Der var mange sprog i Sønderjylland. Plattysk, Højtysk, Dansk, Frisisk, Flensborg Petuh, Tønder – Plat og mange flere lokale dialekter. Alene frisiske dialekter
var der 5 – 6 stykker af. Og indbyrdes kunne friserne ikke forstå  hinanden. Og der også forskel på det sønderjyske. Sproget blev gjort genstand for den nationale krig. I Stænderforsamlingen måtte man ikke tale dansk. I Aabenraa var der dansk gudstjeneste med tysk salmesang. Og så er Mojn blevet moderne.

 

Ikke herfra

Når jeg er ude at holde foredrag i København indleder jeg altid med.

• Som I sikkert kan høre er jeg ikke herfra, men fra Sønderjylland.

Og det er jeg stolt af. Som jeg hvis nok har skrevet i to tidligere artikler om sproget i Sønderjylland bruger jeg en hver lejlighed til at snak “æ sproch”

 

Mojn – er moderne

Københavnerne bruger Mojn som en moderne hilsen. Det var Anders Lund Madsen, der startede denne hilsen. Ordet bruges også af en lokalavis i Flensborg, og af en stor lokal radiostation i Sønderjylland.

Man er lidt uenig om stavemoden, og hvor ordet egentlig stammer fra. Os sønderjyder har lært, at Mojn kan bruges hele dagen. Vi behøver ikke at sige God Morgen eller God Aften. Og i København bruger vi ordet for at markere vores tilhørsforhold.

Til et cykelløbet hilste en af vore stjerne – ryttere fra Midtjylland et tv – hold med en hilsen, Mojn. Ordet bliver normalt ikke brugt i Midtjylland. Men takket være medierne er ordet på mode. På den anden side set, så har vi sønderjyder ikke mere eneret på ordet.

På Tønder Kommuneskole måtte vi af nogle lærere ikke snakke sønderjysk. Det var jo nærliggende, at vi i matematiktimen svarede på sønderjysk.

Og det var også et problem, da jeg engang havde en jugoslavisk veninde med til fest i æ Synnejysk Ambassade her i København.  Under banko – spillet blev tallene råbt op på sønderjysk af Asger Reher. Det måtte jeg oversætte til rigsdansk.

 

Skulle tale tysk

Men kigger man historisk på det, så er sprog – historien i Sønderjylland ikke helt så enkelt. Man har dog sågar brugt sproget som national – krig. I min læretid i Tønder førte denne sprog – krig næsten til en annullering af min lærlinge – kontrakt. Jeg fik at vide, at jeg skulle tiltale alle medlemmer af det tyske mindretal på tysk.

Jeg havde og har ikke noget imod det tyske mindretal, men vi lever i Danmark, og hvis de er fra Tønder må de enten tale dansk eller synnejysk til mig. Noget andet var, hvis Kunden var fra Tyskland, og kun kunne tale tysk. Denne udlægning fandt ikke så meget genklang hos min ene chef.

 

Mange sprog i Sønderjylland

Dengang inden 1864 var Sønderjylland både Nord – og Sydslesvig. Både prøjserne og danskerne brugte sproget i den nationale krig.  Der er faktisk mange sprog i Sønderjylland. Ja det er mindst fire hovedsprog. Og inden for disse er der igen store nuancer.

Mindst betydning har hollandsk. Der var nogle kolonister i Frederiksstad og på Nordstrand. Og ved den danske vestkyst er hollandske gloser gledet ind.

 

Frisisk

Frisisk har fra gammel tid haft hjemme i den sydlige del af Vestslesvig helt op til Vidåens munding. Det har også haft betydning på øerne. Ja selv i Tønder har det dengang haft en hvis betydning. Men sproget blev efterhånden trængt tilbage. Da havet 1634 oversvømmede Nordstrand markerede det en tilbagegang for sproget.

I dag tales det kun i 12 – 14 sogne på fastlandet syd for grænsen samt på øerne Før, Sild, Amrum og andre Halliger. Det er i dag cirka 18.000 mennesker, der taler sproget.

