Der var masser af foreninger i Tønder – både de ”temmelig danske”  og ”temmelig tyske”. Kultur –  sports og fritidslivet havde gode kår. Elga Olga forlod scenen. Hun var utilfreds med bifaldet og støjen fra Tønderhus køkken. Og Tønder bankede Løgumkloster i fodbold – med kun 9 mand på banen.

 

Friesenvereins sidste møde

Tønder Læseforening var den første danske forening siden 1864. Den blev oprettet i 1912. Handelswerkerverein og Handelsverein fik efter 1920 danske navne. Mange af de tyske foreninger forsvandt helt, andre forsvandt efter nogle år.

I juni 1930 afholdt Friesenverein sin sidste generalforsamling. På Hagges Hotel var der mødt 10 medlemmer frem. Sommerudflugten skulle det år gå til Glücksborg.

I 1955 gjorde man boet op. De sidste to bestyrelsesmedlemmer opløste foreningen. De sidste 19 kr. blev foræret til Sophie Bahnsen, fordi hun i sine unge år havde interesseret sig meget for den frisiske forening.

 

Foreningerne vælter frem

I 1940erne udtalte amtslandinspektør Mosbech:

• siden 1920 er foreningerne i stort tal væltet frem af den tønderske jord

Den tysksindede befolkning bidrog selv til foreningsdannelsen. Man dannede afdelinger af Deutscher Schulverein, Schleswigscher Wählerverein og mere lokalprægede foreninger. Også
et utal af danske foreninger opstod.

 

”Temmelig” danske forening

Kigger man i Tønder Adressebog for 1932 er der 54 foreninger. Kun en mindre del af disse bestod inden 1920. Cirka 12 foreninger havde et tysk klingende navn.

I 1942 var der 87 foreninger i byen. Med andre ord, der var en forening for hver 72. tøndring. Man kommer unægtelig til at tænke på den gamle værtshusrekord fra århundredeskiftet.
Denne rekord var blandt andet omtalt i en brasiliansk avis. Jo Tønder var dengang verdensberømt.

En undersøgelse fra 1958 konstaterede, at der var 149 selvstændige sammenslutninger, foreninger og foreningsafdelinger af en hvis betydning. Undersøgelsen konstaterede at de 56 var temmelige rent danske. De 17 var temmelig rent tyske, mens 72 blev betegnet som blandede eller nationalt neutrale.

Den mest fremtrædende blandt de tyske foreninger var Bund Deutscher Nordschleswiger, mens jazz – klubben, kegleklubben, skat – klubben og Rotary hørte til de nationalt blandede.

 

Ungdommen var utilfreds

I 1960 kunne Jydske Tidende berette:

• Unge med ørkenfornemmelser er utilfredse med Tønder

Byen var godt nok hyggelig, men det var ikke lige et forlystelsescentrum – dengang. Senere hed det sig, at de unge flygtede fra byen. De ville ikke bo i landets største alderdomshjem.

Bortset fra Tønder Kino, jazz – klubben, sport og kirkelige arrangementer, mente avisen ikke, at byen kunne tilbyde de unge noget som helst.

 

Mange muligheder

Nu var det hele ikke så trist dengang, skulle jeg hilse og sige. Ude på Lærkevej havde vi vores egen fodklub. Senere var jeg med i TSF, Tønder Sports Forening. Jeg var medlem af EDR, Eksperimenterende Danske Radioamatører og så var jeg med til at stifte Tønder Båndamatør Klub.

Lillebror Jan
var med i Sauf Gemeinschaft West, ja sådan kaldte vi den tyske sportsklub dengang. Lillebror Erwin var med i roklubben– den danske, og lillesøster Berit var med i FDF. Der var rige muligheder for at dyrke vores interesser.

 

Fodbold – fra gammel tid

Den ældste sportsforening i Tønder, var Männer Turn – Verein. Den var oprettet i 1865. I midten af 1930erne gik den sammen med Kaufmännischer Turnverein von 1909. Man dannede Turnerbund Tondern von 1865. Hertil kom den i 1929 oprettede Ruderverein.

