Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Modstand i Kolding

April 25, 2011

Her i Kolding Helvedes Forgård. Ja sådan kaldte man Staldgården. Det var Gestapos hovedkvarter. Takket være danske håndlangere lykkedes det to gange at optrævle den syd – og sønderjyske modstandsbevægelse. Læs bl.a. om Snogen, Jenny Holm, Brinkman m.m. 15.000 tyske soldater var der i Kolding. Afstraffelse af sortbørs – handlere skete bl.a. ved hjælp af fire af byens boksere. Sakse til et hvert formål. Sådan kunne man læse i mange vinduer – det var til tyskerpiger.

 

Modstand opdelt i regioner

Vi bevæger os her i besættelsestiden over grænsen fra Sønderjylland til Kolding. Og hvorfor gør vi det. Jo, Kolding var det sydjyske hovedkvarter for Gestapo. Hovedsædet var Staldgården. Modstandsbevægelsen var organiseret i regioner. Region 3 strakte sig i en linje fra grænsen til en linje nord for Varde – Kolding.

 

Modstanden krævede store tab

Den første aktion i området fandt sted i området den 4. oktober 1942, da en tysk militærbarak nedbrændte. I juni 1943 sprang de første bomber i Tønder i røgkamrene på otte lokomotiver.

Kongens fødselsdag i 1943 blev fejret med at 63 bomber blev udlagt på jernbanenettet langs grænsen. Natten til den 28. november 1943 blev der foretaget ikke færre end 40 aktioner mod jernbanenettet i Sønderjylland.

Lige før kapitulationen havde modstandsbevægelsen 4.043 mand i området. Af disse var 253 aktive sabotører. Ifølge instruksen skulle de:

  • opfylde de strengeste krav til fysisk udholdenhed, mod, dristighed og beslutsomhed
  • være dygtige til våbenbrug og specialister i brug af sprængstof

Modstandskampen krævede store tab. Tre gange måtte organisationen opbygges. Medlemmer blev arresteret, underkastet tortur, ført til koncentrationslejre, skudt under aktion eller henrettet.

 

Helvedes Forgård

Gestapo havde hovedkvarter i Kolding. Staldgården ved Koldinghus var stedet, som mange modstandsfolk frygtede. Kriminalobersekretaer A.W. Naujock var øverste chef. I sommeren 1944 tiltrådte den meget effektive Kriminalrat Thees Burfeind. Der var afdelinger i Esbjerg, Aabenraa og Haderslev.

Staldgården blev også kaldt for Helvedes Forgård.

 

Tortur udført af danskere

Men tyskerne havde meget god hjælp fra nogle af de mest aktive danske Gestapo – folk. Det var for eksempel Peter Bollerup, Peter Karl Brikmand, Hans Kristian Kristensen (Smukke Hans), Johannes Rasmussen (Snogen) og Niels Riis. Men undtagelse af Bollerup medvirkede de alle i mishandling af fanger. Og de stod bag flere hundrede arrestationer.

De fik en god løn. Bollerup og Riis var medlem af Frits  Clausens DNSAP – parti. Deres sprogkundskaber og lokalkendskab var guld værd for Gestapo.

Staldgården havde i efteråret 1944 hele 70 ansatte. I Staldgårdens midter-fløj var der kontorer og forhørslokaler. Her udspillede der sig forfærdelige scener.   Torturen bar overladt til den enkelte Gestapo – medarbejder. Den blev også anvendt i marken og virkede ofte tilfældig. De danske håndlangere i Kolding havde ikke nogen politimæssig erfaring. De så ofte volden som eneste udveje til at tvinge en tilståelse igennem.

 

Advarsel i Budstikken

I det illegale blad Budstikken kunne man i september 1943 læse følgende:

  • Der er nu ankommet tysk Politi til Byen. Dets Uniformer er grågrønne, og på  venstre Underarm bærer de Bogstaverne S.D., desuden har de gule Khakiskjorter og sorte Slips. Den Uniform er let at kende, men vi må desværre bedrøve Dem med, at D’ Herrer som oftest er civilklædte, og desuden baade forstaar og taler ret godt dansk. Det er altsaa al mulig Grund til at passe endnu bedre paa.

