En tømrer faldt ned fra kirketårnet i Burkal i 1648. Bylderup Bov blev kaldt Det lille Danmark. Hesteforeningen for troende hesteejere blev dannet i Bjolderup Sogn. Amtmanden troede at han blev parodieret i Bjolderup kirke. Så kørte lyntoget direkte fra Tinglev til Tønder.

 

Provsten fra Tønder mente at kirkespiret på Tinglev kirke var det rene pral.  Og så skulle Tinglev Station angiveligt være lagt, så køerne ikke blev bange. Undertegnede blev både hyldet og pebet ud på Nachschule i Tinglev.

 

Hvad betyder Tinglev?

Hvad betyder Tinglev?  Første led i ordet kommer fra et glemt oldnordisk mandsnavn, Tinge. Andet led, lev mens at betyde arvegods. Bynavnet har været kendt siden 1200. I den tyske tid søgte man, at ændre bynavnet. Men indtil i dag foretrækker den tyske del af befolkningen stavemåden, Tingleff.

Længe troede man, at der lå tingsteder omkring byen, men nyere sprogforskning har dog ikke kunnet bekræfte dette. Når bynavnet ender på – lev må man også  formode, at Tinglev er en ældgammel by. Byer, der ender på – lev stammer fra omkring år 600, da nomadefolket bosatte sig egnen. I øvrigt stammer -“rup byerne” fra omkring år 700, mens -” bøl byerne” er fra år 900.

 

Tinglevs første beboer

Man har fundet et testamente fra Knud Stubbe, hvor han testamenterede noget ejendom til Løgum Kloster. Men også runestenen, Bjolderup Stenen fortæller noget Tinglev – historie. Det er måske så meget sagt, men stenen fortæller i hvert fald om Tinglevs første beboer, Ketil Urne.  Stenen ligger i dag i Bjolderup Kirke. Den er fra 1100 – tallet. Ketil Urne har antagelig været en af kirke-byggerne.

På et tidspunkt fungerede stenen som trappesten, så blev den flyttet ud på kirkediget. Og tænk i 1841 blev den solgt til Landesmuseum i Kiel.  Den var i en årrække udstillet på Gottorp Museum. ( Se artiklen – Adelsslægten, der uddøde – under Aabenraa)

 

Olgerdiget

Olgerdiget også kaldet Olmersvold fylder meget i historien. Det er et forsvarsværk fra den yngre romertid. Måske dannede  den grænsen mellem Jydernes og Anglernes stammeområde. De ældste udgravede egepiller er dateret tilbage til 200 – 300 år f.Kr.

Første gang anlægget omtales i litteraturen er i 1768. Man mente dengang, at anlægget havde strakt sig fra Urnehoved ved Uge i nordøst til Gårdeby Mark.  Ifølge gamle historier og myter skulle anlægget være ført helt ned til Husum, men det er det nu ikke historisk belæg for.

Olgerdiget bestod af forskellige anlæg, oprindelig adskilt af ufremkommelige eng – og sumpstrækninger. Det strakte sig fra Urnehoved  til Bjerndrup Mølleå ved Gårdeby. Det var dels anlagt som vold og dels som grav. De seks delstykker tegner en linje, der går fra Petersborg øst for Uge og Lovtrup, over markerne mellem Almstrup Bæk  og Bredemose og endelig fra Tinglev Sø til Gårdeby Mark.

Ved Lovtrup og Uge har man kunnet passere uden problemer dengang, men netop på disse to steder har man fundet vældige palisade værker. De har strakt sig over oldtidsvejene, og var dannet af svære egeplanker. Her har været et hegn af palisader.   I 1768 kunne man stadig se rester af diget. Nu må man se på tegninger af det omfattende forsvarsværk.  ( Se vores artikel om Forsvarsværker i Sønderjylland). Man har nu genskabt en prøbe på, hvordan det har set ud.

