Vi kigger på nogle af butikkerne på Strandvejen og Slagelsegade. Det var dengang en Jaffa – appelsin kostede 25 øre. Radioer købte man hos cykelsmeden. Der skulle være plads til kongens ridetur på Strandboulevarden. Svømmeundervisning foregik i mudret vand. Og så skulle man undgå Ringstedgade. Her boede bisserne.

 

Tre privatskoler

Dengang hed den Østre Gasværksskole. Det var en almindelig kommuneskole. Så hed den Strandvejsskolen.  Og når vi nu er ved skoler, så kunne dem, der havde råd på Østerbro,
vælge mellem tre private underskoler. Her kunne man dog, hvis forældrenes indtægt var lille, få friplads.

 

Pjaskeri i Gefion – springvandet

Man pjaskede rundt i Gefion – Springvandet og om vinteren kælkede man ned af Kastels-voldene.

 

Viljestyrke til at passere skikmutter

Det skulle en hvis viljestyrke til at passere alle Slikmutter på Østerbro dengang. For fem øre kunne man få en slikpind, nas (en plade sød – syrligt sammenpresset blødt slikaffald) eller en blikdåse salmiakpastiller.

 

Urtekræmmere og spækhøkere

Urtekræmmere var der også masser af. Her blev købt mel, gryn, krydderier, sukker, kaffe (friskmalet fra egen kværn) og konserves.  Der var også spækhøkere, der solgte kødpålæg og flæskekød. Skulle man have lidt bedre kød eller okse – eller kalvesteg, ja så gik man til en rigtig slagter.

 

Skovser – konen

Den ugentlige fisk var der rig mulighed for at få i en butik. Man kunne også få den hos den omvandrende skovserkone. Hun kom fra Skovshoved med en trækvogn. Hun parterede og rensede sildene eller rødspætterne direkte på køkkenbordet. Det var tydeligt at høre, når hun var der. Hendes reklameråb var lige som en melodi

• Siiiild er godt
• Røøø – spætterrr

 

En Jaffa – appelsin til 25 øre

Cigarhandleren havde en afdeling med tobak og en anden havde bøger og papirvarer. Man kunne også få Buffalo – Bill hæfter. Ja og så var der postkort med revyviser. Grønthandleren
havde kartofler og frugt. Ved juletid kunne man købe kæmpestore Jaffa – appelsiner til 25 øre. Dengang en anseelig pris. Billigere var Jamaica – bananer.

 

Overskåret wienerbrød til 25 øre

Rugbrød fandtes groft eller fint, maltet eller u-maltet i store tunge klodser, der skulle skæres op i brødmaskinen. Allerede dengang var der masser af fødevarer i Nordre Frihavnsgade.  Så kunne man få “overskaaret Wienerbrød” til 4 øre stykket.

En radio hos cykelsmeden

Cykelsmeden solgte også radioer. Den nærliggende dame – eller herrefrisør kunne levere personlige plejeting. Ja frisøren kunne klare en gang barbering for 25 øre. En god herreklipning kostede en krone. Oppe i nærheden af Langelinie på Strandboulevarden kunne en drengeklipning klares for 35 øre i Figaro – salonen.

 

Kongens ridesti

Nogle gange var det dog nødvendig at tage til byen. Det kunne man så gøre med linje 9, der havde skinner på hver side af Strandboulevarden. I midter-anlægget var der en ridesti med promenade, og bænke. Man sagde, at det kun blev opretholdt af hensyn til Christian den Tiendes  ridetur. Når han kom ridende i sin garderuniform, standsede man og
hilste ærbødigt. Så fik man til gengæld en kongelig honnør.  Damerne nejede, og smådrengene tog deres matroshue af og bukkede. Linje 9 blev også kaldt Papegøjen, fordi dens skilte var røde og grønne.

 

En tur til Frihavnen

Man kunne tage en tur ned ad Århusgade  forbi linje 9’s remiser, under jernbaneviadukten ved Østbanegade, og så kigge på alle træbarakker i havnen. Der var en stærk duft af træ og tang. Om søndagen var Frihavnens store bassiner et udflugtsmål. Her holdt de store Amerika – både, Frederik den Ottende og Oscar den Anden. Hvis da ikke lige, at de var på havet.

 

Til Langelinie

Man kunne for 10 øre få en tur over til bagsiden af Langelinie. Så kunne man gå ud på den lange mole. Måske kunne man derefter komme videre med motorbåden til Holmens Kirke. På Høje Langelinie var det fin udsigt til turistbåde eller fremmede krigsskibe, når der var flådebesøg.  En yndet beskæftigelse var også at gætte, hvilket spor toget ville passere under den gamle Langeliniebro. Man kunne også blive væk i røg og damp, når det gode gammeldags damplokomotiv passerede.

 

På Strandvejen

Man kunne aflægge Strandvejens Køkkenudstyr et besøg. Det lå på hjørnet til Tåsingegade. Vinduerne var tæt pakkede af porcelæn og glas. Over hoveddøren stod der:

• Bing og Grøndahls Maage Empire til nedsatte Priser – ca. ½ Pris.