I 1913 havde Tønder fået sin første fodboldklub. Det var Tondern Fussballklub von 1913. men på grund af krigen fik den en kort levetid.

I 1920 blev der oprettet en ny fodboldklub. Det skete den 17. maj på Café Schau i Richtsensgade, hvor en kreds af interesserede stiftede Internationaler Fussball – klub. Det flotte navn skyldtes, at der var engelske soldater i byen.

I 1921 tog man navneforandring til Tønder Boldklub. Efter en sammenslutning med Arbejdernes Idrætsklub blev det i første halvdel af 1930erne ændret til Tønder Forenede Boldklubber. I 1939 blev det til Tønder Sportsforening. Årsagen var en sammenslutning med Tønder Idrætsforening.  Selv med kun ni mand på banen bankede
man i 1938 Løgumkloster.  Mange klubber opstod for at dø  efter et par år.

 

Skydning ved Schweitzerhalle

I 1970 havde byen foreninger som Tønder Amts Cykelring, Tønder Badmintonklub, Tønder Bokseklub Vidå, Tønder Rodeklub, Tønder Roklub, Tønder Tennis Klub og Svømmeklubben Guldhorn.

Ja og så var det jo også  Tønder Ringriderkorps. Og hos Schützenkorps Tondern von 1693 fik jeg lov til at skyde bag ved Schweizerhalle.

 

Den store sportsplads

Den store sportsplads for anden af Lærkevej har jeg beskrevet i flere artikler. Her tilbragte vi så mange timer. Og det var her min onkel blev jysk mester i kuglestød. Her måtte vi medlemmer af Lærkevejs Boldklub løbe 10 kilometer for at komme i form. Jeg kan ikke huske om træneren hed John Andersen eller Kjeld Tychsen på daværende tidspunkt. Sidstnævnte havde en meget smuk søster. Mona, som mange af os var lune på. Hun var også en god løber og med i TSF.

Da formanden for Jydsk Atletik Forbund, redaktør Ritto kort efter genforeningen besøgte Tønder med et atletikhold, gjorde de flotte faciliteter indtryk på ham. Han beskrev det således:

• kl. 7 kørte vi til idrætspladsen, og her fik vi den største og glædeligste overraskelse på hele turen. Vi havde ventet en mark, hvor der var gravet et hul til at springe i og måske til nød skåret et par kridtstreger til at markere banerne med. I stedet for dette fandt vi en mægtig stor idrætsplads, med et stort og flot idrætshus, som samtidig benyttedes til tribune, ved siden af en nydelig lille restaurant, med servering uden for på den store terrasse. Med de vidunderlige forhold, som her er til stede, bør der hurtigst muligt tages fat på
  atletiksporten. Med kun en lille smule modernisering af den plads, de har for hånden, vil de opnå at få det smukkeste stadion, som ikke nogen provinsby i Jylland kan måle sig med.

 

Der var gang i sporten

Men i Tønder ville man have bedre forhold for alle sportsgrene. Man oprettede S.I.F.T. – Samvirkende Idrætsforeninger i Tønder.  Men der skal gå mange år, inden dette skete. Det første synlige tegn på en forandring var indvielsen af det nye friluftsbad i 1951.

I 1958 blev der også anlagt en campingplads. Samme år gik man i gang med anlæggelse af fodboldbane, atletikbaner, træningsbaner, håndboldbaner og tennisbaner. Men anlæggelse af en hal lod vente på  sig.

I 1961 var man så vidt, at man kunne stifte den selvejende institution Tønderhallen. Men først i 1965 kom der gang i byggeriet. Den 9. januar 1965 blev den første hal officielt indviet. Med sine 1.200 kvadratmeter var den på daværende tidspunkt byens største lokale.

For sporten i Tønder var det en milepæl. Den næste hal var allerede klar i 1971. Siden er Tønderhal 3 dukket frem.

Hvor har vi mange somre tilbragt i Friluftsbadet. Mange gange har vi været direkte solskoldet. På det nye stadion fik vi bank af Daler med 14 – 0. Og på selve stadion fik vi lov til at spille mod Møgeltønder. Vi vandt med 1 – 0. Og hvem tror I, der skød Tønders mål?

