Oprør i Aabenraa
Det kunne have gået helt galt i Aabenraa i marts 1848. Danskere stod over for danskere. Nede ved havnen pegede kanoner mod den Slesvig – Holstenske hær, og modsat pegede 200 geværer mod søfolkene. Fischer fra Ugeavisen var blevet truet med at han skulle skrive det rigtige. Søværnet sendte tre skibe, og nord fra kom den danske hær. Men egentlig var det nok skibstømrerne, der var heltene. De var lige glade med Borgervæbningens 200 geværer.
Man regnede ikke danskheden
Vi er i Aabenraa i marts 1848. Den danske bevægelse er kun cirka 10 år gammel, og det skyldes et utrætteligt arbejde af Frederik Fischer og hans venner.
Byens underklasse, daglejerne, søfolkene og tømrerne ved skibsværfterne havde lejlighedsvis demonstreret deres danske sindelag. Men før 1848 havde man hverken fra dansk eller Slesvig – Holstensk side regnet dem for en politisk faktor.
Det mest danske var Apenrade Ugeblad redigeret af Fischer, samt det ligeledes af Fischer ledede danske bibliotek. Kun få børn i Aabenraa fik undervisning i dansk. Godt nok havde man i 1847 protesteret mod rektor Nissens skolepolitik. Denne rektor Nissen var klart Slesvig – Holstensk indstillet.
Man havde dannet en dansk orienteret kommunalpolitisk forening, Union. Det skabte røre, da de angreb byens sparekasse, fordi den havde anbragt 2.000 mark i den Slesvig Holstenske Landsbank.
Men ellers havde ikke et eneste dansk krav kunne sættes igennem. Inden for administration, retsvæsen, skole og kirke var det tyske sprog enerådende som aldrig før. Det var også total meningsløst med tysk salmesang ved den danske eftermiddagsgudstjeneste.
Den Slesvig – Holstenske Bevægelse
Den Slesvig – Holstenske bevægelse i Aabenraa var opstået i 1830erne som et liberalt parti vendt mod enevælden og dens embedsmænd. Efter 1840 havde embedsmænd og de bedre stillede borgere fundet hinanden i fælles kamp mod det danske.
Efter 1848 gik man ind for Hertugdømmernes selvstændighed. Tysk skulle forblive hovedsproget, og det samlede monarki skulle bevares. Dette program forenede hele Aabenraas overklasse.
De Radikale ønskede en sprængning af monarkiet
Men byens intellektuelle, såsom advokater, læger, lærere m.m. og en del af byens håndværkere følte sig knyttet til tyskheden. De foragtede de moderates påberåbelse af gamle traktater og rettigheder. De følte sig som en del af den stortyske bevægelse. De ønskede Hertugdømmerne så tæt til Tyskland som muligt. De ville have Slesvig Holsten optaget i det Tyske Forbund og dermed en sprængning af monarkiet.
De radikale håbede, at få Aabenraas småborgere over på deres side, og dermed knække danskheden. Men på en eller anden måde blev de to tyske grupperinger nødt til at holde sammen. Begge grupper var repræsenteret i Bürgerverein. Men det var de radikale, der tog næsten ethvert initiativ i politisk retning. Jo det var folk som apoteker Hans Karberg og hans bor Lorenz Karberg, fysikus v. Maack, bager Asmus Lorentzen og Hans Kopperholdt. Den sidstnævnte havde indtil 1839 redigeret byens liberale ugeblad.
Ikke meget dansk indflydelse
I Aabenraas selvsupplerende bykollegier var der ingen dansksindet repræsentation. De to yngste medlemmer var købmændene Davidsen og Lorenzen. De stod meget fjernt fra den Slesvig – Holstenske bevægelse. Ja så var det også magistratens ældste rådmand, byens rigeste, skibsredderen og agent Jørgen Bruhn. Han hørte til den loyale kongetro retning. Som kongelig embedsmænd søgte han at indtage en neutral holdning.
Af de sidste to rådmænd, var det købmændene Ahlmann og Hartmeyer. Sidstnævnte tilhørte Slesvig – Holsten bevægelsen.
Borgmesteren støttede dem, der gav mest magt
Endelig var det borgmester Georg Schow. Han var en nidkær bekæmper af liberalismen. Han havde dengang kraftig støttet Fischers kandidatur til redaktørposten. Men inden længe støttede han sine tidligere modstandere i bekæmpelsen af dansk propaganda. Han kom i et mærkeligt tvetydigt forhold til regeringen. Ingen tvivl om, at Schow var en dygtig embedsmand, men det var som om, han støttede dem, der kunne give ham mest magt.
I februar 1848 blev der uddelt eksemplarer af et Slesvig Holstensk flyskrift:
– Das dänische Verfassungs – Reskript von 28. januar 1848
Udviklingen i Frankrig blev hilst velkommen af de radikale. De mente nu at tiden var inde til at indlemme Slesvig – Holsten til Tyskland af revolutionær vej.
Føreren af den radikale bevægelse i Slesvig Holsten, A.W. Beseler tog en tur til Haderslev for mødes med medlemmer af borgerforeningerne. Han ville sondere indstillingen her nord på. På tilbagevejen har han sikkert også mødt de radikale i Aabenraa.
Den 17. marts foreslog det radikale beherskede deputeretkollegium i Aabenraa, at der skulle oprettes en borgervæbning til oprettelse af ordenen i påkommende tilfælde. Men man ville dog lige spørge Gottorp – regeringen først.
Borgmester Schow fortæller, at han ikke så anden udvej end at der blev oprettet en sikkerhedsvagt. Den ville under alle omstændigheder være blevet oprettet uden myndighedernes tilladelse.
Søndag den 19. marts nåede meddelelsen om Rendsborg – mødets beslutninger, Aabenraa. Det stod klart, at der ville ske en alvorlig splittelse mellem Hertugdømmerne og Kongeriget. Schow besluttede sig for, at tage til Rendsborg for at rådføre sig med regeringen.
Indkøb af 200 geværer med bajonet
Den 23. marts kl. 9 var der indregistrering af en Borgervæbning på Rådhuset. Endvidere sendte man to kommisærer til Hamborg for at indkøbe 200 geværer med bajonet. I løbet af kort tid meldte der sig 250 til denne Borgervæbning.
Fischer havde forberedt nogle ophidsende artikler. Men Schow bevægede ham frivilligt at trække to ophidsende artikler tilbage, idet han stillede ham i udsigt, at både hans trykkerpresse og hans hus i modsat fald ville blive ødelagt. Episoden viste, spændt stemningen i byen egentlig var.
Den Slesvig Holstenske opstand starter
Torsdag den 23. marts blev den Slesvig Holstenske opstand startet. Berlingske Tidende meddelelse om marts – ministeriets dannelse, nåede samme dag Hertugdømmerne. Dette satte en hel lavine i gang.
Natten mellem den 23. og 24. marts proklameredes den provisoriske regering i Kiel. Borgmester Schow anerkendte regeringen, inden han vidste om denne regering også stod bag Frederik den Syvende.
Borgmesteren stillede sig på den stærkeste side. Sammen med amtmand von Stemann besluttede man, at lade sig lede af situationen.
Natlig aktion i Aabenraa
Ved et natlig møde på Aabenraa Rådhus godkendte man officielt den nye regering. Ved to – tiden om natten drog de forsamlede Slesvig – Holstenere med faner i spidsen gennem Aabenraas gader, syngende Schleswig – Holstein meerumschlungen.
Nu trådte Borgervæbningen i funktion, og borgmester Schow følte, at han havde kontrol med det hele. Lederen af Borgervæbningen var ejeren af kancelligodset Høgebjerg, kaptajn og skibsredder Hans Bruhn. Korpsets medlemmer havde et hvidt bånd på ærmet og kokarde i huen. Indtil geværerne kom fra Hamborg bestod bevæbningen af jagtgeværer, pistoler og en enkelt sabel.
Omvæltningen var præget af den tyske enhedsbevægelses farver, sort – rød – gylden.
Sikkerhedskorpset eller Borgervæbningen havde forberedt sig godt. De gik straks i aktion mod det danske partis ledende mænd og den danske landbefolkning. Alle indgange til byen blev besat. Fischer fik besked på, at hans blad kun måtte udkomme, hvis det blev skrevet i Slesvig – Holstensk ånd.
Fischer foretrak at forlade byen og fik frit lejde til Kolding.
Soldater på gennemrejse blev chikaneret
Oberst von Holstein skulle på gennemrejse gennem Aabenraa. Han skulle besøge de endnu kongetro styrker. Men borgmester Schow forlangte han skulle aflevere sine våben. Her gik bykollegiet dog imod deres borgmester.
Postmester Moltke erklærede, at han forblev sin konge tro, og ville under ingen omstændighed gå over til tysk styre. Men tyske faner vajede fra Aabenraas Rådhus.
Landsreserver, der forsøgte at passere Aabenraa på vej til Fredericia blev anholdt. De blev ført op til rådhuset, hvor borgmester Schow eller en af rådmændene afhørte dem. Her blev de frataget deres pas eller beordret til Rendsborg.
Ja man gik endda så vidt i Aabenraa, at man fratog reservernes sko og strømper. Fra dansk side var harmen stor over det, der foregik i Aabenraa. Især rettede harmen sig mod borgmesteren og amtmanden.
Borgmesteren anmodede om militær syd fra
I Haderslev var man gået imod den provisoriske regering. Schow bliver lidt betænkelig ved udviklingen. Flere embedsmænd vil ikke tage en beslutning. Derfor anmoder borgmesteren Slesvig Holsten om, at der bliver sendt militær til Aabenraa.
Hos postmesteren blev der opstillet tre vagter fra byens Sikkerhedskorps. Man var bange for, at postmesteren ville tage kassebeholdningen og flygte.
Den provisoriske regering havde besluttet at sendte militær så langt nordpå som muligt. Den 26. marts afmarcherede major Michelsen med 2. Slesvig – Holstenske Jægerkorps og frikorpsene fra Kiel. Dagen efter ankom de til Flensborg. Men så kom tropperne ikke videre.
Fra nord var der opstået rygter om, at tropperne var på vej fra Flensborg. De danske tropper besluttede derfor at rykke frem mod Haderslev.
Skibe på vej ind i fjorden
Korvetten Najaden under kaptajn/løjtnant Dirckinck – Holmfeldt var den 26. marts afgået fra København mod Sønderborg. Dagen efter afgik briggen St. Thomas under kaptajn/løjtnant Suenson. Den lagde sig dagen efter til anker ved Hardeshøj.
Ordren løs på, at oprørske embedsmænd skulle tages i forvaring om bord. Når man var færdig i Aabenraa skulle man fortsætte i Tønder. Man ønskede flere skibe i Aabenraa Fjord. Skibene skulle affyre kanonild, dog uden at ødelægge noget.
Skibstømmerne ville ikke arbejde under tysk oprørsflag
Skibstømrerne havde besluttet sig, at de ikke mere ville arbejde under oprørsflaget. De gik ind til chefen (Paulsen) og forlangte at flaget forsvandt, ellers ville de nedlægge arbejdet. Men rundt om i Aabenraa blev der hejst flere tyske flag. Schow rykkede for det tyske militær.
Men skibstømrerne tog affære. På mindre end en time var der ikke et eneste tysk oprørsflag at se i Aabenraa. Og tømrerne blev i byen, og samlede sig foran rådhuset, hvor de råbte hurra for danskheden. Alle skibstømrer samlede sig næste dag foran Paulsens værft. Så gik man i samlet optog med Dannebrog i spidsen op mod byen. Mange havde deres økser på skulderen. Danske fædrelandssange blev nu afsunget.
St. Thomas affyrede kanonen
Ude på fjorden nærmede St. Thomas sig langsomt. Med mellemrum affyrede man løse skud fra skibet. Mange borgere begyndte nu af frygt for bombardement, at flytte deres ejendele ud af byen. Skibstømrerne og byens unge søfolk rente gennem gaderne og råbte hurra.
Klokken 2 lod briggen ankeret falde og løsnede en kanon. I det stille vejr kunne den høres i lang afstand. Magistraten skred nu til udførelse af kapitulationen. Agent Bruhns søn, kaptajn Hans Bruhn fik besked om at føre Suenson til rådhuset, hvis han kom i land.
Et par skibstømrer var roet ud til St. Thomas, hvor Suenson udspurgte dem om forholdene i Aabenraa. Suenson bad skibstømrerne om at hilse borgmesteren og andre og sige, at han gerne så dem om bord på skibet.
Borgmesteren blev anholdt
En delegation besøgte nu skibet, og borgmester Schou blev holdt tilbage. Briggens besætning ville nu gå fra bord. Men topgasterne kunne i det samme proklamere, at der kom tropper syd fra mod byen.
Skud mod hæren sydfra
Det var det 2. Slesvig – Holstenske Jægerkorps og 40 dragoner. De havde alle danske uniformer på, og de blev da også kommanderet på dansk under ledelse af major Michelsen.
Majoren ville først sammen med et friskare – korps fra Flensborg foretage en rekognoscering. Friskarefolkene havde lejet transportvogne, som de havde forsynet med sort – rød – gylden flag. Forsøgsvis sendte de en enkelt vogn hed ad chausseen. Fra St. Thomas blev der affyret to skarpe skud mod tropperne.
Ad omveje forsøgte tropperne nu at komme ind i byen nord fra. Foran Rådhuset var det lige før der opstod kampe mellem de forskellige grupperinger.
En spændt atmosfære
Dampskibet Hekla med kaptajn Steen Bille kunne efterhånden også skimtes i Aabenraa Fjord. To eskadroner blev nu sendt nord fra ind mod Aabenraa. Stemningen i Aabenraa var efterhånden spændt. På værfterne blev der ikke arbejdet. Skibstømrerne havde sørget for, at Danneborg blev hejst overalt.
Slesvig Holstenske tropper havde først forsøgt at spærre indgangen til slottet. Men senere tog de stilling ved havnen. Det kunne have gået helt galt med mange dræbte.
De tyske tropper trak sig efterhånden tilbage og to timer efter begyndte de danske tropper, at vise sig nord for byen.
Borgervæbningen måtte aflevere deres geværer
Lørdag den 1. april 1848 var der fred og ro i Aabenraa. Det danske flag kunne ses overalt. Men embedsmændenes opførsel var tvetydig. Schow var om bord på dampskibet Odin som arrestant.
Skibstømrerne gik de danske soldater i møde, og mødte dem i Genner. Den 2. april marcherede den danske hær så ind i Aabenraa under kommando af F. Hergermann – Lindencrone.
Dagen efter måtte Borgervæbningen aflevere sin geværer. Og pludselig havde danskheden markeret sig. Og borgmesteren, ja han kom først tilbage fra fangenskab i september måned.
Kilde: Se
– Litteratur Aabenraa
– Sønderjysk Månedsskrift
– Sønderjyske Årbøger
– P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede
– Historisk Tidsskrift: Hjelholt, Flensborgs ”anerkendelse” af den provisoriske regering
Hvis du vil vide mere:
– www.dengang.dk indeholder 1.908 artikler
- Under Aabenraa finder du 191 artikler
– www.dengang.dk indeholder 45 artikler om 1864 og De Slesvigske Krige herunder
– Aabenraa 1848 – 1851
– Aabenraa – før Prøjserne
– Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
– Aabenraa 1864 - – Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
- – En Fysikus fra Aabenraa
Redigeret 30-11-22