En konge kunne også lugte

Den østlige del af Sortedamssøen var i 1606 stærk tilgroet. Christian den Fjerde  mente at søerne skulle være naturlige voldgrave foran byens befæstning. I 1726 havde Vognmændene fået tilladelse til at udføre renovation gennem Østerport. Men de smed så bare renovationen ned i søen eller på en åben plads lige i nærheden. Da man fandt ud af, at kongen en gang imellem kom forbi Østerport, fik vognmændene forbud mod dette. For også en konge kunne lugte den forfærdelige stank, der kom fra søen og området omkring den.

 

Få  uanseelige huse

Fra Sortedamssøen til Trianglen fandtes der i 1858 nogle få uanseelige Huse, hvori nogle Handlende havde deres Boder. Men hvad fandtes her egentlig før?

 

Vartov

Ja vi skal tilbage til 1296, hvor biskop Johannes Krag oprettede stiftelsen Vartov. Det var et hospital for fattige. Og det blev så meget senere et led i byens befæstning.  Vartov blev egentlig anlagt ved Helligåndskirken. Den 30. november 1807 flyttede kongen det hele ud på gården Vartou – den tidligere Rosbæk Mølle.  Af forskellige grunde flyttedes hospitalet i 1630 ind i bygningerne uden for Østerport for enden af Sortedamssøen. Bygningerne blev beskrevet som et storslået anlæg omgivet af volde og grave. Opførelsen kostede 27.000 daler. Landevejen gik direkte gennem hospitalet.

 

Lemmer i kugleregn

Den 12. august 1658 besatte svenskerne Vartov og armerede det med skyts. Men dette blev hurtig bragt til tavshed ved en kraftig ild fra Østervold. Man beskød svenskerne fra Skt. Annæ
Skanse og fra en pram. Det lykkedes aldrig for svenskerne at få ram på denne pram.  Den 23. oktober nedbrød svenskerne Vartov Ladegård. Den 5. november besatte de atter stedet.

Alt imens måtte de syge og fattige beskytte sig mod kuglerne. Nogle af lemmerne blev da også dræbt og kvæstet. Først den 13. november blev det bestemt at flytte lemmerne ind til byen. Resterne af bygningerne og det meste af tømmeret blev brugt til at forstærke Skt. Annæ Skanse. Noget af tømmeret blev også brugt på Kastellet.

 

Gemt krudt

Svenskerne forlod efterhånden stedet. Men de var så snedige, at de havde anbragt noget krudt på  det sted, hvor vagtilden blev tændt. Så da danske styrker endelig kunne tage stedet i brug og tændte ilden, sprang krudtet. 13 danske ryttere blev kvæstet.  Nogle år senere blev der på pladsen rejst en vejrmølle. Men lynet slog ned i 1658 og dræbte både mølleren og en pige. Senere blev der her opført to møller.

 

Ryesgade – to stumper gader

Ryesgade som vi passerer, bestod egentlig af to gadestumper, en mod Østerbro og en mod Nørrebro. Først senere blev de forbundet. Gaden løb på tværs hen over de gamle blegdamme.

 

Trianglen

Ordet Trianglen findes ikke i ældre skrifter af København. Og pladsen synes at være opstået af sig selv. Der gik mange år inden pladsen blev bebygget. Enkelte småhuse og haver opstod efterhånden.

 

Kapervogne til 1950

Det var herfra, at københavnerne tog ud til Dyrhaven. Flere af pladsens restauranter stammer fra den tid, hvor kuskene skulle have sig en lille en. Kapervognene stoppede først omkring 1950.   Her ligger den mærkelig kiosk, som i folkemunde hedder Bien. I dag bliver den brugt som toilet. Den blev i 1907 opført af arkitekten Peder Vilhelm Jensen – Klindt.

 

Salpeterværk som forsvar

På stykket mellem Øster Allè og Strandvejen(Østerbrogade) bliver der i 1801 opført et salpeterværk. Dette sted blev blandt andet brugt som et mindre forsvarsværk, da englænderne
kom i 1807. Meningen var, at her skulle være 60 mand og fire kanoner. Man havde dog kun fire dage til planlægningen. Samtidig skulle der på samme tid etableres 20 andre forsvarsværker rundt om i byen. Værkerne blev derfor ikke modstandsdygtige, som man havde regnet med.  I 1857 rejstes den første store ejendom på Trianglen. Her etablerede isenkræmmer Lørup sig.