På skiltet, der stak ud fra ejendommen stod der:

• Kgl. Porcelain nedsat 10 procent.

 

Den amerikanske metode

Ved siden af denne flotte butik lå  Papir og Kunst, derefter Fredby og Co. Uden for forretningen stod et skilt:

• Oppresning, mens De venter – Benklæder 1 kr.

Under skiltet hang et andet budskab, Hatte renses. Og kiggede man godt efter i vinduet, så stod der, at man brugte,  “den Amerikanske Metode, naar Tøj og Hatte blev presset”. Derefter lå en barber og frisør. Så fulgte Aug. Balsløws Farve Tapet forretning, der også solgte linoleum. Lige før opgangen til Strandvejen 9 (Østerbrogade 109) var der en blomsterforretning.

 

De dyre cigaretter

Efter opgangen var der en butik, der solgte cigarer og Soussa – cigaretter. Det var de dyreste cigaretter, dengang. De blev kun røget af den bedre stillede del af befolkningen. Ved siden af lå Knud Jensens Ur-forretning(Uhre – Briller). Så fulgte Rococo Broderiforretning og L. Bruun Viktualieforretning. På hjørnet af Strandvejen og Hjørtøgade lå Strandvejens Messe.

 

Schous Sæbehus

Længere henne af Strandvejen lå Schous Sæbehus. Der kunne man købe sæbe og ting til personlig pleje, Halex tandbørster, Perletand tandpasta, hårpomade, Ilka barbersæbe, læbestift, pudderkvaste, kamme hårnet, vaskepulver, opvaskebørster, perlekæder og håndtasker. Det var fabrikant Laurits Schou, der stod bag de populære sæbehuse. De skød op som svampe i løbet af de første årtier af det 19. århundrede. I 1927 var der ikke mindre end 846 filialer rundt omkring i landet.

 

HB

Hovedstadens Brugsforretning (HB) lå på Jagtvejen. Det er der, hvor Døgn – Netto ligger i dag. I 1916 blev HB startet i lokaler ved Nørrebros Runddel.

 

Til Fodbold i Parken

Man kunne også gå en tur i Parken, hvor Stævnet  ofte spillede mod engelske klubber som Huddersfield, Arsenal og Sheffield. Det var festdag, når der blev spillet landskamp mod Sverige. Glade skåninger delte øl og snaps med det danske publikum.

 

Danmark– Sverige

Der var altid liv og glade dage når der var landskamp mod arvefjenden. 10 år inden vores gåtur i bydelen kunne datidens medier berette følgende:

• Ved den Landskamp mellem Sverige og Danmark, hvortil Dansk Boldspil Union havde indbudt Københavnerne Søndag den 2. juni, hentede vore hjemlige Fodboldspillere paany Sejren hjem. Dette vil dog ikke sige, at det Svenske Spil var daarligt – tværtimod. Det stod betydeligt over vort eget i Elegance og Nobelesse, og Sejren maa tilskrives vore Spillers større Hurtighed i Forbindelse med en – særlig mod Matchens Slutning – tiltagende, lidet flaterende Brutalitet.
• Dagen kan derimod opvise et sørgerligt nederlag for vort Fodboldpublikum. Det røbede i sin Opførsel den totaleste Mangel paa Dannelse og simpel Høflighed mod vore Gæster ved uden Afbrydelse at opføre en Pibe – og Fløjtekoncert, der kun hører hjemme paa Dyrehavsbakken Sct. Hansnat. Skal det virkelig være nødvendigt at omskabe vor smukke Sports–Arena til et Arnested for slige pøbelagtige Optøjer? Den kontinuerlige Barrikade af knuste Ølflasker, der slyngede sig rundt om den larmende Skueplads, dannede en sørgeligt passende Ramme om det hele Billed.

 

Svømmeundervisning i mudrende vande

En tur gennem Gammel Kalkbrænderivej var en helt anden oplevelse. Her var smukke gamle villaer med Det kongelige Opfostringshus. Der var obligatorisk svømmeundervisning i skolen. Det foregik for nogle på badeanstalten Øresund  i Frihavnen. Mange uhumskheder skulle passeres. Hr. Kjeldsens lange stang med bøjle førte dog eleverne frelst gennem bassinet.

 

Ragede op over det jævne borgerskab

Og i Slagelsesgade boede der folk, der ragede op over det jævne borgerskab. Her boede en konventualinde, professor-inde, komponist – enke, marinemester – enke  og en komtesse.

Det var også her komponisten Niels W. Gade en vinterdag gled med sin violin. Han var ulykkelig, og troede den havde lidt skade. Langt om længe overlod han nøglen til violinkassen til lillebil – manden . Det viste sig, at kassen var tom. I sin forvirring havde komponisten glemt at tage sin elskede violin med sig.

 

En smugkro

I cigarbutikken var det i beskedent omfang udskænkning af spiritus. Konerne talte om, at cigarhandleren holdt smugkro. Sandheden var, at cigarhandleren ikke kunne eksistere uden
denne “nebengeschäft”. Der var nemlig alt for mange cigarhandlere på Østerbro.