Inde i hallen har været til så  mange en håndboldkamp. Der var lynchstemning og råb og skrig:

• Tynne, Tynne, bank de stoe Bynde

 

Dansk/tysk kappestrid – gevinst for byen

Den dansk/tyske kappestrid på det kulturelle område efter 1920 var faktisk en gevinst for byen. I mellemkrigstiden var der foreninger som:

• Arbejdernes Mandskor, Arbejdernes Radioklub, Bund für deutsche Kultur, Deutscher Bücherverin, Singverein, Tønder Amts Kunst – og Turistforening, Tønder Biblioteksforening,
  Tønder Læse – og Ungdomsforening, Tønder Musikforening, Tønder Radioklub, Tønder Sangkor.

 

Da Elga Olga gik i protest

Vi kunne have nævnt mange flere. Det Kongelige Teater havde gæstespil i byen i 1920. Flensborg Avis skrev begejstret:

• vi har mødt den største skuespilkunst Danmark ejer. Det ypperste er blevet budt os – i Holbergs Erasmus Montanus.

Allerede en måned senere vendte Det Kongelige Teater tilbage med Barberen i Sevilla.  Alt foregik ikke lige harmonisk. I 1955 måtte Socialdemokratisk Forening til sin store fortrydelse aflyse en planlagt en Arte opførelse på Tønderhus, fordi værten stillede krav om salleje og forhåndsgaranti for omsætningen.

Bestyrelsen mente, at det var urimelige forhold. Et forsøg på at flytte forestillingen til Schweitzerhalle kunne ikke lade sig gøre.

Det var dog ikke det eneste drama. I 1958 smækkede Elga Olga med døren på Tønderhus. Det skete midt under en forestilling, hvor hun gik sin vej. Hun var utilfreds med bifaldet og støj fra køkkenet.

 

Ingen ville høre Sønderjyllands Symfoniorkester

Der var gang i musiklivet dengang. Kendte navne som Wandy Tworek og Victor Schiøler gæstede byen. Men i 1949, da Sønderjyllands Symfoniorkester mødte op med 40 mand, mødte kun 20 tilhører op. Så var det mere gang i den, da Århus Byorkester og Flensborg Symfoniorkester gæstede byen.

 

Fest i anlægget

Vestslesvigsk Tidende kunne i 1823 berette om, at den tyske sangforening havde foranstaltet

• en fest i kanalen i anlægget, hvor de mange kulørte lugter på bådene lyste op i den mørke august aften. En mængde mennesker var kommet ned for at se på det smukke skuespil og høre på sangen, der klang ualmindelig smukt hen over vandet og ind i mellem træerne.

 

Stor interesse for lysfest

I 1920 overtog Igelev Christensen et biografteater i Vestergade 19. Det var indrettet fire år tidligere. I de første år var der fortsat stumfilm, som blev vist i Tønder.

Men i februar 1925 var det storfilmen Amerika, der trak fulde huse. I 1927 var det Ben Hur. Den blev delt over to aftener.

I 1931 skete der noget stort. Et tale – og tonefilmsanlæg var blevet installeret.

Under besættelsen var kino blevet moderniseret. Der var to forestillinger hver dag, og tre stykker om søndagen. Mellem 80 – 90.000 mennesker gik i biografen årligt i Tønder Kino. Ganske imponerende, må man sige.

 

Kø  – foran Radio Rasmussen

I 1949 var det Night and Day. Men i 1950 holdt fjernsynet sit indtog i Tønder.  Radio Rasmussen fik folk til at stimle sammen foran hans vindue, da han i januar 1953 kunne opfange fjernsynsudsendelserne fra Hamburg.

I januar 1956 havde en fjerdedel af Tønders befolkning TV – dog ikke hjemme hos Familien Brodersen.

 

Bibliotekerne

Det tyske bibliotek var åbnet i begyndelsen af 1920erne. I starten var det under trange kår, først på  Alexandrineskolen, og derpå i lejede lokaler i Spikergade 22. I mere faste rammer kom biblioteket i 1928, da det blev indkvarteret i Deutsches Haus.