 

Mange veje fra Trianglen

Fra Trianglen førte der veje i alle retninger. Kalkbrænderivejen (nu Nordre Frihavnsgade) førte mod øst, men svingede senere mod nord, idet den gennem Slagtervænget førte ud til stranden, hvor Kalkbrænderiet var. Her var også et rettersted ved en skanse – Baadsmandsskansen. Den var blevet anlagt i år 1700.

 

Hjørnehuset

På hjørnet af Kalkbrænderivejen  og Strandvejen lå traktørstedet Hjørnehuset. Med lysthuse på et langt stykke ud til begge veje.  Strandvejen skildres i slutningen af det 18. århundrede som en meget sandet, forsømt og ufremkommelig vej. Den egentlige kongevej løb i ældre tid langs strandkanten, omtrent der hvor, Strandboulevarden i dag er anlagt.  I de ældste tider strakte Øster Fælled sig helt ud til kysten. Strandvejen  blev dengang ført over Fælleden. Herfra havde man den skønneste udsigt ud over Sundet.

 

Blegmændene flytter

Fra Trianglen går Blegdamsvejen. Første gang vi hører om denne, er i 1669. I 1672 blev det befalet at alle huse inden for søerne skulle nedbrydes. Grundene skulle forblive ubebygget.. Blegmændene flyttede herud. I alt 17 blegdamme blev anlagt. Den årlige afgift varierede fra 20 til 30 Slet-daler  pr. stk.

Frederik Holmsted anlagde i 1719 en kattunfabrik, som var en fortsættelse af den virksomhed, han allerede havde påbegyndt på Blegdamsvej. Virksomheden blev fire år senere flyttet hen på den nuværende Østerbrogade.

I slutningen af det 18. århundrede må  der har ligget en del ejendomme på Blegdamsvej. Således har en del af det sjællandske jægerkorps (18. bataljon) ligget i kvarter her i 1787 og 1788.

 

Danske soldater lå i vejgraven

Under englændernes angreb i 1807, lå  danske tropper i den dybe grav, der adskilte Blegdamsvejen fra Fælleden. Det var, mens englænderne endnu kun havde besat Jagtvejs – området og Vibenshus.  Mange af dem, der lå i den dybe grøft havde gang på gang stormet og indtaget den mægtige fæstning Vibenshus. Det var sammen med Borgervæbningen, når man på Fælleden øvede sig i krigens kunst med løs krudt. Anekdoterne fortæller, at en ung soldat havde stillet sig foran sin øverstbefalende med stram honnør, og spurgt om det var tilladt at besvare skydningen.

Den 25. august besatte englænderne Blegdamsvejen.

Først i 1830 blev der anbragt lygter og ansat vægtere på vejen.

 

Møllevej – over Fælleden

Engang førte endnu en vej ud fra Trianglen. Det var Møllevej, som gik tværs over Fælleden. Den sidste del eksisterer endnu på Nørrebro i form af Møllegade. Skal vi kaste et blik på Fælleden. Gennem tiden er der gjort kraftige indhug på den. Egentlig er der tale om tre fælleder, Blegdams Fælled, Øster Fælled og Nørre Fælled.

Ret til græsning

I 1254 hører vi om, at fælleden strakte sig fra Sortedamssøen  til Rosbæk. Det var byen uopdyrkede bymark, hvor byens bedste borgere lod deres kvæg græsse. Omtrent i dens midte lå en ret stor landsby, Serritslev, som pludselig forsvandt. Ret til græsning fik borgerne efter den grusomme belejring i 1523. I 1676 græssede der stadig 139 køer på Øster Fælled.

Landevejen også den som vi før kaldte Møllevejen over Blegdams Fælled må have eksisteret i 1676, da der er tale om, at Stenbroen over Fælleden skal istandsættes.

 

Militæret troede, at de havde eneret Militæret troede efterhånden, at de have eneret til Fælleden.
Og det vakte særdeles store besværligheder. Pludselig gav General Arenstorf fra Livgarden tilladelse til at borgerskabet gratis måtte lade deres heste græsse gratis på stadens fælleder. Skulle det gå ud over borgerskabets kvæg? De mange mønstringer og øvelser gjorde stor skade på fælleden.

