Et forsøg på anmeldelse af en flot gavebog – Forbrydelsens Element udgivet af Gad. Bogen er flot i mere end en forstand. Flotte gengivelser af malerier, forbrydere og fotos fra dengang. Mange skæbner ligger bag ved. Og i mange tilfælde får man mellidenhed med disse skæbner. Uretfærdigheden var til
stede. Flotte informative artikler præger også bogen, omhandlende straffeudmåling, tidens moral og etik og meget mere. Dansk socialhistorie er levendegjort på en fantastisk måde. Og så besøgte Stauning en luder, men han blev ikke straffet. Det blev luderen.

 

Skæbnen bag ansigterne

Bogen er i stort og flot format, som kendetegner  mange af Gads bøger. Og det er som titlen på bogen beskriver, for det meste forbrydere vi ser. Men egentlig er
det mere skæbnen bag de ansigter, vi ser, der fascinerer. Som det hedder i indledningen til bogen, så hører det et hav sagsakter og ofte flere
hundrede sider håndskrevne sider i form af politirapporter, domssager
og fængselsarkivalier til hvert foto.

 

Fremragende

Det er spændene, men også chokerende læsning, som vi bliver budt. Mange af de penge, der kom ud af forbrydelserne, blev omsat til brændevin eller blot til at ernære ens familie. Ja bogen er fuld af småkårsfolk. Vi møder luder, tyve, mordere, spioner og  børnelokkere. Bogen er guf for dem, der vil sætte sig ind i slægts -, kultur eller lokalhistorie. Vi får et fremragende indblik i datidens moral og etik eller mangel på samme.

Det er bestemt ikke glade ansigter, vi ser. Nogle forsøger at se kække ud, andre brødebetynget, ligegyldig, opgivende eller overbærende.

 

To år for børnestøvler

Lokale forbrydere blev kun fotograferet, hvis politiet mente, at der ingen vej var udenom. Det var, når vedkommende var slået ind på forbrydervejen og kunne ikke komme ud af den. Sådan var det også for Ludvig Sandbech. Allerede i 1838 blev han sendt ind til vand og brød første gang. Det var ikke de store ting, han stjal. Men hele sit liv sad han alligevel i fængsel. Således fik han i 1868, to års tugthusarbejde, for at have stjålet et par børnestøvler i Blågårdsgade. Denne straf afsonede han i Tugt, Rasp – og Forbedringshuset på Christianshavn.

 

Seksualmoralen

Seksualmoralen var anderledes dengang. Den 21 årige tjenestepige Johanne Nielsen var blevet gravid uden for ægteskabet. Hun var fast besluttet på, at når hun skulle føde, ville hun drukne sig i Gentofte Sø. Men fødslen kom ganske uventet. Hun var ikke i stand til at gennemføre den. Barnet døde, og liget blev gemt i en kommodeskuffe. Hun blev i 1913 dømt 80 dages fængsel for uforsvarlig omgang med barnefødsel. Man kan tydelig se en angrende Johanne i bogen.

 

Brændemærkning og afhugning

Engang var brændemærkning, afhugning af lemmer og anden fysisk lemlæstelse, der lovformelig kunne kunne påføres forbrydere, så man kunne genkende dem. Metoderne blev ofte fulgt op at et tegne portræt eller en unøjagtig beskrivelse, så man kunne genkende forbryderne.

Men i løbet af 1840erne kunne fotografiske optegnelser lave en hurtig registrering. Ja H.C. Andersen kaldte den nye teknik for Trolddom. I Danmark anvendtes teknikken første gang i 1851 i forbindelse med en række brandstiftelser, indbrud, røverier og mord på Lolland.

Da sagen nåede sin afslutning var 43 personer tiltalt for medvirken.

 

Nye metoder

Da portene i København blev nedlagt omkring 1856, blev det vanskeligere at kontrollere folk. Mange rejste til byen, men ikke alle havde held til at skaffe sig et arbejde. Og det kunne mærkes. Der var et stigende antal sager om tyveri, prostitution og løsgængeri. For den enkelte betjent kunne det efterhånden være vanskelig, at sætte ansigt på alle forbrydere. Derfor skulle der nye metoder til.

 

Københavns Opdagelsespoliti

I 1863 blev Københavns Politi omorganiseret. Man fik et såkaldt Opdagelsespoliti. Den bestod af en elite af 17 af hovedstadens 200 betjente. En af de ting som Opdagelsespolitiet indførte var en protokol over mistænkte personer. Desuden anskaffede man et stort læderindbundet album med titlen Fotografi – Portrætter af Forbrydere. Først brugte man lokale erhvervsfotografer, men efterhånden var det nødvendigt, at anskaffe eget udstyr. Man fik bevilget et fotoapparat, satte et tæppe op, en tilkaldte en erhvervsfotograf, hver gang, det var nødvendigt. Men man fik dog oplært en egen betjent, der kunne klare fotograferingen.

