De havde stor ambitioner, men de bristede gang på gang. De fik ikke kongemagten og blev landsforvist. Flere gange blev deres godser beslaglagt. Bønderne fik deres frihed, 60 år forsinket. De måtte købe sig fri. Man omgik sig med berømte mennesker. H.C. Andersen var en af dem. Han opfattede ikke, at han befandt sig
i en hvepserede. De giftede sig med de rigtige, eller gjorde de? De fik ikke engang det halve kongerige.

 

Mange herremænd

I Middelalderen var Als præget af en række herremænd, der beherskede hver deres egn fra lokale borge. Christian den Tredjes søn, Hertug Hans fik øen som Slesvigsk del – hertugdømme. Han købte adelen ud, og inddelte øen op i flere del – hertugdømmer. Dette var dog ikke levedygtig. Mange gik fallit. I 1700 – tallet blev Hertugen af Augustenborg øens dominerende person.

Vi skal i denne artikel møde de sidste hertuger på Augustenborg.

 

Kærlighedsbarnet

Frederik Christian den Anden (1765 – 1814) giftede sig med Louise Augusta, datter af Struensee og Christian den Syvendes dronning Caroline Mathilde.  Og hvis du vil vide mere om denne familie, så læs den pragtfulde roman af Maria Helleberg, Kærlighedsbarnet. Fortællingen starter i 1780.  De fik børnene, Christian August, Frederik (Prinsen af Nør) og Caroline Amalie.

 

Ødelagde ægteskabet kravet på tronen?

Hertug Christian August (1798 – 1869) levede med nationale spændinger i Sønderjylland. Han blev stæk engageret i den Slesvig – Holstenske sag og kæmpede for den tyske sag. Han gjorde, som efterkommer af Hertug Hans den Yngre sammen med sin lillebror, Frederik (Prinsen af Nør) krav på den danske krone. Allerede som 12 årig blev han hertug. Med fyrstelige, men dog spinkle rettigheder.

Men måske forspildte han sin chance til den danske krone, da han i 1820 giftede sig med grevinde Louise Danneskjold – Samsøe. Ægteskabet kom i stand trods modvilje fra morbror, Frederik den Sjette. Ægteskabet var under stand.

 

Den danske Kongelov

Men i Christian den Ottendes Åbne Brev af 1846, blev kravet afvist. Christian August protesterede voldsomt. Hertug Christian August førte en meget aktiv kampagne for sikre sin ret til den danske trone. Og arvestriden havde stor betydning for den nationale splittelse i tiden op til treårskrigen.

Ifølge arvefølgeloven skule tronen været gået til huset Oldenburg. For at forhindre deling af det danske kongerige, blev den danske Kongelov (Lex Regia), der tilgodeså kvindelige tronarvinger, ulovligt indført i hertugdømmerne.

 

Kampen for tronen

Det var først i slutningen af 1700 – tallet, at striden spidsede til. Det så ud som om den danske kongeslægt ville uddø, fordi Frederik den Sjette ikke havde nogen arvtager. Han var den sidste oldenborger. Det var det, der fik den augustenborgske slægt til at kræve, at de både skulle have kongemagten og hertugdømmerne. Man mente at den danske trone skulle forblive hos oldenborgerne.

Frederik den Sjette besluttede i 1806 at indlemme Holsten i monarkiet. Han interesserede sig ikke for arveretten.

Hertug Frederik Christian den Anden redegjorde i 1814 for, at hans søn skulle efterfølge Frederik den Sjette som dansk konge. Baggrunden var, at han selv var gift med kongens søster. Da den danske kongelov tillod mandlig – kvindelig arvefølge i kongeriget og Slesvig, var vejen banet for, at hertugens søn, Christian August skulle indsættes som den næste danske konge.

I Holsten var der mandelig arvefølge, og hertugen krævede derfor, at kongeriget, Slesvig og Holsten skulle regeres af Christian August af Augustenborg ved kongens død.

Frederik den Sjette gjorde det dog klart, at den senere Christian den Ottende skulle følge ham. At kongeriget valgte en konge fra den Glücksborgske linje, kunne hertugen slet ikke acceptere. Ja hun udgav da et skrift Die Erbfolge in Schleswig Holstein.

 

Kronprinsen tog en datter fra Augustenborg

Christian den Ottendes hustru Caroline Amalie var søster til Hertugen af Augustenborg. Men det hjalp nu ikke på arveret – sagen. Hun forblev dansk under hele konflikten.

Det var nok ikke helt efter kongens ønske, at den danske tronfølger, Kong Frederik den Sjettes halvfætter, Christian Frederik (den senere Christian den Ottende) giftede sig med den yndige Caroline Amalie af Augustenborg. Kongen havde en giftefærdig datter, Caroline parat.

 

De to svogres forhold

De to svogres indbyrdes forhold blev alvorlig svækket gennem årene. Første forskrækkelse var da kronprins Christian Frederik blev bedt om, at være fadder ved den førstefødte. Den kommende konge erfarede dog, at den svenske konge Karl den Fjortende Johan også skulle være fadder. Kronprinsen udlagde det som, at det var den svenske konge, der var skyld i tabet
af Norge. Så han skulle aldeles ikke til barnedåb i Augustenborg.

 

Kongeriget og Slesvig hørte sammen

Hertugen af Augustenborg og den Slesvig – Holstenske bevægelse betragtede kongens skridt som et stort tilbageslag. Det var et klart nederlag til augustenborgernes arveret til Slesvig. Det var også en tydelig markering af, at kongeriget Danmark og Slesvig hørte sammen. Samtidig var det en direkte konfrontation med hertugens og Slesvig – Holstenernes krav om, at begge hertugdømmer skulle løsrives fra Danmark. Kongens beslutning var dermed en direkte grund til kuppet på fæstningen Rendsburg .

 

Stænderforsamlingen – for de få 

Hertugdømmet Slesvigs stænderforsamling fik hjemme i Slesvig by. Sammensætningen prægede privilegie – samfundet. Kongen skulle udpege deputerede for ridderskabet, gejstligheden og Kiels Universitet.

Hertugen af Augustenborg var født medlem. De øvrige deputerede valgtes seks år ad gangen. Men man havde kun valgret, hvis man havde en hvis formue. Ja det tilkom faktisk kun 2 pct. af befolkningen.

 

Prinsen af Nør 

Christian Augusts bror, Frederik Emil August (Prinsen af Nør)adskilte sig fra sin ældre bor ved at være udadvendt og temperamentsfuld. Han tjente fra 1825 som officer i Slesvig.  I 1832 købte hans mor godset Nør ved Egernførde til ham.

I 1842 blev han statholder og kommanderende general i begge hertugdømmer.

I 1846 tog han sin afsked i protest mod Det Åbne Brev og krænkelse af sin arveret. Den 23. marts 1848 indtrådte han i den provisoriske regering i Kiel, og dagen efter ledede han indtagelsen af Rendsborg.

 

Oprøret i Rendsborg

I Kiel var man overbevist om, at den ny ledelse i København ville bruge magt imod den Slesvig – Holstenske rejsning. Derfor var en besiddelse af fæstningen i Rendsburg med dens store garnison og righoldige arsenal en nødvendighed.

Tidlig om morgenen den 24. marts afgik Prinsen af Nør derfor med Kiles garnison og 50 mand fra borgervæbningen med et ekstratog til Rendsburg, hvor fæstningen blev indtaget ved at overrumple dens garnison og den kommanderende general.

Frederik blev chef for de Slesvig – Holstenske tropper. Men han tog sin afsked efter kritik.

 

Landsforvist

Efter opgøret i Rendsborg, hvor den Slesvig – Holstenske bevægelse erklærede sig uafhængig af Danmark, blev Christian August i 1852 landsforvist og flyttede til godset Primikenau
i Slesien.  Herfra forsøgte Hertugen at trække i forskellige tråde for om mulig at blive hertug over de to hertugdømmer.