I 1960 blev der stillet velegnede lokaler til rådighed på Ludwig – Andresen – Schule.

Det danske bibliotek påbegyndte i 1923 virksomheden i lejede lokaler i Østergade. Mere plads fik man i 1926 ved flytningen til Nordsleswig Banks tidligere bygning på hjørnet af Storegade
og Kobbergade.. I 1950 flyttede biblioteket til den tidligere tyske kommuneskole i Richtsensgade. I 1964 blev det overtaget af kommunen.

 

Sønderjyllands
ældste husmoderforening

Ja og så var det lige Tønder Husmoderforening. Det var den ældste i Sønderjylland. Den havde til formål

• at støtte og fremme hjemmets sag i økonomisk, samfundsmæssig og etisk henseende.

 

Spejderne

Vi skal ikke glemme spejderne. I 1928 var der endnu 61 medlemmer af Wandervogel, 8 medlemmer af Alt – Wandervogel og 62 medlmmer af den lokale Kufhäuser Jugendgruppe.

Det danske Spejderkorps, Tønder Trop blev stiftet den 29. april 1919 hos gæstgiver Schmidt i Vestergade Ved 50 – års jubilæet i 1969 var der 48 spejdere og skovmænd samt 29 ulve.

I 1922 var der oprettet en afdeling af Frivilligt Drenge Forbund.

 

Årets by

I begyndelsen af 1970 var Tønder i gang med en omstrukturering. Mange institutioner havde forladt byen. Men en voksende industrialisering var i gang. Erhvervs og turistchefen lagde billet ind på at blive Årets By.

For at blive kåret til Årets By, skulle byen være en god by at bo i. Og tænk Tønder blev kåret som Årets by. Dommerkomiteen kom frem til:

• at ingen anden by som Tønder havde formået at bevare og udvikle et bymiljø med en masse fine kvaliteter uden samtidig at forfalde til banal hygge-atmosvære. Byen virker harmonisk og venlig. Det nye, der er skabt, var bygget med en fin fornemmelse for ikke at ødelægge de gamle kvaliteter.
• Tønder – borgerne falder ikke på maven af højhuse og lignende. Man har formået at udbygge byens erhvervsliv og dermed sikret byen en rimelig vækst og egnen et center.
• Tønder var den gode kunstners arbejde, præget af mådehold og beherskelse, uden samtidig at virke kedelig og steril.
• Tønder havde forstået at tilpasse sig de nye tider med en udbygget offentlig service samtidig med at beskatningsprocenten var lavere end i de byer, som Tønder konkurrerede med i opløbet.

Og selv om jeg var fraflyttet byen, var jeg meget stolt. Det var en fortjent anerkendelse for den udvikling, som Tønder havde gennemgået i de foregående årtier.

 

Gør mere ud af markedsføringen

Skægt er det også, at når man farer rundt i København og holder foredrag, så ved københavnerne meget om Tønder. Mit indtryk er også, at det ikke kun er sønderjyder, der læser artiklerne
om det gamle Tønder her på siden.

Man forbinder Tønder med Musikfestival og Sort Sol og meget mere. Måske kunne man gøre endnu mere ud af markedsføringen af byen her i hovedstaden. Det ville med garanti give gevinst.

 

Kilde

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk  indeholder 1.783artikler, heraf 283 artikler fra Tønder:
• Anekdoter fra det gamle Tønder
• Blomst til Skilsmissebyen
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Fra Lærkevej til Æ Synnejysk Ambassade
• Gamle virksomheder i Tønder
• I Kino i Tynne
• Musik i Tønder 1 – 4
• Ord og toner fra Tønder til Nørrebro
• Schweizerhalle i Tønder
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Studehandel i Tønder
• Ture i Tønder 1 – 4
• Tønder før og efter Genforeningen
• Tønder – efter krigen
• Tønder – Marskens hovedstad
• Tønders historie– efter 1900
• Tønders tyske sportsforeninger
• Trafik i Tønder – dengang
• og mange flere Tønder – artikler

Redigeret 4-11-2021