Groteske og ekstreme tilfælde af udryddelse
Her troede man så, at man havde set den værste vold og udryddelse beskrevet. Men nej. Denne bog viser nogle helt groteske og ekstreme tilfælde af udryddelse. Det tyske angreb mod Sovjet var planlagt som en race – og udryddelseskrig. Bogen stiller skarpt på Hviderusland. Og her i Bobruisk lå Waldlager, en kæmpe militærbase. Her var også forsyningsbase og uddannelsessted for rekrutter, herunder rekrutter fra Frikorps Danmark.
Den omtalte lejr er forholdsvis ukendt, men ret så omfangsrig. Ja den var faktisk på størrelse med Århus.
Her var også en uhyggelig tvangsarbejderlejr for jøder for jøder. De danske frivillige engagerede sig ivrigt i den nazistiske Vernichtungskrieg. Danskere deltog i den omfattende forbrydelse mod menneskeheden.

Bobruisk også ramt af russernes censur
Hungersnød fulgte her i Bobruisk. Særlig børnene var ramt. Det var vel også noget Frikorps Danmark kunne mærke, da de ankom hertil i 1942. Voksne og børn tiggede. De solgte deres sidste ejendele, og tilbød seks i stedet for madvarer. Bobruisk er en af de ældste byer i Hviderusland. Det var engang en vigtig handelsby, og nævnes allerede i 1387. Engang havde byen 40 synagoger, men de blev alle lukket af de russiske myndigheder. Her foregik også en stor produktion af religiøse udgivelser af bøger. Men også dette blev lukket.
Efter udryddelsen af jøderne kom turen til udryddelsen af partisanerne. Men det gik så ud over lokalbefolkningen. I denne direkte bekæmpelse som blev kaldt Operation Bamberg deltog Frikorps Danmark. Men der lagt masser af røgslør omkring danskernes rolle.

800 – 1.000 danskere befandt sig her
I 1942 – 1943 opholdt der sig her mellem 800 og 1.000 danskere. Og hvad foretog danskerne sig egentlig her? Ja mange gennemgik en uddannelse, der typisk tog 12 uger. Der var blandt andet en skydebane lige ved siden af en meget brugt henrettelsesplads. Således er der beskrevet, at kvinder, der bar deres børn i favnen, blev skubbet ned i massegraven. De blev så udsat for maskingeværild og knækkede sammen. Her var danskere også involveret i nedskydningen. Tidligere er det påstået, at Division Wiking var direkte involveret i nedskydningen.
Ti ad gangen måtte træde frem til grubekanten. De tog opstilling med ryggen mod deres bødler og ansigtet vendt mod gruben. De efterfølgende ofre måtte inden deres henrettelse dække deres lidelsesfæller til med sand.

Hovedfjenden var Jøderne
I Mein Kampf kundgjorde Hitler allerede, at tyskernes hovedfjende var jøderne. Dette blev i den grad praktiseret af nazisterne. Tyskerne var herrefolket. Andre folkeslag skulle behandles efter deres plads i naturens racehierarki. Jøderne var en slags modrace. De skulle udskilles. Deres negative egenskaber ville føre til det tyske folks tilintetgørelse.
Ja millioner af russiske krigsfangere blev udhungret. De besatte områder blev udplyndret, og en masse hviderussere blev sendt til Tyskland som tvangsarbejdere. Alt dette betød, at lokalbefolkningen i den grad hadede tyskerne og en partisanbevægelse tog form i 1942.
Danskerne var lige så brutale som andre
Disse partisaner blev bekæmpet med alle midler. Det kan dokumenteres, at frivillige danskere deltog i sådanne aktioner.
De har været vidne til omfattende krigsforbrydelser eller ligefrem været med til nogle af de mest forfærdelige folkedrab i verdenshistorien. Mange aktive er aldrig blevet straffet for det.

De allerfleste er for længst borte.
Her skete der en omfattende udryddelse af lokalbefolkningen samt afbrænding af landsbyer.
Det kan ligeledes dokumenteres, at danske SS – frivillige var lige så brutale, som alle andre. Skulle danskere i tysk tjeneste have været bedre end anvendelse af den voldskultur, der var fremherskende i det nazistiske styre.