 

Hvor var sølvtøjet?

Inden flugten havde familien gravet deres righoldige sølvkammer ned forskellige steder i slotshaven. Men hurtig stod det klart, at en hushovmester havde stået for ned-gravningen. Han
måtte udpege stederne. Det var ved en hytte i parken, under øl-kælderens gulv, ved opgangen til prædikestolen i slotskirken, i brændestalden ved hans egen bolig og flere andre steder.

I 14 kasser blev sølvtøjet pakket ned og sendt med dampskibet Gejser fra Sønderborg til København. I Nationalbankens kælder blev det opbevaret.

Fuldblodshestene blev med skib overført til Sjælland for at blive opstaldet i Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri på Hillerødsholm.

 

Ikke forrædere på  tysk 

Broderen tog efter landsforvisningen ophold i England og fra 1854 i Frankrig. Han forsøgte ihærdigt at få sine rettigheder anerkendt og sine ejendomme tilbage. I 1864 udnævnte den østrigske kejser Franz Joseph den tidligere Prins af Nør til Fyrste af Nør.

Han var som allerede skrevet gift med Henriette Danneskjold – Samsøe. Hun døde i 1858. I 1864 giftede han sig med en amerikaner Miss Lee.

I den tysksprogede litteratur bliver de to brødre ikke i samme grad udråbt som forrædere, som herhjemme. Her er der et mere positivt på den regionale oprørsbevægelses forsøg på at gennemføre demokratiske reformer i Slesvig – Holsten.

 

Man ”pissede” på dem

Danskenes had til de to brødre kom til udtryk i bunden af natpotterne, hvor de to står under galgen med rebet om halsen. På den måde kunne alle danskere pisse på dem.

De to brødre havde været på dannelsesrejse rundt om i Europa. De havde knyttet mange kontakter til både adel, politikere og lærde. Det var noget, der kom til at betyde meget for deres fremtidige virke.

 

Bønderne fri – 60 år forsinket

Hertug Christian August den Anden var ikke mere forhandlingsvillig end sin far. Først efter mange tovtrækkerier gav han bønderne fri i 1847. Der var ca. 60 år efter, at bønderne i  Danmark var sluppet fri. Men så let slap de heller ikke. De måtte betale en enorm sum på 650 rigsdaler pr. ejendom.

 

H.C. Andersen – på besøg

I Augustenborg Slotspark findes et træ og en bænk, der er opkaldt efter H.C. Andersen. Han blev mod sit ønske inddraget i den nationale konflikt. Hertugfamilien på Augustenborg og i Gråsten kunne se betydningen af, at den kendte forfatter besøgte dem.

H. C. Andersen boede her tre uger. Han var beæret over invitationen. Året efter i 1845 aflægger han igen familien et besøg, denne gang på Gråsten Slot.

I 1844 blev digteren hentet af hele familien, da han med færgen kom til Als. Han havde været betænkelig for rejsen. Problemerne var alle de drikkepenge som han var nødtvunget til at give tjenestepersonalet.

 

Upassende

Flere mente, at digteren ikke skulle omgås med hertug – familien. Men den politiske naive digter registrerede ikke samtidens spændinger. I hans dagbøger kan man dog følge hans forvirring og ængstelser. H.C. Andersen fandt det heller ikke påfaldende, at der over slottet hang den Slesvig – Holstenske fane. Han fandt det heller ikke påfaldende, at man ved bordet sang tyske nationalsange.

Prinsen af Nør  havde været guide for H.C. Andersen på en rundtur på Als. I sin dagbog skrev han:

• Her i Slesvig ingen antipati mod det danske sprog, men de føler i denne sympatiernes tid drift at slutte sig til Tyskland, som vi slutte os til Skandinavien, lad hver følge sit.