 

Tinglev Kirke

Tinglevs tidlige historie begyndte i den vestlige del omkring kirken. Kirkens ældste del går tilbage til Valdemars tid (1157 – 1241). Kirken var viet til Skt. Leonhard. Omkring 1279 – 83 synes kirken, at have haft sin egen præst. Omkring 1502 delte man præst sammen med Uge.

Tårnet havde indtil 1667 et tårnspir. Antagelig har det været offer for lynilden 7. sept. 1783.

Provst Balthazar Petersen i Tønder gik voldsom til angreb mod kirketårne, der kun var Pralværk for en landsbykirke. Han ønskede tårnet fjernet og erstattet med en træklokkestabel. Måske var det kobberet på kirketårnene som provsten ikke kun lide. Men sognebørnene ønskede at beholde deres tårn. Ja det tårnet med kobberspiret var på sit højeste, blev det påstået at man kunne se det ude fra Nordsøen.

Altertavlen er far sidste del af 1500tallet. Det ældste alterklæder er 20 alen silke og blev anskaffet i 1640. Et alter-krucifiks var solgt til Wippel, og endnu i 1790 var det i familien Ratenburgs
besiddelse. Men præsten ønskede det tilbage til kirken.

Da de svenske ryttere også havde taget den gamle messehagel, anskaffedes i 1646:

• 8 alen blommet italiensk sammet, 4 alen purpur ”kronrasch”, 20 alen sølvgaloner og 5 ½ alen sølvkniplinger til fremstilling af en ny messehagel

På kirkegården er der en mindesten over de 71 faldne fra sognet under første verdenskrig. Men der også  en fællesgrav for 16 engelske, franske og russiske soldater, der døde i krigsfangelejren på Gårdeby Mark.

 

Den gamle skole

På sydsiden af Tinglev Kirke ligger en gammel skolebygning. Den er bygget i 1786, som afløser for en tidligere skole. Nu tilhører bygningen, kirken. Hvornår den første skole kom til Tinglev vides ikke. Men en af degnene, Hans Küster led druknedøden i 1659.

 

Kirkekroen

Smeden, Jeremias Christensen byggede en smedje i 1854 på den nuværende adresse, Hovedgaden 105. Det var et stykke jord, som han og hans kone fik i bryllupsgave af hendes bror. Og broderen var gæstgiver i gæstgiveriet ved kirken. Den er fra 1804. I mange år fungerede stedet som Kirkekro.

 

Flot træskulptur

Smedjens stuehus bruges i dag til undervisning. Men på gårdspladsen står Jeremias Christensen  med sin ambolt. Det er en imponerende træskulptur, skåret af Tinglevs træskærer, Friedrich Grube. Flere steder i Tinglev kan man i dag se imponerende træskulpturer, som er blevet til ved hjælp af en motorsav.

 

Jernbanen uden om stakkels køer

Den østlige del startede sammen med jernbanen i 1864. Stationen blev dengang anlagt på en åben mark 1,5 km fra kirken. Angivelig skulle det være fordi at byens bønder ikke ville have, at deres køer og heste skulle blive skræmt af damplokomotivet. Sådan fortæller historierne. Men sandheden er nok snarere, at jernbanen blev nødt til at slå et slag uden om Tinglev Sø.
Lyntog til Tønder

Det hjalp på byen, at jernbanen dukkede frem i 1864. Og siden holder alle de vigtige tog her i byen. Det er både dem der går mod Flensborg – Hamborg og til Sønderborg.  I 1867 fik man også forbindelse til Tønder. Men det hørte op i 1971 og siden 2002 er godstrafikken også ophørt.

Først i 1901 blev forbindelsen til Sønderborg etableret. Og tænk, der kørte et lyntog på strækningen mellem Sønderborg og Tønder.

Det hed selvfølgelig Sønderjyden, og kørte strækningen fra 1948 til 1966. Men nu var det sådan, at man kun måtte køre med 70 km i timen, så lyntoget var kun tre minutter hurtigere end det ordinære tog.