Udryddelserne på mange måder
I Brobuisk blev der også etableret en Jødelejr. Sulten, det hårde arbejde og den ekstreme vold tog efterhånden livet af alle jøder. Af 1.500 overlevede kun 91. Svækkede og uarbejdsdygtige blev udskilt og dræbt.
Herrefolket sørgede for utilstrækkelige forsyninger til krigsfangelejrene og jødelejrene. Medicin og forbindingsstoffer var stort set ikke til rådighed.
De syge lå ikke i senge. De lå i halm, som hurtigt blev meget uhumsk. I stedet for pleje fik de slag og prygl. Dertil kom sulten. Forskellige infektioner kom til, og dræbte op til 30 – 70 pct. af de indsatte.

Mange bødler
Det var mange bødler i Jødelejren. En af dem, var den homoseksuelle Riemers. Han havde forhold til flere af de indsatte. Det at være homoseksuel i Det tredje Rige kunne sagtens give dødsstraf. De befandt sig i bunden af KZ – hierarkiet. Nægtede man at efterkomme Riemers seksuelle tilnærmelser blev man likvideret.
Vi husker, at SS havde allieret sig med den danske læge, Værnet. Han mente, at kunne kurere Homoseksualitet.
Mange nået ikke at komme i fangenskab. De blev skudt straks efter, at de havde overgivet sig. I november 1941 døde der 600 – 800 mand i døgnet. Kannibalisme var åbenbart udbredt i området. Det i sig selv udløste også dødsstraf.
Man havde i Borbuisk også et begreb, som man kaldte Fugleskydning. Fangerne blev placeret i et højt træ. Så stod vagtmandskabet på lejrpladsen og skød til måls efter dem.
Vagtkommandøren lod flere gange godsvogne stå på rangersporene i flere døgn, indtil næsten alle fanger var frosset ihjel.

Danskerne holdt også vagt
Danske SS – frivillige var en del af vagtmandskabet. Ja flere gange stod de alene for vagten med en dansk vagtkommandør. Man foretog både patruljer uden for og inde i Jødelejren. Og disse vagter havde ret til at dræbe.
Vi ved, at Karl Johan Gerhard Jørgensen har dræbt en jøde, enten med pistolskud på nært hold, eller at smadret jødens kranium med slag med en geværkolbe. Sagen kom for retten i Gråsten i 1948.
Jørgensen tilstod selv mordet. Havde han ikke gjort det havde vidnerne sikkert dækket over ham. Men Jørgensen mente, at der var tale om et medlidenhedsdrab, da medfangere allerede havde mishandlet ham. Retten gav ham da også lovens mindstestraf for drab, fængsel i fem år.
I tidsrummet fra november 1942 til februar 1943 skulle Jørgensen i fire tilfælde have fungeret som vagtkommandør. Om der har været begået drab i disse tilfælde blev aldrig efterforsket.
Det var ikke unormalt, at der på en inspektionsrunde blev skudt 15 – 20 jøder. Og smukke piger blev udpeget og voldtaget af vagtmandskabet.
Vi ved dog, at for at vise deres magt, har danskerne tvunget jøderne til appeller i timevis. ;am skulle således stå ret i timevis. Såfremt man rørte på sig, blev man straffet koldblodigt.
Særlig folk fra Frikorps Danmarks Ersatskompanie var dybt involveret i forbrydelser. Det er selvfølgelig et problem, at dokumentere danskernes medvirken.

Danskerne tav og løj
Det er en fremragende og rystende fremstilling som vi får. Spørgsmålet er om de danske østfrivillige og deres indsats skal revurderes.
Men forfatterne Dennis Larsen og Therkel Stræde påstår, at de danske frivillige tav og løj systematisk om deres holdninger og handlinger.
I det materiale de to forfattere har haft fingrene i, er masser af materiale fra udlandet. Således har man brugt noget af det materiale, som tyskerne brugte for at rejse tiltale mod SS’ ere, der i første omgang var sluppet fri.