I 1682 lavede man en vurdering:

• Nørre Fælled vurderes til 300 Høveder
• Øster Fælled vurderes til 180 Høveder

 

Heste blev beskudt

Militæret havde gravet store huller, ladet deres affald ligge og udlagt miner. Vejene var farlige at passere for de rejsende, særdeles for kongehuset. De kunne falde ned i minerne og komme til stor skade.   Ofte gik kreaturerne helt ind på  fæstningsværkerne og ødelagde disse. Da vagten uden videre havde beskudt et par heste, der græssede på forbudte steder.

 

Ådsler på Fælleden

En anden af tidens ulemper var den, at folk uden videre kastede deres døde kreaturer ud på fællerne, hvor de lå og rådnede i store mængder. I 1715 er der således en udgift til natmandens enke, der havde anvendt folk i 8 dage for at opsamle og opbrænde resterne.

 

Pas på – russerne

I efteråret 1711 led Fællederne alvorlig skade, efter at russerne havde ligget i lejr herude. De lå langs kysten fra Kalkbrænderiet til Svanemøllen, dels på Øster Fælled mellem Store og Lille Vibenshus og dels på Nørre Fælled.  Styrken var på 30.000 mand. I 1719 måtte der udkommanderes 160 soldater i otte dage for at jævne hullerne.

I 1725 blev den daværende garnisons – skarpretter Franz Mühlhausen beordret til at opbrænde alle de på Fælleden liggende ådsler. Disse havde vakt væmmelser hos Kongehuset. Benene skulle føres ned til Bådmands – skansen, hvor kalkbrænderiet senere kom til at ligge.

 

De første heste – væddeløb 

Den 4. juni 1771 blev det første hestevæddeløb afholdt på Nørre Fælled. Det blev gentaget de følgende år og helt op til årene 1842 – 1847.

 

Igen engang – oprydning

Lossepladsen for heste – og ko-gødning, som vi tidligere har omtalt ved søerne, blev flyttet til en stor sandgrav på Nørre Fælled.  Men ak i 1778 anføres at Fælleden er fuld af ådsler. Da der skulle afholdes en stor troppeøvelse beordredes et stort antal uærlige slaver til under Gevaldighedens Tilsyn og efter skarpretter Oswalds anvisning, at få fjernet disse. Det tog hele 10 dage.  Efter den store brand, der overgik byen, blev der indrettet en lejr for de brandlidte.

 

Retterstedet flyttes

De fleste henrettelser foregik i disse år på Øster Fælled. Den 11. februar kommanderede kronprins Frederik,  at retterstedet skulle flyttes til den såkaldte svenske skanse på Amager.  Efter freden med englænderne varede det ikke længe, før fællederne atter blev brugt som øvelsesplads for soldater og borgervæbningen.  I 1853 optrådte koleraen. Under sygdommen blev der opslået en del barakker på Øster Fælled. Det er der, hvor Brumleby nu ligger.

 

Prisen fordobles

I 1863 betales der følgende for græsning: En ko – 2 Rigsdaler  En hest – 3 Rigsdaler

Seks år senere var prisen fordoblet. Der måtte nu græsse op til 835 kreaturer herude.
Slaget på Fælleden

Den 5. maj 1872 forgik det store slag på Fælleden. Politidirektøren havde sat sig det mål at udrydde socialisterne. Han var ligeglad med, at der med grundloven var indført ytringsfrihed.  Og i 1876 blev Københavns Boldklub stiftet. Det er verdens ældste fodboldklub uden for England. Deres hjemmebane var det gamle Øster Fælled.

 

Nu var det Fælledparken

I 1909 var Fællederne  en saga. Nu hed det Fælledparken. Det første træ blev plantet. Man havde jævnet den forholdsvis store Rytterbakke, der lå på Blegdams Fælled
omtrent oppe ved Store Vibenshus.