 

3.000 anholdelser

Men med 3.000 anholdelser hvert år, var der trods alt de færreste, der fik den ære at komme i albummet. Det første album hos Københavns Opdagelsespoliti var fyldt op i 1968. Og da var der 396 forbryder – billeder, heraf 65 kvinder.

I 1866 fik Danmark en ny straffelov. Det som nu blev afgørende for straffens længde var, om man havde været straffet før. Derfor var det vigtigt for politiet, at kunne bevis, at man havde med en gammel kending, at gøre. Denne lov gjaldt i store træk til 1933.

 

Straffen

Den mest almindelige straf for førstegangsforbrydere var:

• Ris, det var piskning med et knippe ris på den bare ryg. Det blev brugt til børn under 15 år.
• Rotting, var spanskrør. Det blev brugt efter lægetilladelse på mænd fra 15 til 18 år.
• Simpel fængsel på sædvanlig fangekost kunne idømmes fra to dage til to år.
• Fængsel på vand og brød anvendtes på personer mellem 16 og 60 år.
• Tvangsarbejde blev anvendt over for tiggere, løsgængere, prostituerede og ulydige fattiglemmer.
• Forbedringshusarbejde kunne idømmes fra otte måneder til seks år. Størstedelen blev sendt til Vridsløselille Straffeanstalt, mens alle de kvindelige  blev sendt til Christianshavns Straffeanstalt.
• Tugthusarbejde kunne idømmes mellem to og seksten år eller livstid. Straffen blev anvendt på ældre forbrydere og andre, der syntes uforbederlig.

 

Lyd af halshugning

Bogen rummer et væld af historier. Og det ikke altid de største forbrydelser vi hører om. Det er ind imellem finurlige fortællinger om hverdagens Danmark. En person blev seksuel fristet af et får. Han blev efterfølgende dømt otte måneders forbedringshusarbejde.

Vi hører blandt andet Henrik Cavlings beskrivelse af halshugning:

• Den lyd, der høres, lød, som når man slår en våd svamp mod en væg – så hørte manen svagt klingende metallyd. Det var den halvtredje kvarter lange halvrunde æg, der besindigt blev trukket gennem skåret. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre ned i gruset.

Halshugningen af Jens Nielsen var landets sidste statsstøttede aflivning af et menneske for forbrydelser begået i fredstid. I september 1877 var han stukket af fra en opdragelsesanstalt. Han tog ned på havnen og forsøgte at begå indbrud i skibene. Det lykkedes ham at stjæle et ur hos en skibskok. Men det blev hurtig opdaget. Kokken kom halsende efter ham, så han smed uret i vandet. Men det lykkedes at pågribe Jens Nielsen. Efter seks uger fik han en dom for tyveri, tyveriforsøg og bedrageri. Den lød på to gange 20 slag ris – fordelt over to dage.

 

Ild på opdragelsesanstalt

Efter udstået straf blev han sendt til opdragelsesanstalten Landerupgaard mellem Kolding og Vejle. Den satte han kort efter ild til. Siden blev han sendt med en enkeltbillet til Canada. Men han fik hjemve. Han kunne ikke sproget. Ved at tage hyre på forskellige skibe, kom han hjem til Danmark og fortsatte sin kriminelle løbebane. Men inden sad ham i diverse fængsler i udlandet for forbrydelser. Han mente, at det var sværere, at finde beviser, hvis han satte ild til de steder, hvor han begik tyveri. Det kom til at gå ud over en del gårde på Sjælland.

Han blev arresteret, men indrømmede også, at han havde været årsag til en brandkatastrofe i London for et par år siden. Dommen lød på  16 års fængsel. Det
var et hårdt slag for ham. Han ønskede at dø. Han overfaldt flere fængselsbetjente, for at få sin dødsstraf. Først i tredje forsøg lykkedes det. I 1892 blev han halshugget i Horsens Statsfængsel få dage før sin 30 års fødselsdag i overværelse af sine medfangere.

 

Sammenhæng mellem udseende og adfærd

Mange var af den ide, at det var sammenhæng mellem forbryderens udseende og adfærd. Sådan var det også for fængselslægen Carl Otto. Han nøjedes ikke med, at undersøge levende  forbryders hoveder. Han opkøbte eller opgravede kranier af halshuggede mordere.

 

Var skarpretteren fuld?

Anders Sjællænder havde myrdet Svenskeren, og skulle halshugges. En morgen i november 1882 var der mødt 3.000 tilskuere frem ved Sølvbjerghøj på Vestlolland for at overvære henrettelsen af Anders Sjællænder. Der opstod straks kaotiske tilstande, da der ikke var truffet forberedelser af nogen art. Sneen lå i et tykt tæppe på marken. Der manglede et skafot. Der var ikke fortaget nogen afspærring af området og publikum maste på, for at få det hele med.

Skarpretteren greb øksen, svang den og huggede til. Men han ramte kun skulderen. Han forsøgte igen, men heller ikke denne gang lykkedes det at få hugget hovedet af.

Han prøvede en tredje gang, og så lykkedes det. Skarpretterens lærling var da blevet så bange for at holde hovedet, at han kom til at give slip, så det trillede hen ad jorden. Mistanken var, at skarpretteren var fuld.

Skandalen var ikke over. Man havde også glemt at bestille en kiste.

 

Barnemorder fra Lille Kongensgade

En ung enlig mor ville hente hendes datter hos dagpleje-moderen i Lille Kongensgade. Hun bankede på, men det var ikke en lyd at høre. Til gengæld kunne hun ane lys i lejligheden. Døren var låst inden fra. Hun fik fat i en betjent, der sprængte døren.

Dagplejemoderen hang fra lampekrogen i et sejlgarn, afklædt. Bag ved hang yderligere fire små skikkelser. Det var dagpleje-moderen Carolina Gustafsson’ s fire små børn, Anna, Clara, Ingeborg og Carl. Den skrækslagne mor fandt sin 10 måneder gamle datter i en kasse og i live.

Dagplejemoderen havde været gift med en skomagermester, men ægteskabet var ulykkeligt. Carolina klagede over, at hun var blevet slået, og et par måneder forinden havde manden forladt hende.

På  stationen dukkede den enlige mor op igen. Hun havde en mistanke om, at hendes 10 måneder gamle barn havde fået gift. Den snarrådige betjent kørte dem til Kommunehospitalet, hvor den lille blev udpumpet.

Et par dage efter havde man også fundet nogle flasker med opiumsdråber i kommodeskufferne. Carolina var meget jaloux anlagt, og det viste sig, at hun havde truet med at myrde de fire børn og begå selvmord.

 

Jamen Stauning dog!

Hvem skulle have troet det om Stauning. Han var gift men havde besøgt den i prostitutionskredse kendte Pepita. Dengang var han dog kun folketingskandidat.
Men en årvågen betjent havde afsløret det. Stauning måtte da også indrømme, at han havde betalt to kroner og et par småmønter for fornøjelsen.

Stauning fik ingen straf, men Pepita måtte stille op til forbryderalbummet. Hun var ved århundredeskiftet straffet syv gange for hendes gøremål. Og her ottende gang, blev hun idømt 90 dages tvangsarbejde og betaling af sagens omkostninger.

 

Majestætsfornærmelse

Amalienborg blev beskyldt for at være landets største ladegård. Det var majestætsfornærmelse og det var også et minus, at den dømte var socialist. Og systematisk gennem-tævning af hustruen blev af politiet betragtet som hørende med til mandens rettigheder.

 

Nattens døtre

På  bagsiden af nogle af de fotos, der sad i Forbryderalbummet var der tilført navne som Pisseoen, Kattens søster, Skomagertøsen og Sengetæppet. Det var Nattens døtre eller de såkaldte løsagtige fruentimmere.

I København fandtes de for enhver smag. Nogle sad i gadedøren og trak, andre blev holdt som private elskerinder, og enkelte steder foregik udvælgelsen i en klub for kræsne gentlemen.

 

Beskrivelse af en rovmorder

Politiet udsendte de såkaldte Politiefterretninger. Her var også efterlysninger samt beskrivelser af de forbrydere, man efterlyste. Således efterlyste man Poul Kring Hansen Vinding, som var efterlyst for rovmord:

• Oven-afbillede Husejer Poul Kring Hansen Vinding født i Vinding 17. april 1876, høj, rank, nærmest spinkel, mørkeblondt Overskæg, lidt mørkere Haar, skaldet Pande og Isse, mørke noget rødrandede Øjne, stor Næse, noget fladtrykt paa Midten, Overlæben noget opadbøjet, noget tung Gang, velklædt, sigtes for Rovmord. Udebleven herfra siden Gaards Eftermiddag.
• Bedes eftersøgt og anholdt. Telegrafisk Underretning til Københavns Politi.

 

Alberti på slankekur

Bogen har selvfølgelig også historien om vores tidligere justitsminister Peter Adler Alberti med. Han havde bedraget for 15 millioner kroner. Han brugte de ledige stunder til at skrive til folk uden for fængslets mure, selv om fængselsvæsnet påstod, at han led af skrivekrampe.

Det bemærkelsesværdige var, at han ved løsladelsen havde reduceret sin vægt til omtrent det halve.

 

Socialhistorien gjort levende

Gode råd og tips til, hvordan du skal søge rundt i diverse arkivmateriel giver bogen også. Og en meget overskuelig dokumentation gør det meget overskuelig for andre til at gå videre med de mange historier i bogen.

Det er en rigtig god og flot historiebog, som vi kan give de varmeste anbefalinger. Den er meget informativ skrevet i et godt og levende sprog. Her kan alle være med.

De fotos, der er gengivet får nyt liv i bogen. Socialhistorien er pludselig gjort levende. Skæbner fra samfundets bund er rørende og opsigtsvækkende. I nogle tilfælde kommer man til at stille sig på forbryderens side, fordi uretfærdigheden er rammende. Triste og deprimerende skæbner oprulles. Ja skyggesiderne
er sandelig blevet rullet op.

Nogle af forbryderne vidste man ikke rigtig, hvad man skulle gøre ved, så  de fik en enkeltbillet til USA og Canada.

 

Topkarakter

Et flot bog er det i mere en en forstand. Store flotte fotos, men også malerier m.m. er flot gengivet. Stærkt står et billede ude fra en mark, hvor man er i gang med at opgrave et barnelig. Man ser en ulykkelig ung pige, som en betjent har et fast greb i. Det er sikkert en pige, der har født i dølgsmål.

Ind imellem de mange tragiske historier får vi et indblik i samfundets holdning til forbrydere og til tidens moral og etik. En varm anbefaling herfra og topkarakter. Dette kan simpelthen ikke gøres bedre.

 

Poul Duedahl, Peter Wodskou, Gitte Bergenhoff Høstbro: Forbrydelsens ansigt / Gads Forlag.

 

Hvis du vil vide mere: Om forbrydere, straf og henrettelse:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under København finder du 191 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Tønder finder du 293 artikler 
• Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler (opdatering på Mordet på Asmus Jensen) 

 

Under København:

• Den lovbeskyttede usædelighed
• Dobbeltmordet på Peter Bangsvej
• Fra Ildebrand til Kæmner
• I Ondskabets skygge af Holocaust
• Landsforrædere og Landssvigere
• Mord i Nyhavn
• Overvåget – dengang
• Stikkerdrab
• Tyveri fra Arkivet

 

Under Østerbro:

• Bankrøveri på Østerbrogade
• Drama i Vordingborggade (Øresundsgade)
• Flere sabotager på Østerbro
• Henrettelse på Østerbro
• Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
• Mordet i Brumleby 1914
• Mordet på Østerbro 1893
• Rovmordet i Holsteinsgade 1912
• Sabotører og Stikkere på Østerbro
• Det mærkelig fund i Garnisonskirken
• Legemsdele i Kastelgraven

 

Under Nørrebro:

• Alberti på Nørrebro
• Barnemorderen fra Jægersborggade
• Bomben i Søllerødgade 1 – 2
• Byggeren på Nørrebro – nok engang
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Det Gamle Nørrebro – og de Fattige
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Dramaet i Husumgade
• Fattiglemmer på Ladegården
• Fattiglemmer, bisser og bøller på Nørrebro
• Hvorfor skulle Janne dø?
• Hypnose – mordene nok engang
• Hypnose – mordene på Nørrebro
• Ladegården – dengang
• Lersø  – bøller og bisser, nok engang
• Lersø  – bisser
• Likvideret på Nørrebro
• Ned med Arbejderne
• Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944
• Nørrebro – den 18. maj 1993
• Nørrebro – flere sabotager
• Sabotager på Nørrebro
• Slumstormere, Besættere og Autonome
• Spiritusprøve på Fælledvejens Politistation
• Fælledvejens Politistation
• Ungdomshusets Historie 1 – 2
• Varehuset Buldog på Nørrebro

 

Under Sønderjylland:

• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• En Stikker fra Sønderjylland
• Modstand i Kolding
• Modstand i Sønderjylland
• Ned med de dansksindede
• Opgøret efter 1945
• Ribe – Hekseafbrænding (2)
• Riber – Ret (3)
• Stikkeren – mord uden samvittighed

 

Under Aabenraa:

• Henrettet  i Aabenraa
• Lov og ret i Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa 1-2

 

Under Padborg/Kruså/Bov

• Dagligliv i Frøslevlejren
• En sønderjyde krydser sit spor
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• KZ – lejr Ladelund
• Mord i Padborg 1 – 4
• Straffelejren

 

Under Tønder.

• Henrettet i Tønder
• Lov og ret i Tønder
• Oprør i Møgeltønder
• Tønders Politistyrke. 1 mand
• I fængsel i Tønder
• Bødler fra Tønder og mange flere 

Revideret 8. – o1. 2022