Anmeldelse af Knud J.V.
Jespersens bog af samme navn – Gads forlag. Vi skal møde 60
skæbner, deriblandt provokatøren fra Frøslev. I Tønder gik Dannebrog
i luften. Man kom i fængsel for at bruge orden Sønderjylland. Den jyske halvø var pludselig forsvarsløs. Fra København blev
De Meza fyret. Regeringen havde ført en eventyrlig forsvarspolitik.
Kongen ville ikke skille Slesvig Holsten. Han var helstatsmand. Bismarck
ventede bare på et aftalebrud. Han kunne have taget hele Danmark.

Sønderjyllands komplicerede
historie

Denne bog er sønderjysk
historie på en anden måde. 60 mennesker beretter på hver
sin måde om livet i hverdagen og i krig i perioden 1864 – 1920.
Det vil sige nogle begynder før og slutter senere. Det er en yderst spændende skildring, der både
er givtig for dem, der ikke ved noget og for dem, der ved noget om Sønderjyllands komplicerede historie.

Ordensbærere

På
en fin og afbalanceret måde får Jespersen pejlet os ind i perioden.
Vi får på en kort og præcis måde skildret de politiske fadæser,
der førte til de slesvigske krige. Og den henholdsvis danske og prøjsiske
undertrykkelse kommer vi også ind på. Til sidst er det så 60 sønderjyske
skæbner, der på hver sin måde fortæller om hverdag, danskhed og
krig. Fælles for dem alle er, at de er ordensbærere.

En kulturhistorisk skat

For
at få disse ordener skulle man lave en ansøgning, og det er disse
ansøgninger, der er gemt. Jespersen har så fået den geniale
ide at offentliggøre nogle af disse.

Arkivet er hidtil overset national – og kulturhistorisk
skat, som bliver trukket ud af glemslen.

Forskellige skuepladser

Vi
følger også overlevende veteraner fra 1864. Men der er også
beretninger som krigsdeltager i den dansk – franske krig i 1870
– 71. Og også krigsdeltagere fra den store
krig fra 1914 – 18 oplever vi.

Vi
oplever forskellige skuepladser, Fredericia, Dannevirke, Dybbøl,
Als, Femern, Tønder, De Nordfrisiske øer og mange andre steder.

Fejlslagen
eventyrpolitik

Efter
krigen i 1864 blev Danmark degraderet til en småstat.
Det var en fejlslagen eventyrpolitik, der førte frem til en militær katastrofe.

Det
var mangel på dansk realitetssans efter 1848 efter enevældens
afskaffelse, der førte til, at Danmark blev til en småstat.

Manglende
realitetssans

Godt
nok sejrede vi i den første slesvigske krig. Men sejren var nok mere
knebent, end hvad den danske befolkning fik at vide.

Tanken
om helhedsstaten var fremherskende næsten overalt. Al fornuft blev
fejret til side med manglende realitetssans.

Nej til det britiske forslag

Novemberforfatningen
af 18. nov. 1863 var imod alle aftaler. Det
politiske overmod skulle snart stå sin prøve.

Den
britiske regering havde ellers i 1848 foreslået en grænsedragning
syd for Flensborg og i en linje midt mellem Husum og Tønder. Men den danske regering afviste.
De ville ned til Ejderen.

Uensartet
politik

De
hyppige regeringsskift i løbet af 1850erne, ofte fremkaldt af kongemagten
betød en meget uensartet politik fra regeringens side.

Kongen
var udpræget helstatsmand. Han ønskede bestemt
ingen deling af Slesvig.

D.G.
Monrad kastede ansvaret fra sig
og overlod ansvaret til en uerfaren konge.

Bismarck
havde ventet på aftalebruddet

Aftalebruddet var måske lige det som Bismarck havde ventet på. Det var
et påskud til at indlede en krig. Set fra Berlin var det et politisk mesterværk,
det som Bismarck bevægede sig ud i.

Militæret
var ikke parat

Set
fra København var det en katastrofe. Militæret
var blevet forsømt. Man følte sig helt ovenpå efter sejren i Treårskrigen.

Militæret
var i gang med en omorganisering. Der opstod en akut mangel på
officerer og befalingsmænd. Mandskabet skulle nu pludselig vende sig
til nye, der havde kommandoen.

Langt
fra begivenhederne

For
at varetage overkommandoen valgte regeringen at udnæbne den 72 årige
generalløjtnant C.J. De Meza. Han var viljefast. Som noget af de første valgte
han at rømme Dannevirke. Set i bakspejlet var det
det eneste fornuftige beslutning. Men det mente regeringen bestemt ikke.
De sad i København langt fra begivenhederne
og afskedigede De Meza på stedet.