 

Masser af anholdelser

Det kan virke meget skræmmende, når man betænker, at Gestapo i Kolding foretog over 1.000 anholdelser fra 1943 – 45. Men ofte var det, som om disse anholdelser blev foretaget i blinde. Måske var det derfor, at Naujock blev udskiftet med Burfeind. På den anden side lykkedes det to gange at optrævle modstanden i Syd – og Sønderjylland. Anholdelserne havde også en skræmmende effekt.   Brutaliteten og vilkårligheden tiltog i løbet af 1944. Sabotagen voksede. Brugen af pisk og knytnæver tiltog.

 

Masser af tyskere i Kolding

Den 9. april klokken 11 om formiddagen indfandt oberst Schartow sig på Kolding Rådhus. Han udbad sig lokaler. Han fik kontorlokaler på Kolding Rådhus, Hotel Kolding, som indkvartering for general Kaputich med stab.

Tyskerne fik også 15 værelser på Hotel Royal og plads til 200 soldater i gymnasiets sydfløj. Det var en stor opgave for kommunen at skaffe lokaler til tyskerne. Mange skoler blev beslaglagt af tyskerne. Tyskerne havde på et tidspunkt indkvarteret 15.000 soldater i byen. Senere kom der 5.000 flygtninge til byen.

 

Flere militærlejre

Koldings højeste punkt, Bondebjerg Christiansmindes jorder blev udvalgt som flyvemeldingsanlæg. Flere militærlejre blev anlagt blandt andet  ved Petersbjerggård, ved Marielundsvej
og Ndr. Ringvej samt ved Tvedvej. Dyrehavevej byggede tyskerne barakker. Senere byggede man også ved Lykkegårdsvej. En stor bunker blev etableret ved Rømøvej.

 

Interesse for Kolding Havn

Tyskerne fattede ret hurtig interesse for Kolding Havn. Der fulgte masser af beslaglæggelser. Havnen skulle aflaste Kiel. Tyskerne planlagde at anlægge et stålskibsværft. Men det blev dog aldrig til noget. En stor del af den tyske flåde blev flyttet til Kolding. Englænderne havde kig på havnen, men koldingenserne blev dog forskånet for bombardementer.
Forsvarslinje påbegyndes

I efteråret 1944 begyndte man at anlægge en forsvarslinje rundt omkring Kolding. Det indgik i et større anlæg. Det var den såkaldte Gudrun – stilling, der strakte sig fra Kolding til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav på fem meters bredde og en dybde på tre meter. Desuden var der både beton – og pigtrådsspærringer. Det var ret irriterende for landmændene.

 

Illegale blade

Længe inden besættelsen var der antifascistiske arbejderdemonstrationer i Kolding. En demonstration i 1933 samlede 5.000 deltagere. I 1941 begyndte man at uddele Politiske Månedsbreve. Det var illegale blade, som senere blev til Land og Folk. Også Frit Danmark blev distribueret.

DKP i Kolding fik anskaffet skrivemaskine og duplikator, og begyndte allerede i november 1942, at fremstille det illegale blad Folket. Men det blev hvis nok kun til den ene udgivelse. Politiet
kom hurtig på sporet af bladet. Også et blad, der hed Budstikken blev fremstillet i Kolding. Oplaget steg til 2.000. Det var hvis nok fra midten af 1943, at det udkom. Bladet blev fremstillet i et lysthus.

 

Sakse til et hvert formål 

Og det var også i dette blad, at borgerne kunne læse om, hvem der var Tyskerpiger. I forskellige udstillingsvinduer kunne man se sakse hænge ned i en snor med et skilt

  • Sakse til alle formål

 

Razzia mod blade

I december 1943 oplevede man et stort tilbageskridt i det illegale arbejde i Kolding. Tyskerne foretog en razzia på Jydske Tidende og arresterede i forlængelse med denne aktion ca. 40 mennesker, heriblandt folkene bag Budstikken.

I maj 1944 genopstod Budstikken uden DKP’s medvirken. Den var dog både journalistisk og kvalitetsmæssig af væsentlig dårligere kvalitet.