 

12 broer fra Tinglev til Tønder

For at komme over vandløbene fra Tinglev til Tønder var det nødvendigt at anlægge 12 broer. Beboerne i Jejsing og Hostrup  havde ved en underskriftsindsamling fået bevirket, at de havde fået et læssespor. Det var de meget imod i Tønder. De ville åbenbart have korn – og kvægtransporter for sig selv.

I 1907 ønskede preusserne at opgradere stationen. Sporarealet blev udvidet. Man anlagde det andet spor til Flensborg.

 

Chikane af danske arbejdere

Overdragelsen fra tysk til dansk på  stationen i 1920 foregik ikke uden problemer. De cirka 100 nye ansatte havde svært ved at finde logi. Mange tysksindede nægtede, at stille lokaler til rådighed og forlangte overpris for en beskeden logi.  DSB blev nødt til at transportere sovevogne til stationen, som personalet kunne bruge.

 

Bomber mod stationen

Under anden verdenskrig blev stationen angrebet tre gange. Det værste angreb var den 16. april 1945. Her skete der betydelig skade på stationsbygningen og det nærliggende posthus.
Kort før afslutningen af krigen, foregik der sabotageaktioner mod stationen .

 

Landeværnet

I Tinglev ligger også Foreningen Landeværnet. Den blev oprettet i 1927 som led i den nationale kamp om jorden i  Sønderjylland. Allerede i 1890erne startede den preussiske stat
germaniseringen af området ved at tilbyde tyske landmænd billige ejendomme og jord.

Det tyske mindretal var ikke tilfreds med grænsedragningen i 1920, så mens landbruget i Sønderjylland var ramt af en dyb krise, forsøgte de med Kreditanstallt Vogelgesang at støtte tyske landmænd med billige lån.

Som dansk modtræk blev Landeværnet oprettet. Det var under mottoet Dansk jord på danske hænder. Landeværnet skulle yde billige og risikovillige lån til dansksindede landmænd især i den truede firkant mellem  Højer, Løgumkloster, Aabenraa og Gråsten. I dag er Landeværnets opgave, at bidrage til at opretholde et erhvervsliv og fremme bosætningen i landdistrikterne (se artiklen: Jordkamp, Vogelgesang og Domænegård under Sønderjylland)

 

Besøg i Tinglev Mose

Når du er i Tinglev, bør du besøge Tinglev Mose. Men som om, der er anlagt en sti, kan du ikke altid være sikker på, at gå tørskoet igennem den.

En stor del af Sønderjylland var indtil for et par hundrede år siden dækket af moser. Her har man i uendelige tider gravet tørv. Et spændende stykke natur ligger her med en masse dyreliv.

 

Egne oplevelser på Nachschule

Her i Tinglev ligger også den tyske Nachschule. Det var her jeg holdt foredrag for mindretallets lærere og pædagoger. Det var både på dansk, sønderjysk og på
tysk. Halvdelen var begejstret, mens den anden halvdel peb mig ud. Det var en oplevelse. Emnet var, at have barn i tysk skole. Min kone og mig  havde filosoferet  lidt over, hvordan det tyske mindretal kunne gøre det bedre. Mine tanker blev ikke lige vel modtaget alle steder. Og baggrunden for, at det var os, der skulle holde oplægget, var, at jeg havde haft en kronik i diverse aviser. Måske burde jeg have holdt mine tanker for mig selv.

Skolen i Tinglev har rødder tilbage til 1905, hvor folkehøjskolen Deutscher Volkshochschule blev oprettet. Efter anden verdenskrig blev alle tyske institutioner beslaglagt af den danske stat, men i 1951 kunne man i nye bygninger indvie en tysk efterskole.

 

I festlig lag i Tinglev

Men ellers har jeg tilbragt ikke så få gange i festlig lag her i Tinglev  hos min gode ven og tidligere klassekammerat, Ingolf. Jeg var nu ikke så sikker på, at naboerne syntes det var så sjovt,
at vi hver gang ved 4 – tiden om morgenen gik ud på gaden og sang tyske slagere.

