Sønderjyder var undertrykte. De tog imod revolutionen med glæde. Den tyske flåde gik foran. Topff bliver præsident af Als. Flåden skulle sejle under rødt flag. Efter revolutionen fik arbejderne indflydelse. Kommunen betalte gravsten. Uenighed i arbejderbevægelsen i Sønderborg. Lederen ville til Tyskland. Det sociale tilhørsforhold blev vigtigere end det nationale.

 

Ikke mange i København

Der er næsten ingen her i København, der ved, at Als var en selvstændig republik fra 6. november om aftenen til 9. november om morgenen 1918. Præsidenten hed Bruno Topff.

 

Den tyske flåde var aktiv

I 1917 væltede Lenins bolsjevikker zaren i Rusland. Socialdemokrater og kommunister blev splittet. Den tyske flåde var særdeles aktive i kampen. Sønderborg var hjemsted for især panserkrydsere. Og Kiel var den 4. november reelt i hænderne på 40.000 marinere. Her dannedes soldater – og arbejderråd.

 

Han hadede revolutionen

Torsdag den 7. november er magten overgået til rådene i de største sønderjyske byer. Socialdemokratiets leder, Friedrich Ebert udtalte:

• Hvis kejseren ikke abdicerer, er den sociale revolution uundgåelig. Jeg hader revolutionen som pesten.

 

Sønderjyder var undertrykte

I det nuværende Sønderjylland havde man været besat af tyskerne siden 1864. 30.000 dansksindede sønderjyder havde været indkaldt til en krig, som ikke var deres. 5 – 6.000 af
disse var faldet i krigen. Såvel sprog som forsamlings- og ytringsfrihed var undertrykt. Men en revolution var det mulighed for at rette op på dette.

Generelt foregik revolutionen fredelig i Sønderjylland. I Haderslev,  hvor officererne nægtede at gå ind på rådets krav fik officererne lov til at gå hjem som civilister.

 

Revolution i Tønder

Den 6. november leder matros Alexander Leppert fra Zeppelinstationen i Tønder, arbejder – og soldaterrådet i Slesvig – Holsten. Han brugte kun tre timer til at erobre den politiske
magt.   Dagen efter blev alle officerer afvæbnet. Man udsteder forbud mod brug af skydevåben og krav om aflevering af disse. Man opfordrede tilhængere ar revolutionen til at bære røde
bånd.

Efter det konstituerede møde fejres begivenheden på Torvet i Tønder. Borgmesteren måtte ofre konens røde underskørt som flag i mangel af bedre. Amtsrådet og politimesteren
måtte begge erklære, at de ikke ville modarbejde revolutionen.  (Læs artiklen: Revolutionen i Tønder)

 

Udvises af Danmark

Den 20. november valgtes Heinrich Wienecke til formand for byens arbejderråd. Han redigerer også arbejdernes dagblad Der Freie Arbeiter. Wienecke brød med socialdemokraterne. Under store demonstrationer i Tønders gader, kaldte han Ebert for klasse-forræder.   Han fængsles men frigives senere efter
protester fra et splittet Socialdemokrati. I Tønder oprettede man et hjemsendelseskontor. Arbejder– og soldaterrådene sørgede også for at sikre fødevarer til byerne.  Wienecke udvises af Danmark i 1920. I 1929 vendte han tilbage som repræsentant for Kommunistisk Internationale. Han døde i DDR i 1957.

 

Kammerater, nu har i magten

Den 6. november stod over-skrædder-gast Bruno Topff som leder af soldaterrådet i Sønderborg. Under revolutionen i Kiel  lå han ellers på Marinehospitalet i Sønderborg med tuberkulose. Men han stod op og holdt en flammende tale for forsamlede marinere og infanterister:

• Kammerater nu har I magten i jeres hånd. Jeres officerer har ikke mere at sige over for jer. Tyranniet er slut. Vi er frie mænd og behøver ikke længere at lade os trække ved næsen af den slags folk. Der er da nogle imellem, som var retfærdige, men de fleste har opført sig svinsk, og de havde fortjent – at man stillede dem op ad muren og knaldede dem ned. Men vi vil lade nåde gå for ret og lade dem løbe, så vi viser dem, at vi ikke er barbarer.

 

Als udnævnes som republik

Han sluttede talen med at udråbe Als som selvstændig republik. Forbindelsen over pontonbroen var afbrudt. De tilbageværende officerer måtte defilere forbi præsident Topff og måtte lægge deres sabler for fødderne af den nye præsident.  Bagefter afsang man internationale og hejste det røde flag med hammer og sejl.

 

Modrevolution

En modrevolution blev også forsøgt. Det var Hauptmann Specht, der havde overkommandoen for en række lettere sårede soldater fra Sydtyskland, der ville kæmpe imod. Specht opfordrede dem til at være tro mod Kaiser und das Reich.