 

Træer fra Kongens Nytorv

Vi befinder os nu på Øster Allé. Den har fra ældste tid eksisteret som en smal sandet vej, som lidt tilfældig slangede sig over Fælleden. Først i 1750 blev den anlagt næsten som nu.  Denne anlæggelse kostede 661 Rigsdaler.  De første træer til alléen, blev taget inde fra Kongens Nytorv.

 

Ligkisten med mere

På venstre side møder vi et imponerende bygning, Østerbro Posthus og Telegrafbygning. Bygningen blev indviet den 3. september 1922. På den højre side opførtes der fire ejendomme, der i folkemunde blev kaldt Villaen, Ligkisten, Palæet, og endelig det dystre Ting – og Arresthus.  Her blev der som tidligere nævnt anlagt et salpeterværk, der i 1807 blev omdannet til skanse. Her opførtes senere nogle små villaer ud mod Trianglen. Disse forsvandt til fordel for den mægtige 4 – etagers bygning, der nu dominerer hele Trianglens nordre side fra Østerbrogade til Øster Allé.

 

Mord og selvmord på  Øster Allé 

Hvor senere Øster Elektricitetsværk rejste sine kæmpemure i 1901 – 1902, lå en ejendommelig gård med et fornemt præg over sig. Den bestod af tre lave, til dels sammenhængende længer. Denne gård blev opført af den jyske bonde, Steffen Smidt. Han begyndte som arbejder på ¨Sukkerraffinaderiet Unionen”. Her blev han efterhånden mester. Efter at det brændte, opførte han et raffinaderi i byen. Han købte ligeledes ejendommen Grøndal og et andet stort Sukkerraffinaderi i Bredgade.

Men ak og ve. Schmidt begik Falskneri med salg af sukker. Og det blev opdaget. Så Schmidt – tog Livet af sig selv. Hans karl boede senere i en del af gården. Man troede, at han var rig. Derfor blev han myrdet.

 

Boliger – for mindre bemidlede

Lidt længere henne møder vi de første byggeforeningshuse. De kom til at danne det meste af Olufsvej. De lige numre er opført i 1874. De ulige numre i 1877.   Lægeforeningen opførte seks længer med små lejligheder til mindre bemidlede. I  1876 blev grundstenen til Skt. Jacobs Kirke nedlagt. Grunden var en gave fra Krigsministeriet og Københavns Kommune i forening.

Ja egentlig hed Lægeforeningens Boliger:

• De paa Kjöbenhavns Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser

Navnet Brumleby har været et kælenavn siden slutningen af 1800 – tallet. Det fik først officiel status i 1984. Og ordet Brumle eller Brumme sigter sandsynligvis til lydene fra det græssende
kvæg på det nærliggende Øster Fælled.  Byggeriet blev sat i værk som følge af koleraepidemien i 1853. Der var ikke mere plads end i lejekaserne. Men der var plads, lys og luft mellem husene. Man havde åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, brugsforening, forsamlingshus, ismejeri, slagterhus, værksteder og brandstation.

Martin Andersen Nexø  tilbragte en del af sin barndom i Brumleby. Hans far var ansat som stenhugger i Kalkbrænderihavnen.

 

Gardehusarkasernen

Gardehusarkasernen blev opført i årene 1896 – 98 og det næste store indgreb her foregik i 1911, da en stor del af Fælleden blev inddraget til stadion. Mellem Husarkasernen  og stadion fandtes en sten med følgende indskrift:

• Til Minde om Marineflyveren Ulrik Birch. Han blev det første danske Offer for Flyvningen. 10. Oktober 1913.

 

Struensee og Brandt

Det er ikke den eneste sten, der var tilhugget på disse kanter. Et stykke videre på en lille granitsten, anbragt på en lille jordhøj er et frygtelig minde om en sindssyg konge og hans ulykkelige 19 – årige dronning.   Det er historien om Struensee og Brandt. De blev fængslet i januar 1772 og blev anbragt i Kastellet. Og den 28. april blev de i hver sin vogn og ledsaget af officerer og et kommando ført ud til Øster Fælled.

 

En barsk affære

Et skafot var rejst på stedet.  Brandt fik først den højre hånd og derefter hovedet afhugget. Alt imens holdt Struensee nedenfor i sin vogn. Han kunne høre de hug, der skilte hans ven af med livet. Bagefter kom turen til ham. For at retfærdigheden kunne ske fyldest, blev deres legemer bagefter parteret og lagt på stejle og hjul. De blev et bytte for himlens fugle.