 

Kan ikke forstå hinanden

Og der er forkert at tale om et sprog. For der er stor forskel på Fastlandsfrisisk og Ø-frisisk. Der findes nogen, der ikke vil anerkende det sidstnævnte som frisisk. Og inden for denne kategori er der også forskel. En sildring og en amring forstår næppe hinanden. De må tale tysk sammen. Især Sild – målet har forandret sig meget, men mange af de gamle ord er bevaret.

Hvornår friserne er indvandret er man stadig uenige om. I Valdemars-tiden har de bosat sig på det område, som de senere har haft.

Egentlig findes der fem fastlandsdialekter og tre ø – dialekter. Der er så stor forskel på disse frisiske dialekter, at det giver store forståelsesproblemer, som vi har nævnt. Det forstår man også, når ordet bord hedder dette på forskellige frisiske dialekter:

• Staal, Boosel, Teffel, Skiuw og Schleew.

 

Det tyske sprog bredte sig

Tysk er det mest udbredte sprog i Nord – og Sydslesvig. Men her er der også forskelle. Det plattyske (nordtyske) var fra gammel tid folkesproget i de sydlige grænseegne.

Siden Holsten i 1260 fik panteret over landet syd for Danevirke og Slien, trængte holstenske herremænd ind, og bosatte sig med deres tjenere nord for Ejderen. Allerede før 1700 var Ejderstedt og landet syd for Danevirke tysk.

Femern  var allerede fortyske i middelalderen. I løbet af det 18. århundrede bredte tyskheden sig til Angel og den sydligste del af af Midt – og Vestslesvig.

 

Plattysk

Flensborg by havde fået en plattysk folkesprog. Dette blev efterhånden fortrængt af det højtyske.

Ja man skulle ikke tro det, men Plattysk og dansk ligner hinanden. Begge sprog har en langt enklere bøjning end det tyske rigssprog.

• En kat hedder kat
• En teglsten hedder pannsteen
• Tid hedder tied.

Men plattysk har lige som højtysk udsagnsordet sidst i bisætninger.   Plattysk blev brugt i hele Nordtyskland som kirkesprog. Allerede i 1603 blev det i Hamborg fortrængt af tysk. Man havde også problemer med offentlige papirer og oversættelser i Tønder – noget var på højtysk og noget på plattysk. Og det blev ikke altid lige godt oversat.

 

Højtysk

Højtysk var ikke et folkesprog dengang i Sønderjylland. Det var sproget for embedsmænd. Det fik stor udbredelse som dannelsens sprog. Christian den tredje brugte højtysk i hoffet. Det blev også kirkesprog i Syd – og Mellem Slesvig og i mange Nordslesvigske købstæder.

 

Sammenblanding af sprog

Efterhånden opstod der forskellige steder en mærkelig sammenblanding af dansk og tysk. Det skete også i Tønder, hvor der opstod en hel speciel dialekt, man kaldte Tynne – plat. Det var en dialekt, som min far kunne mestre. Han talte også plattysk.

• Nein uha, der Kaffee ist ja gans grumsig
• Hatte ich nicht gehabt den Stock, so hatte ich gefallen
• Wir haben gutes Wetter und flütten in
• Das will ich best glauben

 

Flensborg Peluh

I Flensborg opstod det nu uddøende Flensborg Petuh. Det er en blanding af tysk, plattysk, dansk og sønderjysk. Navnet på sproget stammer fra de partoutkort man købte for at sejle med damperne på Flensborg Fjord om sommeren.

Disse lagde til både på nord –  og sydsiden af fjorden. Passagerne kunne uden pas gå fra borde og besøge restauranterne på begge sider. Der var tysk styre på begge sider –af fjorden, dengang.

I Flensborg talte de fine, højtysk, de øvrige plattysk og specielt i byens nordlige og vestlige udkant blev der talt sønderjysk.

 

Det danske sprog

Det danske sprog, som blev talt af godt 150.000 mennesker syd for den grænse, der blev trukket i 1864, optræder også i forskellig form. Det danske rigssprog havde inden 1850 næsten ingen udbredelse i Sønderjylland inden for skole – og kirkeliv.

Man forsøgte mellem krigene at rode båd på dette. Men straks efter 1864 forsvandt det danske skolesprog atter. Kun i Bov holdt det danske stand. Men det fik også konsekvenser for præsten.  Dansk var folkesproget i en stor del af Sønderjylland fra gammel tid. Men det har været dansk i form af dialekter.

Mange kloge sprogforskere har ment at det sydvestjyske sprog udskilte sig fra det nordiske sprog, og mere lignede det engelsk – frisiske sprog mere.

• æ mand (manden)
• æ kun’ (konen)
• æ bah’n (barnet)

 

A eller æ 

Alle jyder, ikke kun Vest – eller Sønderjyder siger a eller æ til sig selv. I både frisisk, plattysk, engelsk og højtysk har en i – lyd.  I Tønder bruger vi æ – formen. Og det finder vi også i Karsten Thomsens digte fra Flensborg – egnen./ Padborg/Bov 

 

Flensborg år 1300

Går vi tilbage til Flensborg til ca. år 1300, ja så finder vi Flensborg – afskriften af Jyske Lov, Flensborg Stadsret og Skt. Knuds Gildeskrå. Her ser vi følgende udlægninger af det sønderjyske sprog:

• gæ’e (går)
• Stæ’e (står)
• Fæ’e (får)
• hæ’e (har)
• slæ’e (slår)
• hælde’ (holder)
• søwe’ (sover)
• Kømme’ (kommer)

Det danske sprog i Sønderjylland skifter fra nord til syd og fra vest til øst. Egentlig påstod man, at i vest – sønderjysk var der kun et køn. Men det er ikke rigtig. Samlingsnavne er intetkøn.

 

Plattysk – dem der bestemte

Dengang var sønderjysk almindelig helt fra Ejderen over den nuværende grænse til Kongeåen. Sydpå holdt man op med at tale sønderjysk, fordi plattysk fik en højere status. Plattysk
blev talt af dem, der bestemte. Og senere var det højtysk, der fik højere status.

 

Sprogøret skulle indstilles

Når vi andre “snakke æ Sproch” tænker vi ikke over forskellene. Vi kan dog høre på dialekten, om de kommer fra Als, Aabenraa eller Højer. Da jeg holdte et af mine foredrag på  sønderjysk på Landbohøjskolen for Æ Synnejysk Ambassade, kom en person fra Sønderborg hen til mig og sagde:

• Det var mærkelig, Uwe, men jeg skulle lige i begyndelsen have indstillet mit sprogøre. Du taler jo vest – sønderjysk

 

Nationale modsætninger

De nationale modsætninger begyndte at gøre sig gældende i 1830erne. Det danske sprogområde omfattede 167 sogne med 173.000 indbyggere, mens det tyske sprogområde omfattede
79 sogne med 142.000 indbyggere. Nu skal man nok tage disse tal med et grand salt. Opgørelsen er set med danske øjne.

 

Forvaltningssprog på tysk

Rets – og forvaltningssproget var i hele Hertugdømmet Slesvig, Tysk. Vægterne råbte på tysk og gadenavnene var på tysk, selv om man talte dansk i den pågældende by. Man forsøgte fra kongens side, at få en overensstemmelse mellem folkesproget og embedssproget.

 

Det danske sprogs misrøgt

Ja, det var ikke nyt med denne sprogforvirring i Sønderjylland. Allerede i 1743 holdt Erik Pontoppidan et foredrag i Videnskabernes Selskab. Her advarede han mod, hvorledes sprogforholdene var til ubodelig skade for almuens kristelige oplysning. Han mente, at årsagerne til det danske sprogs misrøgt, skulle findes i overklassen. Og det vil sige adelen, gejstligheden og landsfyrsterne. Han mente også, at kongerne havde begået fejlgreb. Især var han efter Valdemar Sejr, Magrethe den Første og Christian den Tredje. Disse var medvirkende til modersmålets afskaffelse.

Især var frygtelig, at det “Danske Sprog blev sparket ud af Kirkerne til Almuens store Sorg og Gremmelse, skiønt Presteskabet til Behag”

 

Sprogscriptet 1840

Sprogscriptet af 14. maj 1840 pålagde, at dansk for fremtiden skulle være rets – og forvaltningssprog. Ideen var udmærket. Men den måde, det blev gennemført på, afstedkom meget kritik. Og det var ikke kun fra tysksindede. Således var en danskhedens bannerfører Knudsen fra Trøjborg stærk kritisk over for ordningen. Det var heller ikke let for politikerne at få indført dansk i det brogede Sønderjylland.

 

Historisk ret til Slesvig – Holsten

Den danske regering mente, at det var en gammel historisk ret, at binde Slesvig Holsten sammen til kongeriget. I 1842 proklamere Lehmann under stor jubel en fælles fri forfatning  for kongeriget og Slesvig. Man tog ikke så meget hensyn til, hvad befolkningen gerne ville.

 

Måtte ikke tale dansk i Stænderforsamlingen

I november 1842 besluttede købmand Peter Hjort Lorenzen sig for at tale dansk i Stænderforsamlingen i Flensborg. Man udviste ham. Kongen gav de danske repræsentanter ret til at bruge deres modersmål. Men i et patent fra 1844, må der kun tales dansk i forsamlingen, såfremt man ikke er det Tyske Sprog tilstrækkelig mægtig og forud havde meddelt Præsidiet
dette.

 

Ophidselsen steg

Godsejerne og embedsmænd der hidtil havde regeret i Hertugdømmet, var mere eller mindre misfornøjet over de krav, deres danske medborgere havde stillet. Ophidselsen steg og vanskeliggjorde en forsoning mellem det danske og tyske. Det endte eller sagt på en anden måde begyndte med den første slesvigske krig.

 

Slesvig Holsten til kongeriget

Slesvig – holstenerne var indstillet på, at Slesvig måtte deles i en dansk og en tysk del. Allerede den 22. marts 1848 om aftenen drøftede de fem udsendinge fra Slesvig Holsten mulighederne for en deling med minister Orla Lehmann ved et privat møde. Trods disse drøftelser meddelte regeringen den følgende dag, Slesvig – Holstenerne, at hele Slesvig inklusive den tyske del skulle indlemmes i kongeriget, uden at åbne for en fredelig løsning i form af en deling.

 

Tyske præster

Sproget var dansk i kirke og skole i 115 sogne, der havde 112.000 indbyggere. Grænsen strakte sig over den nordlige halvdel af Hertugdømmet Slesvig med Als og Ærø indtil Flensborg Fjord og nord om Bov indtil Tønder og Højer.

Men det danske sprog var nu ikke helt sikker i disse sogne.

I Haderslev Provsti hørte man under Slesvig. Blandt 24 landsbypræster var der kun 9, der havde fået en teologisk uddannelse på dansk. Blandt de øvrige 39 danske præster var der kun to, der havde taget eksamen i København.

Nord for Flensborg – Tønder linjen lå 8 sogne, hvor der delvis blev prædiket på tysk.

 

Dansk prædiken – med tysk salmesang

I Aabenraa var højmessen på tysk. Om eftermiddagen blev der holdt en dansk prædiken, der blev ledsaget af tysk salmesang. I skolerne blev der undervist næsten kun på tysk. Ofte måtte der tales dansk, for at læreren skulle forstås af børnene.

I Tønder var forvirringen total. Egnen ansås for at være dansk, men i selve købstaden ville borgerne betragtes som tyskere. Her var et tysk seminarium. Adgangseksamenen for danskere blev holdt på tysk. Kun tre timer om ugen, blev der undervist i dansk.

Syd for linjen Flensborg – Højer blev der i 27 sogne næsten ikke talt tysk. Men sproget blev talt i kirken og skolen.

I det lille sogn Ubjerg kom der hele tiden tyske præster og lærer. Beboerne her var lige så danske som i Højer og Abild.  På de spredte marskgårde taltes endnu meget frisisk.

 

Alle fine – talte tysk

Mange steder forstod bønderne syd for den nuværende grænse ikke det danske sprog, som stod i bøgerne. Man kaldte det for dansk bogsprog. Det var sønderjysk, der var fremherskende. På tysk blev det udlagt som Raben – dänish. I for eksempel Angel havde beboerne ingen mulighed for at lære det rigtige danske.

Alle Fine taler Tysk. Dette begreb vandt efterhånden indpas. Omgangssproget bønderne imellem var på sønderjysk. Til børnene blev der talt plattysk, og i skolen blev der undervist på tysk. Sådan var forholdene ofte syd for Flensborg.