 

Masser af heste

Den hesteglade Christian August havde inviteret engelske jockeyer til sine væddeløb. Traditionen tro var der tre dages væddeløb med fuldblods – heste.

På slottet var der flere end 60 hingste og hopper af reneste race. Den ambitiøse og egenrådige hertug havde allerede i 1826 anlagt en stor moderne væddeløbsbane. Stutteriet fik da også et europæisk ry. Kronprinsen støttede med sølvtøj og andre præmier.  Men i længden viste stutteriet sig at være en ret så bekostelig affære og i længden et stort flop. Men væddeløbene kunne dog tiltrække nobiliteter fra nær og fjern.

 

Koldt, stolt og lidet hjertevidende

Jo hertugen var meget bevidst om, at invitere kendte personer til sine store fester. Her var også forfattere som Oehlenschläger og tegnere som Carl Hartmann.  Oehlenschläger fortæller, at han følte sig i dårligt selskab med Christian August. Han betegnede ham som kold, stolt og lidet hjertevidende, om end dog artig og forekommende, dertil smuk og vel begavet af naturen.

Han fæstede sig også ved, at hertugen ingen opmærksomhed viste overfor andre. Han var kun beskæftiget med sine egne og optaget af at fortælle disse videre. Men han hæftede sig ved det harmoniske familieliv. Dog var han bekymret for forholdet til kronprinsen.

 

Æbler til digteren

Ja H.C. Andersen var også inviteret til den overdådige sølvbryllupsfest på Augustenborg. Måske skyldtes hans afbud, at den svenske nattergal, Jenny Lind opholdt sig i København på det tidspunkt. Men han dukkede dog op i november 1845, og opholdt sig 9 dage sammen med Hertug – parret på Gråsten Slot.

Forbindelsen til fyrstehuset blev holdt ved lige. Frem til efteråret 1847 blev der hvert år sendt en tønde æbler til København. Og digteren kvitterede med lange takkebreve.

Under sine ophold på Augustenborg og i Gråsten skrev H,C. Andersen på Liden Kirsten og romanen De to Baronesser. Han færdig skrev også Den lille pige med svovlstikkerne på Gråsten Slot. 

 

Erstatning for 3.401 flasker vin

Det var de europæiske regeringer, især den preussiske, engelske og den russiske, dr lagde vægt på at få skabte en tronfølgelovgivning, der blev accepteret af Augustenborgerne. De opfordrede derfor den danske regering til at tilbyde de landsforviste en rigelig erstatning i penge.

Fra dansk side ville man dog ikke forhandle direkte med hertugen. Fra preussisk side påtog man at være formidler. Og det var en dengang ung diplomat Otto van Bismarck, der stod for denne opgave.

Der blev blandt andet betalt erstatning for 3.401 flasker vin, som var forsvundet fra den hertugelige kælder i løbet af krigsårene. Seks jagthunde, ni salutkanoner og flere dragter blev tilbageleveret.

 

Eksil – regering

I 1863 gav Christian August omgående afkald på sin arveret, da Frederik den Syvende døde. Men det var til fordel for sin søn, Friedrich der Achte. Han havde taget dette navn for at fremstå som retmæssig arving til Slesvig Holsten efter Frederik den Syvende.

Han udråbte sig selv som Hertug af Slesvig Holsten. Ja han var i virkeligheden 7. generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Proklamationen skabte stor røre i Slesvig – Holsten bevægelsen.

Flere mellem – og småstater i det tyske forbund så Friedrich som hertugdømmernes regent. Friedrich oprettede derfor en eksilregering i Tyskland.  Og så skal det da lige nævnes at Auguste Victoria (1858 – 1921), datter af Friedrich der Achte i 1881 giftede sig med den senere tyske kejser Wilhelm den Anden.

 

Ingen hertugdømmer i Preussen

Men ak, Otto von Bismarck ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder. Bismarck påpegede, at Friedrichs far allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder, og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge. Denne ville gøre Christian den Niende af Lyksborg til konge.