Byen var næsten affolket. Alle havde bevæget sig herud for at følge den frygtelige eksekution. Ja man sagde, at der var 30.000 tilskuere.

 

Landsforræderi og majestætsfornærmelse

De blev begge dømt for landsforræderi og majestætsfornærmelse. Struensee havde desuden udfordret kongemagten og fået barn med dronning Caroline Mathilde. Ja og Struensees  forræderi var en af grundene til, at man indførte indfødsret. Dengang talte en femte del af befolkningen tysk som førstesprog.

 

Sociale fremskridt

Struensee havde mødt Christian den Syvende under dennes Europaturné i 1768. Dengang havde han vist tegn på sindssyge. Struensee havde god indflydelse på kongen. Derfor blev han hyret som livlæge. Og livlægen fik mere og mere magt. Det lykkedes ham, at få kongen til at afskedige statsrådet, så  han alene kunne underskrive lovene. I de to år ham var ved magten lykkedes det ham at gennemføre et utal af reformer, bl.a. trykkefriheden. Med et hug fik han afskaffet bøndernes hoveri. Han indførte bedre sociale forhold og et mildere straffevæsen.

Livlægen løste op for det stive system i hoffet.

 

Henrettet for politisk magt

Godsejerne og de adelige vendte sig mod Struensee. De bakkede op om kuppet. Og egentlig blev han dømt for majestætsfornærmelse, fordi han havde været kongen  utro med dronningen. Men de involverede partnere havde deres egen dagsorden for at få ham afsat. Reelt blev Struensee henrettet for sin politiske magt.

 

Kongen blev bidt i fingeren

Brandt var kongens lystminister. Problemet var at de ikke kunne lide hinanden. På et tidspunkt kastede kongen en citron i hovedet på Brandt. Sidstnævnte forlangte en undskyldning. Kongen kunne ikke huske optrinnet. Det endte med en slåskamp, hvor Brandt bed kongen i fingeren.  En gruppe kupmagere med kongens stedmor og halvbror i spidsen arresterede de to nyudnævnte grever. En retssag fulgte. De blev begge dømt til døden.

 

Hoffet glædede sig over synet

De legemlige rester blev senere lagt ud til retterstedet på Vesterbro. Hoffet havde ønsket, at man fra Frederiksborg Slot kunne glæde sig over synet. Det siges at ligene lå her i årevis til skræk og advarsel.

 

Sten til minde om afholdsforening

Længere ude møder vi endnu en mindesten. Det skal dog indrømmes, at denne sides aldrende redaktør ikke har tjekket  om stenene stadig står her. Men her skulle have stået eller
være en sten, hvor der på den ene side stod følgende:

• Er det tærende Ukrudt først borte, med Rod og med Top kan det nærende Korn vokse frodigt og kærnefuldt op.

Bagsiden bærer følgende indskrift:

• Ole Syvesen, Læreren og Menneskevennen stiftede 3. september 1843 den første Danske Afholdsforening
• Han stred og led og døde for sin Sag, saa ej dens Morgenrøde blive Dag. Skal Dag og Lys fuldt sejre kræves Daad. Hent Styrke til den i hans vise Raad. Rejst af Danske Afholdsfolk 1914.

 

En elektrisk sporvogn i 1904

På Øster Allé så man den 30. december 1904 for første gang den elektriske sporvogn. Et enkelt spor førtes ud til Store Vibenshus.  Nørre Allé blev anlagt samtidig med Øster Allé. Jagtvejen
fra Falknérgården til Store Vibenshus  er anlagt i 1750. Resten af vejen ud til Lille Vibenshus blev færdig i 1768.

 

Måtte ikke køre på Kongens Vej

Ja vi er nået til vejs ende i vores tur fra Trianglen til Vibenshus.  Store Vibenshus historie går langt tilbage. Det var fra en tid, hvor kongevejen levede op til sit navn. Dengang var vejen nemlig kun beregnet til ham. Kongen og kongehuset, samt dem, der var af særlig Kongelig Nåde  var forsynet med en nøgle. Med den kunne de åbne alle de led, som spærrede pøbelen i at benytte vejen.