Frikorpset kunne aldrig være upolitisk
Som vi tidligere har omtalt i vores anmeldelse af bogen om Kryssing var det måske naivt at tro, at Frikorps Danmark kunne forblive upolitisk. Det første uddannelsessted var SS – kasernen Langenhorn ved Hamborg. Mændene bar SS – uniform. Kun en mindre detalje adskilte den fra den oprindelig uniform. Trescau i Polen var næste stop.
Aftalen var, at kommandosproget skulle være dansk. Men det har sikkert aldrig været SS mening, at overholde dette. Efter at Kryssing var blevet fjernet, var det virkelig plads til nazisterne i officers – stillingerne.
Det vides, at Frikorpset efter at have mistet 65 mand og deres helt, Schalburg, var medvirkende til en række folkestridige drab på russere, der havde overgivet sig. Det skulle åbenbart være som følge af en hævnmotiv. Men der er aldrig rejst sag grundet dette, som følge af manglende beviser.
Efter en introduktion i vinterkrig kom 600 mand af Frikorpset i aktion. De skulle forsvare en strækning på 5 kilometer. Indtil den 24 december var det ingen problem. Men sent juleaften satte russerne en storoffensiv i gang. Frikorpset var på det tidspunkt truet af total udslettelse.

Tilbage i Tyskland
Frikorpset blev efter denne episode trukket tilbage til Tyskland af organisatoriske grunde. Officielt blev korpset nedlagt den 6. juni 1943. Mændene blev placeret i første bataljon af i alt tre bataljoner i SS. Panzergranadierregiment Danmark under Nordland.
I april 1943 befandt der sig 250 medlemmer af Frikorps Danmark i nærheden af den berygtede KZ – lejr Flossenburg.
I bogen kommer vi meget tæt på ofrene og også nogle gange på bødlerne. Behandlingen af fangerne var ikke blot brutal. Her var der tale om sadisme og ydmygelser, som dårligt kan beskrives.

De frivillige var vel ligeglade med regeringen
Var presset fra besættelsesmagten virkelig så stor, at man tillod hvervingen af danske soldater i tysk tjeneste? Ja, dem der meldte sig var sikkert lige glade med regeringens holdning.
Men kun 1.200 af i alt 6 – 7.000 danske frivillige var i Frikorpset. Af de 3.300, der blev dømt, tilhørte de 6 – 700 fra Frikorpset. Resten var i det egentlige Waffen SS. Da Frikorps Danmark blev opløst gled de problemløst ind i de andre SS – regimenter. Dette skete problemløst, så indskolingen må have lykkes.

SS – en kriminel organisation
Ved Nürnberg – domstolen dømtes SS som en kriminel organisation. Vi skal huske på, at de stod for historiens mest uhyggelige voldsforbrydelse, som udover drab på sovjetiske krigsfangere og civile også stod bag det omfattende folkemord på Europas jøder.
Domstolens afgørelse kan vel også betyde noget for retsopgøret herhjemme at gøre. Havde man meldt sig, var man automatisk medlem af en kriminel organisation. Men hvordan kunne regeringen så tolerere indmelding i en kriminel organisation. Jo, undertegnede ved godt, at udmeldingen fra Nürnberg – domstolen kom langt senere.

Ikke meget overblik
Lige efter krigen havde de danske myndigheder ikke meget overblik over, hvad der var foregået af ekstreme forbrydelser. Men de gjorde nu heller ikke meget for at finde ud af det. De danske SS – folk var enige om, at give et forskønnet billede af, hvad der egentlig skete. Næsten ingen danskere blev retsforfulgt for de forbrydelse, de begik uden for landets grænser af de danske myndigheder
De nye afsløringer i bogen retter en mistanke til størstedelen af dem, der deltog i tysk krigstjeneste. Men det er rigtigt, at man ikke er skyldig før man er dømt med beviser og alt det der. SS – soldaterne var gode til at dække over hinanden. Og man var gode til at fjerne og brænde bevismaterialer.

Efterforskning var vanskelig
I 1940erne levede der stadig masser af vidner. Men det gør de ikke mere. Så en egentlig efterforskning i dag vil være uhyre vanskelig. Men har Danmark levet op til internationale forpligtelser på dette område. Det runger måske hult, når vi skal belære andre stater i den forbindelse.
Da de østfrivillige vendte hjem, blev de udspurgt om Bobruisk. På grund af omfattende efterforskning har Frikorps Danmarks medlemmer ændret forklaring flere gange om deres gøremål i lejren. Flere har givet udtryk for, at de har set tyskere skyde jøder, men de har ikke selv deltaget i henrettelser.
Hvem var krigsforbrydere?
En dansk krigsforbryder blev kaldt for Kohud. Han fik sit øgenavn fordi han i KZ – lejren Laagberg, der var tilknyttet Volks – wagen – fabrikkerne pryglede de udhungrede fangere. Flere døde af mishandlingerne.
Egentlig ville Hitler ikke have slaviske undermennesker til krigsproduktion i Tyskland. Men det var nødvendig, at importere en masse hviderussere. Også over 100.000 danskere blev Tysklands – arbejdere og deltog i den tyske krigsproduktion. Så kunne der frigøres folk til fronten. Ingen dansk politikere blev straffet. Mange virksomheder blev straffet. Men mange slap for tiltale, selv om de havde tjent masser af penge i samhandel med tyskerne. Dansk landbrug og fiskeri tjente masser af penge. Hvem var egentlig krigsforbrydere.

Dømt til døden
Det endte med, at Kohud blev dømt til døden i tre instanser. Men straffen blev siden ved benådning ændret til livsfarlig fængsel. Og det var kun ved et selvstændigt initiativ, at denne mand fik en dom for dette. Fangevogteren sad på det tidspunkt i dansk fængsel og afsonede sin to årige standarddom for tysk krigstjeneste. I Dennis Larsens bog, Fortrængt Grusomhed kan vi læse flere eksempler.
Den 33 – årige Jørgen Kristiansen fra Tønder – egnen var den værste af blokførerne og deltog aktivt i mordene på jøderne. I 1972 begyndte Tønder Politi at efterforske sagen. De fandt frem til, at han allerede i oktober 1942 var omkommet ved østfronten. Efter dette blev efterforskningen sat i bero.
En person ved navn Johan Larsen oplyste i 1975, at han havde deltaget i 126 ekskursioner. Han indrømmede, at han personlig havde hængt to hollændere. Han er så vidt vides aldrig blevet straffet for sine forbrydelser.

Grusomheds – turisme
For at søge adspredelse brugte en del af danskerne i Bobruisk deres fritid til at observere deres kollegaers ydmygelser og straffe i Jødelejren. Denne Grusomheds – turisme var ret almindelig.
De to forfattere lægger ikke fingrene imellem. De skriver, at Danmark har en ubehandlet fortid, og at danskernes medvirken i holocaust er forblevet uudforsket. Det danske samfund var så fokuseret på den lille nationale andedam, at det svigtede, da drejede sig om at genetablere anstændige retsformer, for så vidt angår krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Forskønnede fortællinger
1970ernes retssager i Holland har afsløret en masse grusomheder. Havde dansk politi og retsvæsen brugt mere energi på dette, var der sikkert også kommet flere sager frem.
En undersøgelse af, hvad de danske SS – folk egentlig gjorde østpå, blev aldrig sat i værk. I efterkrigstiden lod samfundet sig trække rundt ved næsen af de frivilliges forskønnede fortællinger.
Historikere har i lange tider kun fokuseret på den danske andedam. De har ikke rigtig placeret Danmark i større europæisk sammenhæng. Beskrivelsen har indtil få år siden været beskrevet med en hvis naivitet. Og dette er fortsat helt op til vore dage.

Historier blev bagatelliseret
Men det kneb da også i lang tid hjemme i Tyskland. Næsten halvdelen af Tysklands læger og jurister og mange politikfolk var overbeviste nazister også i lang tid efter krigen. Man sluttede sig sammen i en slags loger, og hjalp mistænkte krigsforbrydere. De gjorde deres til, at det retsopgør, som de allierede havde sat i værk, blev sat ud af kraft. Man fandt hurtig en tidligere SS, der kunne afvise hændelserne.
Ofte blev undersøgelser dengang bagatelliseret i det tyske retssystem. Situationen i dag er dog helt anderledes.
Men vi må konstatere, at de fleste drab og andre forbrydelser, som blev begået i Bobruisk aldrig er blevet afdækket og næppe nogensinde vil blive det.

Var det kun få dæmoniserede nazister?
Hvordan kunne de uberygtede mænd fra det fredsommelige Danmark så helt og aldeles ubekymret glide ind i dette forbryderiske militærmaskineri? De danske Frikorpsmænd var en del af det tyske tilintetgørelsesprojekt.
Efter at have læst denne gribende bog, funderer denne sides redaktør over danskenes medvirken til denne udryddelse. Og det var ikke kun i Danmark, at der var berøringsangst, som forfatterne antyder. Og det var ikke kun i Danmark, at man dæmoniserede en gruppe onde nazister.
Man spørger også sig selv, hvad det fik danskere til at spille med i den forfærdelige udryddelseskrig? Muselmænd, massegrave og gaskamre, dette må man have haft kendskab til. Var det virkelig nazismens ideologi, der fik danskerne til at medvirke? Og hvordan kunne Hitler derhjemme i Tyskland have så stor opbakning. Var det frygt for det stærkt autoritære system?

12.000 danskere meldte sig
Vi ved, at det faktisk var 12.000, der meldte sig til diverse SS – grupperinger. Halvdelen kom aldrig afsted. Historikere har bildt os en, at den største andel kom fra Det Tyske Mindretal, med det er ikke korrekt.
De danske frivillige blev under deres uddannelse i den grad udsat for ideologisk påvirkning. De skulle gøres til politiske soldater, og være forkæmper for den nazistiske ide og verdensorden. Og det var virkelig en intensiv skoling, som de fik. Ved fronten skulle de både fysisk og åndeligt forholde sig den ideologiske side af krigen.

Jøder spreder elendighed
Nazismen fungerede som motivering og legitimering for mange. En dagbogsoptegnelse fra en dansk SS – soldat er et direkte eksempel på kobling mellem udryddelse og antisemitisme:

– Jøder er der ikke plads til i det nye Europa, dertil har de bragt for megen nød og elendighed over for det europæiske folk.
En dansk SS – junker skriver i efteråret 1943 og glæder sig over tiltagende mod de danske jøder:

– Forresten glæder det mig, at man nu endelig er ved at tage sig af jøderne derhjemme, det er også på tide, at disse skadedyr bliver krævet til regnskab, ja de får det ikke morsomt, når germanerne engang kommer hjem for ”bestandigt”, så tror jeg ”stuen” bliver fejet grundigt ud, og det siger ikke så lidt.
Det er rigelig med antisemitiske tilkendegivelser blandt de danske frivillige. Men et rendyrket jødisk fokus ser vi i C.F. von Schalburgs breve. Her smelter ide og sværd sammen, som det formulleres i en SS – pjeceartikel ”Den politiske soldat”.

– Vi kæmper i dag mod jøderne, som tog husene og kirkerne og brødet fra russerne og vilde gøre det samme i Danmark og Tyskland og Finland. De vilde rive vort Dannebrog itu og slå kongen ihjel. De danske, der ikke er bange, kæmper her og er lige så tapper som tyskerne, der er vore venner, og hvis store fører Adolf Hitler har reddet os alle for de røde jøders myrderi.
Denne Schalburg var en hædret frontkæmper blandt de danske frivillige. Efter hans heltedød, opstod der ligefrem en dødekult omkring hans person. Hans ord har sikkert ansporet de danske frivillige.

Man skulle finde syndebukke?
Det var nazismen i sin helhed, der ansporede de frivillige til at deltage i udryddelsen. Man behøvede således ikke at være tysker for at fungere i udryddelseskrigen på Østfronten.
Kammeratskabet og sammenholdet havde stor betydning for de fleste danske frivillige.
I 1940erne og 1950erne var det naturligt at finde syndebukke, og frikende det store flertal. De skyldige blev afgrænset til en forbryderisk kerne af onde nazister. På den måde var det lettere at vende tilbage til dagligdagen. På den måde undgik man, at almindelige mennesker fik andel i forbrydelserne. Det er også lidt sjovt at læse nogle af klassikerne inden for krigslitteraturen. Således beskrives kernen omkring Hitler som en gruppe mennesker, der i et normalt samfund

– Uden tvivl at have stået udenfor som et grotesk udvalg af utilpassede individer.
Gerningsmændene var normale mennesker

I Tyskland var det berøringsangst med holocaust og spørgsmål om antisemitismens udbredelse. I 1960erne kan man konstatere en hvis nuancering af behandling af krigen. Langsomt gik man væk fra udelukkende dæmonisering af Hitler og hans bødler. Efterhånden fandt man ud af, at gerningsmændene var normale mennesker.
Almindelige værnemagtsenheder var ofte dybt involveret i forbrydelser mod civilbefolkningen. Det var ikke kun en lille kerne af nazister, der beherskede ondskaben.
Danskerne befandt sig hovedsagelig i tre enheder, Frikorps Danmark, Division Nordland og Division Wiking.

Danskere morer sig over likviderings – former
En dansk Waffen – SS – officer morede sig med en historie, som han sendte hjem med feltpost. Den er åbenbart kommet uden om censuren. I 1942 var en bro blevet sprungen i luften over floden Warthe. En SS – kommando samlede i hast 300 lokale polakker og forhørte om nogen kendte gerningsmændene eller om nogen kunne hjælpe med opklaringen. Officeren skrev:

– Ingen svarede, hvorpå hver 5. polak blev skudt. Da heller ingen derpå svarede, blev hver 3. af resten skudt, hvorefter endelig en af de øvrige bekvemmede sig til at svare. Derefter blev resten af de 300 skudt.
Det kan da godt være, at mange af de 6.000 danskere fortrød, at de havde meldt sig. Men der var ingen vej tilbage. Valgte man at desertere og blev snuppet, ja så blev man henrettet. Disciplinen i Waffen SS var streng. Under krigen henrettede tyskerne 20.000 af deres egne.

Fjenden bestod af ”undermennesker”
Halvdelen af de danskere, der meldte sig var medlem af DNSAP eller NSDAP (Sønderjylland). Yderligere 25 pct. havde antagelig en nazistisk overbevisning. Det var dog nok de færreste, der havde forventet, at møde ideologien på sådan en kontant måde.
Danskerne havde lige som de andre Waffen – SS – Soldater lært, at fjenden bestod af undermennesker. Nazismen kunne flettes ind i alle sammenhænge.
Designet af Werner Best
I de område, som bogen berører fulgte de såkaldte Einsatzgrupper i hælene på frontsoldaterne. Disse fire enheder bestod af omkring 3.000 mand hver. Med hjælp fra diverse mindre frontenheder, bl.a. Frikorps Danmark lykkedes det at dræbe mindst 900.000 mænd, kvinder og børn. Dette foregik med gevær, maskinpistil eller revolver. Denne mobile Einsatzgruppe var faktisk designet af Werner Best.
Fra dag et blev især jøderne udsat for vilkårlig og ekstrem vold med udplyndring, slavearbejde og talrige massakrer.

Dyrisk medfølelse
Det skete da også, at en del af de soldater, der udførte disse operationer i kortere eller længere tid måtte trækkes bort fra tjenesten for at rekreere. Efterhånden blev drabsmetoderne også effektiviseret.
Ja selv den berygtede kommandant for Auschwitz – lejren, Rudolf Höss, skriver i sine erindringer, at han flere gange blev ramt af dyrisk nedfølelse i forhold til lejrens ansatte.

En nødvendig bog
Her troede man så ved gennemlæsning af utallige bøger, at have kendt til alle grusomheder, men denne bog viser endnu flere aspekter af disse grusomheder. Og man tvivler efter gennemlæsningen af bogen på de frivillige danskers uskyld. Det er klart, at man har forskønnet og fortiet indsatsen.
Ja, det er en frygtelig bog, men også en nødvendig bog. Den er bestemt ikke for sarte sjæle.

Dennis Larsen, Therkel Stræde: En skole i vold, Bobruisk 1941 – 44, Frikorps Danmark og det tyske besættelsesherredømme i Hviderusland (Gyldendal)

– I anmeldelsen af bogen er der anvendt andet besættelseslitteratur (se Litteratur, Besættelsen) (ny udgave er under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:
– Denne side indeholder efterhånden 130 artikler om besættelsestiden. Læs en oversigt i artiklen ”Velkommen til besættelsestiden”. Herunder
– Kryssing og Frikorps Danmark