Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa 1764

Februar 22, 2015

Aabenraa 1764

Dette er en beretning fra Aabenraa 1764, ja nærmest en Turen går til. Det er en sjov historisk gennemgang af byen. Måske var materialet beregnet til Danske Atlas. Vi får at vide, at fjorden dengang havde overflod af fisk. Og engang havde byen kun to skibe. Her i 1764 er den store indtægtskilde søfart. Tidligere havde man efter fiskeri – eventyret satset på humle. Jo velfærden er her på dette tidspunkt højere end i andre købstæder. Men man har dog også en fattigskole med plads til 50 børn, og tre fattighuse. Det sjove er, at beretningen faktisk er to beretninger og oprindelig skrevet på dansk.

Mange beretninger fra byen
Egentlig er det mange, der i tidens løb har nedfældet fortællinger og beretninger om begivenheder, der har haft betydning i Aabenraas historie. Det har været byens mænd, præster og andre, der har nedfældet iagttagelser, som vi i dag kan have glæde af.
En virkelig historieskriver var Claus Møller, hvis krønike er blevet afskrevet af mange og videreført af andre. Disse er gengivet i Marstrands bog om Aabenraa.
Fra det 18. og 19. århundrede er det forskellige optegnelser om byens historie, årbogsnotitser, samt skildringer bygget på trykte efterretninger. Ofte har det været utrykte kilder fra byens arkiv.
En del af materialet findes i de såkaldte Michelsenske samlinger.

Hvem er forfatterne?
En af beretningerne, som kun findes i afskrift i den kendte Øster – Løgum præst Peter Kiers (1711 – 1834) collectanea er skrevet i 1764 og meddelt pastor Kier i 1812 af den daværende sognepræst og provst Peter Paulsen.
Man har ment, at forfatteren er provst Bargum, men han kom først til byen i 1763. Det kan næppe være ham. Men det viser sig, at der findes to skildringer af Aabenraa. Den ene er skrevet af diakonen Erich Fabricius, som allerede var præst i Aabenraa i 1729.

Beretningerne er skrevet på dansk
Det er ejendommeligt at værkerne er skrevet på dansk. Måske var de skrevet til brug for Danske Atlas. Det var den store skildring af kongeriget og Sønderjylland. Værket var grundlagt af Erik Pontoppidan og blev fortsat af Jacob Langebek og Hans de Hofman.
Værkets sidste og syvende bind omhandler Sønderjylland. I forordet står det, at Langebek anmodede forskellige folk, især præster om at sende ham oplysninger for værket. Men hvad stod der så om Aabenraa. Ja her i artiklen er det forsøgt gengivet på nutidens sprog. Der hvor vi får mere ud af, at høre det på sproget fra dengang, anvender vi Kursiv. Vi har lavet lidt om indholdet visse steder, for at få en klarere gengivelse. Og så har vi ændret på bynavnet. Dengang blev byen kaldt Apenrade. Men vi har tilladt os selv, at bruge det nuværende bynavn. Og husk lige, når du læser beretningen – den er fra 1764.

3.000 indbyggere
Aabenraa, denne købstad ligger midt i Sønderjylland eller Hertugdømmet Slesvig på østsiden ved en smal arm af Østersøen. Den er bygget på en høj, så den mellemste del, tillige med kirken ligger oven på højen. Den øvrige del ligger nede i dalerne mod syd og mod nord.
Store huse er der ikke mange af, kun små og kun på en etage. Men det er meget skønt byggeri. Men nu er man da begyndt at bygge større og mere anseelige bygninger.
Byen består af 12 gader og 7 små stræder. Her ligger der omkring 400 huse. Indbyggerantallet er på cirka 3.000, hvoraf en stor del er ude med skibene. Ved næsten alle huse er der haver, og især har de, der ligger til den østligste side, store haver. Dem, der har udsigt til vandet og skoven nyder sommeren.

Byen lovprises for dens skønhed
Egnen her omkring er meget smuk og næsten det smukkeste sted i hele landet. Byen er omgivet af høje bakker og på disse befinder sig de kønneste og mest behagelige skove. Neden for disse er blomstrende enge og fede marker. Bakker, dale, skove, mark, eng, vand og land veksler på smukkeste vis i landskabet. Aabenraa bliver af fremmede beundret for dens skønhed.
Fire veje over bakkerne
Fra byen går fire veje over bakkerne, hvor hver har sit særlige navn. Nord for byen kommer man over Dimen. På denne kan man særlig om sommeren få en pragtfuld udsigt over byen. Her ligger også et sted, der kaldes Paradis, hvor den gamle Wowerius, som Dankwerth melder, havde besluttet at bo, der som Gud havde skænket ham et længere liv, altså udvalgt sig dette sted til hans Pausilypum.
På nordvest siden passerer man Skedbjerg. På den vestlige side er det Saltbjerg. På den sydlige side er det en lang stenbro.