Og på Tinglev Stadion blev alle os fra Tønder udvist fra dommeren. Vi var der som tilskuer, med dommeren brød sig om vores tilråb.

 

Ravsted – fra oldtiden

Mellem 1970 og 2007 var Tinglev Kommune  en selvstændig kommune med følgende sogne: Bjolderup, Burkal, Bylderup, Ravsted og Uge.

Ravsted ligger nordligst i kommunen. Her er der også meget historie. Byen har ligesom Tinglev rødder tilbage til oldtiden. Ordet rapæ betyder stedet, hvor dværgbusker bor.  Sådan har det sikkert set ud, da de første mennesker bosatte sig på Tinglev – sletten. Det ældste stykke papir, der fortæller om Ravsteds eksistens er fra 1298. Da hed byen Raperhet.

 

Ravsted Kirke

Der kendes ikke noget til Ravsted Kirke i middelalderen. Efter reformationen kom den under landsherren. Fra 1544 kom den under Hertug Hans.  Efter hans død, var det de gottorpske hertugers tur. Kirken har haft et fritstående træklokkestabel indtil 1746. Omkring 1250 – 1300 afløstes apsiden af en urgotisk korforlængelse. Man ved, at der i 1688 blev købt et nyt skarlagens ”Altargewant” for 27 mark. I 1799 kan man læse:

• I stedet for det røde Alterklæde, der i begyndelsen af århundredet var skænket af pastor Tychsens Frue, har Sognefoged Fedder Hansen og Hustru 1786 givet et nyt af sort Manchester med Guldborter (50 rigsdalere). Det gamle solgtes for 3 rigsdalere 

Altertavlen  er fra omkring år 1500. Prædikestolen er en såkaldt Tønder – stol fra 1605. Præstestolen er antagelig samlet af dele fra kirkens ældste orgel, der tidligst nævnes 1636. En præstetavle fra 1776, nævner de 11 første præster efter reformationen, herimellem også Laurentius Oweni, der i 1591 blev dræbt af sin kapelan.

 

Byer langs oldtidsvejen

Der er steder rester af oldtidshøje omkring byerne i denne del af kommunen. Og der findes også rester af en gammel oldtidsvej, der dengang førte folk og fæ til og fra Ribe. Mange af de små byer i Ravsted Sogn  er opbygget omkring denne oldtidsvej.

 

Urnehoved

Urnehoved Tingsted var i brug fra 1074 frem til 1523. Her mødtes kongen og hans udsendinge for at drøfte problemerne – dengang. Men hvor stedet har ligget, er der mange bud på. Det man ved, er at det har ligget ved Hærvejen i området ved Uge og Bolderslev. Urnehoved Mindelund ved Oksevejen fortæller lidt om historien. Den blev anlagt i 1946 – 48. Her kan du tydeligt fornemme, hvordan dengang blev dømt under åben himmel (Læs også artiklen: Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa – under Aabenraa).

 

Povls Bro

Ved Oksevejen, der fører over Bjerndrup Mølleå, kan du opleve Povls Bro. Det er et lev fra dengang. Her var oprindelig et vadested. Men den bro, der er der nu stammer fra 1744.

 

Engelsk fly styrter ved Bjerndrup

Den 29. april 1943 mistede englænderne 17 bombefly over Danmark. Et af flyene måtte nødlande ved  Bjerndrup. Det hele endte i et kæmpe flammehav. Politibetjent Egon Johansen fra Løgumkloster og politibetjent Levinsen fra Ravsted var hurtig fremme ved nedstyrtningsstedet. Pludselig opdagede man, at der var overlevende. Man fandt to hårdt sårede samt en død flyversergent. Hans faldskærm var ikke blevet udløst. Senere fandt man endnu et lig ved det nedstyrtede fly. De hårdt kvæstede blev indlagt på Tønder Sygehus, men ingen overlevede. Hele besætningen blev begravet på Aabenraa Kirkegård.

 

Bjolderup Kirke

Bjolderup kirke lå i Rise Herred. I den katolske tid var kirken viet til Jomfru Maria. I Konge Valdemars Jordebog nævnes det nærliggende Søderup som kronegods. Mon det var her Urnehoved Tingsted lå?

Den første kirke på stedet var lavet af træ. Men omkring 1150 byggede man en kirke i granitsten. I 1627 blev kirken afbrændt. Det var danske soldater på tilbagetog, der gjorde dette. Ifølge Danske Atlas blev både altertavlen, prædikestolen og væggene malet i 1697. Den daværende amtmand i Aabenraa, Günderoth troede, at kalkmalerierne var en parodi på ham. Maleren havde forestillet djævlene i helvede som ugler. Og amtmanden havde netop ugler i sit våbenskjold.

Man kan ikke undgå at se kirken. Tårnet rager 38 meter op i landskabet. Antagelig er tårnet bygget i 1589. Ifølge kirkens regnskab faldt en tømrer ned fra tårnet i dette år. Senere i artiklen kommer der mere fra Bjolderup Sogn.

 

Uge Kirke

Uge Kirke lå i Lundtoft – Vis herreder. Den beskedne kirke er bygget i det 11. århundrede. Omkring 1502 har sognet været annekteret Tinglev. Ifølge sognepræstens optegnelser fra 1741 så brændte kirken sammen med landsbyen i 1627. Også i 1650erne har kirken lidt skader som følge af fjendtlige tropper.

Det ældst kendte klokkehus brændte sammen med resten af kirken i 1627. Den nye kirke stod færdig i 1632. Efter branden fik kirken foræret en ny altertavle fra Bylderup.  Denne blev taget ned, da Morten Hansen forærede et beløb til en ny altertavle.

 

Store Jyndevad

Mod vest kommer du til Store Jyndevad. Her ligger møllen, som er opført i 1896. Men møllens historie går helt tilbage til 1230. Det var munkene fra Løgum Kloster, der opførte den på sydsiden af åen. Møllen var en overgang Kongelig Korn – og Valsemølle. I nyere tid har der været produceret strøm. Mølledammen er fra 1357. Munkene måtte ikke spise kød, så de drev fiskebrug her.

Det Unge Grænseværn købte blandt andet kroen i Store Jyndevad i 1939.

 

Henrettet ved Bredevad

Området er fuld af historier og myter. Et makabert spor er en galgehøj, et henrettelsessted ved Bredevad. Stedet blev brugt frem til 1800tallet. Vejnavne som Galgebrostene  og Galgehøjvej minder om stedets barske historie.

Slogs Herred omfattede dengang Burkal, Bylderup, Hostrup, Ravsted og Tinglev Sogne. I sidstnævnte lå det adelige gods Stoltelund, som indtil 1725 hørte under Søgaard i Kliplev Sogn. Slux Herreds Retter – Sted lyder indskriften på en sten syd for landevejen mellem Bredevad og Sottrup.

I 1623 erklæredes drabsmanden Jürgen Matzen ”mit dem Schwerde gerichtet tho werden schuldig. For tilstået tyveri blev Jürgen Jessen i 1652 dømt til at hænges mit einem Strange in dem lichten Galgen unter dem bloten Himmel. I 1680 slog svinesnideren Hans Köster  en kvinde ihjel i Tinglev. Han blev antagelig henrettet.

Samme år måtte der opsættes en ny galge til den “8.July justificierten Diebes Asmus Petersen von Wensüssel” som blev dømt for at have stjålet en vallak.

Elsche Oluffs under godset Stoltelund havde 1762 slået sin tre måneder gamle barn ihjel, og hendes dødsdom stod ved magt.

 

Et sagn fra Bredevad

Der findes et sagn om smedekonen i Bredevad, der blev halshugget for giftmord på ægtefællen og hendes fætter Jes, som havde sat ild til Bredevad Mølle, og begik selvmord i fængslet.

Sagnet kan være baseret på virkelige begivenheder. Begge siges, at være begravet på retterstedet.

 

Den 9. april 1940 i Bredevad

Når man taler om Bredevad,  mindes man de begivenheder, der fandt sted den 9. april 1940. Tyske og danske styrker ankom samtidig til det vigtige vejkryds. Den danske enhed åbnede ild, og ødelagde den forreste panservogn i den tyske kolonne. Men overmagten var for stor, og de danske soldater måtte overgive sig. En mindelund er rejst 100 meter fra stedet. To danske soldater mistede livet.

 

Bolderslev vokser med jernbanen

Bolderslev nord for Tinglev oplevede en opblomstring efter at jernbanen var kommet til byen. I 1903 var der hele tre købmænd i byen. Blandt de største virksomheder var Erichsens Uldspinderi i Søndergade, Bolderslev Mølle i Hovedgaden, Bygmester Jacob Jacobsens  byggefirma med snedkeri på hjørnet af Hovedgaden og Stationsvej. Ja så var det også Bolderslev Andelsmejeri. Fra 1891 kendes Abkjærs Købmandsgård.

I 1970erne blev stationen nedlagt. Det gik hårdt ud over de handlende. Men det hjalp, da Kohberg fra 1969 udvidede virksomheden.

 

Bolderslev Frigård

Bolderslev Frigård har været omtalt i andre artikler. Det der med frigårde var et specielt sønderjysk fænomen. Det var en mellemting mellem en bondegård og en adelsgård. De havde særlige privilegier, typisk frihed for landgilde, hoveri, indkvartering, mølletvang og andre byrder. Til gengæld betalte de en beskeden friskat.

Det første privilegium fik gården i 1452 af Hertug Adolf af Slesvig. Christian den Fjerde besøgte stedet mindst syv gange i hans regeringstid. Desværre brændte svenskerne gården sammen med de andre gårde i Bolderslev i 1627.

Ejerne af Bolderslev Frigård  var ridefogeder i Bolderslev Fogderi. Måske var Bolderslev Frigård Urne – slægtens hovedgård i Bjolderup Sogn. Adelsslægten Urne kan henføres til 1200 tallet. De er også ophavsmænd til den forsvundne landsby Urne i Bjolderup Sogn.

 

Mange bevægelser i Bjolderup Sogn

I 1800 – tallet kunne man i Bjolderup Sogn opleve forskellige folkelige bevægelser. Det startede med den hellige skrædder, Johannes Andresen. Han havde forbindelse til Brødremenigheden i Christiansfeld.  Og tænk i 1900 stiftedes Hesteforeningen fra troende Hesteejere. I 1899 byggede Indre Mission  et missionshus i Bolderslev. Fra sognet kæmpede man mod kortspil, dans og druk. Drikkeriet blev bekæmpet af afholdsforeningen Fredens Skanse.

Man havde også gang i den nationale kamp. Mange i vestersognet støttede således op om Den Slesvig – Holstenske Bevægelse.

 

Bylderup Kirke

Mod vest i Slogs Herred ligger Bylderup Kirke, den gamle herreds-kirke.  Antagelig i 1204 stadfæstede kong Valdemar den Anden de besiddelser, der var overdraget Løgumkloster af kongen selv og bisperne i Ribe. Heriblandt var tiender til Bylderup Kirke, skænket af biskop Valdemar Knudsen  af Slesvig.

I et udateret dokument fra 1279 – 83 nævnes en sognepræst ved kirken, og i 1504 forekommer både en sognepræst og en kapellan.

Under svenskekrigene i 1600tallet led kirken en del skade. Ifølge et vandresagn skal kirkerne i Bylderup – Ravsted, Tinglev – Bjolderup, og Hjordkær – Uge være opført parvis af øksekastende kæmper. ( Se artiklen Fra Hjordkær til Rødekro under Aabenraa).

Kirken har været forsynet med et fritstående træklokkestabel. I årene 1753 – 54 blev nogle ubrugbare pæle fra det gamle klokketårn  bortaktioneret. Kor og skib er fra første del af 1200erne. En forlængelse mod vest er allerede foretaget i 1200tallet.

Herredsfoged Hans Nissen skrev i 1637 til hertugen om det forfaldende klokketårn:

• 1626 angefangen ind Gottlob glücklich vollenführet.

Under et uvejr i 1682 brændte tårnets temmelig høje spir.

Døbefonten af træ er i 1710 skænket sammen med fad og låg:

• Gott zu Ehren der Kirchen zum Zirath dises Tauffe Henricus Ibenthalmit seinen freu(n)den verehret Hamb(urg).

På kummen er der udskårne våben for Hajstrupgårds ejere.

 

Frakken faldt ned

Prædikestolen er fra 1585. I en af felterne er der reliefskårne våben for hertug Adolf og Kristine af Hessen. I kirken findes flere ting, der kan henledes til herredsfoged Nis Hinricksens
navn. Der er knyttet flere sagn til ham i forbindelse med hans optræden på Urnehoved i 1523 (Se artiklen Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa). Hans tykke kappe med fem pile skulle have været ophængt i kirken. Men ifølge Pastor Beier skulle det være faldet ned engang mellem 1786 og 1790.

 

En ukendt natursti

En ukendt å, ligger her. Den er vel på cirka seks kilometer, Slogsåen. Den løber gennem engene forbi Lendemark, deler Bylderup og Bylderup Bov. I engene øst for Saksborg løber Slogsåen  og Uge Bæk sammen, hvor de bliver til Grønåen, der senere optages i Vidåen. Og i Grønåen har vi ofte som børn badet.

Langs engdraget er her en flot natursti, som bør opleves. Man også her den eksotiske bro, som i folkemunde kaldes Kineserbroen.

 

Jernbanen grundlagde Bylderup Bov

Egentlig var det også her, at jernbanen skabte byen, Bylderup Bov. Det var et øde område, dog lå her en landevejskro. Den fra 1845 og i kroens lade blev der bygget en grovvareforretning.
Denne forretning blev adskilt i 1906. Frem til 1999 blev der drevet kro på stedet. En orkan satte en stopper for dette.

Frem til 1890 var der kun 5 – 6 huse i Bylderup Bov. I 1887 blev det første mejeri etableret. Et savværk, som man kaldte Æ sort Laj om æ Barngaard. Det indstillede driften omkring første
verdenskrig. Efterhånden kom der manufakturforretning, skrædderi og bager til byen.

Gendarmhus med stald blev bygget i 1906. Omkring 1910 kom en almindelig høkerforretning i By-gaden 3. Lille Christiania lå på Slogsgaden 10,  Har var baptistmenigheden også lejer på et tidspunkt.

 

Hvad skulle stationen hedde?

Man kunne ikke rigtig blive enig om, hvad stationen skulle hedde dengang i 1867. Der var forslag fremme om Bau, Lendemark – Bau, og Bülderup – Bau. Det var som bekendt det sidste forslag, der løb med sejren. Det var ikke let at bygge en jernbanedæmning over Slogsådalen. Der måtte piloteres med 7 meter lange og tykke rundstammer.

Banegården bestod af venteværelse, kontor, materiale-rum og lagerplads. Her boede stationsforstanderen også. Der blev anlagt sidespor og læsserampe.

Utrolig, at der dengang i 1867 var tre tog om dagen i hver sin retning. Køretiden mellem Tønder og Tinglev var på en time. Og Bylderup Bov fik endda lyntogsforbindelse til København
fire gange om ugen.

