Hvordan var det dansk – tyske forhold i Tønder – dengang i 1962? De fleste fordomme var væk. Men nogle var tilbage især hos de ældre. Man måtte dog ikke sælge landbrugsejendom til den anden part. Og så skal undertegnede svare på, om han er tysker i København? En afvisning om at tale tysk til medlemmer af Det tyske Mindretal var ved at føre til en fyreseddel. Og så skulle finde sig i bemærkningen ” Du bryder dig jo ikke om Dannebrog, du har jo barn i tysk skole”.

 

Er du tysker?

Uwe, du har et tysk navn. Er du tysker? Ja, det spørgsmål bliver jeg ofte stillet her i København. Og navnet volder åbenbart københavnerne københavnerne besvær. Lige så ofte bliver jeg kaldt for Ove.

 

Du har jo barn i tysk skole

Og ja som kommer jeg til at tænke på, da vi valgte, at Peter Rasmus skulle gå på Den Tyske Skole i Padborg. Det var det ikke alle i Padborg, der kunne lide. Et kvindelig byrådsmedlem fra Socialdemokratiet kom ind hos mig, og ville købe en rulle gavepapir i Padborg Boghandel. Jeg viste hende et rulle med Dannebrog.

• Jamen Uwe, det bryder du dig ikke om. Du har jo et barn i tysk skole.

 

Ligger Hitler her?

Hverken min kone, Hanne eller jeg tilhørte Det Tyske Mindretal, men vi deltog dog i skolens aktiviteter. Således var vi også ofte på Knivsbjerg. En gang, da Peter Rasmus kiggede på alle gravstene på Knivsbjerg udbrød han pludselig

• Er der her Hitler ligger begravet?

Lige bagved gik formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger. Hanne og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Men udtrykket hos formanden var lagt i alvorlige foldere. Peter Rasmus gik på den tid i børnehaveklassen.

 

Pebet og klappet ud

Som undertegnede tidligere har beskrevet i artiklen om Det Tyske Mindretal så var meget aktive omkring skolen. Og det var sandelig ikke altid lige populært de vi fremkom med. Således
skrev min kone og mig en kronik om, hvad man kunne gøre bedre i de tyske skoler. Vi havde sendt til Der Nordschleswiger, men de ville ikke bringe den. Det ville Jyske Vestkysten (ja sådan hed avisen – dengang)

Men
jeg tror, at den tysksprogede avis bragte den efter pres fra deres læsere. Den blev oversat meget flot. Og det hele endte med, at vi blev inviteret til Nachschule i Tinglev, hvor en propfuld sal enten piftede eller klappede af indlægget, som jeg lidt provokerende holdt både på dansk/sønderjysk/tysk.

 

Nævnt på Knivsbjerg

Uheldigvis var lærerne på Den tyske Skole i Padborg nogle af dem, der piftede. Men da Knivsbjerg – festen blev afholdt, ja så fremhævede en repræsentant fra Schul – und Sprachverein vores indlæg som positiv – og sådan var den faktisk også ment.

 

Sur på den tyske præst

Men tilbage til min fødeby, Tønder. Jeg havde seks søskende. De tre var tysk døbte, de andre tre var dansk døbt. Min far var blevet sur på den tyske præst i Tønder. Han syntes, at han blandede sig for meget i private forhold.

Mindretallets avis, Der Nordschleswiger blev skiftet ud med en god socialdemokratisk avis, Sønderjyden.

 

Dansk børnehave og skole

Min far har aldrig stemt på Slesvigsk Parti. Vi talte altid dansk derhjemme, gik i dansk børnehave og skole. Mine bedsteforældre var tysksindede, om min morfar sad i Fårhuslejren i halvanden år. Jeg kan så ikke tolerere, at han blev betragtet som landsforræder.

 

Kigget ind i maskinpistoler

Vi talte aldrig om krigen derhjemme. Det var nærmest tabu. Men når min far fik en snaps eller to, talte han meget om krigen. Det var dengang, han reddede en pige fra overgreb i et s
– tog i Hamborg. Synderen var en tysk officer. Snart pegede maskingeværer på ham. Han blev ført i arrest. Men heldigvis viste det sig, at den officer han blev stillet over for, var en han
havde arbejdet for i Oksbøl. Det endte med, at officeren, der var uterlig over for kvinden blev degraderet. Engang tidligere havde min far stået over for maskingeværer. Det var da en
engelsk pilot nødlandede ved Esbjerg. Min far styrtede til for at ville hjælpe. Men det mente man ikke fra tysk side, var passende.

 

Far truet af modstandsbevægelsen

Og uha arbejde min far for tyskerne. Ja han var anvist af arbejdsformidlingen. Og da han skulle til Tønder efter befrielsen blev han og andre truet af modstandsbevægelsen, at de ville blive skudt. Da han så dagen efter velbeholden var kommet til Tønder, fik han tilbudt et armbind, af de samme personer, som havde truet med at skyde ham, så han kunne afvæbne de tyske soldater, og befri dem for personlige ejendele.

 

Blev betragtet som hjemmetyskere

Egentlig spekulerede vi ikke så meget på, om vi dansk eller tysksindede, da vi var børn. Men min gode ven Ib Hansen fortalte mig, at vi på Lærkevej blev betragtet som hjemmetyskere.

 

Tiltal mindretallet på tysk

Og spørgsmålet blev taget op igen, da jeg skulle påbegynde lærertiden hos Andersen og Nissens Boghandel. Her mente gamle boghandler Nissen, at jeg skulle tiltale alle fra Det Tyske Mindretal på tysk.

• Du kan jo tysk hjemmefra, mente han.

Men jeg nægtede. Hvorfor skulle jeg tale tysk til nogen, der boede i Danmark, mente jeg. Det var lige før, at det var fyringsgrund, hvis ikke det lige var for boghandler Andersen, min anden chef. Den lange indledning skulle til kære læsere. For denne artikel handler om forholdet mellem dansk og tysk.

 

14 rutebiler ud af byen

Vi skal tilbage til Tønder i 1962. Den lille Uwe var 11 år og gik i fjerde klasse på Tønder Kommuneskole. Det var 40 kilometer til den nærmeste købstad. Og så var det en halv time med tog til Tinglev. Med tog var det 12 minutter til Süderlügum – syd for grænsen. En hel time tog det til Ribe. Og tænk, så kunne man tage hele 14 rutebiler ud af byen.

 

Gavlen vendt mod gaden

Uanset hvilken side man kom fra, så kunne man se Kristkirkens høje tårn. Eller man kunne i hvert fald også se vandtårnet. Og pludselig var man i byen. Arkitekturen var barok og rokoko. På Torvet stod Gavlhuset fra fra 1520 i Gotisk renæssance. Ja de gamle huse i Tønder havde gavlen vendt mod gaden. De var adskilt af smalle gange grundet brandfaren.

 

Dagens helt på Lærkevej

Lille Uwe havde netop været hos Bogtrykker Rothe i Søndergade, for at få lavet et QSL – kort. Kortet havde en stregtegning af Den Gamle Sønderport. Det ved alle radio – nørder, hvad er.
Et QSL – kort er en kvittering for en samtale eller aflyttet samtale på en anført frekvens. Vi aflyttede radioamatører over hele verden. På det tidspunkt havde Lille Uwe været på forsiden i avisen med overskriften:

• Radiokontakt mellem Kong Hussein og Lærkevej

Det var stort, og det var Niels Rosenvold, min storebrors klassekammerat, der havde taget billedet. Jeg var dagens helt på Lærkevej. Og min gode ven, Ingolf var helt vild med hans lillesøster, Kirsten.

 

Bedre end spejle

I Tønder begyndte man i 1600 – tallet, at bygge karnapper på husene. Det var måske en form for nysgerrighed. Nu kunne man pludselig se, hvad der foregik på gaden. Men det var da
betydelig bedre end spejle.

 

Trykkende til mode

En dansk sprogforsker var i Tønder i 1857. Han skrev følgende:

• Da jeg var kommen til Tønder, gennem-vandrede jeg Gaderne og følte mig trykkende til mode ved at se Husene paa Tysk Manér vende Enden til. Det viste sig imidlertid, at der taltes Dansk paa Gæstgiveriet, hvor jeg var kommen. Og efterhaanden viste det sig, Byen var aldeles Dansk i Sprog, skønt den gerne ville bevare en Tysk Overflade.

 

Tønder duftede af kvæg

Ja tænk, i 1870 beskrev en rejsefører, at der i Tønder var en mærkelig blandet duft af hø, kvæg, mudder og mødding.

 

En fjerdedel fra mindretallet

Det var ellers de samme familier, der havde magten i Tønder gennem generationer. Her i 1962 bestod byrådet af 11 danske og 4 tyske medlemmer. Byen havde 7.300 indbyggere, her i blandt Lille Uwe. I 1962 tilhørte ca. en fjerdedel af Tønders befolkning til Det Tyske Mindretal.

 

Set på med skepsis

Dem, der flyttede til Tønder, blev der set på med skepsis. Det tog lang tid, inden man var accepteret, hvis man ikke lige blev begravet her. Selv om man havde boet i byen i 25 år, blev man ikke accepteret som tøndring.

 

Tynne– dansk

Den jævne befolkning talte sønderjysk. Men i lange tider var sproget inden for skole, kirke og det administrative – tysk. Ja egentlig var det ikke rigtig sønderjysk, men Tynne – dansk. Vi
har tidligere været inde på det sprog, der var en blanding af sønderjysk, tysk og dansk i et meget specielt miks.