Da Bruno Topff erfarede dette kontrarevolutionære møde, fik han hurtigt fat i Specht. Han fjernede hans skulderstropper og arresterede ham.

 

Organisatorisk talent

Topff bliver i litteraturen fremstillet som en lidt komisk person. Men der er nu ikke sandheden. Han havde klare organisatoriske evner. Med hård hånd styrede han revolutionen i Sønderborg i de tre dage, den varede.

 

Gik hjem

Et forsøg på at nedkæmpe Topff blev ikke til noget. Den pågældende militære enheds mandskab ville hellere hjem end ofre sig for kejseren og riget.

 

Kørte rundt i landrådens bil

Topff kørte rundt i landrådens bil og kontrollerede kassebeholdningen i byens banker. Han beordrede broer til fastlandet lukket for at sikre fødevareforsyningen. Han lod banker og posthuse besætte og indførte censur over for aviserne. Den 7. november kunne man således læse i Sonderburger Zeitung:

• Et soldaterråd er blevet dannet …I tilslutning til en på  marinestationens bagerste eksercerplads afholdt forsamling, i hvilken også medlemmer af erstatningsbataljonen deltog. Som borgmester Petersen meddelte i et i aftes afholdt hastemøde for det samlede byråd har soldaterrådet overtaget den offentlige myndighed i byen og garanteret ordenens opretholdelse. Roen er ikke på nogen måde blevet forstyrret. Marineposter med hvide armbind har bl.a. besat banegården, brovagten og posthuset. Der patruljeres i gaderne.
  Man så også nogle biler som førte røde flag og med marinemandskab i at køre af sted. Der er også udstedt forbud mod udskænkning af spiritus og afholdelse af danseforlystelser og koncerter.

Udførsel fra Als forbudt

Topff var en middelhøj, men mager mand med indfaldne kinder og skarpe træk. Han var lungesyg. Han hostede meget. Han var klædt i naturlæder, brune støvler, marinebukser og en bluse. Over dette antræk havde han en civil overfrakke. Al udførsel af varer var forbudt fra Republikken Als.

 

Flåden under rødt flag

Den Kejserlige tyske flåde eksisterede ikke mere. Alle skibe fra Sønderborg  skulle sejle under det røde flag.

 

Afgang grundet sygdom

Topff modtog en række personer og deputationer. Men den 9. november bekendtgjorde han sin afgang grundet tiltagende sygdom. Han vendte dødsmærket tilbage til lazarettet. Først den 28. februar 1919 opløstes soldaterrådet.

 

Masser af soldaterråd 

Der var soldaterråd i byer som Haderslev, Tønder, Aabenraa, Skærbæk m.m. På Als oprettedes der råd i Nordborg, Augustenborg, Asserballe, Tandslet og på Kegnæs.

 

Nu fik arbejderne indflydelse

Revolutionen på Als var et produkt af opstanden i Kiel. Da den tyske revolution blev knust , døde den overalt i Sønderjylland. Men mange råd fungerede i en længere periode. I Tyskland kunne Weimartiden begynde efter mange dræbte.   Dannelsen af et arbejderråd i Sønderborg betød reelt, at arbejderne nu havde reel indflydelse på byens administration.

De centralistiske beslutningsprocesser, som tyskerne havde indført blev afskaffet.

 

Der var et problem

Arbejderne gik nu aktivt ind i spørgsmålet om Nordslesvigs nationale tilhørsforhold. Reetableringen af fagforeninger og Socialdemokratiet  gik hurtigt. Men som så mange andre steder i Sønderjylland gav det partiet et problem. Man anerkendte selvbestemmelsesretten, men man ønskede reelt at være en del af den nye tyske republik i stedet for efter deres mening, et forældet dansk monarki.

Hjemkomsten fra fronterne til arbejdsløshed, mangel på mad og boliger, var med til at bevidstgøre arbejderne politisk. Man havde to muligheder:

1. Det tyskorienterede socialdemokrati, SPD
2. Den danskorienterede Sønderjysk Arbejderforening SAF. Den havde eksisteret fra 1911, men havde kun få hundrede medlemmer.

 

Hvervekampagne

I januar og februar 1919 gennemførte SAF en massiv hvervekampagne. De nordslesvigske arbejdere strømmede til. Man ville have indflydelse på både deres sociale og økonomiske fremtid. I løbet af et år fik SAF 12.000 medlemmer. En del medlemmer tilhørte dog ikke arbejderstanden.

 

Tyskland var bedre

I perioden 1908 – 1920 var murer  Richard Hempel, Sønderborg – arbejdernes ubestridte leder. Han kom oprindelig fra området ved Leipzig. Han havde håbet, at arbejderne ville skrue ned for kravet om en afstemning. Han var overbevist om, at de danske arbejdere ville blive mere tilfredse med et ny Tyskland. Han mente, at et industrialiseret Tyskland var bedre end landbrugslandet Danmark.

 

Det sociale tilhørsforhold

Han måtte dog opgive sin strategi, da der i marts 1919 blev klart, at der ville komme en afstemning. For ham blev det nu klart, at arbejderne skulle fortsætte med at være socialdemokrater.
Det sociale tilhørsforhold blev for Hempel  vigtigere end det nationale. Det var faktisk den samme holdning som Stauning havde. Han ville undgå konfrontationer mellem danske og tyske arbejdere.

 

Uenighed i Sønderborg

I Sønderborg opstod der en uforsonlig tone mellem redaktøren af Dybbøl – Posten og Hempel. De kom dog hinanden lidt nærmere, da de i fællesskab arrangeret en demonstration med kravet om levnedsmidler, bekæmpelse af smug-handel og kravet om arbejde til en rimelig løn. Samarbejdet fortsatte frem til afstemningen.

 

Præsidenten døde i 1920

Hvordan gik det med præsident Topff. Han blev indlagt på et sanatorium i Silkeborg. Han nedsatte sig som skræddermester i en lille forretning i Sønderborg og blev indlagt på Krigsinvalidehospitalet i Sønderborg, og døde 4 dage efter.

• Yderst medtaget, lidende af Tub.Pertonæi (bughinde – tuberkulose) Faldt hurtig af og døde den 9. november 1920

De efterladte annoncerede dødsfaldet i Sonderburger Zeitung den 11. november 1920. hans lig blev ført bort med Flensborg – damperen og siden begravet i Berlin.  Hans enke flyttede fra Sønderborg til Berlin.

 

Topff forsvarede sig

Topff skrev den 2. april 1919 en artikel i Sonderburger Zeitung:

• Jeg var partiløs og satte mig i spidsen for Soldaterrådet, jeg handlede i sin tid som idealist og kun som sådan overtog jeg ledelsen af 4.000 – 5.000 mand. Da vort fædreland den 9. november 1918 var under frygtelig kaos og var truet af anarki, da var jeg en af dem, som havde mod til at lægge tømmer på løssluppenheden og til dels en tøjleløs masse. Her i Sønderborg gjorde jeg det helt alene og det kun for at hindre blodudgydelse, rov og plyndringer.

 

Kommunen betalte gravstenen

Den 6. november 1993, som var 75 års dagen for Alsisk Fløjlsrevolution blev der nedsat en gravsten på De 12 Apostle – kirkegården på Bruno Topff´s gravsted. Den var betalt af Sønderborg Kommune:

Følgende tekst står på gravstenen:

• Matrose Bruno Topff
• 2.11.1886 in Potsdam
• 9.11.1920 in Sønderborg
• Dänemark
• ”Præsident” af der Insel Alsen
• Nordschleswig 7.9.1918

 

Kilde:

• Frode Sørensen: Revolutionen og Magten
• Robert Huhle: Bruno Gustav Eugen Topff og revolutionen i Sønderborg
• Henrik Poulsen: Den tyske revolution og Sønderjylland
• Dorrit Andersen: Sønderjyske årbøger 1972 og 1985
• Inger Bertelsen, Kaj Jacobsen: Hitlerfacismens vej til magten
• Finn Ebbesen: Præsidenten fra Als / Jyllands Posten
• Anders Bertelsen: Matrossen, der blev Præsident af Als /Berlingske Tidende
• Robert Huhle: Bogen om Als
• Eric Bernand Jensen: Gads Historie Leksikon
• Kaj Nissen Rolfsen: Problemer omkring Præsident Topff /Sønderjyske årbøger
• Niels Rohrleder: Bruno Topff – Præsident af Als / Flensborg Avis
• A. Thyssen: Omkring Præsident Topff, Sønderborg / Sønderjyske Årbøger

 

www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

Hvis du vil læse mere arbejderhistorie her på siden:

• Socialdemokrat i Tønder – dengang (under Tønder)
• Historien om Jeppe K. Christiansen (under Tønder)
• Revolutionen i Tønder  (under Tønder) 
• Stauning på Nørrebro (under Nørrebro)
• Moral, etik, horeunger og fattighjælp (under Nørrebro)
• Louis Pio på Nørrebro (under Nørrebro)
• Kampen på Fælleden (under Nørrebro)
• Industri og arbejdere på Nørrebro (under Nørrebro)
• Begravelse på Assistens Kikregaard 1887 (under Nørrebro)
• Arbejderne på Nørrebro (under Nørrebro)
• Arbejder og industri på Nørrebro (under Nørrebro)
• Arbejderkamp på Nørrebro (under Nørrebro)
• Historien om 1. maj (under København)
• Når jeg ser et rødt flag smælde (under København)
• Flere artikler her på siden beskæftiger sig desuden med arbejdernes levevilkår

Redigeret 11.11.2021