 

Det lille Danmark

I Slogs Herred  var der en del tyske sogne, men der var også danske enklaver. Bylderup blev kaldt Det lille Danmark. Fra Lendemark Mølle blev der sendt indbydelser ud til selskabelige
sammenkomster. Men sådanne sammenkomster blev ofte anmeldt til den tyske amtsforstander. Ofte havde disse sammenkomster besøg af foredragsholdere fra Det gamle Land. Sammenkomsterne voksede sig større, og Selskabelig Forening blev dannet i 1905. Men de havde det ikke let. De tyske myndigheder forsøgte hele tiden, at bremse initiativerne.
Det var på baggrund af disse chikaner, at Slogs Herreds Hus blev etableret. Ved indvielsen var der 180 gæster til stede. Det berettede en dansktalende gendarm til de tyske myndigheder.

Huset endte også med at blive beslaglagt af de tyske myndigheder. Men man kunne dog i huset fejre, at der var 63 pct. danske stemmer i sognet. I nabokommunen Burkal var der lige
nøjagtig tysk flertal, nemlig 51 pct. Under besættelsen blev huset i det sidste stykke tid igen beslaglagt af tyskerne.

 

Lendemark

Vejen fra Hajstrup over Bylderup og Lendemark til Bredevad var en herredsvej. Vejen gennem Lendemark blev omkring 1800 et stykke af Tønder – Aabenraa vejen. Omkring 1910 blev den belagt med sten, og kunne nu kaldes Chausseen.

Lendemark bestod af 7 gårde og 8 kåndersteder. Bylderup Bov Præstegård, der blev brugt frem til 1982, lå i Lendemark. Preusserne byggede også en stor præstegård, som i tilfælde af krig
skulle bruges som lazaret. En stor del af den nedbrændte dog i 1928.

 

Burkal Kirke

To sagn knytter sig til Burkal Kirke. Ifølge den ene var Bylderup og Burkal  opført af to jomfruer Bur og Byl. Men også to kæmper med samme navn, indgår i et sagn. Kirken og kroen ligger ved Slogs å, kun tre km fra Bylderup Kirke.

Den ældste del af kirken er fra 1200 – 1250. Loftsmalerier stammer fra 1622. Altertavlen er fra 1622. Under kalken fra 1646 står indgraveret:

• Nach dem der vorige Kelch von den schwedischen Reuteren Ao 1644 garabt. Ist Dieser zum Gottesdienst Ao 1646 verfertigt und von Kirchengeldern bezahlt.

 

Tømreren faldt ned fra tårnet

De flotte alterstager blev fundet ved åbningen af et tilmuret vindue i 1944. De 41 cm høje stager blev indsendt til Nationalmuseet. I bunden står indgraveret Vhristen Klipleff
in Buhrkarl 1763 – Hans Hansen von Nolde 1763.  Et klokketårn har været fritstående. Således arbejde en tømrer på det i 1640. Træet fra det gamle tårn skulle være solgt i 1668. Prædikestolen er fra omkring 1610.

Denne artikel fortsætter med ”Mere om Tinglev og Omegn –  dengang”

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
–   www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler

• Akeleye Slægten 1 – 9 (om Urne – slægten)
• Hærvejen i Sønderjylland (under Sønderjylland)
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde (under Sønderjylland)
• Adelsslægten, der uddøde (om Urne – slægten) (under Aabenraa)
• Ahlefeldt og Søgaard (under Aabenraa)
• En Tolder – familie fra Hærvejen (under Aabenraa)
• Folk – syd for Aabenraa (under Aabenraa)
• Fra Hjordkær til Rødekro (under Aabenraa)
• Toldsted på Hærvejen (under Aabenraa)
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)
• Hærvejen til Grænsen (under Padborg/Kruså/Bov)
• De første mennesker i Tønder (under Tønder)
• Emil Noldes liv – vest på (om bl.a. Burkal) (under Tønder)
• Vadehavets maler – Emil Nolde (om bl.a. Burkal) (under Tønder)
• Øst for Tønder (under Tønder)
• Tog til Tønder (under Tønder) og mange flere 

Redigeret 15. – 11 – 2021