 

Utilfreds med politiets indsats

Alfred Kristensen var leder af det illegale DKP ind til sin arrestation i slutningen af 1943. Han døde i KZ – Lejren i Neuengamme. Navne som Holger Vivike og Ib Nørlund var meget aktive i Kolding. Ib Nørlund blev arresteret flere gange. I modstandsbevægelsen var man meget utilfreds med politiets indsats.

 

Sabotage

Den 2. november 1942 foretog det danske politi for anden gang en razzia. Det skulle hævnes. Man besluttede sig for at afbrænde Alhambra. En del tyske soldater var indkvarteret her.

En brandbombe blev fremstillet. Den blev anbragt på taget og antændt. Men åbenbart havde vagterne opdaget bomben. Den var blevet uskadeliggjort.  Mange af modstandsfolkene blev taget og tortureret på Staldgården.

 

Sortbørshandel

Også sortbørshandelen florerede i Kolding lige som så mange andre steder i landet. Den 28. september 1944 blev tre sortbørsfolk pågrebet og ført til rådhuset. Her blev sortbørshandlerne afhørt ef en fuldmægtig, der idømte dem en pryglestraf. Man tilkaldte til det formål fire af byens boksere, der skulle eksekvere straffen i rådhusets kælder.

En af de dømte besvimede af skræk, hvad der dog ikke fritog ham for straf. En anden viste sig at være syg. Derfor tilkaldte man kredslægen. Denne gav dog tilladelse til at fortsætte afstraffelsen efter en kort undersøgelse. Der er sikkert flere eksempler på denne selvtægt.

 

Højskolehjemmet bombes

På Højskolehjemmet var en del tyske officerer indkvarteret. Man besluttede sig for at dette sted skulle bombes. Et 1 ½ tommers jernrør på ca. ½ meter blev fyldt med krudt og et par huller blev boret. Røret blev lukket i begge ender. Enderne blev forseglet med smeltet bly, og gennem hullerne blev stukket et par stumper rundjern. Den 23. juni 1943 blev denne bombe så anbragt.

Bomben sprang, og folk stimlede sammen. Tyskerne anholdte tilfældige tilskuere og indførte undtagelsestilstand. En dusør blev udlovet og Folkebladet udråbte nærmest sabotørerne som mordere og røvere.

 

Lokomotiv bombes

I Lunderskov blev et lokomotiv med 14 vogne sprængt. De 14 vogne faldt ned i en mose. Et slagteri placeret ved havnen sendte masser af pølser til Tyskland. Men slagteriet blev udsat for bomber, og der kom ikke flere pølser fra Kolding til Tyskland.

 

Mange arbejder for Gestapo

I Kolding var det som så mange andre steder kommunisterne, der startede sabotagevirksomhederne. Efterhånden kom andre med. Men det var kommunister, der sad i ledelsen, og det skabte ofte gnidninger.

Man kæmpede også mod stikkere. Den ene blev kaldt Snogen, en anden var Brinckman. Også en kvinde ved navn Jenny Holm arbejdede for tyskerne. Man skønner, at i alt mellem 550 og
650 danskere arbejde for Gestapo på landsplan. Den ene halvdel var stikker og den anden gruppe var medlemmer af Hipo og efterretningstjenesten ET. Disse var ofte med under forhør og tortur. Ja mange af dem deltog aktivt i afstraffelsen af deres landsmænd.

 

Unge sabotører

I Kolding var unge mennesker også aktive i modstandsbevægelsen. Der var en slags afdeling af Churchill – klubben. I Esbjerg hed gruppen Stjernen. Nogle af disse unge mennesker blev indfanget af kommunisterne. Denne Lærlinge – gruppe lavede i december 1943 en bombeaktion mod en tysk telefoncentral på Højskolehjemmet. Fem tyske telefonistinder blev såret.
Aktionen medførte tre dages undtagelsestilstand i byen.

