For at blive lærer i Tønder, skulle man forpligtige sig gratis til at undervise 50 fattige børn. Gentagende ulydighed over for Tønders fattigforstandere betød seks gange fem dage på vand og brød eller korporlig afstraffelse. Så skal vi lige have at vide, hvad man fik at spise på Gørresmark i 1856. Kæmnere ville nedlægge apoteket i 1856. Skyttekongen fik et års frihed for borgerlige byrder. Vandet fra Tønders brønde var uegnet til tevand og vask.

 

I 1963 blev nogle af Tønders historiske klenodier udstillet på Tønder Museum. Udstillingen varede hvis nok kun fire dage.   Byarkivet var ved at blive ødelagt, men blev reddet i sidste øjeblik. Landsarkivet i Aabenraa har reddet mange af de værdifulde klenodier.

• Dette er andet afsnit af Kilder til Tønders Historie

 

Rektoransættelse (1642)

I 1642 var rektor ved Latinskolen David Preuss afgået ved døden. I hans sted pegede man enstemmigt på Andreas Andreæ til rektor. Som løn fik han årligt 100 gylden og samme occidentale som hans forgænger. Hvis den ene part ikke længere kunne enes med den anden, kunne der gives opsigelse med et kvartals varsel.

 

Kantoransættelse (1676)

Efter kantor Marchius`s død  blev Tobias Paulus i 1676 ansat som kantor. Ved ansættelsen skulle han forpligte sig til at vise rektor og ældre kolleger respekt

• wie auch der lieben zarten Jugend mit Lehr und Leben verantworlich vorgehen

Han skulle synge i kirken og i skolen påtage sig de timer skolens inspektør, Dr. Kenckel forordninger, ligesom han skal musicere. Bolig blev anvist ham over for Latinskolen. Hans udnævnelse var forsynet med byens segl med det nyere billede af et tremastet skib. Dette segl kendes tidsligst fra ca. 1560.

 

Fundats for Tønder Seminarium

Blandt de bedst udforskede emner inden for Tønder bys historie er seminariets historie. Dets første begyndelse kan spores tilbage til 1753. Først i 1786 blev det økonomiske grundlag for dets videre bestående efter Provst Balthazar Petersens  død sikret. I det nævnte år godkendte Christian den Syvende Fundationsacta, hvorved bl.a. gården Gørresmark blev testamenteret til seminariet (Se artiklerne Tønder Statsseminariums Historie og Fattige i Tønder).

 

Skolen i Vestergade

Skolen i Vestergade var oprettet i 1790 til aflastning af allerede eksisterende borgerskoler, nemlig den tyske skole og skolen på hospitalet. Børnetallet i byen var blevet så stort, at skolerne var overfyldte. Det benyttede nogle forældre som undskyldning til, at holde deres børn hjemme, og at de fik for langt til skole.

Læreren skulle forpligte sig til at undervise 50 fattige børn og evt. holde en hjælpelærer. Til udstedelse af vidnesbyrd benyttede man sig af 2 trykte skemaer, hvor indføjelse af enkelte ord kunne give de forskellige mere eller mindre rosende former for omtale.

 

Drengeskolen i Smedegade

Efter en bestemmelse fra 1797 blev Latinskolen i Tønder nedlagt, da den gamle rektor Thomas Carstensen i begyndelsen af 1800 – årene gik af. I 1803 udarbejdes den nye skoleordning af generalsuperintendent Adler. Byen beholdt to skoler, Vajsenhusskolen og Vestre Byskole. Som tredje skole indrettedes en 3 – klasset skole for drenge, hvor den nye rektor, I.L. Forchammer  underviste sammen med kantoren og den tyske skolemester. Til brug herfor opførtes en ny skolebygning i Smedegade.

Hele bygningen kostede 1651 Rigsdaler 20 sk. at opføre. Disse penge blev hovedsagelig skaffet fra Møllekassen. Det var overskuddet fra byens forpagtning af Den Kongelige Vandmølle.

Bygningsregnskabet og regning for arkitektens 3 – dages rejse til Flensborg for at skaffe byggemateriale findes stadig. (se artiklen Vajsenhuset i Tønder)

 

Nyt Skoleregulativ (1834)

Efter at seminariet i 1829 blev omdannet til statsanstalt løsnedes dets forbindelse til byens skolevæsen. Det blev derfor nødvendigt at lave en ny skolereform. Den så dagens lys i 1834. I seminariets  gamle bygning blev der indrettet en to – klasses hoved-skole for piger. Skrive – og regnemesterskolen for drenge lå her i forvejen.

Skolevæsnet blev nu opdelt i tre klasser:

• 1. Elementær – skolerne (Vajsenhuset og Skolen i Vestergade)
• 2. Hoved-skoler
• 3. Rektorskolen

Lærernes lønninger og bygninger blev forbedret.

 

Indberetning til Provst Hjort (1861)

Efter sprogreskripternes udbredelse begyndte man at lægge undervisningen i Tønder om, således at dansk skulle være det væsentligste sprog. Nogen endelig nyordning fandt man dog ikke frem til. Af lærer Hagerups fremlagte indberetning fremgik det, at der i alt undervistes i 6 klasser med et børnetal på i alt ca. 520 børn.

Mindst var Rosendahls overdrengeklasse  med 70 elever og størst var Cornelius Appels elementærklasse på Vajsenhuset med 110 elever. Rektorklassen var inddraget, men i stedet undervistes udenfor den egentlige skoletid med 2 timer ugentligt i hvert af fagene matematik, naturlære og engelsk.

 

Chronik der Mädchenschule

Efter 1864 lukkede de danske skoler i Tønder. Tilbage var af offentlige skoler kun borgerskolen og seminariets øvelsesskole. Et indblik i skolernes dagligliv giver skolekrønikerne, hvoraf Landsarkivet i Aabenraa besidder pigeskolens krønike 1877 – 1911. Denne skole var bed en omordning i 1877 kommet til at bestå af to mellemskoleklasser og 56 pr. folkeskoleklasse.

 

Fattigvæsen

Helligåndshuset bygges (1523)

I middelalderen fandtes i mange købstæder Helligåndshuse. Det var stiftelser, der i Helligåndens navn tog sig af fattige og syge. Også i Tønder fandtes tidligt sådan stiftelse, hvis bygninger formentlig er gået til grunde ved Østergades brand i 1517. Hertug Frederik  gav den 11. november 1523 forstanderen tilladelse til at foretage offentlig indsamling i hertugdømmerne til opførelse af nye bygninger.

Disse bygninger stod indtil 1725, da hospitalet nedbrændte. (Se artiklen: Sygdom og andre lidelser i Tønder ).

 

Hospitalets regnskabsbog

Fra 1561 er der bevaret en indbundet regnskabsbog i brunt læder. Det var regnskabsbog for hospitalet og den blev benyttet helt frem til 1763. Gennem bogens regnskaber over bidrag til de fattige, lærer man store dele af byens befolkning at kende ved navn.

 

De Struckse Reformer

Rådmand Peter Struck tog i årene omkring 1700 initiativet til, at de fattiges kår i Tønder blev forbedret væsentlig. I 1703 gennemførtes i byrådets navn af Peter Struck en indsamling til udvidelse af hospitalet.

Struck selv gik i spidsen med at yde 300 mk. Lybsk. I 1705 stod bygningen færdig, og i 1709 afregnede Struck med provst Reimarus. Samme år gennemførtes ligeledes på Strucks initiativ en frivillig fattigskat, der dog senere blev tvungen. I kollektbogen indførte Peter Struck desuden bestemmelser om Det Struckse Legat og oprettelsen af et Vajsenhus  i Tønder.

 

Vajsenhus – trykkeriet

I 1700 tallet blev der gjort meget for de fattige. Man gjorde meget for, at komme tiggeriet til livs. I 1735 fik Tønder sit Vajsenhus. Men allerede i 1731 havde den energiske provst Schrader
ladet indrette et vajsenhus – trykkeri i Tønder. Her blev pietistiske skrifter trykt. Og her blev Brorsons  første salmer trykt. Der findes stadig det kongelige privilegium af 1742 til trykning af Schraders salmebog. Egentlig lidt snyd for førsteudgaven blev trykt i Vajsenhusets trykkeri i 1731.

 

Fattigarbejder – anstalt oprettes

Fysikus Krichauff havde indsamlet 2.500 Rigsdaler i 1789. Derfor oprettede han en Syge – og Forplejningsanstalt, der allerede måtte nedlægges igen i 1820. Huset blev derefter anvendt til den i 1826 oprettede fattigarbejder – anstalt, hvor de fattige spandt og vævede hør, uld og hår. Regnskabet fra 1828, hvor 118 personer var ansat viste dog et betydeligt underskud på 1.102 mk. Anstalten blev nedlagt igen i 1834.

 

Fattigregulativ

Ved det nye fattigregulativ af 1842 blev administrationen af byens fattigvæsen lagt ind under et fattigkollegium bestående af 2 rådmænd, 2 gejstlige, fattiglægen, tre deputerede borgere og en almindelig borger. Byen inddeltes i 12 distrikter med hver sin opsynsmand, der skulle give kollegiet besked om distriktets fattige. Alle blev valgt for mindst tre år. Hvervene var ulønnede.
I § 14 – 20 ses bestemmelserne om opnåelse af understøttelse og om de understøttedes retslige forhold. Gentagen ulydighed mod fattigforvalteren kunne straffes med indtil 6 gange 5 dages vand og brød eller korporlig tugtelse. De fattige var umyndige, og fattigvæsnet kunne disponere over deres evt. ejendele.

 

Gørresmark

I løbet af 1853 – 54 indrettedes arbejderanstalten på Gørresmark. Gården tilhørte den Petersenske stiftelse ved Seminariet, men blev forpagtet bort til byen for 50 år. Bygningerne brændte i 1847, og genoptages først i 1853 af byen.

De fattige var forpligtede

• til at bruge sine Kræfter til Nytte for Anstalten i det Arbejde som anvises dem. Dette Arbejde udføres i reglen paa selve Anstalten. Fattigkollegiet kan imidlertid ogsaa udleje voxne Lemmer, og tilfalder da den fortjente Løn Anstalten

De fattige måtte ikke forlade anstalten uden særlig tilladelse og denne blev som regel kun givet i tidsrummet søn – og helligdage mellem kl. 13 og 19. Antallet af fattige på Gørresmark
lå i 1855 omkring 30 voksne og 10 – 12 børn.

På omtalte udstilling lå  reglerne fremme, men også spise-regelementet  fra 1856.

• Morgen og Aften: Kogt øl blandet med mælk og grød, dertil et stykke smørrebrød
• Mandag, torsdag og lørdag til middag: Boghvedegrød kogt i sød mælk, dertil mælk eller øl.
• Tirsdag og fredag: Vælling af boghvedegrød og kartofler, dertil melsovs med smør.
• Onsdag og søndag: Kål med kartofler og brød dertil kød eller flæsk.
• Tillæg for udearbejdende: Saltet fisk eller kød afvekslende med melspise

Velbekomme.

 

Tønders By legater

Der findes næppe en by af Tønders størrelse, der har så mange legater. Det var en modesag for de rige at stifte legater til de fattige. Men vi må heller ikke glemme, og det gør historikere ofte, at mange piger blev handikappet af at kniple. Vi har tidligere i artikler omtalt disse legater. Men legaterne er også en vigtig kilde til Tønders historie.

 

Håndværk

Håndværkerne var indtil forrige århundrede organiseret i lav, som var sammenslutninger af mestre med det formål at regulere arbejdet inden for de enkelte håndværk. I Tønder  fandtes en række håndværkerlav. Blandt de vigtigste var skomagernes, skrædderens, rebslagernes og bødkernes. Men der var også bagerne, slagterne, smedene, snedkerne, bogbinderne, glarmestrene, tobaksspinderne og væverne havde deres lav. Disse mange lav vidner om, at Tønder havde en betydelig håndværkerstand, som havde gode afsætningsmuligheder i by og opland. (Se artikel: Handel i Tønder indtil 1864).

 

Skomagerlavets skrå  (1635)

Skomagernes Lav var som regel et af de største og vigtigste, om ikke den allervigtigste. Fra Tønder er der bevaret en lavsskrå fra 1635 i kopi. I begyndelsen af 1600 – årene havde både kongen og hertugen ophævet lavene. De var blevet alt for dominerende og havde virket hæmmende på den økonomiske udvikling.

Men denne fuldstændige ophævelse førte andre ulemper med sig, og derfor så såvel konge som hertug sig nødsaget til at genindføre lavene i moderet form. En række nye, reviderede lavsskråer udstedtes i 1630’erne. Deriblandt var skråen for Tønder Skomagerlav, givet af Hertug Frederik den 20. april 1635.

§ 4 omhandler mesterprøven, der omfatter fremstillingen af et par rytterstøvler, et par dobbeltsåler og et par sko. § 6 vedrører lavssammenkomsterne, hvor lavsbrødrene for at undgå ulykkelige episoder ved øldrikningen kan blive afkrævet deres knive og dolke. § 8 omhandler medlemmernes tvungne deltagelse og medvirken ved en lavsbroders begravelse.

 

Fortegnelse over skomagere (1760)

Fortegnelsen indeholder navne på  36 skomagere, hvortil kommer fire skomagerenker, der ikke mere driver håndværket. I fortegnelsen nævnes to frimestre, Lorentz Mathiesen  og Hans Møller. Skomagerne nærede angst for, at der skal koncessioneres flere frimestre.

 

Skomagerlavets protokol (1821 – 72)

For de mange tønderske håndværkerlav findes på Landsarkivet kun en lavsprotokol, nemlig: Das löbliche Schumacher Amts – Buch. Bogen omfatter tiden 1821 – 72 og medtager kun beslutninger om optagelsen i lavet. På de udstillede sider, drejer det sig om skomagersvendene Johann Heinrich Gottlieb Norden og Johann Christian Gregersen,  som efter at have præsteret mesterstykket blev optaget i lavet.

 

Smedelavets skrå  (1648)

Smedlavet omfattede såvel grovsmede, kleinsmede som knivsmede og sværdfegere. I § 1 står anført, at man skal præstere troværdige beviser for,

• dass er aus einem ehrlichen Bette echt und recht gebohren, og at han i øvrigt er uberygtet.

 

Væverlavets skrå  (1844)

Betingelserne for at blive optaget er nu blevet stærkt modereret. Nu skal man bare forevise lærerbrev og dokumentere, at man har arbejdet i mindst fem år som svend og været på vandring mindst et år.

 

Protokol for Tønders svendelav (1777 – 1874)

Også håndværkssvendene havde deres sammenslutning. Formålet var at yde understøttelse til nødlidende kollegaer og af selskabelig karakter. Til det sidste formål ejede svendelavet i 1780’erne:

• 1 sølvvelkomst, 8 sølvbægere, 2 sølv ”Glücksbecher”, 1 tinvelkomst, 2 tinkander, 14 tinbægere, 1 hornbægere.

Endvidere ejede lavet 1 fattigbøsse. Lavets embedsmænd var forstander og krofader på Alt Gesell. Der holdtes årligt tre officielle krodage, nemlig  ved påsketid, St. Hans og Mikkelsdag.

 

Handel, søfart, industri m.m.

Skibbro – regnskab (1714 – 22)

Der findes kun få minder fra byens storhedstid som havneby. Fra 1722 findes en indtægts – opgørelse af bropenge. Endvidere findes salt-kommisær Wichmanns afregning for saltindførelse over Skibbroen 1719 – 22. Han har i disse år indført i alt 4050 tdr. salt og skal af hver tønde betale 6 penning = 126 mk. 9 sk., hvilket afrundes til 100 mk. (Se artiklen Den Frisiske Salt).

 

Protokol over hjemmehørende skibe i Tønder (1812 – 40)

I denne protokol kan ses, at købmand Andreas Petersen har ejet en pram på 5 kommerce-læster. Skibet er bygget i Rudbølkog 1791. Den overvintrer ved Sønderport, og har en besætning på 2 mand, skipper og matros. På fortegnelsen kan desuden ses, at der i 1820 – 21 var ret stort skib på 15 kommerce-læster og med en 5 mands besætning hjemmehørende i Tønder.

 

Takstreguleringer

I Tønder  findes en række takst – formularer i forbindelse med havne – og brotaksten. Det var blandt for varer udlosset fra skibbroen. Således fastsatte Christian den ottende den 27. juli 1841 nye havne – og brotakster for Tønder.

 

Kniplingshandlere fritages for licensafgift

Kniplings – industrien begyndte i slutningen af 1500 – årene på Tønder – egnen. Den kulminerede i 1700 – årene. Den bragte stor rigdom til mange kniplingshandlere. Kniplingskræmmerne var så privilegerede, at de skulle fritages for betaling af licens m.v.

 

Skiftebreve

Kniplingskræmmerne var ofte velhavende. De havde store muligheder for at give penge til velgørende formål. Wilhelm Garmsen hørte ikke til de helt store kniplingskræmmere. Men han efterlod ved sin død en ikke ubetydelig formue. På den omtalte udstilling kunne de besøgende se hans skiftebrev, der fyldte mere end 239 sider. Opgørelsen over hans aktiviteter udgjorde 35,.244 mk. 10 sk. Passiverne udgjorde 1.952 mk. Skiftebreve giver ofte vigtige kulturhistoriske oplysninger om inventar og beklædning.

 

Indberetninger vedr. fabriksvirksomhed (1836 – 1866)

Der skulle indberettes til den Slesvig – Holstenske regering, senere til det slesvigske ministerium. En tabel fra 1837 afslørede, at der kun var en enkelt kniplingskræmmer, Johan Hanquist tilbage. Tobaksfabrikkerne  var kun små. Den følgende cikoriefabrik beskæftigede kun to voksne og 2 børn. Cikorierødderne blev dyrket af fabrikanten, Andreas Petersen, på bymarken og dels af beboerne i nabolandsbyerne. Der var ikke så meget fabriksvirksomhed i Tønder på daværende tidspunkt.

 

Krav om flytning af cikoriefabrik (1834) 

Apoteker L.I. Lorentzen, skorstensfejer Pardei, slagtermester N. Specht, guldsmed N. Petersen og bogbinder Ernst Jacobsen klagede den 17. oktober 1834 til magistraten over gæstgiver
Andreas Petersens Cikoriefabrik. De anså, at dens beliggenhed i byen udgjorde en fare. Andreas Petersen afviste i lang redegørelse, dateret den 25. oktober klagen. Bystyret bifaldt, at fabrikken blev liggende, hvor den var.

 

Forhandlingsprotokol for Tønder Industriforening 1862 – 1913

I 1850’erne tiltager antallet af fabrikanter  i Tønder. Man besluttede derfor i 1862 at oprette en industriforening. Hovedopgaven var at oprette en søndagsskole til uddannelse af lærlinge.
En anden opgave var at arrangere industriudstillinger. Stiftende generalforsamling blev afholdt den 25. januar 1862 efter et par forberedende møder. Foreningens første formand hed J.A. Bødevadt.

 

Kvæg  – og Kræmmermarkeder (1704)

Kvæghandelen betød meget for Tønder. Ofte kom handelsmænd langvejs fra. Derfor var tidspunkterne for disse markeder nøje planlagt. Ved en resolution af 22. oktober 1704 fastsatte
formynderregeringen for Hertug Carl Frederik tidspunkterne for de tre årlige kvæg – og hestemarkeder. (Pinse, Bartholomæus og Mikkelsdag) og for de årlige Krammarked (Mikkeldag).
Christian August og den ene af formynderne underskrev selvstændig dokumentet.

 

Vognmandslavets vedtægt (1685)

Bystyret fik ordnet det således, at der blev oprettet et vognmandslav. I Tønder. Der var forskellige problemer med fragtmandskørslen. Alle der ønskede at drive fragtmandskørsel i Tønder
skulle herefter være medlem af lavet. Denne vedtægt blev konfirmeret den 22. december 1685 af Christian den Femte.

 

Nedlæggelse af Apoteket (1624)

Borgmester og råd havde ansøgt Hertug Frederik om, at det i Tønder  oprettede apotek igen måtte blive nedlagt. Kræmmerne var meget utilfredse med apotekets privilegium på handel med krydderier. Hertugen afviste ved resolution af 20. februar 1624 ansøgningen. Han indrømmer dog samtidig, at borgerne har ret til at handle med krydderier også i lille vægt og til pennings – værdi. Borgerne behøvede ikke at være bange for, at apoteket ville få yderligere privilegier.

 

Land – und Deichregister (1562)

Tønder havde en forholdsvis stor bymark. Borgerne drev derfor også landbrug i ret betydelig udstrækning. På den omtalte udstilling vistes første side af Jordebogen fra 1562, hvori hver borgers andel i bymarken er anført. Man har brugt et meget gammelt bind, hvor der er blade af et middelalderligt kirkeligt håndskrift. Historikere spørger sig selv, om dette mon stammer fra Franciskanerklosteret?

 

Malebog for Tønder Vandmølle (1744)

Slotsvandmøllen lå på amtsgrund. Men i 1744 overtog Tønder By møllen i forpagtning. Fra nævnte år findes en række malebøger opbevaret i Tønder Byarkiv. Af disse Malebøger kan ses, hvor meget Tvangsmølle – gæsterne i by og herred fik malet af de forskellige kornsorter.

 

Borgerskab og Dagligliv

Erhvervelse af borgerskab

Af byens forskellige grupper af indbyggere var borgerne den vigtigste. Udtrykket borger brugtes kun om dem, der havde aflagt borgereden og dermed fået del i de borgerlige friheder og rettigheder. Embedsmændene var fritaget for at aflægge eden og betale den dermed forbundne afgift til byen. Man er således i besiddelse af Borgerskabsprotokollen.

 

Skatteregnskaber

I Tønder Byarkiv  findes en lang række skattelister, hvor man kan få et billede af de byrder, der gennem tiden har påhvilet borgerne. Blandt disse er Martini Skatteregnskabet fra 1639. De her indkommende penge gik oprindelig til lønning af kirke – og skolebetjente, samt nattevægterne. Fra 1664 findes skatte-mandtaller fra Månedsskatten. Disse skatter blev betalt en gang om måneden. Senere blev det til 8 gange årligt. Byens to største skatteydere var i 1764 Jacob Richtsen og borgmester Carstensen. Begge to betalte 27 mk. Man havde også et begreb, der hed Kopf – Rang – und Charaktersteuer fra samme år.

 

Betaling af stadsmusikant (1670)

Byen havde i hvert fald fra begyndelsen af 1600 – årene og indtil sidste halvdel af 1800 – årene haft en stadsmusikant, ligesom man også havde en stadskok. På omtalte udstilling vistes et bestallingsbrev fra 1670 for Jacob Kloos, der stammede fra Wilster. Bestallingsbrevet opregner musikernes forpligtigelser:

• Hver højtid, nemlig jul, nytår, påske og pinse skal han om morgenen kl. 4, og kl. 4 om aftenen i vintermånederne kl. 8, om sommeren kl. 9 med zinker og basuner fra kirketårnet blæse en til højtiden passende salme.
• Efter gudstjenesten skal han på de nævnte festdage spille med trompeter.
• Til medhjælpere skal han mindst have en dygtig svend og en lærling.
• I øvrigt skal han med henblik på valg af melodier rette sig efter kantoren.
• Han får i vederlag årligt 20 rdl. Af By-kassen og 2o rdl. Af Kirkekassen, ligesom han får alle accidenser, som hans forgængere har haft.

 

Skyttelavets skrå (1693 – 1731)

Christian den Sjette konfirmerede den 19. oktober 1731 Skyttelavets Skrå  af 1693. Skråen har i alt 20 paragraffer, hvori der gives nøje anvisninger på, hvorledes skyttebrødrene skal opføre sig. Foruden de i § 5 nævnte æresbevisninger fik skyttekongen i Tønder et års frihed for alle borgerlige byrder, såsom at betale skat og deltage i indkvarterings – byrderne.

 

Brandvæsen (1768)

Brandkatastrofer hærgede med mellemrum byerne i ældre tid. Da bygningerne lå tæt og slukningsmaterialet var primitivt, nedbrændte ofte hele kvarterer på en gang. Således brændte i 1725 næsten en fjerdedel af byen. Ved den nye brandforordning i 1731 blev stråtage forbudt. I 1768 blev det derfor anskaffet en ny sprøjte. Byen havde indhentet tilbud. (Se artiklen: Brand i Tønder)

 

Folketællingslister (1769, 1845)

Gennem disse lister kan man danne sig  et begreb om befolkningen i de forskellige kvarterer og deres boligforhold. Det patrialske forhold, der herskede mellem håndværksmesteren og hans lærlinge, forstod man nu bedre. Det var nemlig skik og brug, at svendene og lærlingene boede i mesters hus.

 

Værtshus med omrejsende teatre(1815 – 1830)

På byens mange kroer og værtshuse har det været et meget muntert liv. Når et omrejsende teaterselskab eller en  gruppe artister kom til byen, blev stemningen yderligere animeret. Der findes plakater fra den tid. I Tønder har været spillet:

• Hamlet: Ein altdeutsches National – shauspiel nech Shakespeare von Schröder bearbeitet.

Også et vokskabinet gæstede i 1819 byen. Her kunne man for 8 sk. Se de fleste af tidens fyrster og mod ekstra betaling “eine schlafende Venus”. 

 

Forbudte viser (1830)

I anledningen af Mikkels-markedet i 1830 udfærdigede politiet en fortegnelse over tilladte og forbudte viser for at kunne føre kontrol med de omrejsende musikanters salg af viser i skillingstryk. Mange af viserne var forbudte.

 

Vandforsyning (1843)

Byens vandforsyning skete ved hjælp af offentlige brønde, hvoraf der i 1781 var 30. Vandets beskaffenhed var nu ikke helt i orden. Vandet kunne:

• vel bruges til Madlavning og Ølbrygning, men ikke til Thevand eller Vadsk.

Til hver brønd hørte en række interessenter og en opsynsmand. På grund af gadernes brobelægning i 1843 blev en lang række brønde nedlagt.

 

Regnskab for gasværket (1870)

I 1865 stod det kommunale gasværk færdigt, men i de følgende år måtte det udvide flere gange, da behovet viste sig at være større end den oprindelige kapacitet.

 

Seminaristerne glade liv

Seminaristerne var et opmuntrende indslag i borgerskabets virke. Det vidner blandt andet elevforeningen Enighedens protokol Allehåndebog om.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

 – www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• UnderTønder(283 artikler) finder du bl.a.: 
• Kilde til Tønders Historie
• Brand i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• De første mennesker i Tønder
• Fattige i Tønder
• Glimt af Tønders Historie 1700 – 1900
• Handel i Tønder indtil 1864
• Henrettet i Tønder
• Hertugen af Tønder
• Lov og ret i Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1910
• Musik i Tønder 1 – 4
• Studehandel i Tønder
• Ture i Tønder1 – 4
• Tønder i 1600 – tallet
• Tønder Statsseminariums Historie
• Tønderkniplinger
• De stakkels Kniplepiger
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Vajsenhuset i Tønder
• Åndens folk i Tønder
• og mange flere artikler fra Tønder

Redigeret 2.11.2021