Han
døde året efter som en bitter mand.

Soldater
skulle sove i det fri

Dette
efterlod en ophidset folkestemning

Dannebrogs
– stillingen bestod af 27 skanse – stillinger
forbundet med jordvolde. Man havde bare lige glemt at opbygge mandskabsbarakker,
hvilket betød at soldaterne skulle overnatte i det fri. Det højnede
ikke just soldaternes moral, at skulle overnatte i det kolde vintervejr.

Stillingen
var bygget op omkring vådområder, men ved vintertide var dette frosset til is.

40.000
danske soldater stod ved Dannebrogs – stillingen stod over for cirka det samme antal soldater fra
den prøjsisk/østrigske hær. Men de var langt bedre udrustet.

Et vigtigt
knudepunkt blev erobret

Det
første angreb ved Mysunde blev tappert forsvaret af
danskerne. Men den østrigske hær tilkæmpede sig et meget vigtigt
knudepunkt – Kongshøj. Nu kunne de i overrende de
danske tropper.

Dannebrog
rømmet

Derfor
beslutte de Meza at rømme stillingen. Man
telegraferede til København og afbrød derefter forbindelsen
for ikke at få kontraordre. I nattens muld og mørke rummede man så
stillingen.

Men
de østrigske husarer fulgte efter de danske styrker. De blev indhentet
ved Sandelmark. Det førte til 763 faldne
og tilfangetagende danskere. Og så midt i det hele blev De Meza afskediget. De danske styrker
var nu uden reel kommandør. Det vil sige krigsministeren forsøgte,
men han var uden militær erfaring. Og de beslutninger han tog, var
da også katastrofale.

4.000
granater forvandlede skanser til jordbunker

Stillingerne
på Broagerland blev daglig ramt af ca. 4.000
granater. Skanserne blev efterhånden forvandlet til jordbunker.

Knap
5.000 danskere og 1.200 prøjsiske soldater mistede livet i Dybbøl – stillingen. Gentagende gange tryglede
den kommanderende general om at få lov til at rydde stillingen og gå
tilbage til Als.

Den
jyske halvø var forsvarsløs

Den
18. april rettede prøjserne det afgørende angreb ind. Under enorme
tab trak den danske hær sig tilbage til Als.

Der
var nu kun et forsvar ved fæstningen
i Fredericia. Men pludselig kommanderede
krigsministeren at stillingen skulle rømmes. Soldaterne skulle tage
til Als. Den jyske halvø var nu helt
forsvarsløs.

Et vunden
søslag

Ved Helgoland lykkedes det for Suenson at besejre en mindre østrigsk – prøjsisk flådeafdeling.

Men
den danske hær var i moralsk og organisatorisk forfald. I løbet af
kort tid og uden større besvær lykkedes det for prøjserne at erobre Als.

Og
egentlig kunne Bismarck have fortsat. Han kunne vel
have nået langt, hvis han var fortsat.

Mistede
en tredjedel

Det
danske Monarki mistede med et en tredjedel
af sit areal. Efter Prøjsens sejr over Østrig blev hertugdømmerne indlemmet
i Prøjsen.

200.000
dansksindede sønderjyder skulle de følgende 56 år leve under prøjsisk styre.

Ingen
Sønder – og Nørrejylland

I Saxos tid var der ikke noget, der
hed Sønder – og Nørrejylland.

I
1200 – tallet blev den sydlige skilt ud som et særligt hertugdømme.
I løbet af 1400 – tallet blev Slesvig det officielle navn på hertugdømmet.

Ordet
Sønderjylland måtte ikke bruges

Det
prøjsiske styre forbød i 1895 betegnelsen Sønderjylland.

Efter
1920 konstruerede de danske myndigheder uden større succes begrebet De Sønderjyske Landsdele. Det kunstige begreb slog
aldrig an.

Omkring 1848 startede den Slesvig – Holstenske bevægelse kampen for en selvstændig Slesvig – Holstensk stat. Men bevægelsen døde, da Prøjsen i 1866 besejrede Østrig.

Danskheden
under pres

Köller
– politikken satte danskheden under pres.
Børn, der var født mellem 1864 og 1898 af danske statsborgere i Sønderjylland var reelt statsløse.

Du til
kongen

I
bogen gennemgås Genforeningen også. Det nævnes, at Grev Otto Diedrik Schack
til Schackenborg tiltalte kongen med du:

• Vi skal være
  dig gode og trofaste sønner
  og døtre, Danmark, det lover vi
  dig i dag – og det giver vi dig håndslag på – kong Christian.

Genforeningen
kostede 300 kr.

Genforeningen
var ikke billig for den danske stat. Det kostede omkring 300 millioner
kroner i 1920 – priser.

Pengene
blev fremskaffet ved et såkaldt genforeningslån
på 145 millioner kroner. Samtidig blev det besluttet, at provenuet
fra salget af De Vestindiske Øer skulle anvendes til dette formål.

Ordenskapitlet

Vi
får også en afklaring på ordenskapitlet og de forskellige
grader i Dannebrogsordenen. I forbindelse med uddeling af disse ordener, opstod
der en enestående personalhistorisk samling som opbevares i Ordenskapitlets arkiv. Den omfatter omkring
40.000 danske selvbiografier.

725 tapperhedsmedaljer under
1. Slesvigske krig

Mange
af erindringerne går også tilbage til den første Slesvigske
krig også kaldet Treårskrigen. Efter denne krig blev der uddelt 725 tapperhedsmedaljer.

Bogen
er også krydret med fotos af disse stolte ordensmodtagere.

Kritik af krigsstrategien

Der
er også kritiske kommentarer
til krigsstrategien. Og det er jo sådan set meget modig gjort af en
ordensmodtager. Det gælder blandt andet fra lotterikollektør Harald
Baggesen fra Århus. Blandt andet kritiserer han
marinen for at svigte soldaterne fra Femern, ved bare at sejle bort.

Redaktøren lærte ungarsk

En
af dem, vi har mødt før her på hjemmesiden er redaktør Peter Andersen Skovrøy, Tønder. Han var født i Arrild. Da han var 11 år flyttede
familien til Løgumkloster.

Som
13 årig tog det hårdt på ham, at Dannevirke var taget.

Bomberne
kunne høres i Lægumkloster

Drengene
havde opdaget at ved at trykke øret mod grusvæggen på en sandgrav
i Løgumkloster kunne de høre kanonerne i Dybøl.

Skovrøy kunne også huske den dag, da de prøjsiske soldater
kom. Men de kom også fra Ungarn, således lærte den unge Skovrøy at tælle på ungarsk.

Kongeblus

Den
8. april 1882 kørte han i dagvogn til Tønder. Det var på kongens fødselsdag.
Han så det ene kongeblus efter det andet. Det ildnede hans mod til
at genoplive den gamle Vestslesvigske Tidende.

Dansktalende
– men tysksindet

Det
værste var dog, at skaffe pengene. Han fik et løfte fra fem bønder
om at spytte 100 Mark i kassen hver. Men det var langt fra nok. En dag
kom en morbror med 1.500 mark og lagde på bordet. Med 2.000 Mark som startkapital startede Vestslesvigsk Tidende den 1. oktober 1882. Tre
år efter blev avisen lagt sammen med Flensborg Avis.

Det
blev til 38 år i Tønder. Som Skovrøy udtrykte det:

• Tønder
  var dansktalende, men tysksindet.

Man
spyttede på de dansksindede

Under Köller – politikken blev Skovrøy daglig forulempet. Han blev
også sat i fængsel på slottet i Tønder.

Den
1. august 1914 blev han sammen med adskillige andre fra Tønder arresteret. Gennem Tønders gader gik det til Vest – banegården alt imens blev de hånet
af den tyske pøbel. Gamle, unge, kvinder og børn peb, hylede og spyttede.

Oprejsning

Da
han mange år efter gik bag efter englænderne med et Dannebrog gennem Tønders gader følte han det som
en oprejsning for tort og hån.

Bankdirektøren fra Kiskelund

Bankdirektør Rossen, Tønder har vi også mødt før her på siden. Han var den ældste søn af
en gårdejer – datter fra Kiskelund.

I fængsel
for at sige Sønderjylland

Efter konfirmationen kom
han i tjeneste hos en gårdmand i Holbøl. Han måtte dog opgive grundet betændelse i foden.
Hos den lokale sognepræst fik han undervisning. Siden blev han hjælpelærer
i Kliplev. Dette bevirkede, at han blev optaget på Tønder Seminarium. Herfra demiterede han i 1880.

I Juhlers Private realskole i Aabenraa fik han i 1883 en lærerstilling.

Han blev medarbejder på Flensborg Avis. Under redaktør Jessens mange fængslinger fungerede Rossen som redaktør. Men dette resulterede også i fængslinger.
Blandt andet skulle han have fremsagt fornærmelser mod pastor Jacobsen i Skærbæk.

Og i 1896 måtte Rossen tilbringe 14 dage i fængsel for at have brugt
ordet Sønderjylland.

En dansk
bank i Tønder

I efteråret 1901 flyttede Rossen til Tønder som direktør for Tønder Landmandsbank. Han kunne dog ikke helt slippe journalistikken.
Ved krigens udbrud i 1914 blev han også arresteret.

De vakse
karle fra Lille Emmerske

Overretssagfører Peter
Poulsen, København fortæller et par spændende anekdoter fra Tønder.

Da den danske hær i 1864
havde forladt Dannevirke, og da rester af den danske hær var draget gennem Tønder rejste den Slesvig – Holstenske pøbel sig. Det danske flag blev taget ned af kirkens tårn, mens oprørsfanen
blev hejst. De danske embedsmænd blev forulempet.

Den danske herredsfoged
sendte bud til landsbyen Lille Emmerske. Her samlede byens karle sig. Bevæbnet med høtyve
og leer drog de til Tønder og tvang oprørerne til at hejse det danske flag
på kirketårnet. Ligeledes ledsagede de danske embedsmænd ud af Ribe Landevej.

Efterskole – forstander
Knud Hansen Petersen fra Skibelund beretter om, at fastelavnsmandag 1864 blev Tønder Seminarium lukket. Et batteri – artilleri fra Frederiksstad gjorde rast i Tønder.

Dannevirke
går i luften

Gadedrenge havde i de sidste uger moret sig med at lade drager stige op fra Skibroen. Dragens hale bestod af det danske blad Dannevirke. Når dragerne steg op, skreg drengene: Dannevirke går i luften.

En gammel
kending

Vi møder selvfølgelig
også proprietær Kresten Knudsen fra Visby. Det er dog svigersøn Nicolai Svendsen, der svinger pennen. Det var Krestens far, der købte Trøjborg. Vi har tidligere omtalt familien her på siden.

Provokatøren
fra Frøslev

Og lige så naturlig
møder vi Carsten Gregersen fra Frøslev. Han var gift med den ældste datter af den lige
så kendte kroejer Karsten Thomsen.

Gregersen blev ikke uden grund fra prøjsisk side opfattet
som provokatør. Da han i anledning af stadfæstelsen som kommuneforstander skulle møde landråd Rasch i Flensborg sagde denne til ham:

• Gregersen ich weiss wie es Ihnen steht – ich verfahre sehr shonend in solche Sachen, aber nehmen
  Sie sich in Acht.

Landråden sigtede til Gregersens danske sindelag.

30 dannebrogsflag
i Frøslev

På afstemningsdagen
talte Gregersen 30 dannebrogsflag i Frøslev. En af hans største oplevelser var ifølge ham
selv at møde kongen på kongeskibet i Aabenraa Havn. Men han mødte ham nu også i Frøslev, da kongen kiggede forbi.

Bogen er fuld af anekdoter.
Det er en anderledes Sønderjyllands – historie. Den giver ny viden og bidrager i høj grad til
beskrivelse af Sønderjyllands komplicerede historie.

Bogen kan varmt anbefales.

Knud
J.V. Jespersen: Vejen Hjem – Sønderjyske Skæbner 1864 –
1920 , Gads Forlag.

Hvis
du vil vide mere: 1864 – 1920 Læs

Under
Sønderjylland:

• Begik Kongen højforræderi?
• Da Als var republik
• Istedløven
  brøler
  stadig
• Flugten over grænsen 1914 – 1918
• Jordkamp, Vogelgesang og
  Domænegårde
• Kongens hvide hest
• Langs Grænsen
• Mere om Kongens hvide hest
• Rendsborg 1848
• Sønderjyder
  i Første
  Verdenskrig
• Sønderjylland
  i knibe
• Sønderjylland
  til Ejderen

Under
Aabenraa:

• Aabenraa 1864
• Aabenraa under de to krige
• Folkehjem i Aabenraa
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Mennesker i Aabenraa

Under
Padborg/Kruså/Bov:

• Frøslev – dengang Sønderjyllands største landsby
• Første
  verdenskrig i Bov
• Genforeningen i Bov Sogn
• Kampen ved Bov – og de slesvigske krige
• Sejren ved Bov

Under
Højer:

• En vandretur mod Vest – dengang
• Heltene i Vadehavet
• Højer – minder 1 – 3
• Piger fra Højer

Under
Tønder:

• Bataljonen fra Tønder
• Bombeangreb mod Tønder
• Bondeslægten
  fra Trøjborg
• Bondeslægten
  fra Trøjborg – endnu mere
• Dagbog fra Møgeltønder
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1930
• En rebel og hans gård
• Militæret
  i Tønder
  1920 – 1923
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Soldat i Tønder
  1851
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønder – på en
  anden måde
• Tønder – Marskens hovedstad
• Tønders
  dansksindede
• Tønders
  historie – efter
  1900
• Tønders
  politistyrke: 1 mand
• Vajsenshuset i Tønder
• Ulrich – en
  fysikus fra Tønder
• Zeppeliner i Tønder
• Da Tønder
  igen blev dansk