Hos marskandiserne i Slagelsesgade var der var der hverken hullede støvler eller rustent bestik. Her var sølvtøj, teaterkikkerter, vifter, skilderier i glas og ramme og indbundne bøger med guldsnit.

 

Fru Sørensens ismejeri

Her lå også Fru Sørensens Ismejeri. Men ikke alle gad at komme her. De mente, at Fru Sørensen vejede fingrene med, når hun skulle veje margarine eller smør.

 

Kejser Franz Josef

Og her boede også Kejser Franz Josef. Ja urtekræmmer Jensen lignede ham. Han var ikke en person, der var til forandringer. Således kunne der gå mange år, før der kom en ny vinduesudstilling. Til højre stod en sukkertop og helt til venstre var der en opstilling af 6 ruller af det almindelig gul WC – papir. Det var fint opstillet som en pyramide.

I midten var der anbragt 4 glasskåle på høj fod. I dem var der tørrede svesker, rosiner, havregrød og hvedemel. Ved juletid blev der plads til en ekstra skål med julekonfekt. Og så blev vinduet forsynet med vattotter, der skulle udgøre det for julesne.

Beboerne blev meget fortørnet, da der blev begået indbrud i butikken. Urtekræmmer Jensen anskaffede en stor langhåret vagthund, der hed Kis. Jensen  indrømmede, at det var et mærkelig navn til en vagthund, men han ville ikke forvirre den ved at omdøbe den.

 

Rigtige købmænd

I Slagelsesgade kom der også nogen, der kaldte sig købmænd. De stillede varer i pap – og trækasser op på fortovet. Nogle af beboerne syntes at dette var mærkelig. Løsgående hunde kunne så snuse til det og gøre det, der var værre.

 

Fru Edelstein

En som de andre kvinder havde respekt for, var Fru Edelstein. Hun var jøde, og familien var flygtet over Hals og Hoved. Det de andre kvinder ikke kunne forstå var, at de havde tid til at tage deres kostbare indbo med sig. Fru Edelstein sagde kun det mest nødvendige i butikkerne. Men i vindueskarmen kunne hun stå i timevis og snakke i telefon.

Men efterhånden opstod der en mistanke hos genbo – konerne. De lange telefonsamtaler var det rene humbug. Hun talte kun med sig selv. Sympatien for hende forsvandt efterhånden.

 

Korpigerne var beskidte

Gik man en tur ned af Slagelsesgade  kunne man møde en Brændselsforretning og ovenover en rulleforretning. Hun havde en plakat ophængt til en af de små teatre på Frederiksberg.
For det fik hun og hendes mand en fribillet. Men rullekonen synes nu ikke at forestillingen var god. Der blev fortalt sjofle vittigheder, som kun mandfolkene synes var gode. Og så var korpigerne beskidte, da de viste lår.

 

Fiske, fasaner og harer

Ude foran viktualieforretningen bredte der sig hver middag en dejlig duft af biksemad og andre kødretter med stegte løg. Butikken holdt middagsbord for pensionister mellem 12 og 1. Hver tirsdag blev der serveret fisk. De var nu ikke så vanskelige at få fat i, for naboen var fiskehandler. Om efteråret blev der solgt fasaner og harer.

 

Det hvide hus

Oppe på Østerbrogade var der et konditori, der var kongelig hofleverandør. Det ville indehaveren af Det hvide hus i Slagelsesgade også gerne være. Det ville have kastet glans over gaden. Man rådede over en trækvogn, så man kunne sagtens levere vare til Amalienborg.

 

Elektrisk malet

Der var også en kaffeforretning og en sæbeforretning. Normalt blev kaffebønnerne malet med mekanisk apparatur med håndsving, men her rådede man over en elektrisk en af slagsen. Jo, Bernhard Nielsens Kaffeforretning var moderne.

Her blev også fremstillet konfekt. Det skete i baglokalet. De kostede 8 øre stykket, men restlageret efter nytår kunne erhverves for halv pris pr. stk.

 

To biler i Slagelsesgade

Der var ikke mange biler i gaden – dengang. Grosserer Olsen havde en fornem bil, der hed Kronborg. Det vil sige den rigtige betegnelse var Kronborg Karosserifabrik. Hver søndag formiddag foretog han reparationer på den fornemme bil. Ja så var det også den unge Leonhardsen. Han havde en Lillebil. Uden telefon skulle han kæmpe mod de to store Taxa
– Motor og Auto – Taxa.

 

Undgå Ringstedgade og Holsteinsgade 8

Dengang gik skulle man helst undgå Ringstedgade, for her boede mange bisser. Og Holsteinsgade 8 skulle man også undgå. Her var foregået en rovmord. Det var ganske vist helt tilbage i 1912 – men alligevel. Den myrdede var blikkenslager.

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www.aab23.aab.dk
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf 101  artikler om det gamle Østerbro.

Redigeret 9.10.2021