 

De mest tyske gader

I 1958 havde man så fundet ud af, hvilke gader der var mest tyske:

1. Pospsensgade 70 pct.
2. Slotsbanken 58 pct.
3. Uldegade 53 pct.
4. Søndergade 52 pct.

 

I yderkanten af Tønder var det dansk, der var dominerende. Og havde man en flagstang i haven, ja så var man sikker, så var man dansk.

 

Vigtigt, hvor mødet blev afholdt

Det var meget vigtigt, hvor et møde blev afholdt. Nogle steder blev betragtet som tyske, andre steder som danske. Og så var det, dem der var neutrale. Skægt var det også at i Tønder var det te-punch, der var fremherskende. I andre byer i Sønderjylland var det groggen. Tønder har altid hadet, at man fra rigsdansk og rigstysk side blandede sig. Som dansk – skulle der overholdes regler  Og det var vigtigt, at man for at blive betragtet som dansk i Tønder skulle overholde følgende regler:

1. Man skal tale dansk, også når man taler med medlemmer af mindretallet
2. Man skal sende sine børn i dansk skole
3. Man må ikke kunne identificeres med tyske foreninger, sammenslutninger eller institutioner
4. Man må ikke sælge jord til folk fra den anden nationale gruppe.

Og vedrørende den sidste regel, så gjaldt det særlig landbrugsjord. Og her var det især folk fra Det Tyske Mindretal, der holdt fast på dette. Når det gjaldt en byejendom, var man mere tolerant. Ægteskabet mellem grupperne var man mere tolerant overfor. Og her i 1960erne talte 38 pct. af Det Tyske Mindretal tysk med deres børn. Af de gifte ægtefæller taler halvdelen tysk med hinanden. 60 pct. talte tysk med deres forældre.

 

Samme kirke – forskellig sprog

Fra 1960 var der to danske og en tysk præst tilknyttet den flotte Kristkirke. Præsterne blev aflønnet af den samme folkekirke. De bruger den samme bygning og den samme prædikestol
– bare på hver sit sprog Ja og her i kirken kunne man mødes i fred og fordragelighed til de samme kirkekoncerter.

 

149 sammenslutninger

Ja og 20 pct. af det danske flertal var aktive kirkegængere og 28 pct. af Det Tyske Mindretal Af de 52 begravelser, der fandt sted i 1957 i Tønder var de 22 efter tysk ritual. Det var sikkert ikke noget den 6 – årige Uwe tænkte på dengang. Tænk i 1958 var der i Tønder ca. 149 selvstændige sammenslutninger, foreninger og forenings – sammenslutninger.

Heraf var 56 temmelig rent danske og 17 temmelig rent tyske foreninger. 72 var blandede og nationalt neutrale.

 

Danske og tyske foreninger

Den nationale betydning var underordnet, når det gjaldt brancheforening eller fagforening. Inden for sportsforening, spilleklubber m.m. var der foreninger for mindretallet og for flertallet.

Lillebror Jan var både medlem af den tyske roklub og SG West, hvor han spillede håndbold. Meget forkert kaldte han det for Sauf – Gemeninshaft West. Og mit onkel og tante bestyrede Botshaus.

 

Aktiv jazz – klub

I den meget aktive jazzklub havde man 600 medlemmer. Hvem der var dansk – eller tysksindet havde man ikke tal på, men  der kom folk fra ca. 100 kom syd for grænsen, og de var tyske statsborgere.Der var nationalt blandede kegleklubber og en temmelig aktiv blandet skatklub i 1962.

 

Schweitzerhalle

Bund Deutscher Nordschleswiger måtte opgive deres Schützenhaus bag posthuset. Den skulle give plads for nybyggeri. Det tog ledelsen meget ilde op. De forsøgte at få adgang til det meget dansksindede Tønderhus. Men det fik de aldrig. I stedet blev det Schweizerhalle, hvor man rådede over 800 siddepladser. Her kom undertegnede meget i sin ungdom. Her
blev afholdt et utal af arrangementer, som også blev anmeldt i danske aviser. Og det var også her, at undertegnede i en fyldt og varm sal holdt et foredrag i oktober 2011.

Det var her vi oprettede Tønder Båndamatørklub eller nærmere indrettede studie og optog The Arrows til vores blindebånd. Og det var her vi afsluttede vores ræveløb i Walkie-Talkie Klubben. Her gik vi til koncerter og bal.

 

Både dansk og tysk avis

Personer inden for mindretallet læste både en lokal tysk og en lokal dansk avis. Men til gengæld læste de ingen københavnsk formiddagsblad i 1962. 11 pct. af mindretallet fik deres nyheder fra tysk radio. For andre radioudsendelser så foretrak 64 pct. af mindretallet at lytte til tysk radio.

 

Tysk TV som sprogunderviser

Tysk tv er overordentlig neutral i nationalpolitisk henseende. Det danske fjernsyn var i 1958 – 1960 endnu relativ nyt. Kvalitetsmæssigt så lå tysk tv langt over det danske. Tysk tv var også tidligere på stedet. Det gjaldt også i Sønderjylland. Tysk tv’s andel som sprogunderviser var fremherskende. Som tøndring er man nærmest tvesproget. Men i 1960 havde kun 26 pct. af husstandene i Tønder eget tv. 84 pct. af Tønders voksne befolkning gav udtryk for, at de kunne forstå tysk, og 75 pct. mente også, at de kunne tale tysk.

 

Man behøvede ikke at smugle

Og ja, det var dengang, man kunne hente spiritus i Tyskland på helt lovlig vis. Dengang behøvede vi ikke at smugle det over. Denne ordning ophørte netop i 1962.

 

Skihuer, kortklippede og dominerende

Mindst 19 pct. af mindretallets medlemmer stemte ikke på Slesvigsk Parti. Og selvfølgelig er det også her i 1962 fordomme mod den anden grupperinger. Disse fordomme er særlig
fremherskende hos den ældre generation. De unge er langt mere tolerante. De værste udtalelse om Det Tyske Mindretal:

• De går med skihuer, er kortklippede og dominerende

 

Pyntesyge, madglade og ødsle

Modsat var de værste udtalelser fra Det Tyske Mindretal over for de dansksindede:

• Beskidt cotton coat, skæve hæle og så råber de højt på gaden.
• De pynter juletræ med danske flag
• De er pyntesyge, madgalde og ødsle.

 

Mangel på loyalitet

Nogle af de ældste dansksindede havde i 1962 ikke helt glemt følgende,

 

• Mindretallets mangel på loyalitet under sidste krig
• Mindretals – folkene holdt sammen som ”ærtehalm”, ”isolerede” sig m.m.
• Mindretallets er gennemgående præget af forskellige uønskede karaktertræk så som aggressivitet, fanatisme m.m.

 

Uforsonlig strenghed

Nogle af de ældste tysksindede kunne ikke glemme

• Den uforsonlighed og strenghed, der vistes Mindretallet efter nederlaget i 1945
• Den fremhævende tendens til at forringe mindretals – medlemmers erhvervschancer.

 

Måske skyldtes det sidste, at man efter krigen fratog medlemmer af Det Tyske Mindretal, deres borgerlige rettigheder. De kunne i mange år efter krigen ikke søge et offentligt job.

 

Man så ned på Det Tyske Mindretal

Der blev råbt Nazi – tyskerpak efter børn og voksne fra Det Tyske Mindretal efter børn og voksne efter krigen. Og også på arbejdspladserne så man ned på medlemmer af Det Tyske Mindretal i Tønder.

 

Godt forhold til tysksindede naboer

I 1962 gav fire ud af ti dansksindede udtryk for, at de havde venner inden for Det Tyske Mindretal. Tre fjerdedel af de dansksindede havde et godt forhold til deres tysksindede naboer.

Beboere, der kunne kalde sig tøndringer var de mest tolerante.

 

Et dansk/tysk universitet i Flensborg?

Tønders gamle borgmester Poulsen gav i 1962 udtryk for, at der skulle oprettes et dansk – tysk universitet i Flensborg.

 

Mest adskilt

De to grupperinger i 1962 var mest adskilt, når det drejede sig om

• kirkegang
• skolegang
• ideologiske sammenslutninger og ideologier

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler
• Længe efter artiklen er skrevet (2017) fik vi udgivet bogen “Grænsen er overskredet” som også indeholder en del om dette tema.

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler – herunder 283 artikler om Tønder

 

Om det dansk – tyske forhold i Tønder:

 

• Da tyskerne kom til Tønder
• Dagbog fra Møgeltønder
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Emil Noldes liv –vest på
• En rebel og hans gård
• Flygtninge i Tønder
• Historien om Jeppe K. Christensen
• Hvorfor var Tønder tysk?
• I Skole i Tønder
• Kongeligt besøg i Tønder
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Nazister i Tønder
• Obersten fra Tønder
• Schweitzerhalle i Tønder
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Soldat i Tønder 1851
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønder – på en anden måde
• Tønder før og efter Genforeningen
• Tønder – under besættelsen
• Tønder – efter krigen
• Tønder – marskens hovedstad
• Tønders dansksindede
• Tønders tyske sportsforeninger
• Ulrich – en fysikus fra Tønder 1-2
• Vajsenhuset i Tønder
• Da Tønder igen blev dansk og mange flere
• www.dengang.dk indeholder 361  artikler fra besættelsestiden