 

Sabotage mod Kolding Eksportmarked

Den 23. august blev der sat ild til Kolding Eksportmarked ved havnen. Staldene blev brugt af værnemagten til halm, hø og materiel. Særlig fra 1944 mærkede Kolding en masse sabotageaktioner

 

Unge fra Kolding sendt i KZ
– lejr

I november  og december 1943 blev 168 danskere sendt til koncentrationslejre i Sachsenhausen og Ravensbrück. Her var der mange unge fra Kolding indblandet. De blev dømt for

  • rigsfjendtlig, kommunistisk virksomhed
  • fjendtlige handlinger mod værnemagten

 

Tre dræbt i Schalburgtage- aktion

Den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage – aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved aktionen omkom tre mennesker. Gerningsmændene var medlemmer af
Brøndum – banden,
som fik udpeget mulige mål af Gestapo Staldgården.

 

Aktioner mod butikker

Også byens forretninger kunne mærke Gestapo. Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk Beklædningsmagasin i Østergade og FDB i Klostergade. Det gik også ud over Herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade.

 

Flere bomber i Kolding

Den 10. februar 1945 sænkede modstandsbevægelsen to fragtskibe i Kolding Havn. Man forsøgte dermed, at genere eksporten af kød og kvæg til  Tyskland. Fra den 12. – 19. marts 1945 var der 8 forskellige bomber, der sprang i Kolding.

 

Brinkmand

Som nævnt var Brinkmand frygtet af modstandsbevægelsen i Kolding. Egentlig var han bager. Og denne var skyld i manges død, enten henrettet eller død i KZ – lejre. Han samarbejde blandt andet med Birkedal – brødrene. Som 16 – 17 årig blev han sat under værgerådsforsøg.

Det var også Brinkmand, der stod bag aktionen med nedskydningen på Strandhotellet i Kollund. (se artiklen ”En stikker i Sønderjylland) Også på Vedsted Landbohjem var han til stede. Her blev endnu en modstandsmand skudt.

På Saxildhus den 13. februar 1945 slår han til igen. Cheferne på Staldgården var godt tilfredse med ham. På det nærmeste udsletter han den aktive del af modstandsbevægelsen i Syd
– og Sønderjylland.
Han får tildelt Krigsfortjenestekors 2. klasse med sværd. Det var Naujock, der indstillede ham. Han mente, at Brinkmand flere gange havde sat sit liv på spil.  I jagten på sabotører.

I Rigsarkivet fylder Brinkmand – sagen tre kasser. Han nærmest betegner sig selv som en forfulgt uskyldighed efter krigen. Han havde skam ikke gjort noget ondt. Han blev anholdt i juli 1945 og senere dømt til døden.

 

Johannes Rasmussen (Snogen)

Snogen eller med det borgerlige navn Johannes Rasmussen var også en man frygtede i modstandsbevægelsen i Kolding. Han var sabotør, stikker og Gestapo – håndlanger. Han afsluttede skolen efter 7. klasse uden eksamen. Han kommer i tømmerlærer, men afslutter ikke lærertiden.

I efteråret 1943 bliver han ansat som tilsynsførende i Kolding Kommune. Her får han kontakt til modstandsbevægelsen. Gennem sin interesse for kemi, hjælper han med at fremstille sprængstof. Han er med til at sprænge et stykke jernbaneskinne mellem Kolding og Fredericia.

Han bliver taget efter en af aktionerne. Under et to dage lang forhør og tortur røber han alt, hvad han ved. Samtidig indvilliger han i at arbejde aktivt for Gestapo. De lokkede også med frihed. Han medvirkede til, at en del af hans bekendte bliver arresteret. Han arbejde meget sammen med Peter Karl Brinkmand.

Snogen var også aktiv til stede i mishandling af fangere. Den 26. februar 1945 lykkedes det for modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen. Det var, mens han var i en aktion sammen med Jenny Holm. Det skete under en aktion i Vamdrup, hvor han fik et skud gennem lungen.

Den 13. maj 1948 klokken 1 om natten blev han henrettet ved skydning i Undallslund Plantage ved Viborg.

 

Jenny Holm

Og skal vi lige tage Jenny Holm. Hun var agent for det tyske sikkerhedspoliti. I 1942 mødte hun Ib Birkedal, der var ansat af det tyske sikkerhedspoliti i Hamborg. Hun blev ansat på Shellhuset. Herfra skulle infiltrere den britiske efterretningstjeneste. I 1944 forsøgte BOPA at likvidere hende.