 

En straf fra dansk side

Der fandtes vel næppe et barn på  10 år i det vestlige og nordlige Angel, der kunne udtrykke sig på rigtig dansk i 1851, da skolesproget blev dansk. Befolkningen opfattede kravet som en straf fra dansk side.

 

I strid med fredsaftalen

I 1863 fik de nationalliberale genoplivet Ejder – politikken. Atter engang forsøgte man at få indlemmet hele Slesvig i kongeriget, selv om det var i strid med fredsaftalerne fra 1851 – 52. Under krigen i 1864 foreslog Preussen og Østrig en deling efter afstemning. Den danske regering afslog.

 

Undervisningssprog – igen på tysk

Efter  1864 blev rets – og forvaltningssproget tysk i hele Sønderjylland. En række dansktalende sogne fik igen tysk skole – og kirkesprog. I landdistrikterne i Nordslesvig forblev skole – og kirkesproget at være dansk indtil den fransk – tyske krig.

Men undervisningssproget blev nu fuldstændig tysk. Dansk sprogundervisning ophørte. I de sogne, hvor kirkesproget endnu var dansk, bibeholdt man i en periode dansk religionsundervisning på fire timer ugentlig. Dansksindede præster blev afsat.

 

Dansksindede udvandrede

H.V. Clausen foretog i 1890 en beregning af de 413.000 indbyggeres sprog:

• 154.000 dansktalende
• 259.000 tysktalende

I det egentlige Nordslesvig var der

• 135.000 dansktalende
• 8.000 tysktalende

En masse dansktalende sønderjyder udvandrede, mens der skete en betydelig indvandring af tysktalende.   Efter midten af 1880erne ophørte masseudvandringen. Antallet af danske stemmer ved Rigsdagsvalgene steg. Men tyskerne havde taget broderparten.

Antallet af danske stemmer i Flensborg faldt, mens andelen i Nordslesvig steg. Undtaget herfra var stemmerne i Højer og Tønder. Her steg stemmerne til tysk fordel.

 

Overgreb fra prøjsisk side

Overgrebet fra prøjsisk side for at fremme tyskheden var fremherskende. Mange midler blev taget i anvendelse. Navnet Köller kommer frem i erindringen. Der var tale om tvang og pressecensur, udvisning og mange andre ting. Dansksindede blev sat i fængsel for påstået dansk – nationalt virke.

Fra tysk side satte man ind med en kraftig fortyskning af landsdelen.

Fortsat Sønderjysk

Ja kære læser, kan du forstå  følgende sætninger?:

• Æ finde et sørchle, hvinner to minneske å æ sahm Bildungsstufe wegen politischen Gründen it ka´forkehr.
  (Jeg synes, det er sørgeligt at to mennesker med samme uddannelse ikke kan omgås hinanden.
• Hvinner kør æ toch, æ toch kør, når han pif i ø fløt (Hvornår kører toget, toget kører når han fløjter)
• Æ ha taft æ lihm i æ ausguss (jeg har tabt kosten i vaskekummen).
• Æ hae much å æ baus (jeg har lort på bukserne)

Jeg vil til enhver tid fortsætte i arbejdet med det sønderjyske sprogs udbredelse.

Kilde:
Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www-dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• Påwww.dengang.dkfinderdu1.783artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43 artikler 

Om sprog i Sønderjylland:

• I Sønderjylland siger vi Mojn
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Friserne syd for Tønder (under Tønder)
• Udvandring fra Tønder 1 – 2 (under Tønder)

 

Hvis du vil vide mere:
Om De Slesvigske krige:

• Begik kongen højforræderi?
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Rendsborg 1848
• Sønderjylland til Ejderen?
• Aabenraa 1864 (under Aabenraa)
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864 (under Aabenraa)
• Kampen ved Bov – og de slesvigske krige (under Padborg/Kruså/Bov)
• Sejren ved Bov (under Padborg/Kruså/Bov)
• Soldat i Tønder 1851 (under Tønder)
• Tønder mellem dansk og tysk (under Tønder)
• Dagborg fra Møgeltønder (under Tønder)

Redigeret 16.11. 2021