Meget besværligt at passere bakkerne
Man har altid, når man skulle til og fra byen, skulle passere en af disse bakker. Passagen har været meget besværlig, og det har givet et stort fald i byens næring og handel.
Man havde længe i byen ville forbedre forholdene. Kongen, som altid tænkte på sine undersåtters vel, opmuntrede til at man fik gjort noget ved det, og betalte halvdelen af udgifterne.
I forrige år var man så begyndt, at forbedre adgangsforholdene. Alle bakker var nogle steder forbundet med livsfare og den største besværlighed at passere. Men nu var man begyndt at udjævne de værste forhindringer. De dybeste steder er blevet opfyldt. Desuden har man sat gelænder af træværk op, der hvor der var størst fare.

Bro ved Stubbæk Stenbro
Ved Stubbæk Stenbro, hvor Skælbækken om vinteren første så meget vand med sig, at en passage var umulig, er det nu bygget en dobbelt bro. Denne bro har kostet 720 Rigsdaler.
Over en bæk nede for Skedbjerg er det ligeledes bygget sådan en bro, men dog noget mindre. Alle disse anstalter har kostet i alt 7.000 Rigsdaler. Nu kan man uden livsfare og uden besværligheder med største bekvemmelighed komme til og fra Aabenraa.
Nu behøves man ikke mere, at tage til Flensborg eller Tønder efter varer. Før passerede man forbi Toldsted og kom ikke ind i Aabenraa. Nu har man endda også bygget et posthus i byen som i Haderslev, Flensborg og i andre byer. Snart vil omkostningerne ved anlægsarbejderne være tjent ind.

Fjorden og Kilen
På den østlige side af Aabenraa er fjorden. Denne fjord er som allerede sagt, en arm af Østersøen. Den er cirka en mil lang og en halv mil bred. På begge sider er der højland og høje bakker, skov og kønne enge. Derfra går igen en lille arm mon nord. Denne kaldes Kilen. Den er cirka tre flinteskud lang og to bred. Denne er ikke dybere, end man ofte ved vestlige vinde kan se grunden.

En dyr skibbro
Overalt er fjorden nær landområderne ikke så dyb. Derfor ligger skibene ofte et flinteskud fra land. Med stor besværlighed blev der indtil vores tid ind – og udskibet med pramme. Efter 20 års arbejde og store udgifter har man nu lavet en skibsbro 300 skridt lige ud i Søen. Man har brugt masser af sten og jord. Langs siderne er broen forsynet med pæle og planker. Det hele er fastgjort med jern.
Omkring Skibbroen kan skibe, der stikker 12 fod gå ganske tæt ind til broen. Nu kan man på bedste måde få varerne ind og få losset.
På den nordlige side af denne bro imod Kilen er der blevet udgravet en kanal, som på den venstre og nordre side var beskyttet med eget bolværk. I denne kanal lå cirka 140 skibe ganske sikkert uden at skulle frygte den mindste skade. Før, da disse skibe skulle ligge på reden ved pæle, skete det ikke så sjælden, at et skib ved østenvind rev sig løs og blev stærk beskadiget. Man forsøgte forgæves at sikre skibene.

En sikker havn
Men med kanalen og broen har Aabenraa fået en sikker havn. Disse Anstalter har kostet byen store summer. Og det koster også at vedligeholde anlægget. Bolværkerne behøver ind imellem store og kostbare reparationer. Stenbroen må engang imellem omlægges. Konstant sommeren igennem er to pramme i gang med reparationer og 8 karle er på lønningslisten. Byen har sin egen brofoged. Den yngste rådmand er forpligtet til at have overinspektion og dirigere alting, hvad som behøves til at forbedre og i Stand holde Broen.

Fisk i overflod
Denne fjord har efter gamle efterretninger været fuld af fisk, torsk, makrel, sild, ørreder, krabber, rejer og meget mere. Her blev fanget fisk i stor Overflødighed. Indbyggerne har tørret og saltet mange tønder og afskibet dem til Lübeck, Rostock og Wismar. Og der solgte de fiskene med stor fortjeneste.
I 1665 kunne man købe 120 makreller for 1 lybsk skilling. I begyndelsen af dette århundrede kunne man for 1 lybsk skilling få 24 makreller. En familie bestående af 8 personer kunne således blive mæt for 1 lybsk skilling torsk.
Nu er det ganske anderledes. Disse fisk bliver endnu fanget, men ikke i de store antal. Det er som om, at man i Flensborg og andre steder har fået smag for deres egne fisk. Mange muslinger sætter sig fast på pælene i vandet, så disse er det i tidens løb også fanget mange af.

Hvor stammer ordet Aabenraa (Apenrade) fra?
Hvor ordet Aabenraa stammer fra, er der mange meninger om. Her vil de mindst almindelige blive omtalt. Claus Møller, en tidligere organist i Aabenraa har med stor flid samlet gamle efterretninger om byen. I 1620 har han samlet sin dokumentation. Provst Hübschmann har i 1635 afskrevet Claus Møllers dokumentation.
Han beretter, at der før dette sted blev bebygget, ikke var andet end, Skov, Buske og Morass. Ingen kunne passere her. Man fik dog ryddet en vej til Årøsund – færgen. Man skabte en Aabning igennem buskene. Byen startede med navnet Abenroy. Dette blev så på tysk Apenrade.
Byens første fiskerhuse var skabt ved denne åbning. Senere kom stednavnet Openroe til. Dette forvandlede sig på tysk til Apenroe. Og til sidst blev det så til Apenrade. Dette forhold bliver bestyrket i de ældste privilegier og de ældste dokumenter. Her ser vi blandt andet stedordene Oppenrae, Oppenrode og Appenroy. (Andre steder på vores hjemmeside kan du finde andre forklaringer på navnets opståen)

De første indbyggere var fiskere
Den overflod af fisk, som var i fjorden gav anledning til byens første bebyggelse. De første indbyggere i byen ernærede sig ved dette erhverv. Senere kom agerdyrkning. Senere kom Humle Avling og øl – brygning til. Næsten alle haver i byen har fra gammel tid været Hummel – Gaarde.
Apenrader Øl blev dengang kaldet Kukelhahn. Som Claus Møller beretter, blev dette øl eksporteret til mange steder.

Søfarten dominerer
I nyere tid har Aabenraa fået det meste af sin næring fra søfarten. I dag kaster dette erhverv meget mere glans af sig end i fordums tider. Lang tid tilbage var der kun to skibe, der hørte til i byen. Den ene sejlede med fisk til Lübeck og den anden til Wismar.
Mellem 1680 og 1690 begyndte man at bygge flere skibe. Man begyndte i stigende grad at sejle udenlands. For 20 år siden kunne man i Aabenraa tælle hele 130 skibe. De fleste var dog små. De største var ikke over 60 til 70 Commerce Laster.
Skibene sejlede alle vegne i Østersøen og i Nordsøen. De sejlede til Norge, Frankrig og særlig til England. Men på et tidspunkt ønskede englænderne og svenskerne ingen fremmede Skibe med fremmede Vare.
Denne udvikling var ikke godt for Aabenraa, men så vendte man blikket mod Middelhavet.
På nuværende tidspunkt er der i byen 75 skibe:

– Heriblandt er der 10 Jagter og ongefær 20 toemastet Gaffel Galioter. Det øvrige er store Skibe af 60 til 90 Commerz – Læster. Nu efter Krigen seer det med Søefarten slet ud igien. De i Krig værende Nationer saavelsom de andre behøver nu ingen fremmede Skibe. De meeste vil drive Deel af Sommeren i dette 1764 Aar har 10 af de største Skibe, hvilke udgiør et Capital af 60.000 Mark og derover, lagt her hiemme uden Fortieneste, og en stor Deel af dem, der har været ude, har seglet meere overstyr, end de har fortient.

Mere velstand i Aabenraa
Der findes ikke så mange helt rige i byen. Men det er mere velstand her end i andre købstæder. Byen har slet ingen bymarker. I forrige tider er der blevet lagt en jord til byen. Det er jord, som Kong Valdemar havde købt af 7 byer og skænket til Aabenraa. Men det meste af denne jord er igen blevet afhændet. Det eneste, der er tilbage er noget jord i Sønderskoven. Her går en del kvæg.
Men Aabenraas nuværende velfærd skyldes søfarten og fragt til udlandet. Give Gud, at den derved ikke maatte saa aftage, som den har taget til.

Fire kirker i Aabenraa
Man har fundet efterretninger om fire kirker, som har været i Aabenraa. På nuværende tidpunkt er der dog kun en. Den første har været et lille kapel syd for byen på det såkaldte Capellen – Bierg. Det skulle være blevet oprettet af byens første indbyggere og være bygget og helliget til St. Andreas, som er fiskernes Patrono. Efter reformationen i 1530 er den blevet nedrevet. På stedet er der nu en Gruben – Mølle.

St. Knuds Kirke
Den anden kirke, som herefter ved byens tilblivelse er blevet bygget har været St. Knuds Kirke,

– Som saaledes Kong Valdemari 2 Beste – fader, den meget vel lidte Hertug Canuto Lavardo, der af sin Vetter Prinz Magnus, Kong Nielsens Søn, ikke langt fra Ringstædt i Harresteds – Øre 1130 blev ihielslagen og 1170 af Paven cannoniseret til Ære blev kaldet.
Denne kirke har kun været lille. Den har ligget i Skibbrogade på det sted, hvor nu Raadmand Koch bor. For mange år siden ville man udgrave en kilde. Her fandt man en mængde menneskeknogler.
I 1247 rasede krigen mellem Kong Erik og Hertug Abel. Ved den lejlighed blev byen ilde tilredt og kirken blev ruineret. Men andre kilder melder, at den stod endnu længere og den forfaldt af sig selv. Man betjente sig i stedet af den nordligere liggende St. Nicolai Kirke.

St. Jørgens Kirke
Den tredje kirke blev kaldt St. Jørgens Kirke og lå nord på den bakke, hvor nu Jørgensgaard ligger. Til samme hørte de deromkring i skoven liggende byer og huse. Med tiden blev denne kirke et hospital. Dette blev endnu brugt omkring reformationstiden.
Herefter blev jorden skænket til en, som havde tjent ved det fyrstelige hof, trabant, Svarte Hans. I 1592 blev jorden forlenet til Claus Hoyer, som har været forvalter over Løgum Kloster. I 1600 blev kirken brækket ned.

St. Nicolai Kirke
St. Nicolai er den fjerde kirke og den nuværende sognekirke. Den har figur som en korskirke. På midten er et lille spir. Det formodes at denne kirke er bygget i det 13. århundrede. Men efterhånden er der sket en del tilbygninger. Før reformationen var denne kirke 7 Marianer. Disse præster havde hele bakken, hvor kirken stod som deres Jurisdiction.
Prædikestolen er i 1565 skænket af Svarte Hans. Altertavlen er skænket af den meget gavmilde og fyrstelige amtmand, Joachim Dankwerth i 1647. I 1760 blev kirken gennemrestaureret og et nyt orgel, som erstatning for orglet fra 1597 blev installeret.

Brundlund Slot
Syd for byen ligger slottet Brundlund. Dette begyndte Dronning Margrethe i 1411 at bygge. Hun havde besluttet at bygge et stort og prægtigt slot. Men ved hendes død faldt prægtigheden markant. For enden af Vestergade havde der ligget et stort sæde, som dronningen lod nedrive, da hun påbegyndte bygningen af slottet.
Christian den tredje byggede Brundlund færdig.

Rådhuset tilhørte Marianerne
Rådhuset har før reformationen tilhørt Marianerne. De brugte det til deres forsamlingshus. Efter reformationen blev det brugt som gildehus, senere til rådhus. Det nuværende rådhus blev bygget lige efter den store ildebrand i Aabenraa i 1710. I 1740 blev bygningen renoveret.
Skolehuset ligger tæt ved kirken. Den er delt i to klasser, i den latinske og den tyske skole. Den latinske afdeling informerer Cantoren i kristendom, det latinske og andre sprog. I den tyske skole underviser skrivemesteren i kritendom, i regning og skrivningen ved hjælp af en undermester. Skolehuset er opbygget i 1737 i grundmur.

Fattighuse
Byen har tre fattig – huse eller hospitaler. Det første er det såkaldte Jens Hansens Armhuus, stiftet af Jens Hansen, som har været tidligere borgmester i byen. I samme hus eksisterer der seks værelser beregnet til fattige.
Det andet er det såkaldte Armkloster, som Johan Dankwerth i 1652 lod bygge. Her er der 12 værelser til rådighed for fattige.
Det tredje sted er bygget i 1731 af Cammer – Rath Hinrich von Gunderoth. Her er der 8 værelser til rådighed for fattige.

Fattigskolen
Lige i nærheden ligger Fattigskolen. Her undervises 50 fattige. Det er den fyrstelige staldmester Ernest Christoph von Gunderoth, der i 1741 har doneret 2.500 rigsdaler til dette foretagende.

Kilde: Se Litteratur – Aabenraa

Hvis du vil vide mere: Denne side indeholder 95 artikler om Det Gamle Aabenraa


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa