Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

I skole i Tønder

April 23, 2012

Skolens historie i Tønder Amt er forvirrende. Sprogskripterne kom i 1851. Tønder Statsseminarium var tysk, ingen mulighed for dansktalende i begyndelsen. Senere skulle lærerne aflægge ed til den preussiske stat. I sangbøgerne kom der provokerende tyske sange. Efter Genforeningen var den danske folkeskole på bar grund. I 1930erne holdt den nazistiske ideologi sit indtog i de tyske privatskoler. Stop de tyske skoler for evigt, forlangte befolkningen.

 

Ikke egen skolegang

Dette skal ikke handle om min egen skolegang. Den har vi hvis nok hørt rigeligt om. Nej vi skal længere tilbage.

 

Skolelov 1814 – 1920

I henhold til paragraf 65 i skoleloven af 1814 gjaldt endnu i 1864 – og for resten helt op til 1920 følgende:

 

       Skolepligten begynder almindeligvis efter påske i det skoleår, da barnet er fyldt 6 år. Hvor dansk skolelov er gældende, d.v.s. I enklaverne og i Nordborg Amt er børnene først skolepligtige med det fyldte 7. leveår.

 

Skolepligten ophører ved konfirmationen. Det gav dog en række spørgsmål under det preussiske styre.

 

Sprogskripterne

Tønder købstad hørte som den eneste af byerne til de såkaldte blandede distrikter. Bystyret modtog derfor den 7. februar 1851 sprogskripterne med krav om dansk undervisning i skolerne.

I elementarklasserne skulle bestemmelsen træde i kraft straks ved sommerskolens begyndelsen. I de højere klasser skulle det ske efterhånden, som de børn rykkede op, der havde fået dansk elementarundervisning. I læseplanen skulle der tages hensyn til tysk sprog som et vigtigt lærefag.

 

Sprogskripterne skabte mange brydninger, megen uro og modstand i Tønder. Nyordningen blev imidlertid gennemført i elemtarklasserne i juni 1851, i vajsenshusets overklasse i april 1853, og den var gennemført i alle klasser i påsken 1855.

 

Tønder Seminarium var tysksproget

Tønder Seminarium var og forblev tysksproget. Dets ledere var overbeviste om det tyske sprogs og den tyske kulturs overlegenhed og mission i Nordslesvig.

Dansktalende unge mænd kunne ikke bestå optagelsesprøven. Seminariet blev år efter år mere fremmed for den dansktalende befolkning.

 

Det tyske seminarium flytter

De små landsbyskoler var afhængige af dansksprogede lærer, men de skulle åbenbart ikke komme fra Tønder.

Først i 1855 flyttede Tønders tyske Seminarium til Egernførde. Den 7. januar blev seminariet åbnet som dansk seminarium. I perioden fra 1858 – 1864 blev i alt 85 dansksprogede lærer uddannet i Tønder.

 

Undervisningssprog skal være tysk

Efter 1864 blev sprogreskripterne fra 1851 ophævet. For skolerne i Tønder købstad bestemte forordningen af 30. april 1864:

 

       Undervisningssproget skal være det tyske….I det danske sprog skal der gives undervisning i mellemklassen – for drengene fire timer, i samme klasse for piger, tre timer, i højere klasser, to timer om ugen.

 

Danske lærer bliver suspenderet

De danske lærere blev suspenderet og forlod byen. Kun Vilh. Hagerup fortsatte som privatkærer ( se artiklen: Vajsenhuset i Tønder).

 

Forstander ville ikke indordne sig

Afståelsen af hertugdømmerne i 1867 skabte selvsagt en ny situation for seminariet i Tønder. Seminariet blev indskrænket til at uddanne skolelærere til den enklassede landsbyskole og alle fag, der ikke tjente dette formål, skulle fjernes fra seminariets undervisningsplan.

Seminariets første forstander Niels Schmidt ville dog ikke indordne sig efter det preussiske styre. Han nedlagde sit arbejde i 1870 og blev sognepræst i Svenstrup på Als.

 

De næste forstandere blev hentet syd for Hamborg, og havde ikke kendskab til grænselandets specielle mentalitet.

 

Aflæggelse af ed

De lærere, der endnu ikke var blevet fyret skulle i 1867 aflægge ed til det preussiske styre. Det føltes som en urimelighed. Mange havde paragraf 5 i tankerne, og søgte derfor udsættelse. Men dette blev blankt afvist af det preussiske styre.

En edsaflæggelse var en stor psykisk belastning. Ikke alle kunne få arbejde ved at rejse nord for Kongeåen.

 

Mange lærere forlod landsdelen

Nordslesvig mistede i perioden 1864 – 1868 ikke færre end 98 lærere. Herfra fik 61 arbejde nordpå, mens 18 overgik til andet arbejde i landsdelen.

Et nej til edsaflæggelse medførte med det samme til afskedigelse.

 

I tidsrummet fra 1903til 1908 forlod 127 af Nordslesvigs 453 lærere i landsdelen deres embede.

 

Provokerende sange

I 1884 indførtes i alle nordslesvigske skoler Liederheft für preussische Schulen. Med vold og magt skulle der medtages en række nationalt udfordrende sange. I den forbindelse kan nævnes:

 

       Heil dir im Siegerkranz

       Deutschland, Deutschland über alles

       Ich bin ein Preusse

       Schleswig .- Holstein meerunschlungen

 

Til sangen Ich bin ein Preusse blev der tilført et ekstra vers. På udfordrende måde skulle børn af danske forældre bekræfte deres ubrydelige forbundethed med det preussiske styre.

 

Protest mod sangene

8.500 dansksindede protesterede mod dette Liederheft. Men i Berlin blev protesten betragtet som en udfordring, der måtte imødegås.

 

Ikke tilfreds med tysk – undervisningen

I 1887 var Geheime Ober – Regierungsrat Dr. Schneider på inspektionstur i Tønder – området. Han var bestemt ikke tilfreds med det han hørte. Han mente ikke, at børnene kunne tilstrækkelig tysk. Dr. Schneider befalede, at man uafbrudt skulle fremme tyskheden. Og at al samtale mellem lærer og elev skulle foregå på tysk, ligesom al diskussion i frikvarterne imellem børnene skulle foregå på tysk.

 

Mere tysk i skolen

Den 18. december 1888 fremkom der en skrappere forordning fra det preussiske styre. Nu skulle alt undtagen religionsundervisning foregå på tysk. Dog skulle det foregå på tysk i mellemste og øverste trin.

 

Ophidsende og fornærmende

Flensborg Avis udgav Sønderjysk Sangbog for Børn og Sprogforeningen udgav Den Blå Sangbog. Men begge sangbøger var forbudt af magthaverne.

Den Blå Sangbog blev stemplet af professor Niels Schröder Haderslev som 140 sange som ophidsende og fornærmelige i national henseende.

 

De sidste privatskoler måtte lukke med den nye sprogforordning, og også al hjemmeundervisning blev efterhånden indstillet.

 

En dansk afdeling på Seminariet

Allerede den 22. marts 1864 foreslog Provst Carstensen at gøre Tønder Seminarium to sproget. I 1876 blev dette omdøbt til Abteillung A og Abteillung B. Den danske afdeling lukkede dog allerede i 1884. Fra 1885 – 1907 blev seminariet ledet af Adolf Carstens, en højt begavet, human og frisindet mand. Han havde stor forståelse for den slesvigske egenart. Men de høje herrer i Slesvig syntes efterhånden, at det var for frisindet, så den populære rektor måtte søge sin afsked.

I efteråret 1907 blev flere elever tvangsforflyttet.

 

Det kneb for lærerne

Det kneb åbenbart i 1892 stadig med de nordslesvigske lærers tale – og læseøvelser på yngste hold. Kredsskoleinspektør A. Schöppa Tønder bestemte deres indsats som ungeschickt, kejtet, ubehændig og derfor ergebnislos, resultatløs.

Han udarbejdede derfor en skriftlig vejledning, som regeringen i Slesvig skulle tage stilling til.

 

Tal om andre ting

Det var også galt i 1909. Da sendte regeringen en anvisning til kredsskoleinspektørerne om at de skulle fremme elevernes sprogfærdigheder ved at tale om ting og hændelser, der ikke lå inden for skolens rammer.

 

Disciplin i skolen

Der var disciplin i den preussiske skole. Men den skulle ifølge regeringen i Slesvig håndhæves med ro, måde og forsigtighed. I en ministeriel forordning fra 19. januar 1900 skulle lærer og lærerinder, der udførte korporlig revselse give en begrundelse herfor i et

særligt hefte Strafverzeichnis.

 

Schulchronik

Med sædvanlig grundighed forlangte det preussiske styre, at hver skole førte en Schulchronik. Den skulle indeholde:

 

1.       En beskrivelse af skolens hjemsted, dets geografiske, geologiske og naturhistoriske forhold. Dets historiske forhold gennem tiderne, for så vidt den var tilgængelig uden mere indgående undersøgelser, og eventuelle sagn og overleveringer, der var knyttet til særlige lokaliteter.

2.       Skolens historie, enten ved hjælp af gamle dokumenter eller overleveret mundtlig gennem det ældste slægtled

3.       En beskrivelse af skolens og lærerboligens stand i 1880.

4.       Biografiske oplysninger om tidligere lærer og en kort levnedsbeskrivelse af embedernes nuværende indehavere.

5.       De vigtigste årlige begivenheder inden for skolen, påbegyndt år 1880(indskrevne elever, konfirmationer, årsprøver, inspektion, lærerskifte, festdage m.m.).

 

På Landsarkivet

Desværre er mange af disse skole – kronikker forsvundet. Men fra Tønder Amt er ikke så få afleveret på Landsarkivet Aabenraa.

 

Skolegang under første verdenskrig

Under første verdenskrig var skolegangen ramt. I Vennemose blev undervisningen besørget af nabolærerne. Lærer Max Sass fra Emmerske kom nogle eftermiddage om ugen for at give nogle timer.

 

Nødpenge

Tiden kom med nødpenge. Fra Tønder huskes motivet med Weisser Schwan på Torvet. Det minder også om, at man dengang kunne få sig en god punch for 20 Penning.

Møgeltønder forkyndte man på nødpengesedlen:

 

Ørn, nu må du fly

Dansk bliver vi på ny

 

Borgmesterens velkomsttale

Efter Genforeningen besøgte kongen Tønder. Og borgmester Oluf Olufsen forblev loyal. Han tolkede glæde over kongens besøg og tilføjede:

 

       Måtte det bånde, der knyttes ved dette besøg, blive til velsignelse for konge og fædreland. Vi opfatter dette besøg som et bevis på, at det er Deres majestæts ønske at støtte byens som følge af grænsedragningen vanskelige økonomiske stilling, så Tønder ved Deres Majestæts førelse går en lys fremtid i møde

 

Johannes Schmidt ikke tilfreds

Den senere folketingsmand, pastor Johannes Schmidt skrev derimod i Neue Tondernsche  Zeitung:

 

       Vi håber på den dag, da vi på ny skal afgøre vort statslige tilhørsforhold, fri for tvangen ved en-bloc-afstemning, fri for fredstraktatens tvang

 

Pastor Schmidt mente, at grænsedragningen ensidigt tilgodeså danske interesser.

 

Mange tysksindede i Højer

Højer var der 131 elever i tysk skole og 45 i den danske skole. I Daler Sogn var de to skoler danske.

 

Den danske folkeskole startede forfra

Den tyske folkeskole i Tønder kunne uden støre vanskeligheder fortsætte. Men byens danske folkeskole måtte nærmest starte forfra. Siden 1864 havde næsten al undervisning i denne by været tysk.

 

Øvelsesskolen

I løbet af et par uger skulle der etableres en skole, der svarede til de danske krav. Den enste mulighed var at etablere en skole i forbindelse med det nyåbnede seminarium – en såkaldt øvelsesskole. Den første leder blev H.P.N. Novrup.

 

Men det så dog lidt broget ud. Lokalerne havde været brugt som kaserne. Først for engelske, siden for danske soldater. Men det lykkedes at åbne den 1. september med 130 elever. Efter 10 års forløb var børnetallet op på 330 elever. I 1943 var der 409 elever på skolen.

 

Tre store skoler

Den 18. maj 1923 indviedes de tre store skoler i Burkal, Rens og Store Jyndevad. Den 22. august blev skolen i Rudbøl indviet. Den 12. oktober blev skolen i Jejsing indviet. Den var opdelt i en tysk og en dansk afdeling.

 

Kongen på Tønder Museum

Kongen var meget interesseret i disse skoler. Men under et af sine besøg gik turen også til Tønder Museum. Man fik så den ide, at placere gamle redaktør Skovrøy i den celle, som han i sin tid havde afsonet sin fængselsstraf. Kongen fik fortalt forhistorien. Kongen udbrød:

 

       Næh har de virkelig siddet fanget på dette sted?

       Da tænkte de nok ikke, at vi to skulle mødes her. 

 

Den gamle redaktør blev så rørt, at tårerne trillede ned af kinderne. Kongen spurgte:

 

       Men hvordan havde det her?

       Det var desværre så mange lopper, deres Majestæt.

 

Den bedste agitator for danskheden

Engang besøgte kongen også den tyske borgerskole i Tønder. Det var mens eleverne blev undervist i Alexander den Store. Et tysk byrådsmedlem viskede ved denne lejlighed:

 

       Jeg tror virkelig at Kong Christian er den bedste agitator for danskheden.

 

I de første 25 år blev der udvidet eller bygget skoler 60 steder i de 83 skoledistrikter.

 

Tysk skolekommissionsflertal

I de første 10 år efter Genforeningen var der tysk skolekommissionsflertal i Tønder, Højer, Frederikskog, Rudbøl, Udbjerg, Sæd, ravsted, Tinglev, Bajstrup, Eggebæk – Kravlund, Løjtved, Havsted, Bredevad, Nørre Løgum, Burkal og Solderup.

 

Skolekonsulenten på arbejde

Tønder Amt blev skolekonsulent Nicolai Svendsen kendt som Manden med stokken. Som regel gik han, når han skulle af lægge skolerne besøg. Og han førte dagbog over disse besøg

Den 9. november 1925 tog Svendsen med Flensborg – bilen og stod af øst for Eggebæk, og gik

 

       derpå i snestorm fra nordøst til Sofiedal Skole, hvor jeg ankom kl. 10 gennemblødt

 

Efter sammen med skolekommissionsformanden at have overværet undervisningen i to timer gik Svendsen videre

 

       i et rædsomt uvejr til Eggebæk – Kravlund Skole

 

Her ankom han så medtaget, at det var vanskeligt at overvære undervisningen. Han tog derefter til Terkesbøl, hvorfra han tog toget til Tønder.

 

Stormvejr i Højer

Den 6. februar 1926 gik det galt igen. Han tog det tidlige morgentog til Højer og gik derfra i stærk storm fra sydost til Frederikskog Skole. Efter at have overværet undervisningen og en hidsig forhandling med skolekommissionen, kørte læreren ham til Højer i eet rasende stormvejr, der var nærved at vælte den lille lette vogn ned ad diget.

Oven på dette måtte Svendsen bruge hele eftermiddagen på at udrede en række småkonflikter mellem lærerne og skolekommissionen i Højer.

 

Det stod dårlig til i Udbjerg

Nicolai Svendsen skulle også på sine tjenesterejser bedømme lærerne. Et eksempel kan vi tage fra et besøg den 7. november 1923 på Ubjerg Skole:

 

       Hel undervisningen foregår på gammeldags måde. Lærer Frost er stivnet i overleverede former. Han spørger godt. Katekisationen er upåklagelig. Men det er et spørgsmål, om han når ud af formen. I hvert fald svarer skolen ikke til de krav, der må stilles. I hovedsagen er sproget tysk.. Af de 19 elever har de 13 dansk, de 6 tysk hjemmesprog. Læreren søger at undervise dem tilfredsstillende i begge sprog, men magter det ikke. Alt er her stillestående. Det blev ham pålagt at drage omsorg for, at de danske børn får en forsvarlig undervisning

 

Bedst på den tyske afdeling

Svendsen måtte flere gange indrømme, at forholdene var bedst i den tyske afdeling på skolerne. Det var således tilfældet med sangundervisningen i Højer i september 1923, og med hele undervisningen i Abild i september 1925.

 

Ros til Alexandrineskolen

Alexandrineskolen Tønder – den tyske privatskole, var skolens leder Karl Tilse i matematik nået langt ud over, hvad der krævedes. Svendsen var dog også godt tilfreds med lærer Jürgensens undervisning i dansk og fremhævede, at læreren gjorde sig stor umage.

 

Svendsen overtog selv undervisningen

Det kunne ske, at Svendsen selv overtog undervisningen, hvis han slet ikke var tilfreds med læreren. Sådan var tilfældet i Udbjerg den 11. september 1926.

 

Amtslægen havde bil

Svendsen havde et godt forhold til amtslægen i Tønder, Hans Lausten – Thomsen. Måske var det fordi, at her var en god transportmulighed. Amtslægen påtalte, at i Burkal stod der vand i kælderen og i Store Jyndevad var centralvarmen i uorden.

 

Problemer i Højer

Højer gik det ikke så godt. Skolekommissionen ville selv bestemme over lærerudnævnelserne ved den danske afdeling. Konflikten brød ud i lys lue i 1924, da der skulle udnævnes en andenlærer både i den danske og den tyske afdeling.

Det var et særdeles nationalpolitisk betændt miljø, der herskede i Højer.

 

Den danske førstelærer søgte om forflyttelse i 1926. En lærer fra den tyske afdeling Olde Petersen havde ved den tyske skyttefest på Hotel Sylt givet en politibetjent et stød i maven med et hold æ Snutt.

Lokalt var der stor opstand. Man kunne ikke have en lærer, der havde lavet værtshusuorden. Resultatet blev også, at læreren blev suspenderet. Senere idømte Højesteret ham 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Han blev afskediget fra sit embede uden pension.

 

Forholdene i Højer blev betydelig mere rolig i slutningen af 1920erne. Den danske og tyske førstelærer kom godt ud af det med hinanden.

 

Også problemer i Burkal

Men også i Burkal var der problemer i 1926. En lærer følte, at de tyske blade havde iværksat en hetz mod ham. Svendsen mente, at sagen var pustet og og brugt i den tyske agitations tjeneste.

 

Tysk kulturgrundlag

Formålet med de tyske skoler i Nordslesvig var ikke kun at give eleverne tyske sprogkundskaber. Hensigten var også at opdrage børnene på et tysk kulturgrundlag. Det skulle ske gennem undervisningen og arrangementer uden for skoletiden.

 

Mindretallet var tilgodeset

Mindretallet var tilgodeset. De måtte oprette kommunale og private skoler. Man mente, at de tysksindede embedsmænd ikke ville handle imod den danske stats interesser. Modsat havde man tilladelse til at give børnene åndelig næring gennem tyske åndsværdier. Man måtte give oplysning men ikke agitation.

 

Nazistisk ideologi holdt sit indtog

Den nazistiske bevægelse nærmede sig den danske grænse. Der var masser af tilhængere lige syd for grænsen.

Den nazistiske ideologi vandt efterhånden stigende indflydelse blandt mindretallet i Nordslesvig. Dette fik også indflydelse på holdningen til de tyske lærere.

 

Lærerbøger med nazistisk indhold

Lærerbøgerne, der blev brugt i de tyske skoler efter 1933 var i høj grad præget af den nazistiske ideologi. Dette gjaldt ikke kun bøger til fagene tysk og historie, men også for eksempel regnebøgerne. Eleverne skulle bl.a. beregne, hvor mange folk der durch den Führer igen havde fået arbejde og brød.

Efter anden verdenskrig blev alle disse lærerbøger beslaglagt.

 

Hitler og nazi – flag på væggen

De tyske privatskoler modtog betydelig summer syd fra. Her var også langt friere valg med hensyn til ansættelse af lærere og undervisningsform. I perioden fra 1932 – 1934 steg antallet af tyske privatskoler i Sønderjylland fra 32 til 53.

Det var også i disse privatskoler, at nazistiske agitation efterhånden bredte sig. 

De tyske privatskoler havde større spillerum for nazistisk påvirkning af eleverne end de kommunale skoleafdelinger. Klasselokaler med portrætter af Hitler og naziflag på væggen var almindelig.

 

Lærer Hansen slap med advarsel

Lærer Hansen fra Den tyske Skole Burkal hyldede i 1933 offentligt Hitler og den tyske revolution. Men lærer Hansen blev ikke fyret. Skolemyndighederne nøjedes med at give ham en advarsel. Men Hansen fortsatte med sin agitation.

 

Skærpede krav fra tysk side

Den tyske skoleforening stillede i 1938 nogle skærpede krav. Den bydende tone i de fremsatte krav virkede ubehagelig på de danske myndigheder. Men den politiske situation var sådan, at man så sig nødsaget til at imødegå de tyske krav på en række områder.

 

Omtumlede år

I 1939 blev pastor Johannes Schmidt udskiftet med dyrlæge Jens Møller. Man mente ikke fra mindretallets side, at Schmidt var nazistisk nok.

Årene 1938 – 1939 blev meget nogle meget omtumlende år for det sønderjyske skolevæsen.

 

Schulamt – en del af ideologien

I februar 1944 meddelte Rudolf Stehr, leder af Det Tyske Kontor Statsministeriet uden videre, at den tyske folkegruppe for nogen tid siden havde oprettet et Schulamt. Det skulle være et centralt organ for alle sager vedrørende det tyske skolevæsen.

Fra dansk side mente man dette Schulamt efterhånden blev en del af den nazistiske ideologi.

 

Trusler fra Det Tyske konsulat

Det tyske konsulat forlangte, at børn af rigstyske forældre skulle tages ud af de danske skoler og overføres til de tyske skoler. Baggrunden var, at der i de første krigsår var oprettet ti nye tyske privatskoler, bekostet af den danske stat. Hvis dette ikke skete, blev der iværksat en række straffeforanstaltninger, for eksempel udvisning eller nægtelse af arbejde.

 

Tyske lærere hvervet til krigstjeneste

Tyske lærere blev hvervet til krigstjeneste og deltog i kurser til Zeitfreiwilligendienst. De tyske lærere var tvunget til at melde sig ind i Heimwehr.

 

I Fårhuslejren

Efter besættelsen blev de fleste tyske lærere interneret i Fårhuslejren. Den 25. juni 1945 udsendtes et cirkulære, der påbød, at al undervisning i både de offentlige og private tysksprogede skoler skulle ophøre, indtil de benyttede lære – og læsebøger var gennemgået. Desuden blev eksamensretten til alle tyske eksamensskoler trukket tilbage.

 

Stemningen i befolkningen var meget oppisket. Man ville have at alle tyske skoler blev lukket permanent.

 

Overgangsordning

Men en overgangsordning blev etableret. Særklasser blev oprettet i købstæderne og kun ganske få steder på landet. Men de tyske privatskoler havde vanskeligheder ved at komme i gang. Man havde hverken lærere eller undervisningsmateriel. I 1947 meldtes om 200 elever i de tyske skoler. Tallet i 1945 havde været 3.800.

 

En lov fra 12. juli 1946 indebar, at de tyske skoler udelukkende skulle drives i privat regi.

 

Tilsynet blev forstærket

En bekendtgørelse fra den 22. oktober 1952 fastslog, at tilsynet med de tyske privatskoler og tysk hjemmeundervisning skulle udføres effektivt. Det skulle konstateres, om undervisningen stod mål med, hvad der almindeligt krævedes i folkeskolen.

I løbet af 1950erne blev der opført et større antal tyske privatskoler.

 

En genert ung mand

I 1957 – 58 startede en genert ung mand på Tønder Kommuneskole. Her skulle han gennem 10 års undervisning. Bagefter var det så Tønder Handelsskole. Men her havde storebroderen også gået. Det betød i begyndelsen store lidelser. Men se det er en helt anden historie.

 

Kilde: Se

       Litteratur Tønder

       Litteratur Højer

       Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Læs

       Da tyskerne kom til Tønder

       Dagligliv i Tønder 1910 – 1920

       Hvorfor var Tønder tysk?

       Købmandsslægten Olufsen fra Tønder

       Minder fra Tønder 1864 – 1920

       Nazister i Tønder

       Socialdemokrat i Tønder – dengang

       Tønder før og efter Genforeningen

       Tønder Statsseminariums historie

       Tønder – Institutionernes by

       Tønder – Marskens hovedstad

       Tønders Dansksindede

       Vajsenhuset i Tønder

       Det Tyske Mindretal (under Sønderjylland)

       Flugten over grænsen 1914 – 1918 (under Sønderjylland)

       Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde (under Sønderjylland)

       Opgøret efter 1945 (under Sønderjylland)

       Den sønderjyske efterretningstjeneste (under Sønderjylland)

       Fårhuslejren ( under Padborg/Krusaa/Bov

       Genforeningen i Bov Sogn (under Padborg/Krusaa/Bov)

       Straffelejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

       Landsforrædere og Landssvigere (under København)

       dengang.dk indeholder over 60 artikler omkring besættelsestiden


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder