, dagen efter kom guldsmeden op til sønnen og spurgte, om der var mere for så ville han købe det. Men da sønnen svarede, at det ikke var til salg, men skulle afleveres på

Sagn (eller usandheder)

• På samme sted, hvor det gamle og nye guldhorn er fundet, fandt en husmand for cirka 60 år siden en guldkæde, som aldrig kom for dagen. Så vidt man kan slutte har begge hornene været lænket sammen. En gammel legende fortæller, at der har været nedgravet en guldtaffel og en stor guldkæde.
• Nogle beboere har set to store karle, hver tre gange så store som almindelige mennesker gå med en 30 alen stor kæde.
• Dette er, hvad jeg kan bevidne
• Schackenborg den 24. juli 1734.

En skrivelse fra Grev Schack

Sammen med indberetningen om guldhornsfundet findes i kopibogen følgende skrivelse fra Grev Schack (som vi også har ændret lidt på af hensyn til sproget):

• Højædle og velbyrdige hr. Justitsråd og kasserer (Jacobi)
• Den forlangte relation om guldhornet er i dag til Hans Exellence Hr. Gehejmråd Vitzleben, som den efter kongelig allernådigste ordre har begæret med posten oversendt, derfra den vel siden til kunstforvalteren vorder overleveret, og for de 200 rdlr., som finderen Erich Lassen allernådigst er skænket følger hermed min kvittering med begæring af samme 200 rdlr. i Zahlkammeret måtte betales og mig af Zahlsseren en kvittering tilskikkes, at af grevskabet Schackenborg for året 1734, 200 rdlr. i Zahlkammeret ere betalt, thi jeg har alt i dag disse 200 rdlr. til finderen Erich Larsen leveret som derfor allerunderdanigste taksigelse til Deris kongelige Majestæt med posten indsender. Jeg er med megen consideration.
• Schackenborg den 24. juli 1734.

Det var mange penge at få dengang. Men det var desværre ikke forundt finderen, at nyde disse penge i ret lang tid, for han døde få måneder efter.

I historiske beretninger fortælles det, at finderen var en ødsel person og drikfældig. Men det er nok ikke sandt. Således har godsinspektør H.C. Davidsen renset hans eftermæle. Dette kan udledes af en artikel i Sønderjysk Månedsskrift fra 1927.

Han skulle på en meget fornuftig måde have udlånt sine penge til gode mænd på egnen. Der findes et digt om Erik Lassen. Det er skrevet af Carsten Petersen, som er født lige i nærheden af findestedet:

• Så gled der stille et hundrede år,

Da kom en skærtorsdagmorgen i vår

En kådner af fæsteklassen

Den fattige mand, Jerk Lassen

 

• Han grov et sped ler til at kline sin væg

Mens hønen kagled om påskæg

Og se, mens han tænkte på laden

Det glimtede sært under spaden

 

• Jerk Lassen, så fattig på kvæg og korn,

Han fandt hin skærtorsdag det andet horn,

Og derfor skal mindet omranke

Hans navn gennem slægternes tanke

Mytedannelser

Det er ikke unaturligt, at der opstår sagn og mytedannelser på egene med to sådanne fund. Der er således også været indberetninger om andre guldfund i nærheden. Men hvad er sandt og hvad er myter?

Tidligere har P. Lauritsen i Sønderjysk Månedsskrift beskæftiget sig med disse sagn. I en resolutionsprotokol fra Gram Godsarkiv findes en ordre til delefoged Jes Nielsen (9. februar 1749):

• Eftersom det spørges, at der udi Spydholm grav (grøft) skal være fundet en kårde af guld eller sølv, så haver delefoged Jes Nielsen straks og ufortøvet at undersøge dessen beskaffenhed og samme skriftlig at indberette, og om kården er funden, samme her til gården at bringe.

Dagen efter møder delefogeden de to findere Carl Christensen og Sonneck Chrestensen, samt den fundne kårde. Ved en undersøgelse så viste det sig, at den fundne kårde var en ringe og uduelig messingkårde, som straks blev tilbageleveret til de to findere.

Kilde:

• Sønderjysk Månedsskrift
• Se Litteratur Tønder
• Se Litteratur Møgeltønder

Hvis du vil vide mere: Om Guldhornene: Se

• Guldhornene fra Gallehus
• Guldhornenes ældste historie

Hvis du vil vide mere: Om Schackenborg/ Møgeltønder: Se

• Møgeltønders historie
• Præsten fra Daler
• Oprør i Møgeltønder
• Overinspektør på Schackenborg
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Dagbog fra Møgeltønder
• Møgeltønder Kirke
• Møgeltønder – dengang
• Schackenborg i Møgeltønder