På Tinge og fra Prædikestolen blev der i 1649 og 1658 kundgjort, at ingen andre måtte køre på Kongens Vej, hvis de ikke ville udsætte sig for at miste deres heste. For at føre tilsyn med vejen blev der ansat tilsynsførende. Til bolig for disse mænd, rejstes der huse, der fortrinsvis lå ved portene og leddene. Efterhånden gik de over til at være bedesteder og kroer. Så kunne mændene tjene noget mere.  Store Vibenshus  har i sin oprindelse været sådant et sted. Antagelig er det førte gang opført i 1629.

 

Dokument fra 1669

Det ældste dokument, vi kan finde om Store Vibenshus er et brev fra 16. juni 1669 fra Frederik den Tredje til en Jens Pedersen:

• at vi efter allerunderdanigste Ansøgning og Begæring allernaadigst har bevilliget og tilladt, at Jens Pedersen, boende i det Hus ved vor Vej herfra til Frederiksborg, som kaldes Vibenshus, maa samme Hus udi sin og sin Hustrus Livs Tid (eller saa lenge de dend tienneiste oc schyldighed uden billig klage deraf beuiiser (beviser), som de med rette pligtig er) niude(nyde) og beholde.

Bevillingen blev stadfæstet den 12. september 1670 af sønnen, Christian den Femte:

• at vi til ydermere Konfirmation paa vor elskelige kære Hr. Faders salig og højlovlig Ihukkomelse allernaadigst har bevilget og tilladt, saa og ……..at Jens Pederssøn, boendis i
  det huus ved voris vey her fra til Friedrichsborg, som kaldis Vifvens huus, maa samme huus udj sin og sin hustruis lifs tid, eller saalenge de den tienneste og skyldighed uden billig klage der af beviser, som de med rette pligtige ere og beholde……….

 

8 kander øl og krigsret

I 1692 føres der en krigsretssag med forbindelse til Store Vibenshus. En underofficer havde først siddet og drukket i en kælder ved stranden. Han begiver sig derefter til Store Vibenshus. Her møder han to fruentimmer. Herfra går de til Lundehuset og spiller kegler. Derefter går de tilbage til Store Vibenshus, hvor de kappes om, hvem der kunne drikke mest. Det ender med et mægtigt slagsmål efter at de har drukket 8 kander øl.

I 1694 har huset skiftet ejer. Den 25. februar 1707 foreligger en skrivelse fra Frederik den Fjerde til Byfogeden i København. Den daværende lejer havde været i slagsmål med en brygger.

 

Brændevinsbrændere protesterer

I august 1723 samledes alle brændevinsbrændere på Store Vibenshus for at aflevere en protest til Frederik den Fjerde. Denne handling blev af kongen betragtet som utilbørlig optræden. Det kunne have ført til Unaade og stor Straf. Men politimesteren nøjedes med at give en stor advarsel.

 

Historikere uenige

Hvorfor hedder det enlig Vibenshus. Ja det er historikerne uenige om. Nogle mener, at det har relationer til den berømte københavnske borgmester Mikkel Vibe. Andre mener, at det er Jens Jensen Vibe og hans søn Lars, der i tiden fra 1708 – 1735 efter hinanden har været  værter i Lille Vibenshus. Men dette stemmer ikke overnes med, at kongen allerede i 1669 kalder Store Vibenshus for Vibenshus.

Vi kunne godt have fortsat vores lille tur med at kaste et blik ud af Lyngbyvej og komme med historiske betragtninger om Christiansbergs Mølle, Haraldsgård, Tre Flasker Kro og Vangehuset. Men det gør vi faktisk i andre artikler.

Kilde:
Se

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler,heraf 101 artikler fra Østerbro:
• 1830 på Østerbro
• Østerbro efter 1850
• Blegdamme på Blegdamsvej
• De første på Østerbro
• Fælledparkens Historie
• Hagekorset i Parken
• Henrettelse på Østerbro
• Mordet i Brumleby 1893
• Brumleby på Østerbro
• Russiske tropper i Fælledparken
• Steder på Østerbro
• Strandvejens historie
• Østerbros historie m.fl.

Redigeret 11,-10-2021