Hertugen af Augustenborg forpligtede sig til at han ikke fremover ville forstyrre monarkiets ro. Men det glemte han åbenbart efter at have fået udbetalt pengene.

 

Preusserne bestemmer

I de første år efter afslutningen af krigen i 1864 annekterede Preussen, Hertugdømmerne. Det skete faktisk, selv om befolkningen i Slesvig Holsten ønskede en selvstændig stat med Hertugen af Augustenborg som regent.

Men det blev ikke befolkningen, der blev hørt. Preussen og Østrig bestemte udviklingen. Hurtig blev der skabt en splid mellem de to lande. Preussen overtog styringen, hvor der frem til 1867 blev gennemført en anneksion, hvor Slesvig – Holsten blev underlagt Preussen.

Preussiske jurister blev sat til at vurdere og underkende det retlige grundlag for Hertugens arvekrav. Dette kun så passende bruges til at legitimere Preussens anneksion.

Imponerende var det, at der på  kort sigt blev indsamlet omkring 60.000 underskrifter til støtte for Hertugen. Den Augustenborgske Bevægelse var en indflydelsesrig gruppe. Gruppen bestod hovedsagelig af adelige godsejere fra Ridderskabet. Deres vigtigste mål var at bevare de bestående privilegier. Carl von Scheel – Plessen blev valgt som deres talsmand.

Den 14. august 1865 blev der underskrevet en vigtig aftale. Preussen skulle fremover stå for ansvaret i Slesvig, mens Østrig tog ansvaret i Holsten. Og Lauenburg, ja det blev solgt til den preussiske konge. Preussen slog meget hårdt ned på dem Augustenborgske Bevægelse. De Slesvig – Holstenske foreninger blev opløst og nye embedsmænd blev indsat.

 

Preussisk lovgivning

Under Bismarcks ledelse søgte Preussen at få lederskabet i et samlet Tyskland. Man indtog Holsten. Og stridighederne førte til krig mod Østrig. Denne krig varede dog i tre uger. I fredstraktaten var der bestemmelser om, at de østrigske rettigheder i hertugdømmerne blev overdraget til preusserne. I januar 1867 kunne Wilhelm den Første så proklamere, at Slesvig Holsten nu var en del af Preussen.

I de følgende år blev preussisk lov og forvaltning gennemført i Hertugdømmerne.

 

Augustenborg Slot

Augustenborg Slot
blev i 1850 beslaglagt af den danske hær. Frem til 1864 blev den anvendt
til lazaret og kaserne.

Da preusserne overtog den, blev den indrettet til kvindeseminarium. I 1885 blev slottet givet tilbage til hertugslægten, men Hertug Ernst Günther foretrak at blive boende på Gråsten
Slot. Seminariet forblev derfor på slottet.

Efter Genforeningen i 1920 overtog den danske stat hertugens sønderjyske besiddelser. Efter langvarige diskussioner vedtog Rigsdagen i 1929, at indrettet et stort Sindssygeanstalt ved slottet.

 

Gråsten Slot

Gråsten Slot blev overtaget af den danske stat. Konseilspræsident Estrup var en af dem, der havde kig på slottet. Men slottet var i dårlig stand, så han afslog.

Det blev i stedet Grev Adam Gotlob Moltke Huitfeldt, der overtog slottet. Han solgte det videre til en yngre søn af Hertug Christian August den Anden, Prins Christian af Augustenborg.

Sønnen, Frederik Christian August (Friedrich der Achte) overtog titlen, Hertug af Augustenborg efter faderens død.

 

Ernst Günther den Anden

I 1884 arver Ernst Günther den Anden hertugtitlen. Han overtager Gråsten Slot. Han benytter slottet som sommerresidens og til jagter. I 1890 havde han besøg af sin svoger, Kejser Vilhelm den Anden.

Ernst Günther køber omkring århundredeskiftet en del jord og skov til Gråsten. Han anlægger en del karpedamme, og i 1909 foretager han en større ombygning af Gråsten Slot. Han får bygget vandværk og rensningsanlæg. Da Æ Kleinbahn skulle etableres på hertugens besiddelser opstod der mange problemer.

Selv om hertugen kun opholdt sig på  slottet to måneder om året, ønskede han ikke at have gråstenerne i slotsgården. Der bliver lavet en dør i nordsiden af slotskirken, så almindelige borgere ikke forstyrrede herskabet.

Efter Genforeningen får Ernst Günther tilbud om at sælge sine besiddelser. Han forlanger dog en meget høj pris, 10 millioner kroner. Man bliver dog enige om en pris på 5 millioner kroner. Men forhandlingerne er først afsluttet to måneder efter Ernst Günthers død. Inventaret på slottet sælges på  en auktion.

Hertug Ernst Günther den Andens hustru, Dorothea af Sachsen Coburg solgte Primkenau i 1929. Selv døde hun først i 1967. Og dette slot blev ødelagt under den sovjetrussiske fremmarch i 1944.

 

Fætter Albert

Da ægteskabet mellem Hertug Ernst Günther den Anden og Dorothea var barnløst gik titlen videre til Ernst Gûnthers fætter, Albert. Og denne er søn af Prins Christian af Augustenborg
og den engelske prinsesse Helene (datter af dronning Victoria).  Albert er opvokset i England og fik tysk officers – uddannelse. Han var en beskeden og vellidt mand.

I 1935 blev Gråsten Slot givet som bryllupsgave til Kronprins Frederik og den svenske prinsesse Ingrid.

 

Ingen adgang for offentligheden

I dag rummer Augustenborg Slot en psykiatrisk klinik, og er ikke tilgængelig for offentligheden. Dog er der adgang til slotsparken. Også slotskapellet er der adgang til. Den tjener som sognekirke for Augustenborg. I øvrigt er døbefonten skænken af Zar Alexander den Første af Rusland i 1807.

 

Bristede ambitioner

Hertugerne af Augustenborg rådede over et forholdsvis lille landområde. De havde egentlig aldrig hertugelige rettigheder. Men egentlig havde de som medlemmer af kongehuset arverettigheder. Forholdet mellem kongehuset og hertugfamilien udviklede sig til en belastning i begyndelsen af 1800 – tallet. Deltagelsen i oprøret på den forkerte side, betød slægtens udelukkelse fra det danske monarki. Deres ambitioner bristede gang på gang.  Så sent som under besættelsen måtte kongen bede et medlem af Augustenborg – familien bede om at forlade Danmark – eller sagt på en anden måde. Kongen udviste hende.

 

Afsluttende bemærkninger

I hjørnet af klokketårnet er der et minimuseum om hertugerne. I Slotsparken findes Prinsessepalæet, som blev bygget til en af hertug – døtrene. Lighedstegnet mellem en forræder og
en Augustenborre (en fra Augustenborg) blev hængende i mange år. Og måske var det derfor at det var sommerresidensen Gråsten Slot, der blev givet til de kongelige.

Og efter sigende flyttes hospitalet fra Augustenborg Slot til Aabenraa om et par år.

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler – Under Sønderjylland finder du 207 artikler
• Begik Kongen højforræderi
• Rendsborg 1848
• Sønderjyder i København
• Sønderjylland til Ejderen?
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Aabenraa 1864 
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864 
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler: 
• Kampen ved Bov – og de slesvigske krige 
• Sejren ved Bov 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Kongeligt besøg i Tønder
  
• Soldat i Tønder 1851 (
  
• Tønder mellem dansk og tysk 
• Vajsenshuset i Tønder og mange flere artikler

Hvis du vil vide mere:
Om H.C. Andersen: Læs

• Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed (under Aabenraa)
• H.C. Andersens sidste dage på Østerbro (under Østerbro)
• Rosenvænget på Østerbro (under Østerbro)
• Nyhavns historie (under København)
• Føhr – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland) og mange flere artikler 

Redigeret 15. – 11. 2021