I oktober 1944 blev hun overflyttet til Sønderborg. Fra den 18. oktober 1944 til befrielsen gjorde hun tjeneste i Kolding, hvor Gestapo brugte hende til at infiltrere modstandsbevægelsen i Syd – og Sønderjylland.  Hun blev brugt af modstandsbevægelsen til efter krigen at opspore medlemmer af Petergruppen. Ja hun medvirkede i opsporingen af 19 krigsforbrydere.

Petergruppen havde i alt begået 100 drab, 25 drabsforsøg, otte togattentater, der betød 26 menneskeliv, 157 schalburgtager(bombesprængninger), som havde kostet 24 mennesker livet.

I september 1947 blev Jenny Holm arresteret og sigtet for drabsforsøg angiveri og tortur. Dommen kom til at lyde på 18 års fængsel. Det blev senere nedsat til 16 år. Hun blev dog benådet i 1952 og døde i 1992 som Ellen Marie Lensinger.

 

Fred – fred, krigen er over

En politibetjent fra Esbjerg, Anker Juul Mortensen tilbragte de sidste dage af besættelsen i Staldgårdens kælder. Sammen med to andre delte de en celle. En kuffert blev brugt, så de kunne se ud af cellevinduet. De spejdede efter befrierne. Rygterne havde verseret. Klokken 20.45 hørte de råbene:

  • Fred, fred, Krigen er over tillykke.

 

Skudveksling ved Domhuset

Men alt var ikke fred og fordragelighed. Ved Domhuset kom der til en skudveksling mellem en deling SS – soldater og en gruppe frihedskæmpere under ledelse af by-leder, kaptajn Schack. Frihedskæmperne ville have løsladt en række fangere.

 

Burfeind

Ved grænsen arresterede modstandsfolk og britisk feltpoliti over 1.000 personer for illegal grænsepassage. Begge forhenværende Gestapo – chefer fra Kolding, Naujock og Burfeind nåede dog til Tyskland. Men Burfeind blev sporet til Niebøl, nær grænsen. Her blev han anholdt den 16. maj. Han var i færd med at pakke vasketøjet.

 

Naujock

Naujock levede en tid hos sin familie i en forstad til Hamborg. Han meldte sig dog til de britiske myndigheder. I 1946 blev han udleveret til Danmark og retsforfulgt. Burfeind blev i 1949 dømt 8 års fængsel. Ved Landsretten i 1950 blev der lagt yderligere to år til. Det kom frem, at han havde beordret mordet på en ung jernbanesabotør. Tre år efter blev han dog benådet.

 

Gestapo – chefer slap med fængsel

De danske Gestapo – folk fra Staldgården Brinkman, Kristensen, Rasmussen og Riis blev dømt til døden. Bollerup fik livsvarig fængsel. At de tyske Gestapo – chefer Staldgården,
som havde givet ordre til utallige mord og til  tortur, ikke blev dømt til døden, virker besynderligt.

 

Briterne modtaget af borgmesteren

Da briterne kom til byen, stod borgmester Juhl ved bygrænsen og bød de britiske tropper velkommen. Samtidig inviterede han dem til modtagelse på Rådhuset. Men de blev de kun en times tid inden det gik længere nord på. Enkelte blev dog tilbage.

Et særsyn mødte i de kommende dage koldingenserne. Tyske og britiske soldater besøgte myndighederne samtidig. Englænderne var frejdige og smilende, talte med alle og delte cigaretter
ud til højre og venstre – også til tyskerne. Briterne blev i Kolding frem til november 1947. Man havde indrettet en ferielejr for de britiske tropper i en tidligere tysk forlægning. I perioden menes det, at cirka 20.000 britiske soldater at have opholdt sig her.

 

Mange blev arresteret af modstandsbevægelsen

Straks efter befrielsen begyndte modstandsfolkene at arrestere folk i byen. Inden den 7. maj ved middagstid, var 60 mand arresteret. Ja i løbet af den første uge var 400 arresteret.

Kilde: 

  •  Litteratur Sønderjylland  (under udarbejdelse) 
  • www.dengang.dk – div. artikler 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
  • Under Besættelsestiden  (Før/under/efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 16.11. 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland